Folketællingen 1880 i Nordamerika,

Der er i Løbet af de sidste to Aar blevet holdt Folketælling i flere af de vigtigste Lande i Verden saaledes i det tyske Rige, Østrig og Ungarn, det britiske Rige med Indien og Nordamerika, samt lige i Slutningen af det forløbne Aar i Frankrig og Italien, for ikke at tale om

rum her kommer til Syne. Vod den sidste Tælling, som foretoges i Midten af 1880. havde Nordamerika nemlig naaet op over 50 Mill. Indh. (med en Tilvæxt af natten 12 Mill, i Løbet af 10Aar\ og det har altsaa et større Folketal end noget evropæisk Land, Rusland alene fraregnet, ja staar kun tilbage for tre af Verdens Riger, det kinesiske (med 435 Mill.), det britiske (med 250) og det russiske (med 90 Mill.). l Lobet af de hundrede Aar, i hvilke Nordamerika har vårret uafhængigt —1776 blev Ual'hængigheds-ErklaM'ingen udstedt, og 1783 godkjendtes den af England — er Folkemængden voxet fra 2'/a ellcr 3 M'll- til 50, altsaa til det 16 eller 20 dobbelte, og siden den første egenlige Tælling 1790, da den knap var 4 Mill., er den bleven næsten ]3 Gange saa stor. Gjennemgaar man alle Tællingerne, vil man iagttage, at der i hvert Tiaar har været en Tilva'xt al omtrent en Tredjedel (imellem 33 og 36 pCt.), alene med Undtagelse af Tiaaret 1860^—70, da Tilvæxten kun var en knap Fjerdedel (22,6 put.), som en naturlig Følge af det store Mandefald i Borgerkrigen 1861 —65 og af Sydstaternes økonomiske Tilbagegang. Ogsaa i det sidste Tiaar bar Tilvæxten kun været 30 pCt., vel nærmest som Følge af de gjentagne Forretningskriser og den dermed sammenhængende Standsning i Indvandringen.

Undersøger maa de enkelte Statsgrupper hver for sig, da finder man, at Folkemængden i Ny-I&iylands 6 tSfater (Maine, Vermont, New-Hampshire, Massachusetts. Connecticut og Rhode Island), ikkun er firdoblet siden 1790, fra l Mill, til 4, og i de sidste 20 Aar kun stegen med 28 pCt., eller halvt saa meget som Unionens Indbyggertal i det hele taget. Tilvæxten er altsaa omtrent som i de evropæiske Lande, hvor Fremgangen er normal, og det maa jo vel huskes, at Ny-Englands-Staterne ere de nordligste i hele Unionen og ikke særlig rigt udstyrede af Naturen, samt høre til de ældste bebyggede Egne i Nordamerika*). Massachusetts, som 1790 var den næststørste af alle Nordstater og den tredje største i Unionen, og som omfatter omtrent Halvdelen af Ny-Englands Befolkning (1,800,000). er nu aldeles overfløjet ikke alene af New-York, men ogsaa af fire vestlige, langt nyere Stater. Den nordlige Del af Ny-England (Maine, Vermont og New-Hampshire) har i de sidste 20 Aar kun haft en rent forsvindende Tilvæxt, knap 5 pCt. eller omtrent som Frankrig.

Den næste Gruppe omfatter de 3 nordlige Mellemtfflfer, New-York. Pennsylvania og New-Jersey, af hvilke de to førstnævnte ere de største af alle Unionens Stater. Den tæller nu lO¹/^ Mill. Indb. eller 11 Gange saa mange som 1790, da den kun havde 960,000. altsaa en mindre Folkemængde end Ny-England. Tilvæxten er fortrinsvis falden paa New-York, hvis Folkemængde er bleven 15 doblet (fra 340,000 til 5,100.000), medens Pennsylvanias kun er 10 doblet (fra 430,000 til 4,300,000), og New-Jersey maa nøjes med en Forøgelse til det Gdobbelte, hvad i Evropa vilde være højst betydelig i 90 Aar (kun enkelte store Byer have opnaaet den), men i Nordamerika ikke har stort at sige.

