Cari Bocks Rejse igjennem det nordre Siam og Laos (af et

Brev fra Bangkok til Éedakt. af „Geografisk Tidsskrift".) — Vi have haft den Glæde at se Nordmanden Carl Bock, der har skaffet sig et Navn ved sineEejser paa den indiske Øflok, hos os, og han har nylig fuldendt en Eejse i de nordligste, for en stor Del ukjeiidte Egne af vort Land. Et kort Uddrag af denne Eejse vil mulig interessere Læserne af Selskabets Tidskrift.

Han forlod Bangkok den 9de November 1881, med et Dampskib, som Kongen i Siam havde stillet til hans Eaadighed. Efter mange Vanskeligheder naaede han i Decbr. til Byen Baheng, der ligger langt op i Landet. Mandskabet havde rømt adskillige Gange, og han maatte hyre nye Folk; men Arbejdet mod den stærke Strøm var ogsaa svært. Fra Eaheng gik Bock med to af sine Tjenere over Land imod Øst, medens Størstedelen af hans Bagage og de andre Mænd ienßaad fortsatte Rejsen til Sj engmaj. Den 27de December 1881 naaede han Byen Lagon. Befolkningen var her i høj Grad fjendtlig og vilde ikke give noget Ly til Bock og hans Selskab, hvorfor han satte sig i Besiddelse af Eaadhuset og efter at have hejst det siamesiske Flag paa Bygningen, lod han en Fya (Titel for en Klasse Embedsmænd) prygle, hvorefter denne blev meget høflig. Fyaerne ere meget talrige i Laos; de bære en Plade af tyndt Sølv, paa hvilken deres Titel og fulde Navn er indgraveret. Men Lagons Høvdinge og Officerer vare bestemte paa at hævne de Slag, som den gamle Fya havde faaet, og de dømte derfor Bock til at betale en Bøde af 15 Eupier, hvad han imidlertid nægtede at betale. Efter et kjedeligt Ophold forlod Bock Lagon den 7de og ankom til Sjengmaj den Ilte Januar 1882. Han opholdt sig her en Tid for at sætte sig ind i Forholdene. Folkene ere meget sorgløse, da Jorden giver dem det nødvendige til Livsophold uden nogen Anstrængelse; de ere meget overtroiske og meget bange for Aander. Hæderlighed findes ikke hos dem, og deres højeste Ærgjerrighed er at samle sig Skatte. En Aandesygdom, „Fika" kaldet, fordriver Hundreder af overtroiske fra deres Hjem. Naar nogen har Feber, bliver en Doktor hentet, og denne spørger Patienten, om han har „Fika". Doktoren tager derpaa et Baand og binder det rundt om det øverste af Patientens Arm, saa at Aarerne begynde at svulme op. Derefter fører han sine Fingre ned efter Aarernes Løb og tvinger dem til at bulne ud i Knoklerne, hvor „Fika" menes at have sit Sæde. Ofte banker og støder han de syge, for at de skulle give Svar paa Spørgsmaalet, om de plages af en eller anden Persons Had, i det Doktoren nævner Navnet paa en Nabo. Svarer den syge ja, bliver Naboen eller Slægtningen beskyldt for at være en „Fika" og maa forlade Hus og Hjem; hans Hus bliver brændt og hans Træer skaarné ned.

Bocks Formaal med Rejsen var foruden at gjøre ethnologiske Studier ogsaa at foretage zoologiske Samlinger. Han forlod Sjengmaj den 2den Februar og naaede Muang Fang med en Karavane paa 6 Elefanter og 20 Kulier. Efterhaanden blev Egnen vild, og Vejen fulgte entrang Dal mellem bratte Bjærge, som havde Skov lige til Toppen. I Hulvejene lod Elefanterne sig glide ned paa Bagen, i det de kastede Bagfødderne tilbage og støttede sig med Forbenene. Muang Fang har kun været beboet i et eneste Aar. Mænd og Kvinder vare meget sysselsatte med at hugge Skoven og rydde Grunden op; tidligere var her en stor Stad, der var Hovedstaden i det vestre Laos. Alt, hvad der staar igjen af den gamle By, er Voldene, nogle faa Ruiner af Templer og Tusinder af Broncebilleder, de fleste i en delagt Tilstand og slængte rundt omkring. Under Opholdet her bleve mange Kvæghøveder dræbte af Tigre. Man sagde til Bock, at Aanderne vare opbragte paa ham. fordi han havde samlet nogle Budafigurer. Bock forsikrede dem, at der ikke fandtes Aander; men at det var naturligt, om Tigrene søgte deres Føde drr, hvor der var Kvæg i Massevis. Han spurgte, om de nogen Sinde havde set en Aand; men de svarede, at Aanderne vare ligesom Vinden; de kunne ikke ses. I Muang Fang er en bekjendt Hule, ved hvis Indgang der findes forskjellige Gude- og Paafuglefigurer o. s. v. Da Bock fik md i Hulen, faldt de indfødte og hans to Tjenere paa næ og gjorde forskjellige Tegn. Hulen var meget høj og i Midten laa paa en Bænk en mægtig Buda i hvilende Stilling; den var gjort af Ler med et Overtræk af t}k Fernis og stærkt forgyldt. Omkring Billedet var der et Antal af Figurer i halv naturlig Størrelse, siddende i bedende Stilling med opløftede Hænder; Figurerne vare dækkede mcd. en. Masse ..gule_.Pj.a,lter_ og havde Huer paa Hovedet. Til højre var et Älter med en umaadelig Samling af Præsteklæder, Vandkrukker, Spyttebakker og Duske af Haar. I Baggrunden af Hulen var der højt til Vejrs en opretstaaende Figur af Buda, og en Bambusstige førte op til Billedet.

Under Bocks Ophold lagdes der ham alle Hindringer i Vejen, og Indbyggerne vare ham fjendtlig stemte. I 17 Dage var han omtrent Fange, og hans Anstrængelser for at faa Ledsagere og et Par Elefanter vare til ingen Nytte. Endelig kunde han forlade Muang Fang og ankom i Maj atter til Sjengmaj. Den siamesiske Repræsentant dér havde Ordre til at hjælpe ham paa hans Kejse gjennem Landet Laos; men at henvende sig til harn var aldeles unyttigt, og Bock maatte hjælpe sig selv, saa godt han kunde. Da han fik sin Bagage til sig, viste det sig, at hans Folk havde bortkastet alle hans Dyr og al hans Spiritus. Høvdingerne gave hemmelig Ordre til Jægerne om ikke at skyde noget Dyr eller nogen Fugl og til Folkene om at bortkaste alt, hvad han havde samlet, siden han forlod Raheng.

Den 14de Juni kom Bock til Bangkok efter en Fraværelse af over syv Maaneder. Rejsen havde været meget møjsommelig, og mere end en Maaned havde han tilbragt paa Elefantryg, halvanden Maaned i Baad, og den største Del af den Tid ude i_der vare fulde afandre VViJgi, *•*«* farlitrfi l)vr.