Det sidste store Fund i Ægypten,

Da jeg talte med Dem inden min Afrejse til Indien og Jorden rundt, var De saa venlig at bede mig sende Dem Meddelelser om et eller andet, som maatte forekomme mig at have Interesse for Tidskriftets Læsere. De véd jo nok af egen Erfaring, at man paa en Rejse

forekommer der mig at være Grund til atter at fremdrage
det. Støttet herpaa, tillader jeg mig at sende Dem
det efterfølgende:

Da jeg i Februar d. A. første Gang besøgte pypten, var jeg saa heldig at gjøre Bekjendtskab med vor Tids navnkundigste Ægyptologer, H. Brugsch-Pascha, hans Broder Emil Brugsch, Konservator ved Bulak-Museet, samt Professor Maspero, Museets Direktør. Disse Mænd vare mig til uendelig Nytte ved mine Forskninger saa vel i Nedre-Ægypten som især i Øvre-Ægyptens ældgamle Templer og Kongegrave. Ved min Tilbagekomst fra Nilrejsen viste de mig den Forekommenhed at lade mig se og at forklare mig det vigtige Fund, der i Sakharas Pyramider var bleven gjort af den nu afdøde Mariette-Pascha og Brugsch. Dette Fund bestod ito kongelige Mumier, der nu vare tagne ud af Kisterne for nærmere Undersøgelses Skyld, en Del Statuetter, nogle Papyrus-Ruller med historiske Oplysninger samt de to Kister. Hvad der ellers var blevet fundet i denne og den ligeledes undersøgte anden Pyramide, var atter blevet nedgravet, for at sikres mod Beduinernes Røverier og for at gjemmes til et gunstigere Tidspunkt. Hvad der her forevistes mig, var ikke tilgængeligt for Publikum , og jeg kunde i god Mag tage alt i Øjesyn. Det interessanteste i Fundet bestod deri, at man her havde for sig Ligene af to bestemt navngivne kongelige Personer og det i velbevaret Stand.

I Avgust d. A. fandtes der i forskjellige Blade en temmelig detailleret Beretning om et i Nærheden af Luxor gjort ulige større og interessantere Fund. Da jeg paa min nuværende Rejse maatte gaa over Ægypten, var det en Selvfølge, at jeg med største Iver maatte se til at blive kjendt med disse herlige Oldtids-Levninger. Som man véd, opdagede nogle Arabere i Klippeegnen paa det gamle Thebens Grund en Spalte, hvori de trængte ind; de kom til en omtrent fyrgetyve Fod dyb Skakt, lode sig hejse ned deri og naaede da ad tre Sidegange til et stort firkantet Kammer, hvori der fandtes en Mængde Kister. Kurve og andre Sager. De medtoge strax en Del af de rørlige Ting og solgte dem til en Konsularagent i Luxor. Efter at de i nogen Tid vare blevne ved med denne Trafik, begyndte det at blive Ægyptologerne og især Bulak-Museets Embedsmænd paafaldende, at der i Handelen var kommet Sager, som vare forskjellige fra, hvad maa hidtil havde fundet i de kjendte Kongegrave. Ved at arrestere en Fellah og at love ham Straffefrihed, lykkedes det den af Kediven til Luxor afsendte Konservator Emil Brugsch at erfare Sandheden og saaledes at redde de herlige Skatte for Ægypten og dets Museum. De bleve strax, rigtignok med megen Møje, bragte for Dagens Lys og førte til Museet, hvor de, indtil der ved en Ombygning er skaffet ordentlig Plads til dem, ere blevne opstillede i foreløbige Lokaler.

