Roudaires Plan til at oversvømme en Del af Sahara,

Medens det Projekt, som en Engelskmand for nogle Aar siden kom frem med til at oversvømme en Del af Sahara lige over for de kanariske Øer, var aldeles umuligt, da det Land, der skulde oversvømmes, ligger 700_—1000 Fod over Havet*), er der demnod alvorlig Tale om at lede Middelhavet ind i de lave Egne i den sydlige Del af Tunis og Provinsen Constantine- Den Mand, der har fremsat denne Plan, er Commandant (Bataillonschef) Roudaire, første Gang i „Revue des deux mondes" for 1874 og nu efter fortsatte Undersøgelser i en Rapport til det franske Undervisningsministerium. Da denne Plan synes at have en Fremtid for sig, maa det have Interesse at betragte den lidt nærmere.

Som det yderste Forbjærg af den høje Bjærgmassc Djebel Aurés med Spidser paa over 7000 Fod rager det tørre og nøgne Djebel Arøar Kaddu frem over Ørkenen. Man har en vid og prægtig Udsigt derfra: mod Nord ser man de om Vinteren snedækkede Toppe af Djebel Aurés, Skove og Græsgange paa dets Skraaninger, igjennem hvilke talrige Vandløb strømme ned, maleriske Landsbyer med Haver og Marker, beboede af Berbere eller Kabyler, bosiddende, arbejdsomme Folk, der fra Arilds Tid have været knyttede til deres lille Plet Jord; mange af dem ere blonde og have blaa Øjne. Mod Syd ser man derimod et uendeligt Sandhav, lave Sletter, udtørrede af en brændende Sol, hist og her nogle grønne, næsten sorte Pletter, Oaserne, i den graa Ørken. Disse Sletter ere om Vinteren dækkede med Telte og Hjorder af Kameler og Faar; Beboerne ere arabiske Nomader med sorte Haar og broncefarvet Hud. Franskmændene have dels fornyet gamle Brønde, dels anlagt mange nye ; omkring disse kan man i Morgenstunden se Kameler samle sig, og Roudaire skildrer, hvorledes de stakkels Dyr i Nærheden af Vandbeholderne opgive deres jævne Skridt og styrte sig hen til Vandet, i vilde Spring og med underlige Glædeshyl. I Marts begynde Nomaderne at stige op mod Nord for at tilbringe Sommeren i Højsletterne, nord for Djebel Aurés; fra den 20de April til Slutningen af September finder man ikke et eneste Telt i Lavsletterne, thi Heden er da utaalelig.

Fra Djebel Amar Kaddu ser man gjennem den klare Luft længst ude i Synskredsen mod Syd en skinnende Stribe; det er 81 iM Mel Rir. Med Navnet ,.Shot" betegne de indfødte dyndede Lavninger, dækkede med Salte, hvor Vandet kun holder sig til visse Tider. Shot Mel Rir indtager en Overflade af henved 50 QJ M,, og fra den strækker sig mod Øst en Række lignende Lavninger, af hvilke den østligste, Shot el Djerid, kun ligger lidt over 2 Mil fra Gabésbugten. Naar disse Lavninger ere tørre, ere de dækkede med Magnesiasalte og se ud, som om de vare overtrukne med Rimfrost; vover man sig ind i dem, møder man en trykkende Hede, Øjnene blændes ved Solstraalernes Brydning paa de smaa Magnesiakrystaller, som dække Jorden, og Gjenstandene paa Bredden spejle sig ligesom i det mest gjennemsigtige Vand. Roudaire fandt 1873 Shot Mel Rir ganske tør med talrige Spor af Gaseller i Bunden; i det hele var denne fast, kun paa nogle Steder sank man lidt i, og man maatte tage sig i Agt for Dyndhuller, i hvilke man vilde blive helt borte, naar man sank ned i dem. Langt farligere er Shot el Djerid; igjennem denne gaar en meget besøgt Vej, men det er kun en snæver Sti, hvor man maa gaa Gaasegang; thi uden for Stien er der meget farligt. I „Exploration scientifique de l'Algérie" fortæller Muln Ahmed, at en Karavane paa over 1000 Kameler forsvandt helt, fordi et Dyr fjærnede sig fra Stien, og alle de andre fulgte efter, og selv havde han oplevet, at et Stykke af Jordbunden pludselig sank og slugte de Mennesker og Dyr, der befandt sig paa det.

---

*) Ed. Erslev. I Anledning af Dr. O. Lenz's Rejse. Geogr. Tidskr. ste Bd. 1881. S. 148.

