Geografisk Tidsskrift, Bind 6 (1882)

Kinas og Japans Hunde og Katte*) frembyde Ejendommeligheder baade i Udseende og- i den Brug, man gjør af dem. Af Hunde er der to Slags, som man især lægger Vind paa, nemlig Hunden, som spises, og Luxushunden.

Den første er korthaaret og enten hvid med laxcgule Pletter eller sort og hvid; den opfødes med Ris og Mælk. Disse Hunde spises helst, medens de ere unge, og de bringes tilligemed Kattekillinger til Torvs i løstnettede Bambnskurve. Det er et smukt Syn at se disse nydelige Dyr lege med hverandre i Kurvene; imidlertid udsøge Kjøberne de lækreste af dem og levere dem uden Barmhjærtighed til Kokken, som dræber dem og skolder dem i kogende Vand. Saa snart de ere skoldede, blive Haarene skrabede af med en Kniv, ligesom man hos os behandler en skoldet Gris. Efter at Kroppen er gjort ren, koges den og skæres i Smaastykker, som kunne tages med de i Kina almindelig brugte Spisepinde. Men førend man spiser Kjødet, udblødes det godt i Soja og blandes sammen med Fiskekjød og Ris. Unge Hunde og Katte ere en af de rige Kinesere meget yndet Føde, og de fattige vrage heller ikke de gamle Hunde. Naar man vandrer ud i Egnene omkring Byerne, vil man af og til se Kinesere sysselsatte med at rengjøre og skolde døde Hunde. Det frcmgaar heraf, at man i det yderste Østerland ikke har denne Forkjærlighed for Hunden, Menneskets tro Ledsager, som vi have, og som bringer os til at finde Nydelsen af Hundekjød modbydelig.

Luxushunden er den rige Mands Hund, baade Mandarinensog og den japanesiske Adelsmands. Denne Hund er altid stor og hvid; den er meget braksnudet, og dens Øjne ere stærkt fremstaaende, omtrent ligesom paa den kinesiske Luxusfisk, Teleskopfisken, der nu ogsaa er almindelig i evropæiske Akvarier. I de store Byer møder man ofte rige Kinesere, spaserende Mandariner, med to eller tre af disse smaa Hunde, som de holde i en Snor af rød Silke. Det er ved at knuse eller lemlæste Hundens Snude, at Kineserne og Japaneserne frembringe den rnisdannede Stumpsnude, som de sætte saa megen Pris paa. Man borttager nemlig Hundehvalpens Næseben lige til Pandebenet, og naar Hvalpen er vænnet fra, faar den. for at Snuden kan vedligeholde den ønskede Form, kun Føde, der er anbragt under en Planke eller endog under en Dør, imod hvilken det arme Dyr altsaa stadig maa rejse Snuden, naar det vil have noget at æde. Da Snuden derved stadig trykkes sammen, vedligeholder den sin kuriøse Form.

Der er endnu en tredje Slags Hunde, nemlig Vagthunden. Den har Udseende som en Ulv eller en Sjakal, dens Øren ere lige opstaaende og dens Haar ere stride og rejses, naar den bliver vred. Denne Hund er meget kedsommelig for de fremmede, som den baadc i og uden for Byerne uden Ophør forfølger med sin Gjøen. Den passer paa Boligerne; men den kjærtegnes aldrig af sin Herre. Dette er derimod Tilfældet med Kattene, som især Kineserne holde meget af. Man ser derfor ogsaa Kinesere i deres Butikker eller Boliger sidde Timer ad Gangen med en Kat i Skjødet, der kjærtegnes af dem. I Japan ere Kattene mærkelige ved deres brogede Farver og ved deres i Kina har man enKatte afhuggede Hale; sær med Krylle paa Halen.