Den kinesiske Sømagt bestod indtil for faa Aar siden udelukkende af Djunker, hvoraf de søgaaende, bestemte til Kystforsvar, ikke sjælden ere af kæmpestore Dimensioner. Hvert af disse flydende Forter har tre Master og mægtige Bastsejl, fastgjorte ved Hjælp af Bingo af flettet Bambusværk og forsynede med talrige Tværstsenger, der med korte Mellemrum naa fra Sejlets ene Side til den anden i hele dettes Længde. Skanseklædningen er over Mandshøjde og forsynet med rødmalede Kanonporte, medens Skroget er inddelt i flere vandtætte Eum og bygget af stærkt, sundt og solidt Tømmer. Trods deres klodsede Udseende, store Bredde og uforholdsmæssigc Højde over Vandet, cre Djunkerne ret gode Sejlere og sikre Søskibe. om de end ikke i disse Henseender kunne maale sig med velbyggede cvropæiske Sejlskibe. Kanonerne, der ere satte paa tunge übehjælpsomme Rapperter, have deres Plads paa Dækket, hvoraf der kun findes et, og de ere sædvanlig af Jærn, glatløbcde, af ringe Kaliber og slet fabrikerede, saa at deres Affyring ikke sjælden er mere farlig for Skibets egen Besætning end for Fjenden. Større søgaaende Krigsdjunker føre indtil 12 Kanoner paa hver Side og en talrig Besætning, der ligesom Hæren paa Landjorden dannes af alt muligt Skrabsammen og er uden Kommando eller Disciplin. Fra den midterste af de store Master vajer en vældig Vimpel med Afbildninger af de to kinesiske „Livsprinciper" Jin og Jang; paa den forreste Mast, der er stillet i Djunkens Bov i en stærk fortil hældende Stilling, findes et trefarvet Flag, sædvanlig blaat, hvidt og rødt i tre rette Linier, og fra den høje Agterstavn et andet trekantet, mindre Flag med Navnet paa den Mandarin eller den Division, under hvilken Djunken hører. Toppen af Stormasten er omgivet af en solid Trækrans, hvorfra der kastes Haandgranater, „Stinkepotter", ned paa Fjendens Dæk, medens Falkonetter og mindre Kanoner ere stillede paa For- og Agterdækket. Besætningen, der er uniformeret ligesom Soldater paa Landjorden og som

kommanderes af en Militærmandarin, under hvem der staar en eller flere Styrmænd og Søfolk, hvem det paaligger at navigere og haandterc Skibet, er væbnet med Luntebøsser, Buer, Spyd og SværJ samt ikke sjælden udrustede med jærnbeslaaede Skjolde.

Paa Floderne, Indsøerne og Kanalerne findes mindre letflydende Djunker af lignende Konstruktion, der sortere under vedkommende Distrikts Øvrighed, og især bruges som Flodpoliti og til at kæmpe imod Salt- og Opiumssmuglerc, skjørit det ikke er saa ualmindeligt, at de selv, om Leilighed gives, fuske i de samme Haandværker. Et Slags letroeude lange, smalle og hurtige Baade, de saakaldte „Hurtigkrabber", udrustede med en lille Svingbasse i Boven, men bemandede med et talrigt og velvæbnet Mandskab, bruges paa Kanalerne og paa de snævre Floder i Sydkina, især i Toldvæsenets Tjeneste.

Hver Provins har sine egne Skibsværfter, der tilhøre Regeringen, hvor Bygningen af Krigsdjunker af de forskellige Klasser foreganr under Opsyn af visse, dertil beskikkede Embedsmænd. Fukicn Provinsen har saaledes sine Værfter i Foochow og enFlotilleaf henved 150 større og mindre Djunker, der staa under Provinsens „Admiral", som er stationeret i Amoj.

Saa længe Kina blev i sin isolerede Stilling uden Samkvem med Vestens Nationer, brød Eegcringen sig ikke stort om at forbedre sin jammerlige Flaade, der ikke engang var tilstrækkelig til at holde Landets Kyster fri for Sørøvere, som i store Horder drev deres Uvæsen overalt, hvor Trafikken var livlig og hvor Handelsdjunkerno færdedes, og som gjorde al Navigation i højeste Grad usikker og fuld afFare. Først da Evropæerne efter Krigen i Fyrrerne begyndte at nedsætte sig i „Traktathavnene", og da evropæiske Krigsskibe paatoge sig at rense kinesiske Farvande for Sørøverne, der ikke forsmaaede at overfalde engelske eile andre Nationers Seilskibe, naar Leilighed tilbød sig, og især efter at

Honkong 1842 blev en engelsk Koloni og Flaadcstation, begyndte Kina at indse Nødvendigheden af at have bedre og mere tidssvarende Krigsmaskiner til at forsvare sine Kyster, om da ikke Landet i hvilket som helst givet Øieblik skulde riskere at overgives til en langt mindre og svagere Fjendes Barmhjærtighed. Der er ingen Tvivl om, at Japans Fremskridt i vestlig Civilisation har været at' stor Betydning ogsaa for det himmelske Eigc ved at indgyde dette en gavnlig Frygt for en skjønnc Dag at finde sig indviklet i Vanskeligheder med en saa farlig Nabo, og derved har tvunget Kineserne ind paa samme Vej.

