Geografisk Tidsskrift, Bind 5 (1881)

Chr. Møller.

Nordlysiagltagelser i Skandinavien. Som bekjendt udsendte Nordmanden Sophus Tromholt i November 1878 en Opfordring til Deltagelse i korrcsponderende Nordlysiagttagelser: denne Opfordring er bleven besvaret fra 132 Stationer mellem 55° 3' og 71° Tn. Br., og Resultaterne af den første Vinters (187S79) Observationer ere udgivne af Tromholt. Der er selvfølgelig adskillige Mangler ved en første Række lagttagelser af den Art men ikke des mindre har dog det allerede samlede Materiale bragt værdifulde Resultater.

Det viser sig da for det første strax, at det kun er meget faa Aftener i Aarets Løb, paa hvilke der ikke ses Nordlys et eller andet Sted i de skandinaviske Lande, uagtet lagttagelsesperioden hører til de Aar, i hvilke Nordlysenes Antal er Minimum. Det fremgaar dernæst af det foreliggende Materiale, at Polarlyset i mange Tilfælde er en temmelig stedlig Fremtoning og at det udvikler sig i ringe Højde over Jorden. Saa godt som alle, der have rejst paa høje Bredder, stadfæste denne Opfattelse efter personligt Skjøn, og det er derfor af Betydning, at den ogsaa fremgaar af de statistiske Optegnelser. Der er forfattet en tabellarisk Oversigt over alle <!e Tilfælde, i hvlke der er iagttaget Nordlys fra andre Stationer, men ikke i Bergen, hvor Tromholt selv har observeret; denne Oversigt giver et paafaldende Vidnesbyrd for Fremtoningens stedlige Præg.

Des værre indeholde lagttagelserne kun faa Opgivelser om Polarlysets H< jde over Synskredsen og selv disse Opgivelser afhænge kun af et Skjøn; blandt de deraf bestemte Højder ere o særlig paafaldende, nemlig 0,24, 0.2". og 0,15 geografiske Mile over Jordoverfladen. Kunne de lagttagelser, der ligge til Grund for disse Bestemmelser, end ikke gjøre Krav paa stor Nøjagtighed, kunne Fejlene paa den anden Side heller ikke være saa store, at de kunne forandre Resultatet væsenlig. Det mangler heller ikke paa tidligere lagttagelser, der gaa i samme Retning: men disse have rigtignok ikke hidtil nydt nogen Tiltro.

Med Hensyn til Hyppigheden finder man følgende Forholdstal,
beregnet for det samme An'al Stationer paa forskjellige
Bredder:


DIVL2976

30,6

100

Det viser sig, at Udbredelsesomraadet for det enkelte Polarlys i Almindelighed ikke er stort. I hele Bæltet mellem 71 og 65° Bredde er paa s;.mme Dag kun iagttaget 3 Nordlys, og det er endda et stort Spørgsmaal, om det virkelig er det samme eller forskjellige Nordlys, man har set.

Tromholt tror, at der lader sig paavise en Sammenhæng mellem Nordlysenes Hyppighed og Maanens Faser; det foreliggende Materiale er imidlertid ikke tilstrækkeligt til, at dette Spørgsmaal kan afgjøres. En Sammenligning med de magnetiske lagttagelser fra samme Tidsrum i Uppsala har lige saa lidt som en Sammenligning med meteorologiske Fremtoninger ført til nooret Resultat.

Den meget omstridte Nordlyslarm er der helliget et eget Afsnit. De anførte Exempler tabe den største Del af deres Beviskraft ved den aabne Tilstaaelse af Tromholt, at han aldrig selv, trods den yderste Opmærksomhed, har hørt den ringeste Antydning af nogen Larm.