Under mit Ophold denne Gang foreviste og forklarede man mig med største Forekommenhed hvert enkelt Stykke. Der er i det hele sex og tredive Kister, alle indeholdende Mumier i uskadt Stand; af disse ere de femten Lig af Ægyptens navnkundigste Konger, Dronninger og Fyrster. De fleste Kister ere i udmærket god Stand, Hoved og Hænder ere forgyldte, og Kisterne ere for Resten dækkede med skjøune Hieroglyf-Indskrifter, saa fint lakerede, at de ligne Emaille; heldigvis er det kun lykkedes Fellaherne paa nogle enkelte at afrive de forgyldte Hænder og Ansigter, som de have solgt til Turister, og kun paa en eller to Kister have de haft Tid til at afskrælle Hieroglyf-Indskriften. Den mærkeligste og interessanteste Kiste er naturligvis Rhameses den andens; han levede ved Aar 1300 f. Kr. og er alle kjendt under Navnet ;;^Sesostris". Hans vældige Granitstøtter ere spredte over den vide Verden i Templer og Museer fra Nubiens Grænser til St. Petersburg; men her hviler han selv, den store Fyrste_} ved Nilens Bredder, i sin simple, usmykkede, kun med sort Indskrift forsynede Kiste af umalet Træ; der behøvedes ingen ydre Flitter for at bevare hans Navn og Berømmelse i Aartusender. Ved Siden af denne Kiste staar en anden, ulige pragtfuldere, hvori hviler Amonhothep den tredje, Grækernes „Memnon". De andre Fyrsters Navne fra omtr. 1700 f. Kr. anser jeg det for overflødigt at opregne, dels da de ere af mindre Interesse for Lægmand, og dels da Ægyptologerne ville lære dem at kjende af et større illustreret Værk, som en Kommission under Forsæde af Maspero agter at udgive i Løbet af næste Aar. I de Kister, som ere blevne aabnede og som forevistes mig, fandtes der Ligkrandse og lange Guirlander af Olietræets Løv og af Blomster, især Lotus, og disse vare, mærkelig nok, saa friske i Farven, som om det kun var nogle Dage siden, at de vare blevne nedlagte; nu vil des værre rimeligvis Berøringen med den ydre Luft bringe dem til at falme.

Af Blomstergaver fandtes ogsaa en Del tilligemed Frugter f. Ex. Dumpalme - Nødder nedpakkede i store Kurve, der ere flettede af Bananblade. Af saadanne Kurve og af større og mindre Trækasser fandtes en hel Mængde, indeholdende højst interessante Sager. Først maa jeg nævne de 3700 Statuetter af for største Delen blaamalet, brændt Leer, og forestillende Ægyptens forskjellige Guddomme, der vare blevne medgivne de afdøde som Offergaver paa deres Vandring. Disse vilde for de rovlystne Fellaher have været en uvurderlig Skat; thi jeg har set Statuetter af deres Størrelse sælges for

10_—25 Frank Stykket, da jeg første Gang var i Luxor og Theben. Andre Kasser indeholdt en Mængde Stadsparykker for Konger og Dronninger, til at bære ved Fester og andre højtidelige Lejligheder. De ere meget morsomme at se, og de godtgjøre, at Paryk, Chignon, Tur og Haaruld langtfra alene er en Nutidens Opfindelse. De her forefundne Parykker ere meget store, tilvirkede af en Blanding af kulsort Uld og Menneskehaar, som er sammenholdt med et Net af Hestehaar og til yderligere Pynt er dækket med en Mængde smaa runde Skiver af en Linjes Tværmaal. Paa assyriske og ægyptiske Mindesmærker, især Basrelieffer, træffer man dem stadig afbildede, men man har aldrig før fundet en saadan Samling af dem i Virkeligheden. Der forevistes mig ogsaa nogle vældige Diademer og Tiårer af lakeret Træ, som ved Højtideligheder sattes paa Hovedet af Støtter, og nogle mindre til Brug for Konger og Dronninger ved Fester, ligesom nogle Prydelser af samme Æmne til at sætte foran paa Kongediademet og forestillende dels Ammons to Paafuglefjer, dels Osiris's to Strudsfjer.

Af gyldne Prydelser fandtes nogle; men de behøve ikke videre Omtale, da de ikke skjelne sig fra dem, der er fundne tidligere. Et meget interessant Stykke er et stort, med Hieroglyfer dækket Læderforhæng, der har hørt til den ovenomtalte Kong Amonhotheps Telt; men størst Betydning for hine Tiders Historie vil rimeligvis Læsningen af de ved samme Lejlighed forefundne fire lange Papyrus-Rullers Hieroglyfer have. Maspero er i'disse Dage vendt tilbage fra Evropa; Rullerne skulle nu udsættes for Vanddampe for at oprulles, derefter udspændes og anbringes under Glasmontre og endelig læses. Ligesom man i Nutidens Verden har Plat-de-menager og Opsatser til Flasker med Spirituosa og Vine, saaledes havde allerede de gamle Ægyptere lignende Bordgjenstande. Der findes imellem de fundne Sager adskillige Broncestativer med syv Fødder og Aabninger, hvori der staar Amforer af samme Metal til Drikkevarer. En Del Mumier af Katte, Aber, Krokodiller og andre Dyr foruden en Mængde gode „Scarabæer" laa ogsaa ved Siden af de store Gjenstande.

