Halligernes Undergang. Man plejer og med rette at opstille Sønderjyllands Vestkyst som et af de interessanteste Exomplcr paa de store Ændringer, der kunne ske som Følge af Havets Indvirkning paa en lav Kyst. Støttet paa gamle Beretninger og Kaart, er det jo ogsaa lykkedes at give et Kaart, der viser, hvorledes Kysten har set ud omtr. ved Aar 1240. Det Ødelæggelsesværk, som Vesterhavet med dets stærke Tidevand udfører ved Sønderjyllands Kyst, fortsættes stadig. I Følge Udregninger af Digekonduktør C. Bruun**) udgjorde det samlede Areal af de smaa, uinddigede Øer, som ligge i Nærheden af Pelworm og under ét kaldes Halligerne, i Aarct 1802 7957 Tdr. Land ] medens det 1859 kun udgjorde 5328 Tdr., saa at i 60 Aar over 2600 Tdr. ere ga-iede tabte. Den samme Forf. har ogsaa med megen Omtanke udregnet, hvorlænge flet vil vare, inden en af disse Halliger, Habel, næsten vil forsvinde; han faar nemlig ud, at denne Hallig, der 1859 udgjorde 82 Tdr. Land, i Aaret 1938 kun vil have 9 Tdr. Land tilbage. Om Størrelserne af de enkelte Halliger ved Aaret 1860 kan man faa Oplysning i J. P. Traps Beskrivelse af Slesvig***). Efter en Meddelelse i „Danevirke" have Halligboerne nu indgivet Andragende til den tyske Regering oin at maatte blive fri for at betale Grundskat. Man har af denne Grund foretaget nye Opmaalinger, og Udslaget deraf er, at de nævnte Øer siden 1875 have mistet ikke mindre end 1100 Dagslæt eller D ornat (dette Maal, der bruges i Marsken, er noget mindre end en Tde. Land). Disse ejendommelige og mærkelige Smaaøer gaa altsaa hurtig deres Undergang i Møde.

***) Iste Bd. S. 207.

**) Slesvigske Provinsialefterretninsrer. \v Række. 3die Bind. 1862. S. 207.