Steppefugle i Danmark. Imellem ile niere tilfældige Gjæstcr af Fugleverdenen, som af og til træffes inden for vort lille Lands Omraade, indtage Steppefuglene et forholdsvis stort Tal, hvad der saa meget mere er mærkeligt, som vort Land jo til Dels er adskilt fra det øvrige Evropa og derved fra de store, træløse Sletter, hvor de nævnte Fugle fortrinsvis optræde og til hvis Karakterdyr de høre. Der er hos os truffet ikke færre end 7 Arter af disse Fugle, nemlig den kirgisiske Steppehøne, den store Trappe, Dværgtrappen. Kravetrappen, Braksvalcn, den evropreiske Triel og endelig den afrikanske Ørkenløber.

Af disse har f/en kirgisiske Steppehøne (Syrrhaptcs paradoxus) egentlig hjemme i Ørkenen Gobi og paa de kirgisiske Stepper; men den naar dog saa langt imod Vest som til Volga. I Sommeren 185!) viste der sig pludselig en Flok i det vestlige Evropa, og et enkelt Stykke blev i Juli samme Aar fundet ved Hobro. Men 1863 gjæstedes Evropa af langt talrigere Flokke, som endog spredte sig ?aa langt som til Sverige, Xorge. Skotland og Ireland. Flest synes der dog at være komne til Danmark og især tii Vestjylland, hvor ue talrigst slog ned i Egnen omkring liingkjøbing Fjord*). Man iagttog endog en Flok paa omtrent 200 Stkr. og fandt tillige Æg af dem i Jylland; mange Steppehøns iagttoges for Resten helt op til Skagen, hvor de flokkevis opholdt sig helt ind i December, ja endnu i Februar 1864 saas en Flok i Vester Tværsted Klitter. Senere har man ikke iagttaget Steppehøiis her i Landet, skjønt de i deres Hjemstavn ere Trækfugle*).

Den store Trappe eller Trapyaasen (Otis tarda) er vistnok ogsaa en selskabelig Fugl; men den er dog kun truffet enkeltvis hos os, hvad der sagtens er en Følge af, at den kun er en daarlig Flyver. Den er omtrent s;ia stor som en Kalkun og opholder sig paa de vidtstrakte Sletter i Mellemrusland, en stor Del af Asien, Nordvestafrika samt enkelte Egne af Sydevropa. Mærkelig nok forekom Trapgaasen endnu i Slutningen af forrige A århundrede temmelig almindelig i det sydlige Sverige, hvor den ogsaa ynglede, men hvor den nu kun er sjælden. Den er flere Gange blcven skudt i Jylland; 1860 blev endog en Hun fanget paa Reden vedMatrup nær ved Horsens og sendt til Kjærbøllings zoologiske Have, hvor den dog kort efter døde**)— Dværytrappen (Otis tetrax) fra Sydrusland, Ungarn og Sydevropa træffes noget almindelig ere i Danmark. Den or saaledes foruden flere Gange i Jylland skudt paa Møen (1850). paa Amager (1864), paa Asnæs (1872) og ved Nykjøbing paa Falster (1874). Allerede Poutoppidan***} omtaler, at den

---

***) 0_1-u danske Alias. Tvine I. ' T'I.J. 8. i'it'i.

**} N. Kiærbollinsr. I. ..-. -133.

*) • kirgi.Mskr Su-pp<;hoii';s Furokoni-;" (\iden.-K. Mcdd. f. n.-it'Mh. For. i K jobonhavn. 1S13).^— J. C. H. I-'iscihiT (..Sloppeliiinsfin: (..>in!iii-)i. 'J'idsskrift". 3 Hk. ?> Ud. iSOl-iifij

*) N. Kjærbølli n g-, Skandinaviens Fusle. S. -lu⁹. (Udeavcn \bl^r _>—77 ved ! f n 11 i n 1

findes i Jylland. — Endelig er Kravetrappen (Otis Macquenii), der har hjemme i Vestasien fra Bengalen til det kaspiske Hav, én Gang skudt i Danmark, nemlig ved Flensborg (1843): 1847 blev et Stykke ogsaa skudt paa Gotland, men ellers kjendes denne Fugl ikke fra Norden.

Fremdeles har man hos os truffet den smukke Brukscale eller Sandhøne (GJareola pratincola). Den har sit Hjem i alle Lande omkring Middelhavet og det sorte Hav, samt i den ungarske Del af Donaudalen og langs Volga. Fra Ruslands og Sibiriens Stepper trækker den først i April til Middelhavslandene; allerede ved Neusiedler See yngler den. men talrigere i Mellemunoarn og allertalrigst ved Søerne i Sydrusland og Mellemsibinen. Den er kun én Gang fundet i Danmark, nemlig ved UlfVhale paa Møen (lt-31)*). - Og end videre den evropæiske Tricl (Oedicnemus c'rcpitans) :ra Sydevropa, Nordafrika og Vestasien, hvor den opholder sig i Ørkener eller steppelignemlc Egne, og hvor den mest færdes om Natten, saa at Brehm endog kalder den „en natlig Trappe." Den er temmelig almindelig i Tyskland, hvor den til Opholdssted helst vælger øde Sandsletter, store Brakmarker o. s. v., og den yngler endog i Nordtyskland. Den er bleven skudt paa Vestkysten af Bornholm (18|8)**) samt i Stevns (188_1).

Til disse JSteppofuglo i vort J.and maa endelig føj os on Art, hvis Forekomst her kun har været omtalt i Dagbladene. Det er den afrikanske Ørkcnlohcr (Cursorius isabellinus). der har sit Hjem i Nordafrika lige Ira det røde Hav til de eanariske Øer. hvor den holder sig tii dn must ode og uhyggelige Egne. Kt Stykke af den er skudt i Danmark i November 1881. nemlig ved Trækle mer Fredericia. Skjønt denne .Fogl af og. til.ogsaa er iagttaget i det øvrige Evropa. er det dog ret mærkeligt, at ogsaa den har naaet Danmark. Det er for Resten en stadselig Fugl med smækker Krop samt lange Vinger og Ben. Den er isabe.llagul, men dog noget rødligere paa Overkroppen: Baghovedet er blaagraat, og eii hvid og en sort Stribe gå ar fra Øjet over i en trekantet Nakkeplet. Som alle andre Steppefugie U.iber denne Fugl udmærket, endda saa pilsnart, at det sei' ud. som om den ved usynlig Kraft blev drevet hen over-Jorden: thi Benenes hurtige Bevægelser gjørc dem ligesna usynlige som et Egern i et hurtig rullende Hjul.

Naar in an lægger Mærke til de her givne Aar, i hvilke man har truffet de sjældne Gjæster, vi nævne, vil man tinde, at den her omtalte Del af Fuglefavnaen for de fleste Arters Vedkommende er truffet i forholdsvis kort Tid, og det er vel utvivlsomt, at man efterhaanden vil træffe adskillige Here sjældne Arter endnu. Det gjælder kun om, at man har den rette Opmærksomhed henvendt derpna, og særlig, at vort zoologiske Musæum ogsaa i denne Retning arbejder hen imod det, der er dets nærmeste Opgave.

---

**)'. hia'lbi'llilli.' 1. c. S -Hu

*) V Kix>rhnllin" 1. c. S. -l: