Allerede i en lang Aai række havde det været mig klart, at den almindelig udbredte Opfattelse af Højdeforholdene i Nørrejylland ikke stemmer med Virkeligheden, i det bl. a, „den jyske Højderyg", der omtales i alle Bøger, ikke er til, og ved forskjellige Rejser, som jeg har foretaget med Barometret i ETaanden, har jeg faaet min Mening stadfæstet. Ved at gjenncmgaa Literaturen blev det mig ogsaa klart, hvorledes Tanken om Højderyggen er opstaaet, og hvem der har bragt den i Omløb, nemlig den for Resten fortjente Geograf T/i. Glicmann. Enhver, der har gjort Maalinger med Barometret, véd imidlertid, at dette Redskab er meget ufuldkomment, naar der er Tale om at paavise en Forskjel i Højden af 20 —30 Fod (og herpaa kommer det mange Gange an i vort lavt liggende Land), og af denne Grund tøvede jeg længe med at offentliggjøre noget om mine lagttagelser; Sagen er nemlig den, at en virkelig og paalidelig Opmaaling af Jylland først 1867 paabegyndtes af vor Generalstab, og Arbejdet skred, som man kunde vente, kun meget langsomt frem. I Aaret 1876, medens Generalstaben ikke var naaet højere mod Nord end til en Linje omtrent fra Aarhus og vester paa, dristede jeg mig dog til i min geografiske Lærebog Nr. l at fremsætte min Opfattelse af de jyske Højdeforhold, og jeg havde den Glæde, at Stabens Maalinger, eftersom de skrede frem, tydelig viste, at jeg havde Ret. I Vinteren 1879^—80 holdt jeg i vort Selskab mit første Foredrag om de jyske Højdeforhold, og hertil kom i Vinteren 1880 —81 et mindre Foredrag om de højeste Punkter i Jylland*). Af disse Meddelelser indeholdt forskjellige Blade, saaledes som det er Skik ved Foredragene i vort Selskab, vidtløftige Uddrag, og Læserne ere paa denne Maade blevne satte ind i Sagen.

Det er min Plan i Tidskriftet at give en Række Afhandlinger om jyske Naturforhold, og den første af disse indeholder, som man ser, en Række Højdeopgivelser i dette Landskab. Som man vil lægge Mærke til, afvige de her meddelte Opgivelser i Almindelighed meget fra de Opgivelser, man havde fordum; men man véd jo nok, at vor Stabs Nivelleringer ere saa nøjagtige, at de ikke maa frembyde Fejl, der ere større end i. Fod; det kan derfor ikke være Tvivl underkastet, at disse Opgivelser ville blive staaende i lange Tider.

Inden jeg slutter disse indledende Bemærkninger, være det mig tilladt at sende en Tak til vor Generalstab for den Forekommenhed, som den har vist mig, naar jeg har søgt dens Raad og Hjælp, og særlig til de sidste Chefer for Opmaalingen, nemlig nu afdøde Oberst Klingsey og den nu afgaaede Oberst Lorenzen. Jeg maa ogsaa takke de mange i Jylland, der med Velvilje have modtaget mig og vist mig Gjæstfrihed paa mine Undersøgelsesrejser, og jeg kan endelig ikke undlade at takke Guide L. Trdbolt, der med utrættelig Iver efter min Anvisning har samlet og grupperet Materialet paa det medfølgende smukke Kaart.

I. Liste over Højder i den sydlige og mellemste Del af Jylland til hen ad Limfjorden.

(Hermed Tavle 1.)

Som man ser, indeholder nærværende Liste omtr. 1600 Højder, der ligge i hele det sydlige og mellemste Jylland, og den omfatter omtrent hele den Del af Landskabet, der ligger syd for Limfjorden, og som er den Del, der indtil Dato er bleven opmaalt af Staben. Det er mit Haab, at denne Liste vil bidrage til at vække og udbrede Kjendskaben til Højdeforholdene i Landets største Landskab. I Følge Planen er der medtaget, ikke alene de Punkter, der udmærke sig ved at have en større Højde, men ogsaa dem, der paa Grund af deres Beliggenhed rage frem over det omgivende Land. For at man lettere kan finde sig til Rette paa Kaartet, ere Punkterne i den nærværende Liste i det hele opstillede i Bælte fra Øst til Vest, og der er tillige vedføjet Navne paa den nærmest liggende Kirke. Naar man sammenholder Listen med det vedføjede Kaart, vil man forhaabentlig uden stor Vanskelighed kunne finde de Punkter, som man søger. Paa Kaartet er der ogsaa tegnet en punkteret Linje, som viser, over hvilke Punkter man har ment, at „den jyske Højderyg" skulde gaa.

*) Geogr. Tidsskr. 4de Bd. 1880. S. 180.