|
Geografisk Tidsskrift, Bind 6 (1882)Side 85
Et Bidrag til Bjørn Gunnlaugssons Levned. Iblandt de Mænd, som i den nyere Tid have set Lyset paa min Fødeø, vil Bjørn Gunnlaugsson altid indtage en fremragende Plads. Udgaaet fra en fattig Bondegaard, lykkedes det ham under store Savn at komme til Kjøbenhavns Universitet, og herfra vendte han atter hjem til Island, hvor han, stadig med overordentlig knappe Midler, i en Aarrække arbejdede paa sit Livs Storværk, Kaartlægningen af det udstrakte og paa mangfoldige Steder øde og uvejsomme Island. Det er der for heller ikke underligt, om vi Islændingcr med Kjærlighed dvæle ved denne Mands Minde. Da nærv. Tidsk. allerede én Gang har givet Bidrag af Bjørn Gunnlaugssons Levned *). være detmigtilladt dertil at føje et nyt, som tilfældig er kommen i mit Eje. For nogen Tid siden kjøbte jeg hos en Antikvar for faa Øre en gammel islandsk Bog, og deri laa et gulnet Papir; det er min store Landsmands Testimonium, med *) Th. Thoroddsen. Geoffr. Tidskr. 3die lid. 1879. S. 126 Side 86
hvilket han privat dimitteredes til Kjøbenhavns Universitet af Biskop Geir Vidalin i Reykjavik. Som man ser, har Biskoppen tydelig nok Syn for Bjørn Gunnlaugssons sjældne Evner, og det er ikke uden en vis Eørelse, at man —selv i det opstyltede akademiske Klædebon — læser om, hvorledes Bjørn Gunnlaugsson uden Vejledning har sat sig ind i Matematikens vanskeligste Grene og hvor stor Pris Biskoppen sætter paa den tyveaarige Yngling. Testimoniet lyder i dansk Oversætteis saaledes: „Læserne hilses!
Ynglingen Bjørn Gunnlaugsson, som vi med disse Linjer stille eder for Øjne, I, de gode Kundskabers og Videnskabernes Udøvere og Velyndere! er et lysende Exempel paa, at heldige Sjælsevner, naar de bruges med utrættelig Flid, endog kunne overvinde selv de størte Vanskeligheder , der pleje at møde dem, som elske Lærdommen; thi denne Yngling har hartad med egen Flid lettelig og i kort Tid gjort saa store Fremskridt i boglige Sysler, som andre under gode Læremestres Vejledning næppe naaede paa lang Tid og med meget Arbejde. Det er min Pligt til eders Fornøjelse i faa Ord at give eder denne lovende Ynglings Levnedsbeskrivelse. Han er født i Aaret 1788 efter Kristi Fødsel paa Tannstaoir inden Hünavatnssyssel; hans Fader er Gunnlauger Magnusson, en fattig Bonde, men ingens Undermand i Dyd og prøvet og oprigtig Hengivenhed imod sine Venner; han er desuden begavet med saa dygtige og heldige Aandsevner, især i stereometrisk og geometrisk Videnskab, at han lettelig fortjente at kaldes vor Øs Archimedes, hvis han ikke havde manglet Formue og Vejledning i Udøvelsen af sin Kunst, lege årtis. Til Vidne om, at jeg ikke har rost ham for meget, ere de aya Maskine^ jmm han har givet os til at udmaale den Vejstrækning, hvorover man rejser, til at drage Fiskerbaade paa Land med og til at ro med, foruden andre, der som nyttige love deres Ophavsmands ypperlige Snille. Af slig Fader er vor rosværdige Yngling født, han, som strax i Barndommen begyndte at øve sin Faders Kunster og — hvad man med rette kan undres over, — uden Vejledning gjennemgik ikke blot løselig begge Slags Regningsarter, men ogsaa Jordmaaling (Geometri), Trekantsmaaling (Trigonometri), Indenrumsmaaling (Stereometri) , det endeliges og det uendeliges Udregning (calculum finitorum et infinitorum), Ligevægtskunst (staticam), Bevægelseskunst (mecanicam) og flere Dele af den naturlige Maalingskunst; men Jærte dette saa vel, at han med sin grundige Lærdom kunde lette Faderens Arbejde meget. Desuden har han lært saa vel latin, græsk og andre Videnskaber, der dyrkes i vore Skoler, i to Halvaarstimer (thi længere Tid kunde hans Fader ej paa Grund af knappe Kaar koste hans Undervisning her) under Vejledning af Hr. Haldor Aumundarsson, ærværdig Præst til Hjaltabakki, at han, sendt til os, og i Nærværelse af de Lærdomsvelyndere, som her i Byen ere til Stede, blev overhørt og fik i Maalingskunsten saa vel den teoretiske som den praktisk anvendte „udmærket Ros." I latinsk Stil, Oversættelse fra latinske Forfattere, i dansk Sprog, Historie, Geografi, i græsk Sprog og det nye Testamentes Udlægning, i Religion saa vel den naturlige som den aabenbarede „megen Ros." I tysk Sprog „Ros." Denne vor Yngling håret ypperligt Nemme, en lykkelig Dømmekraft, en fortrinlig Flid og en udmærket moralsk Tænke- og Handlemaade, mere afpasset efter Fortidens Simpelhed end Nutidens Mode. Han foredrog fra Prædikestolen, saaledes som det er Skik her, en vel udarbejdet Tale. Endelig udskrive vi denne vor rosværdige Yngling, som efter min Dom har naaet det Lærdomsmaal, som den kongl. Forordning om Examen artium kræver, og ønske vi ham af Hjærtet alskens Lykke. .SK.C vi ii<tm
aa njæneb aisKens .UVKK.«. Det eneste
existerende Exemplar af dette Dokumen |