Ved samme Lejlighed har man ogsaa opdaget og hidbragt to interessante Sager fra en langt senere Periode. Først maa nævnes en udmærket vel konserveret Stele af Granit, 9 Fod lang, en Kopi af det navnkundige Dekret af Kanopus, ogsaa kaldet Tavlen fra Tanis. Dekretet indeholder et Regulativ for Præsteskabet i Tanis fra Aar 238 f. Kr., og er affattet i tre Sprog. Kopien adskiller sig fra Originalen derved, at den demotiske Indskrift her findes nederst paa Tavlen, og at der øverst imellem den bevingede Solskive og Skriften findes indhugget Portrætfigurer af de ptolemæiske Konger og Dronninger, f. Ex. Arsinoe, Berenice o. s. v. med deres respektive Navne og Cartoucher eller hver enkelt Konges specielle Haandsigil, som anbragtes paa alt, hvad der vedrørte ham. Den anden Gjenstand er en fem Fod høj Støtte af sort Basalt, forestillende en romersk Patricier; den skriver sig fra Romertiden og var defekt indtil for nylig, da hele den nederste Del fra midt paa Laarene manglede. Denne var før det heles Opdagelse af Fellaherne solgt til en Privatmand, der godhedsfuld har overladt Museet den for den rigtignok meget høje Indkjøbspris; ; men nu viser Kunstværket sig da ogsaa restavreret i sin Helhed.

Med Hensyn til Tilblivelsen af denne Ophobning i Thebens Klippehule, ej synderligt langt fra de regelrette, særlig dertil indrettede Kongegrave er Forklaringen ikke vanskelig. Da Kambyses med sine Persere Aar 527 f. Kr. var trængt ind i Ægypten og strax havde ødelagt Memphis's Helligdomme og især Apis-Gravene, frygtede Ægypterne for, at en lignende Profanation skulde ske med Gravene for deres højtagtede Konger, deres Histories Bærere. De skyndte sig derfor i Huj og Hast at tage Kongekisterne ud af de nu i Kongegravene fundne tomme Stensarkofager, og at skjule dem tilligemed alt, hvad de kunde sammenskrabe af Offergaver og Relikvier, i den mulig nærmeste Klippehule, hvor de turde haabe, at Fjenden ikke vilde tænke paa at søge dem, og med det Forsæt engang, naar Nøden var til Ende, at bringe alt tilbage til det gamle Sted. Dette sidste Haab gik ikke i Opfyldelse; men just denne Omstændighed skyldes det, at, medens Ægyptens Oldtidsminder i Aartusender have været et Bytte for rovgjerrige og skaanselløse Fjender og i de senere Tider for begjærlige Samlere og Turister, ere disse Skatte fra Ægyptens mest glimrende Tid blevne bevarede i Jordens Skjød for nu at blive deres eget Lands Ejendom til de sildigste Tider. Rhameses den anden og de andre store Kongar skulle fremdeles hvile i deres eget Lands Jordbund.

Det er jo tilvisse overordentligt intersssant at vandre omkring f. Ex. i Neapels herlige Museum, hvor man ser en Vrimmel af Sager, der skriver sig fra Pompeji og Herculanum; men jeg kan ikke nægte, at Beskuelsen af Bulak-Museet og især af det sidste Fund deri har grebet mig langt mere. Hvad er det nemlig for Navne, som knytte sig til Fundene i Pompeji og Herculanum? Kun Navne paa Personer, der ere mere eller mindre ukjendte. Her i Ægypten er det derimod Navne paa Mænd og Kvinder, der have spillet en stor Rolle i Verden, og man træffer ikke alene Navnene paa dem, men ogsaa Ligene af dem. vel bevarede i mange, mange Aarhundreder. —

Vor Tid er, skjønt man let kan være tilbøjelig til at regne den for meget fremskreden, kun en Begyndelse til Undersøgelser i mangfoldig Retning, og det Udslag, som man en Gang vil opnaa, naar man f. Ex. faar læst de Masser af Indskrifter, som findes i Ægypten paa Papyrus paa Klippevæggenes Sider 0.5.v., vil blive umaadelig stort. Det Fund, som jeg har været saa lykkelig at gjennemse, vil altid staa som noget af det interessanteste af alt det interessante, der nogen Sinde vil være os leveret fra Ægyptens Oldtid.