Kina er nu i Færd med at danne sig en Flaadc efter evropæisk Mønster. Den bestaar for Øieblikkct af en halvhundrede Damp-Kanonbaade af Træ eller af Jærn og Træ (Komposit). dels kjøbtc i Evropa og dels byggede i_Foochow og Shanghaj paa de der oprettede Værfter, der styredes og til Dels endnu styres af Evropæere i kinesisk Tjeneste. Det største af disse Skibe er „Komposit" Korvetten „G^ang Woo," der fører 11 Armstrongske Kanoner og en Besætning af 250 Mand; den er bygget paa Værftet i Foochow. Den første Fregat, ,.^Vestens Skræk", bygget paa et kinesisk Værft, løb af Stabelen i Shanghaj 1872. Den er 2GO Fod lang, 44 Fod bred, og JJ9 Fod dyb; den har 4 Dæk og Maskiner paa 400 Hestes Kraft, Armeringen dannes af to halvfemsindstyve Punds riflede Kanoner paa øverste Dæk og 2(> fyrretyve Punds riflede paa Mcllemdækket. Skibet er bygget af Teak Træ, og fra Kjøl til Vimpel er alt — Kanonerne undtagne — tilvirket af indfødte under Ledelse af Evropæere i Shanghajs Arsenal. Det samme er Tilfældet med de seneste Baade, byggede i Foochow, i hvis Arsenal findes Skibsværfter Maskinværksteder, Støberier og Værksteder for Tilvirkning af alt, hvad der kræves til Bygning og Udrustning af den Art Dampbaade, der til et Antal af nogle og tyve i de sidste 12 Aar ere udgaaede derfra, og hvor_ nu hele Ledelsen i alle Enkeltheder, er i Hænderne pai indfødte, som ere oplærte af franske Marincofficerer og Ingeniører.

Den kinesiske Dampflaade tæller efter de seneste Opgivelser 200 Kanoner og 8,000 Mands Besætning, lutter udvalgte, vel øvede og vel disciplinerede indfødte Sømænd. De staa under Kommando af kinesiske Officerer, der ere uddannede paa Søofticersskoler i Evropa eller paa Skoler, som ere forbundne med de nævnte Arsenaler i Foochow og Shanghaj. Kun paa enkelte Skibe, som f. Ex. de almindelige Toldkrydsere, ere Kaptajnerne og Officererne endnu Evropæere i den kinesiske Eegerings Tjeneste. Da Kegeringen indser Umuligheden af virksomt at forsvare Landets udstrakte Kyster eller at maale sig i aaben Sø med hvilken som helst evropæisk Sømagt, søger den nærmest at forsvare Indløbene til de vigtigste Kyststæder; den har i denne Hensigt opført stærke Forter, med langtrækkende Kanoner af nyeste evropæisk Konstruktion, som f. Ex. Takuforterne, der værne Adgangen til Tientsin og derved Peking, Bogueforterne ved Kanton o. s. v. I samme Hensigt har den som en Begyndehe skaffet sig en mindre Eskadre af Dampkanonbaade, der cre byggede i England og udelukkende ere bestemte til Kystforsvar. Disse Baade, — den saa kaldte Alfa og Beta Flotille, da SHbene ere opkaldte efter Bogstaverne i det græske Alfabet, — ere byggede af Staal og dobbelt endede, saa at de med lige Lethed sejle forlænds og baglænds; de have et Deplacement af lidt over 400 engelske Tons og stikke kun 71/*7¹/* Fod dybt, samt ere lette at haandtere og meget hurtige. Fire af dem (der findes for Tiden i alt 8) ere hver armerede med en 2 Tons, de andre fire med en 35 Tons riflet Forladekanon foruden to tolv Punds Armstrongske Forladekanoner og fire Mitrailleuser. Skibene ere i alle Maader passende til deres Øjemed, Kyst og Flodforsvar.

Om nu end den unge kinesiske Flaade ikke vil være i Stand til i sin nuværende Skikkelse at maale sig med en cvropæisk Pansereskadre, og om den end hidtil ikke har gjort anden Nytte end at rense kinesiske Farvande for Sørøvere, hvorred den imidlertid har gjort Handel og Skibsfart uvurderlig Tjeneste, maa man ikke overse, at den radikale Forandring fra klodsede, unyttige Trædjunkcr med forrustne uhaandterlige kinesiske Jærnkanoner til moderne Dampskibe med det stærkeste evropæiske Skyts, har fundet Sled gjeunem den sidste halve Snes Aar, og at Kina ved at forbedre sin Flaade og sit Kystforsvar efter evropæisk Mønster er slaaet ind paa den rette Vej. Resultatet deraf er allerede det, at det nu til Dags vil være en langt vanskeligere, kostbarere og langvarigere Sag, selv for en evropæisk Magt, at undertvinge Kina, end da Engelskmændene og Franskmændene 1SO(), saa at sige, uden Kamp, landsatte den forenede Hser ved Tientsin og gik imod Peking.