De G sydlige Mdlemxtaicr (Delaware, Maryland, v/st- og Vest-Virginia, Kentucky og Missouri), som indtil 1860 udgjorde Overgangen mellem det slavefri Norden og det slaveholdende Syden, og som derfor kaldtes „Grænsestaterne," havde 1790 1,200,000 Indb., altsaa 20^—25 pCt. liere end nogen af de to første Grupper. Medregnes Folkemængden i Unionsdistriktet Columbia, dei¹ geografisk hører sammen dermed, have de nu over 7 Mill. (7,200,000) og have altsaa faaet en Forøgelse omtrent som New-Jerseys. Tilvæxten falder fortrinsvis paa de to vestlige Stater. Kentucky og Missouri, som 1790 næppe havde 100,000 og 1820 endnu kun 700,000, men som nu tilsammen have næsten 4 Mill. (3.800,000), medens Virginia, den ældste af alle Nybygderne i Nordamerika, som 1790 havde <<?/4 Mill. Indb., d. v. s. dobbelt saa mange som Massachusetts og næsten lige saa mange som New-York og Pennsylvania tilsammen, kun har faaet omtrent den tredobbelte Folkemængde i de 90 Aar og nu ikke har fuldt saa mange Indbyggere som Missouri, der er den yngste af Staterne i denne Gruppe (fra 1820). Den Stat, der nu kaldes Virginia, bar \^ljz Mill. Indb. og staar ogsaa tilbage for Kentucky; den vestlige Del, som under Borgerkrigen udskiltes derfra til en egen Stat, har kun lidt over 600.000. Af væsentlig Interesse er det at iagttage, at medens denne Gruppes Folkemængde kun fordobledes i de 70 Aar fra 1790 til 1860, har den i de sidste 20 Aar efter Slaveriets Ophør faaet en Tilvæxt af 60 p('t. eller mere end den foregaaende, stærkt blomstrende Gruppe.

En lignende om. end ikke fuldt saa stor Tilvæxt
(53 pCt) er siden 1860 tilfalden de 10 egenlige Planterstater,
de fordums Slavestater (Nord- og Syd-Carolina,

---

*) I Aaret HH O, alt'-aa :>, Aar öfter den første Bebyggelse, havde Xy-Englaml 20,(,0(> Indbyggere, og 1701 varTallei voxet til riO,ooo. Ved sidstnævnte Tidspunkt opgives Folkemængden i de tre nordlige Mellemstater til 05,()()(), og i de fire sydlige, de senere Slavestater (Maryland, Virginia. Nord-og Syd-Carolina) til 77,000. Hele Nordamerika havde saaledes ved det isde Hundredaars Begyndelse foruden Indianerne idd^.OOO Indb., hvilket Tal er voxet til næsten det dobbelte i Løbet af 180 Aar, medens Ny-Englands Folkemængde, som da udgjorde den mindre Halvdel, kun er ble ven 33 Gange større.

Georgia, Tennessee, Florida, Alabama, Mississippi, Louisiana, Arkansas og Texas), men deraf ikkun 10 pCt. i det første Tiaar, medens Borgerkrigen stod paa. og Rystelserne fra Slaveriets Afskaffelse endnu vedvarede. Sammenlignes den sidste Tælling med de tidligere, havde denne Gruppe 1790 kun 3/4 Mill. Indb., fordelte paa de fire førstnævnte Stater, og den var altsaa den svageste i Sammenligning med de tre andre Grupper (Virginia alene havde jo ligesaa mange Indbyggere som alle de fire); men 1860 var Folkemængden stegen til det lOdobbelte, 71/27¹/2 Mill.. og emu næsten ll'/a, altsaa større end nogen af de foregaaende Gruppers. Tilvæxten er størst i Staterne yderst mod Vest, i Arkansas, hvis Folkemængde er næsten fordoblet siden 1860, og i Texas, hvor den er bleven omtrent tre Gange saa stor (1,600.000 imod 600,000), medens deri i Georgia, Louisiana og Alabama kun na ar til 30 pCt. og i Tennessee endog kun til 22. Den største af Staterne i denne Gruppe er Texas, cler tillige er den yngste (ligesom Missouri i den foregaaende); Georgia og Tennessee følge vel tæt efter, men den har 'dog faaet et Forspring, som de sikkert ikke ville kunne indvinde.

