Dr. 0. Lenz i Timbuktu. En anden Kejse, der har vakt ligesaa megen Opsigt som Przevalskis, er det af Tyskeren Oscar Lenz udførte Togt til Timbuktu. Han er tidligere bleven bekjendt af en Rejse, han foretog op ad Ogovéfloden, som udmunder i Guineabugten; i November 187!) afrejste han fra Tanger i Marokko og kom i Juni 1830 til Timbuktu. Han er den fjerde Evropæer. der i den nyere Tid har set denne By, som ligger i Sudan og paa Grænsen af Ørkenen, et Par Mile fra Nigeren, og over hvilken der Aarhundreder igjcnnem hvilede et hemmelighedsfuldt Slør. Hvad man tidligere vidste om Timbuktu, skyldtes Mavreren Leo Africanus, der var der 1510 og som udbredte de mest overdrevne Forestillinger om dens Glans og Storhed.

Efter at man 17S8 havde dannet „det afrikanske Selskab" i London, have en Mængde rejsende søgt at naa Timbuktu. Skotlænderen Mungo Park var saa heldig 1795^—96 at undersøge en Del af den øvre Niger, om hvis Løb der til den Tid herskede de mest forunderlige Meninger og som af nogle regnedes fr at være Begyndelsen til Nilen. IFOS foretog han en ny Rejse, og han blev da dræbt i Havssa uden at være, kommen til Timbuktu. Spørgsmaalct om Nigercns Udløb blev først med Sikkerhed klaret 1830 af Clappertons Tjener. Richard Lander og dennes Broder Jones Lander, og Spørgsmaalet om Flodens Udspring først i Efteraaret 187!) af to frans!-e Agenter for et Handelshus i Marseille, Zweifel og Moustier*). - Den første Evropæ r, som kom til Timbuktu, var Major Laing; han afrejste fra Tripolis og kom dertil 1826, men han blev dræbt kort efter, og hans Papirer gik tabt. Den næste var Franskmanden René Caillé, en Mand uden Kundskaber, men med umaadelig Ihærdighed og Rejselyst. Forklædt som Muselmarid kom han dertil 18 '.8 fra Senegambien, han opholdt sig" 14 Dage i Byen og naaede efter 7 Fjerdingaars Rejse, ussel og klædt i Pjalter, til Tanger. Efter sin Hjemkomst fik han den Pris af 10,000 Frank, som det geografiske Selskab i Paris havde ud at for den, der naaede til den saa omtalte By. Den tredje var Heinrich liarth. der fra Tripolis kom til Timbuktu, hvor han 185S^—54 opholdt sig i syv Maaneder, og hvor han samlede en stor Mængde Oplysninger af alle Slags. — Dr. Lenz er fra Timbuktu over Senegambicn lykkelig vendt tilbage til Evropa.

Det ligger i Sagens Natur, at Leiiz paa denne Rejserute, der er den samme som René Caillés, kun i omvendt Orden, maa have gjort mange værdifulde lagttagelser, og allerede nu véd man, at han fra Atlas i Marokko til Timbuktu ikke. som man kunde vente, har truffet nogen Indsænkning, meri kun en næsten vandret Højslette. For Resten knytter der sig en flersidig og meget stor Interesse til den Kjendsgjærning, at det just nu og. som det synes, uden synderlig Vanskelighed er lykkedes en Evropæer at komme til Timbuktu og at slippe uskadt derfra. Sagen er nemlig den. at det endelig er gaaet op for de baade paa Penge og paa Aandsevner saa rige Franskmænd, at de kunne skaffe sig stor Magt og Indflydelse ved deres Nybygder i det nordlige og nordvestlige Afrika. Disse Nybygder dannes, som man véd, af Algerien og af nogle Etablissementer i Senegambicn omkring Floden Senegal. Algerien har en Størrelse af 12.000 n Mile eller henvcd en Fjerdedel mere end Moderlandet, og dets Folkemængde udgjorde efter Tællingen 1876 2.850,000, hvoraf 11/-..l¹/-.. Million ere Vandrehyrder (Nomader)**). Størrelsen af Etablissementerne i Senegambien kan ikke opgives, men nominelt regner man dertil hele Senegals Løb samt Egnen ved Kysten imellem Cap blanco imod Nord og lidt neden for Cap vorde i mod Syd***). Det er altsaa et stort Ornraade. der her hører under Franskmændene, Etablissementerne i Senegambien have hidtil været delte i to Arrondissementer. nemlig St. Louis og Gorée, og dertil er

---

***) E. l, e vass <? ur. La France avec ses colonies. 1875.

**) 1) chm ti. Wacrner. Die licvcilkfrune drr Erde. VI. l>*n.

**) Statistique de Ja France. Resultats ffénerau.v du denomhrement de 1876,

*) For Eftertidcu hidrore de „mindre Meddelelser', ioni ikke ere undertegnede med Navn elhr Mærk••. fra Redaktoren.

