Kirgisernes Russificering. Imedens Engelskmændene i Indien og andre Steder i det hele lade deres mange Uiidersaatter af fremmed Eod blive i al Rolighed, uden at træde hindrende i Vejen hverken for deres Religion elTer andre Sædvaner, bære Russerne sig anderledes ad. Efter en Korrespondance fra Omsk, der staar i Revue Orientale de Saint Petersbourg, søge Russerne nu at russificere Kirgiserne, og dette sker paa følg-ende Maade:

Enhver kirgisisk Landsby har faaet Ordre til at sende en lille Dreng eller Pige til en russisk Opdragelsesanstalt, og naar de smaa komme dertil, maa de ikke tale andet end russisk. Kirgiserne ere ikke tilbøjelige til at lystre denne Befaling, ved hvilken deres Børn maa give slip paa deres Sprog, Sædvaner og Religion; men de ere nødte til at give efter, da de vide, at de russiske Embedsmænd i modsat Fald tage Børnene med Magt. Adskillige af Kirgiserne have nu fundet paa en Udvej; de rigere af dem kjøbe nemlig Børn hos deres fattigere Stammefrænder, og paa denne Maade er Handelen med Børn, der hos disse Folk har været tilintetgjort i et Aarhundrede, atter kommen i fuld Flor.

For at undgaa Skandale har man fundet paa at give det hele Udseende af, at det sker ved „frivillig Subskription" i de kirgisiske Landsbyer. Saadanne „frivillige" Subskriptioner bruges iøvrigt til mange Ting; Kirgiserne have givet „frivillige" Bidrag til Teatret i Omsk og til en højere Pigeskole samme Steds. Man har ogsaa faaet dem til at bidrage til et Mindesmærke for Kemikeren Liebig, og da de spurgte, hvad det var for en Mand, svaredes der, at det var en stor russisk General.