Træl som Betalingsmiddel. Som et Tillæg
til ovenstaaende
om Mennesket som Mønt i Afrika være
det tilladt at meddele,
at man fordum ogsaa her i
Norden kunde bruge Mennesket
i dette Øjemed.
Trællene bleve i Oldtiden saa vel i Norge som paa
Island
regnede for lovmæssig Ejendom, og de kunde
som saadan
sælges eller gives bort fuldstændig
ligesom enhver anden
Sag af Værdi. Af et Sted i
Graagaasen (Stadarholsbok S. 217)
kan man se, at der
kunde betales med dem i Steden for med
Penge:
„Saaledes ogsaa, hvis han vil betale med en Træl,
to
Øre for en, og skal han kunne kjøbe Trællen igjen i
Løbet af det næste Aar, hvis han selv har opdraget
ham."
Meningen heraf er, at vil man betale med en
Træl, kan
denne kun gaa for sin halve Værdi; Værdien
var dog meget
forskjellig og kunde skifte fra en
Mark Sølv til det flerdobbelte
(en Mark Sølv havde
omtr. en Værdi af 32 Kroner).
Efter Norges gamle
Love (I 88) kan man betale en større
Sum som Bøder
eller lignende „Halvdelen i Guld og Sølv
og den
anden Halvdel med en indenlandsk Træl, ikke ældre
end 40 og ikke yngre end 17 Aar."
Det ses altsaa
tydelig heraf, at Trælle have været brugte
eller
rettere efter Loven kunde bruges som Betalingsmiddel.
Et bestemt Exempel herpaa. hentet fra Sagaerne, har
man
dog vel næppe (jeg kjender i det mindste ikke
noget saadant);
; men det er vel kun en
Tilfældighed, at det ikke bliver
nævnt i Sagaerne og
har maaske sin Grund i, at Trællene
i det hele ikke
omtales ret meget i disse.
Gruomundur Thorlaksson.