*) Deres Rejse er beskrevet i Bulletin do la sucieté de geographic de Marseille >'r. 7-9. 1880.

nylig kommet et tredje, Bakel*); men desuden have Franskmændene her et Slags Overherredømme over fem—sex Kongeriger. Man regner, at det franske Senegambien i alt har en Folkemængde' af henved 150,000**).

Skjønt Franskmændene have ejet Algerien i over et halvt hundrede Aar, er det først i den nyeste Tid. at de ret have faaet Syn for, at Herredømmet over hele det nordvestlige Afrika fra Tunis i Xordøst til syd for Senegambien i Sydvest naturlig kan tilfalde dem. I de sidste Aar har man imidlertid næsten ikke kunnet læse franske geografiske Tidskrifter uden at træffe paa Artikler, som vedrøre dette Spørgsmaal, og den ene rejsende efter den anden, som f. Ex. Soleülct, Oberst Flatters o. ti. er afgaaet for at afsøge Terrænet med Hensyn ti! Anlægget af Jærnveje fra Algerien igjennem Sahara til Timbuktu. Ogsaa i selve Senegambien vil man bygge en Jærnvej. Statsøkonomen Lcroy har for noget siden*"*) skrevet en lang Artikel om Algerien, hvori han med Eette paaviser, at Alting i dette Land trods de idelige og idelige Omdannelser ikke staar saa daarligt til. som mange gjærne ville paastaa. Og han henleder tillige ikke uden en vis Malice Opmærksomheden paa. at det for sin Kolonisationsevne saa roste Storbritannien kun maadelig har røgtet sit Hverv i Sydafrika. „Frankrig har slaaet igjennem i Algerien, England er strandet paa det gode Haabs Forbjærg." Siden har han skrevet f), at man bør ile alt, hvad man kan. for at skaffe en Jærnvej fra Algerien til Niger. „Man lod ikke tyve, ikke ti. ikke fem Aar gaa hen med Snak, inden man satte Suéskanalen i Arbejde eller tog fat paa Panamåkanalen eller Pacificbanen. Algeriens Handelsomsætning udgjorde 1879, der dog var et slet Aar, ikke mindre end 421 Mill. Frank, og naar Tran ssaharabanen bliver færdig, vil Omsætningen stige til en Milliard. Frankrigs Feltraab bør for Tiden være : „Til Niger og Sudan!'' Lader os uden Tøven drage til Sudan og igjennem Algerien."

Da Dr. Lenz paa sin Hjemrejse fra Timbuktu med et fransk Skib var kommen til Bordeaux, vilde man have gjort stor Stads af ham i denne By; men han rejste strax til Tanger for at hente sine der i Byen efterladte marokkanske Samlinger.

Just som ovenstaaende var sat og var indleveret til Trykken, er der kommet højst sørgelL¹ e Efterretninger fra en af de Expeditioner, som den franske Regering har udsendt fra Algerien i'or at undersøge Forholdene med Hensyn til Transsaharabaueii. Man har anbefalet fire Linjer til Undersøgelse, den ene fra Constantino over Vargla i det sydlige Algerien, den anden fra Byen Alger (Algier) over Laguat, syd derfor, og de to andre vester paa. I Marts forrige Aar naaede Flatters Vargla og drog dernæst sønder paa i Tuaregernes Land. hvor han naaede til 28° n. Br. og 4—6°4^—6° ø. L., og hvor han gjorde mange Undersøgelser-j-f). I Forsommeren 1880 vendte hari lykkelig tilbage for i Oktober s. A. at begynde en ny Rejse. Paa denne anden Rejse var han ledsaget af f'orskjellige franske Officerer og af en Flok paa 83 indfødte, der tjente som Førere og Kameldrivere; Maalet var Byen Sakatü i det vestlige Sudan. Paa den første Rejse havde Flatters stiftet venskabelig Forbindelse med Hoggar-Stammen, og han havde nu det bedste Haab. Efter de nylig indløbne Efterretninger cre imidlertid Flatters og de fleste andre Franskmænd tilligemed en stor Del af deres Ledsagere blevne dræbte i Nærheden af Brønden Assiu. 63 Mand undkom og søgte Tilflugt hos Hoggar-Stammeu, der tog vel imod dem, men kun for at give dem forgiftede Dadler. 28 Mand døde deraf, og de tilbageblevne omtr. 30 Mand bleve omringede, men kunde dog sende 4 Mand af Sted til Vargla. hvorfra Efterretningen er kommen til Evropa.

---

*) v. Hesse-Wartegs?. Xord-Amerika, seine Städte u. Naturwunder, >,ejn. Land u. seine Leute. Leipzig. 1880.

++) Se et Foredrag af ham. ho'dt i Ainiens ogr trykt i Union du Nord de la France. 1S80. >^Tr. l—o.

+) Économiste frangais. >"r. 4. 1881.

***) Journal des Debats.

**) Tableaux do la population des coi-Jiiies fraru;aises pour 1'aunec Ib77.

*) Le töur du moudu. Mai. Is80.