Den femte Gruppe, de 9 Veststater (Ohio, Indiana, Illinois, Michigan, Wisconsin, Minnesota, lowa, Nebraska og Kansas), er nu den folkerigeste, med lidt over 15 Mill. Indb., hvilket er tre Gange saa mange som i Aaret 1850 (4⁴/s) og næsten dobbelt saa mange som 1860 (8 Mill.). Ved den første Tælling 1790 havde dette umaadelige Omraade vel en halv Snes Tusend hvide Indbyggere og endnu 30 Aar senere kun 800,000, hvoraf de tre Fjerdedele vare samlede i Staten Ohio. Nu findes derimod to Stater med over 3 Mill. Indbyggere, nemlig Ohio og Illinois, en med næsten 2, Indiana, og tre med halvanden, nemlig lowa, Michigan og Minnesota, og alle ere i saa stærk Udvikling, at man temmelig trygt kan regne paa. at de om en Snes Aar ville have en Folkemængde, henved dobbelt saa stor som nu, eller 25_—30 Mill. Som Prøver paa vidunderlig Folkeforøgelse kunne nævnes Nebraskas og Kansas's. Nebraska havde 1855, da det blev et særskilt Territorium, kun 5000 Iridb., men ved sidste Tælling 450,000 , og havde altsaa i Løaet af 25 Aar faaet en Tilvæxt til det 90 dobbelte. Kansas havde 1860, kort før det blev ophøjet til Stat, lidt over 100,000 Indb. og nu 960,000, altsaa en 9 Gange større Folkemængde.

Tillige staar den sjette, den yngste Gruppe, Stilleliavsstaterne (California, Oregon. Nevada og Colorado), hvis Historie ikke gaar længer tilbage end til 1848, da der rimeligvis ikke fandtes flere hvide Mennesker i disse Egne, end der 1790 fandtes i de vestlige Stater; men som allerede 1860 talte en halv Mill. Indb. og nu have uaaet op til 1,300,000. Medregnes Folketallet i de 8 Territorier (Dakota. Utah. Ny-Mexico o. K. i'r.), som geografisk hore sammen med Staterne i denne Gruppe, kommer man op til næsten 2 Mill., hvad der vel var Folkemængden i Nordamerika i Midten af forrige Hundred aar.

Sammenlægger man Tallene tor de sex Grupper af Stator med tilhørende Territorier, i'aar man for alle de forenede Stater en Folkemængde af 50,150,000: men dertil raaa føjes Tallet paa Indianerne i Indianer Territoriet (70,000), i Alaska (70,000) og spredte omkring i de vestlige Egne (200,000 eller flere), og saaledes bliver Unionen* samlede Folketal 50^l/d Mill. Dette er næsten ti Gange saa mange, som ved vort Hundredaars Begyndelse (5,300,000) og mere end dobbelt saa mange som for en Menneskealder siden (1850: 23,200,000).

l tabellarisk Form fremtræder Folkemængdens Tilvæxt
saaledes:

Af de 50 Millioner Mennesker hører godt og vel en Ottendedel, 616¹ 2 Mill, omtrent, til eller til de ved Blanding frembragte Mulatklasser: om det indbyrdes Forhold imellem de rene Negere og de lysere eller mørkere „Farvede-' haves ingen Oplysning. Det ovennævnte Tal er sex Gange saa stort som Tallet paa Negerslaver ved Unionens Grundlæggelse, og siden 1860 cider en Tilvæxt af 2 Mill, eller 45 pCt., medens samtidig den hvide Befolkning voxede fra 27 Mill, til 43¹/.- eller 54 p(Jt., dog nærmest som Følge af den stærke Indvandring fra Evropa *). Selvfølgelig er der en meget stor Ulighed imellem de enkelte Statsgrupper i Henseende til den farvede Befolknings Størrelse; medens de to nordlige og de to vestlige Grupper tilsammen kun omfatte 4—500,000,4^—500,000, er der i de to sydlige over 6 Mill., hvoraf

