Plantninger paa Skt. Croix. Under et Besøg i Rom i Forsommeren søgte nærv. Forf. ogsaa Oplysning om den Plantning af Febergummitræer (Eucalyptus globulus), som findes ved et Kloster dér og som er saa meget omtalt; Slotsgartner T. Bothe har ogsaa nævnt den i sin Afhandling om Febergummitræet*). Den findes ved Abbediet delle tre Fontäne uden for Porten San Paolo og i Nærheden af den med Rosenhækker smykkede og for os Nordboer saa minderige protestantiske Kirkegaard. I den ene af de til Abbediet hørende Kirker findes tre Kilder, der ere vældede frem, da Hovedet af Apostelen Pavlus, som skal være bleven halshugget her, gjorde tre Spring. Tidligere led Brødrene

stærkt af Malaria, og Klosteret stod saa godt som øde, indtil det 1868 toges i Besiddelse af franske Trappister; 1870 plantede man en hel Del Febergummitræer ved Klostret, og efter faa Aars Forløb svandt Feberen bort. Man sagde mig, at dette heldige Forhold bliver ved, og der forekommer nu ikke mere Malaria paa Stedet. Paa en Station imellem Kom og Neapel fortalte man mig ogsaa, at et nærliggende Dalstrøg paa Grund af de Febergummitræer, som man havde plantet dér for 7_—8 Aar siden, nu var aldeles friet for Malaria. Den italienske Kegering gjør alt for at fremme Plantningen af disse Træer, i det den gratis uddeler Masser af Kxemplarer deraf, og man ser dem overalt, ikke alene i Maremmerne, men ogsaa langs Jærnvejene ellers i Landet, hvor de gjøre et paafaldende Indtryk ved deres graalige Løv. De Exemplarer, man ser. ere dog almindeligvis smaa, og de ere kun faa Aar gamle. Inden mange Aar vil man uden Tvivl træffe en Mængde af disse Træer, selv i alle de mindre folketætte og altsaa usunde Dele af Kom; der er jo den Særegenhed ved denne By, at det i den netop er de folketætteste Dele, som ere de sundeste. I et Skrift af Lanzi og Terrigi*} finder man en Opstilling af, hvilke Dele der er de sundeste, hvilke de mindre sunde o. s. v., med sikkert afstukne Grænser, hvoraf dette tydelig fremgaar.

Det er ingen Tvivl underkastet, at man i mange andre Lande end Italien vil kunne faa Vidnesbyrd for, at Febergummitræet er heldbringende over for Malaria, og selv i køligere Egne maa det kunne ske; endog i det nordlige Bøhmen har jeg saaledes set ikke smaa Exemplarer, der stode i Friland; i Danmark derimod kan Træet efter T. Rothes lagttagelser ikke godt udholde Vinteren. Under saadanne Omstændigheder kan det kun paaskjønnes, at Forstkandidat D. Howitz, der efter nogen Tids Ophold her atter rejser tilbage til Kolonien Victoria i AvstraHarrdet, hvor han staar i Spidsen for Skovvæsenet, har tilbudt Finansministeren at sende Frø af en eller flere Eucalyptus-Arter til Skt. Croix. Størstedelen af denne Ø er vistnok tør og sund; men der findes ogsaa sumpede og derfor usunde Strækninger paa den. Af det smukke plantegeografiske Kaart over Skt. Croix og den dertil hørende Afhandling, som skyldes Kapt., Baron Eggers**), ser man, at der langs Kysterne af Øen findes Laguner, som til Dels ere dækkede med Mangroveskove, og det følger af sig selv, at man netop her har Steder, hvor Febergummitræer maa kunne blive af Vigtighed.

En anden Egenskab ved adskillige Eucalyptus-Arter er deres hurtige Væxt, og man kan derfor ved dem haabe inden føje Tid at skaffe Øen en Planteyæxt, der, om den end maaske ikke vil være rigelig nok til i nogen Grad at fremme Nedbøren, dog i hvert Fald vil kunne forebygge Jordbundens altfor stærke Udtørring og derved gjøre Virkningen af den faldne Nedbør større. En egentlig Regntid findes ikke paa St. Croix, men Regnen .er temmelig jævnt fordelt, dog saaledes, at der falder mindst Nedbør i Februar, mest i Oktober; man regner nemlig, at der paa Øen er en aarligf Nedbør af over 40 Tommer, og heraf har Februar l_—2 og Oktober 7_—8 Tommer. At en hel Del af Øen egner sig til Skov, er tydeligt nok; thi den har fordum været tæt dækket dermed. Da Frankrig 1650 tog den i Eje, var den aldeles skovklædt, og skjønt Franskmændene ødelagde en hel Del af Skoven, ere Forholdene saa gunstige for Træers Udvikling, at Øen atter, efter at den i 40 Aar var bleven overladt til sig selv, og da den 1733 toges i Eje af Danskerne, paa ny var dækket med en tæt Skov, som først maatte ryddes, inden man kunde tage fat paa Jordens Dyrkning. Da nu endelig Vedet af mange Eucalyptus-Arter er aldeles fortrinligt, vil det omtalte Foretagende ogsaa i anden Retning kunne blive af Vigtighed for Øens Fremtid. Foreløbig skulde man efter Howitz's Mening gjøre Forsøg mange Steder paa Skt. Croix, men kun med smaa Plantninger.

*) Geogr. Tidskr. 2det Bd. 1878. S. 26.

**) Videnskab. Meddel, fra >"aturhist. Forening i Kjöbeahavn. 1876. S. 33.

*) La Malaria ed il clima di Koma. Koma.