Havdyrene i Dybden. I et af de senere Møder i det franske Videnskabernes Akademi har Alpli. Milne-Edwards brugt Lejligheden til i et Foredrag om Krebsdyr fra Havet ved Antillerne at fremhæve, hvor stor Forskjel der er imellem Favnaerne ved Overfladen og i Dybden. Det viser sig nemlig, at der i det samme Hav er to forskjellige Favnacr, som synes at tilhøre to forskjcllige Tider og to forskjel Klimater, og ved at undersøge Dybdefavnaerne føres Tanken mangen Gang hen paa tidligere Jordperioder. Undersøgelserne over Havdyrene i Dybden ere imidlertid endnu i deres Barndom; thi det er kun paa nogle enkelte Steder, at man hidtil har foretaget Skrubninger paa større Dybder. Af Expeditioner med dette Formaal maa foruden de engelske Challeinger-Undersøgelser særlig fremhæves de norske No-rdhavs (1876^—79). Foruden mange andre mærkelige zoologiske Fund er det lykkedes ved Hjælp af et hensigtsmæssig indrettet Trawlnæt at hente Fiske op fra Dybder lige ned til 1300^—1400 Favne. Den nævnte store Zoolog har i Havet ved Antillerne fundet en Mængde nye Former af Krebsdyr, og det er utvivlsomt, at man overalt i Verden, hvor der er et dybt Hav, efterhaanden vil faa fat paa nye Arter, der rimeligvis ville have nye Ordninger af Dyrenes Systematik til Følge og tillige ville vise, at man for Tiden aldeles ikke har Æmnc eller Kundskab nok til at fremsætte selv Hovedtrækkene af en Havdyrenes Geografi. Ogsaa for Geologiens Vedkommende ville Dybvands-Undersøgclser have den allerstørste Vigtighed, og mangen Forstening, der nu regnes som karakteristisk for en eller anden Formation, vil da vise sig at forekomme til flere forskjellige Tider; Kystdyrene have en højere Organisation end Dybvandsdyrene.

I „Journal de Geneve" meddeles nogle Oplysninger om, hvad man ved Hjælp af et for ikke lang Tid siden opfundet Dykkerredskab kan se i Havet ved Neapel. „Det, som lidt under Overfladen overrasker saa meget, er Farvernes übeskrivelige Skjønhcd. Blaat fremhersker overalt, men i dette blaa findes de rigeste Farvetoner og de mest forskjellige Afskygninger. Naar man er kommen ned paa Bunden, bliver den blaa Farve, der ikke er andet end selve Vandets Farve i forskjellige Dybder, blandet med andre Farver, der skyldes Planter og Dyr, saa som Alger, Søanemoner, Krebsdyr, Bløddyr o. s. v. Fiske af mange Arter nærme sig snart den nye Gjæst, der er kommen ned i deres Rige, og man kan med lidt Omtanke gribe dem med Haanden, paa samme Maade som man fanger Sommerfugle i Luften. Nysgjerrighed og Frygt, disse to Bevæggrunde, der ere saa vigtige paa Jordens Overflade, gjenfmdes ogsaa i Havets Dyb, og Nysgjerrighedcn gaar almindeligvis af med Sejren, saa at Befolkningen i Vandet let kan blive lidt generende. Vandets Gjennemsigtighed er saa stor, at man paa en Dybde af 20^—24 Fod kan se alle Smaating ved et Dyr eller en Plante, og man kan uden Møje bruge Lupen, Aandedrættet foregaar i en Dybde af 12 —l G Fod med Lethed i Apparatet, og det værste, man har at overvinde, er lidt Smerte paa Trommehinden; men efter nogen Tids Forløb er ogsaa dette forbi. Det er hidtil lykkedes uden viderj Ulempe at stige ned til en Dybde af 100 Fod, og at blive dernede indtil en halv Timestid".

Det ligger i Sagens Natur, at man ved Hjælp af det omtalte Dykkerredskab vil kunne faa store Resultater, og i Løbet af nogen Tid vil man da kunne faa samlet meget vigtige Kjendsgjærninger baade til Havdyrenes Naturhistorie og til deres Geografi. A. Feddersen.