---

*) I Tidsrummet fra 1861-80 ere omtr. 5 Mill, indvandrede i Nordamerika, og Indvandringen er i de sidste Aar i stærk Stigning: fra Iste Juli 1830 til Iste Juli 1881 indvandrede næsten 700,000,

knap en Fjerdedel (1.400,000) i Mellemstaterne, men næsten 43/44³ _/4 Mill. (4,730,000) i Planterstaterne. Tilvæxten i de sydlige Mellemstater var i Tidsrummet fra .1860 til 1880 kun lidt over en Fjerdedel, men i Planterstaterne næsten en Halvdel; eller med andre Ord i den tørste Gruppe overtløjes Negerne stedse mere af den hvide Befolkning, men i den sidste holde de Skridt med den. J enkelte af disse Stater udgjøre de endo«¹ den større Halvdel af Indbyggerne, nemlig i Louisiana. Mississippi og Syd-( 'arolina. ja i den sidstnævnte over tre Femtedele.

Af Khiesc.n'. er der lam lidt over 100,000 i de forenede Stater (l(Hi.000), hvilket er en Tilvæxt med 43,000 imod¹ 1870 og 70,000 imod 1860. Kun nogle faa Tusende bo udenfor Stillehavs-Staterne og de tilgrænsende Territorier, og næsten tre Fjerdedele af dem alle ere samlede i California. Frygten for Unionens Oversvømmelse ved en mongolsk Indvandrerstrøm har saaledesvist sig urimelig, i det mindste for den nærmeste Tid. I en aldeles lignende Overdrivelse har man gjort sig skyldig med Hensyn til Mormonerne: thi medens de jævnlig fremstilles som havende en forbavsende Tilvæxt. er hele deres Tal efter al Rimelighed kun 130,000. Utah har knap 150,000 Indbyggere, hvoraf ikke alle ere Mormoner, og uden for dette Territorium er deres Tal kun meget ringe.

Endnu et vigtigt statistisk Forhold bør særlig omtales, nemlig Folkc-HMVitf/den i de, store ßf/er; thi her fremtræder en aldeles mærkværdig Stigning. Medens Boston, New-York og Philadelphia 1790 kun havde 30—40.000 Indb., og medens Chicago og St. Louis 1830 kun vare usle Flækker, hvad San-Francisco endnu var 1848, har Nordamerika nu 20 Byer med over 100,000 Indbyggere, deraf New-York med 1,200,000, Philadelphia med 850,000, 2, Brooklyn og Chicago, med over l_/>> Mill., 3, Boston. Baltimore og St. Louis, med over 300,000 og 3 andre, Cincinnati, New-Orleans og San Francisco med over 200,000. New-York har altsaa overiløjet baade Horlin og Wien, og tillægges Brooklyn og et Par andre Nabobyer, som i Virkeligheden kun ere dens Forstæder, naar den ogsaa over Paris og staar kun tilbage for (lammel - Englands Hovedstad London. 1870 havde de 14 Byer med 100,000 Indb. tilsammen en Folkemængde af 4,100,000 (imod 3 Mill, i Aaret 1860); men sammenlægges Indbyggertallene for de 20 største Byer. som nu have over 100,000 Indb., naar man op imod 6,250,000, og føjes dertil end videre de 950,000, som bo i de 15 Byer paa 50,000 Indb., faar man i de 35 store Byer en samlet Befolkning af over 7 Mill. Dette er henved en Syvendedel af hele Unionens Folkemængde, og svarer omtrent til Forholdet i Frankrig, Belgien og Holland, medens de andre Lande i Evropa — England selvfølgelig fraregnet — staar tilbage for Nordamerika i denne Sammenligning.