Wrangels Ø. Mandskabet, paa den amerikanske Hvalfanger „Belvedere" Tiår i den forløtme Sommer besøgt Wrangels Ø nord for Beringsstrædet. Dette Besøg vilde for nt Par Aar siden være bleven betragtet som en geografisk Begivenhed; thi næppe nok har noget andet Land af en tilsvarende Størrelse voldt Geograferne saa megen Møje som denne lille arktiske Ø. Allerede i det 17de Aarhnndrede, da Kosakker og Jægere omsejlede Nordøst-Sibirien, udbredtes Rygter om, at et ukjendt og stort Polarland fandtes nord for Kap Jakan: paa Kaartet. der ledsager Strahlcnbergs*) slette, men en Gang meget læste Værk, er denne Ø tegnet som et langstrakt og stort Land, og senere, igjennem hele det 18dc Aarhundrede, gjentoges Rygterne af Sannikof, Andrejef og andre rejsende, ja selv Cook**) sluttede af Fuglenes Flugt nord fra mod Sibirien, at der maatte findes et ukjendt Polarland i disse Egne. Men det var dog først efter Kotzobues Togt 1815_—18, at den russiske Regering søgte at komme til Klarhed over de derværende geografiske Forhold og afsendte Marineløjtn. Wrangel paa en fireaarig Expedition til de østlige Dele af det sibiriske Ishav***). Hans Rejser foretoges paa Hundeslæder, og det var første Gang. at dette vigtige .Rejsemiddel benyttedes i stor Stil ved arktiske Foretagender. I Følge Instruxen skulde Wrangel kaartlægge Kysten fra Kolymaflodens Munding til Kap Sjelagskoj og derfra foretage Rejser ud i Polarhavet for at opdage et beboet .Polarland, som efter Tjuktjernes Udsagn skulde findes dér i ringe Afstand•}•). Wrangel opdagede dog ikke Øen; paa Grund af Vaager (Polynjer) og Tyndis kunde han ikke trænge dybt nok ind i Polarhavet, ja ikke engang fra Kap Jakan. der kun ligger 20 geografiske Mile fra Øens bjærgfulde Sydkyst, lykkedes det ham at opdage mindste Spor af det nye Land, og for dettes Vedkommende blev det eneste Resultat af hans Rejse, at han paa sit Kaart over det sibiriske Ishav indtegnede et Bjærg i den angivne Retning, ..synligt fra Kap Jakan paa klare Sommerdage". Men selv denne svage og usikre Antydning forsvandt i den følgende Tid helt af vore kartografiske Arbejder, og det var først under det store Franklins-Røre i Midten af Aarhundredet. at der skulde kastes nyt Lys over Spørgs

---

*) Stnihlenbtr?. Das nord-uad ostl. Theil von Europa und Asia. Stockholm 1730.

**) Cook and Kin?. Voyage to the pacific Ocuan.

***) Wrangel. Reis« län?s der Sordkuste von Sibirien nna aur arm r._{Km r,<ci<-}

+) iVrane«;'. UHs* u s. v. Ister Th. S. 120

maalet. l Avgust Maaned 1819 opdagede Kaptajn Kellett med Skibene „Herald" og „Plover" først Heraldsbanken (paa 7 Favne Vand) og nogle Dage derefter, den 17de Avgust, den høje Heraldsø. Under en Landgang her saa han imod Vest i en Afstand af f>o eng. Mile, et højt og vidtstrakt Land, som han gav Navnet Ploverø*). Der hersker nu ikke længer nogen Tvivl om, at denne Ø var Wrangels Land; men ved en senere Misforstaaelse indførtes den paa Admiralitetskaartet som en übetydelig" Holm sydvest for Heraldsøen, skjønt en saadan Holm, hvad den amerikanske Admiral Rodgers senere paaviste, slet ikke er til**). Rodgers 1855 førte forøvrigt ikke til nye Oplysninger om Landet, og det var først i Aaret 1807, at den amerikanske Hvalfanger Kaptajn Long, under et flygtigt Kryds ind i det sibiriske Polarhav, skulde opdage Landets sydlige Kyster***). Han sejlede langs med det i en Afstand af 15 til 18 eng. Milo. gav de mest fremspringende Punkter Navne og mente med Lethed at kunne have naaet helt ind til Øen, da der kun var liden Is. Long kaldte den nyopdagede Kyst Wrangels Land, og efter en ret varm Fejde mellem Petermann og Akademikeren v. Baerf) beholdt Øen dette Navn. I den allernyeste Tid har den bekjendte Sibiriefarer Kaptajn Dallraann af Bremen paastaaet at have gjort Landgang paa øen et Aar tidligere, end Long saa den paa sit Kryds *om Bord paa „Nile"; men af mange urigtige Enkeltheder, som vi ikke her kunne omtale nærmere, synes det at fremgaa. at Dallmanns Paastand er ugrundet f f). — Endnu i Sextierne optraadte Petermann med den Gisning, at Wrangels Land muligvis var den sydligst udløbende Spids af Nordgrønland, som altsaa skulde strække sig tværs over Polen, og det blev snart almindeligt at betegne Landets Vestkyst som et passende Udgangspunkt for store arktiske Foretagender. Dette skulde dog først praktisk blive forsøgt 1879. da den ulykkelige Jeannette-Expedition valgte Havet omkring Øen til sit Udgangspunkt. Alligevel naaede De Long ikke ind under Kysten, og først Rediiings-Expeditionerne paa Toldkrydseren „Corwin" (Kapt. Hooper) og Damperen „Kodgcrs" (Kapt. Berry) lykkedes det i Sommeren 1881 at lando paa Øen. Kapt. Berry og en Del af „Rodgers" øvrige Mandskab foretog en grundig Afsøgning af den. Medens to Baadcexpeditioner paa det nærmeste omsejlede Kysterne, trængte Berry selv frem til et 25u0 Fod højt Bjærg i det Indre, hvorfra han kunde overskue det forholdsvis übetydelige Land, der ingen Sinde vil faa nogen Betydning for den arktiske Granskning i disse Egne. Øen. strækker sig kun over lidt over 2 Længdegrader fra 178" v. L. for Gr. til 17!) ° B', og den er ikke meget større end Pyen. Den er bjærgrig, Granit-, og Skifermasser danne Grundlaget i dens Bygning og træde hyppig frem til Overfladen. Plantevæxten er yderst ringe, og Nordamerikanerne undrede sig meget over dens Fattigdom paa arktisk Dyreliv-j-ff). De store Fugleflokke, der passerede „Vegas" Vinterkvarter i Koliutsjinbugten, kunne derfor næppe have deres Sommerlejr paa Wrangels Ø, men paa et endnu fjærnere, hidtil ukjendt arktisk Land nord for Beringsstrædet.

---

*) '••'•-.: - '•'• - if II. M. S- Herold. ;$45—.">[. London. !S."o.

**) Dealings sen ana Antic Ucean. U .S. >"avy. 18(>8.

***) Petermann's Mittheilungen. 1868.

+) \Vran s°c] Is-L an d. Dorpat, l SG-^.

++) . Proceedingsof the li. (j. S IS S 2. Petermanns Mittheilungen. 1882.

+++) : i'Tajfl i or d. 14 d c, i T de og" 18 d c Ä v b r, 16 -1.