J disse Egne har nu Roudaire foretaget en Række Maalinger, og Resultatet af disse har været følgende: Shot Mel Rir ligger henved 100 Fod under Havfladen, den øst derfor liggende Shot el Rharsa mere end 50 Foå under Havfladen, medens Shot el Djerid har en Middelhøjde af 50 Fod over Havfladen. Lidt højere hæver Landet sig imellem dem, højest i Landryggen mellem Shot el Djerid og Gabésbugten. Roudaires Plan er nu først at gjennemstikke denne Landryg, som bestaar af Mærgel og Kalksten. De første Gjennemstikninger skulle være mindre end den endelige Kanal; thi man kan stole paa, at Strømmen siden vil udvide og uddybe dem. Den endelige Kanal skal have en Bredde af over 150 Fod og en Dybde af 25 Fod under Ebben i Bugten samt et Fald af 8 Tommer. Denne Kanal skal fortsættes gjennem Shot el Djerid, og dér vil GjennemskaM-ingcn være meget let, da Jordbunden er saa dyndet, at man synker dybt i, og da der paa mange Steder er dybe Revner fulde af Saltvand, som Araberne kalde „Havets Øjne", og som vise, at der er underjordisk Vand under Bunden. Naar man dernæst har gjenemgravet den ikke betydelige Landstrimmel mellem Shot el Djerid og Shot el Rharsa, vil man ved Hjælp af det indstrømmende Hav og de underjordiske Vande i Shot el Djerid kunne skaffe den udgravede Jord ind i Shot cl Rharsa, som er dyb nok til at modtage den. Fra Shot el Rharsa vil man igjen gjennemstikke Landryggen imellem den og Shot Mel Rir, som let vil kunne tage imod den udgravede Jord og vil fyldes med Vand. Man regner, at der vil hengaa 8 til 9 Aar, inden hele Vandvejen bliver sejlbar for store Skibe, og at den snart bredere, snart smallere Havarm, der saaledes vil dannes, vil udgjøre benved 150 QM. Udgifterne anslaas til omtrent 50 Mill. Kr.

At Arbejdet kan udføres, kan der ikke være Tvivl om; Spørgsmaalet er blot, om det vil medføre tilstrækkelige Fordele. Som den første Fordel anfører Roudaire Forbedringen af Klimaet i de nord for den nye Havarm liggende Dele af Algérie og Tunis. Ved Fordampningen vil der opstaa Masser af Vanddampe, der ville tjene som en Skjærm imod Solheden og formindske de natlige Udstraalinger. De hyppige sydlige og sydøstlige Vinde ville drive Dampene hen imod Djebel Aurés, hvor de ville fortætte sig til Skyer og falde ned i Form af Regn og Sne. Vandløbene, som nu ofte udtørres eller tabe sig i Sandet, ville blive stadige og falde ud i Havarmen, talrige Kilder ville springe frem, og frugtbart Dynd vil udbrede sig over Sletten. Fede Marker ville dække Landet, og Ørkenen vil blive forvandlet til rigt Agerland. — Planens Modstandere indvende, at et i Forbold til den umaadelige Sahara saa übetydeligt Vandbassin ikke vil frembringe nogen følelig Forandring i Klimaet; de mene dernæst, at Vanddampene ville skade Dadelpalmerne, som nu udgjøre Oasernes eneste Rigdom. Men selv om Forandringen ikke skulde blive saa stor, som Roudaire antager, ville Fordelene dog sandsynligvis overveje den mulige Skade, og dertil kommer nu Dannelsen af nye Handelsveje. Medens Karavanerne for Tiden foretrække vestligere eller østligere Veje og sky Rejsen over Bjærgene gjennem Algérie, ville nye Handelspladser, som ville danne sig ved Havarmen, lokke dem ben til denne. Dertil kommer endelig den, maaskc allervigtigste Fordel, Dannelsen af en fortræffelig Sydgia^nse for de franske Besiddelser i Afrika. Naar først Frankrigs Sømagt kan beherske den nye Havarm , vil der ikke let kunne blive Tale om Opstand nord for denne, og det franske Overherredømme i Tunis vil blive sikret mod ethvert Angreb fra Syd og Øst. Ogsaa i fjærnere Egne vil Frankrigs Anseelse stige. For nogen Tid siden er der kommet et Gesandtskab til Paris fra Landskabet Futa Djallon i det indre Senegambien, og Frankrigs Indflydelse er bleven sikret i dette frugtbare Land, hvor man allerede er i Færd med at anlægge en Jærnbane for at forbinde de franske Kolonier ved Senegal med de indre Egne og gjøre sig til Herre over Handelen paa Nigerlandet. Naar der gjøres saa meget for disse langt fjærnere Egne, bør man vel vente, at man ikke vil betænke sig paa at anvende en forholdsvis ringe Udgift paa et Foi'etagende, der vil være af saa stor Betydning for det langt vigtigere Algcric. Da nu en af det franske Videnskabernes A.kademi nedsat Kommission har udtalt sig gunstig for Roudaires Plan, og da Kanalernes Konge, Ferdinand de Lesseps har gjort sig til dens Talsmand, vil det maaske ikke vare længe, inden det store Arbejde vil blive udført til Gavn og Ære for Frankrig, Kulturen og Videnskaben.