En gallo-romersk By. Det vakte naturligvis stor Opsigt blandt Folk, da Bladene for kort siden meldte, at en Jesuiterpater de la Croix havde fundet en By fra Oldtiden, der var truffet et Par Alen under Overfladen i Landsbyen Sanxay ved Poitiers og som skuide udmærke sig ved at have et Tempel, en Therme med Dekorationer paa Væggene o. s. v. I Tidskriftet „Le monde inconnu" (af 22de Oktober 1882) har nu en af Medarbejderne skrevet om en Samtale, han har haft med Arkæologen Lisch, Inspektør ved de historiske Mindesmærker, og man faar heraf at vide, at den omtalte By langtfra er et nyt Pompeji, som de la Croix har villet gjøre den til, skjønt Fundet visselig i flere Eetninger er mærkeligt nok.

De la Croix, der slet ikke er Fagmand, fik ved et Tilfælde Underretning om, at der paa det nævnte Sted var Oldtidslevninger, og han foretog da Udgravninger, efter at han havde lejet Terrænet. For selv at skaffe sig al Fortjenesten ved Opdagelsen, dækkede han en hel Del af de udgravede Levninger til igjeri. Da han af Mangel paa Midler ikke var i Stand til at grave videre, henvendte han sig til Undervisningsministeren, og denne har nu ladet Lisch foretage Undersøgelser paa Stedet.

Den største Del af, hvad de la Croix har sagt, er i Følge Lisch kun Fantasier. Hvad han har meddelt om et Alter, rødt af Offerblod, er ikke sandt: de „galante" Malerier, han vil have fundet, existere ikke, Templet er ikke andet end et Vandreservoir, og den vældige Circus kunde kun rumme 8000 Mennesker. Sikkert er det derimod, at der i Oldtiden har været en By, rimeligvis et Badested, ved Landsbyen Sanxay, og da Historien slet ikke meddeler noget herom, har det jo sin store topografiske Interesse. VedAngouléme har Lisch selv fundet lignende Levninger, og Eegeringen har nu kjøbt begge de omtalte Terræner, for at det hele kan blive nøjagtig undersøgt. løvrigt vrimler det af lignende, om ikke saa store Levninger i Sydfrankrig, og den her i Danmark velkjendte Beauvois har for en Del Aar siden paa sin Mark i Bourgogne fundet en hel gallo-romersk Bygning med mange Eedskaber af Jærn o. s. v.; efter de fundne Mønter skriver den sig fra det 3die Aarh. efter Kristus. I Skoven ved Compiégne findes tre gallo-romerske Herremedsomden somden 3die )ü udgrave.