Koralrevenes Bygning og Oprindelse er et af de mange

Spørgsmaal, der var Maaletfor Challenger-Expeditionens Undersøgelser 1872^—76. John Murray, en af Deltagerne i Expeditionens zoologiske Afdeling, har givet et Udslag af disse Undersøgelser i en Afhandling, som han har forelæst i „The Eoyal Society of Edinburgh".

Darwin har, som man véd, givet en Theori om Koralrevenes Dannelsesmaade, som siden er bleven almindelig antaget af de naturkyndige. Hans Theori kan siges at være grundet paa to Kjendsgjerninger, nemlig at de Arter af Koraller, som især opbygge Koralrevene, ikke kunne leve paa større Dybder end fra 20 til 30 Favne, og dernæst, at Jordens Overflade vedvarende er underkastet langsomme Hævninger eller Sænkninger. Korallerne begynde at voxe op i det grunde Vand omkring en Ø og danne et „Kystrev" i kort Afstand fra Stranden; Øen synker langsomt, men Korallerne voxe stadig op ad og holde den øverste Flade af Eevet i Højde med Havets Overflade, Naar dette har vedvaret i nogen Tid, er der dannet en bred og sejlbar Kanal mellem Eevet og Øens Kyster, og vi have et „Voldrev". Denne Proces fortsættes nu videre, og Øen vil da være forsvunden under Havets Overflade; paa denne Maade faa vi et „Eingrev" eller en Atol med en Lagune paa det Sted, hvor der en Gang fandtes en Ø.

Murray gjorde imidlertid først opmærksom paa, at Semper yed, sine Undersøgelser over Koralrevene omkring Palavøerne harmødt store Vanskeligheder ved at skulle anvende Darwins Theori paa denne Øflok, og han fortalte dernæst, at lignende Vanskeligheder mødte ham ved alle de Koralrev, som bleve undersøgte under Challenger's Eejse. Man kan hertil føje, at Agassiz ej heller kunde bruge Darwins Theori ved Forklaringen af, hvorledes Halvøen Florida og Koralrevene ved dennes Kyster maa være frembragte. Efter at Murray derpaa ved en indgaaende Drøftelse af alle herhen hørende Forhold havde paavist: for det første at, medens det maa indrømmes som rigtigt i Almindelighed, at de revbyggende Arter af Koraller ikke leve i større Dybder end 30^—40 Favne, er der dog andre Kræfter i Virksomhed i de varme Have, ved hvilke undersøiske Banker kunne bygges op fra meget store Dybder, saa at de kunne tjene som Grundlag for Koralrevene, — og for det andet at, medens det maa indrømmes, at mange Hævninger og Sænkninger have fundet Sted paa Jordens Overflade i de senere geologiske Tider, kunne dog alle Hovedtrækkene ved Koralrevenes og Koraløernes Dannelse forklares, uden at man har nødig at tage sin Tilflugt til store og almindelige Sænkninger. Til Slutning samlede han Udslaget af sine Undersøgelser i følgende Punkter:

Grundlagene for Voldrev og Eingrev ere blevne dannede ved Opløsningen og Bortskyllingen af vulkanske Øer og ved undersøiske Vulkaner, der have hævet sig, og ved, at der paa deres Toppe afsættes organisk og andet Bundfald.

Koraldyrenes Hovednæring udgjøres af de mangfoldige

Dyr i de varme Have, og Havvandets stærkt opløsende
Virksomhed viser sig i at bortfjærne Kalken i disse Havdyrs
Skaller.

Naar Koralrev voxe op fra undersøiske Banker, antage de Atolformen paa Grund af den mere rigelige Tilførsel af Føde til de Dyr, der leve paa Eevenes Ydersider, og paa Grund af, at Strømninger og den i Havvandet opløste Kulsyre bortfjærne de døde Koralstokke fra den indre Del af Revet.

Voldrevene ere voxede ud fra Kysten enten- paa et Grundlag, der er dannet af vulkanske Brudstykker, eller paa en Skraaning, der er dannet af Koralblokke og af Havdyrenes Skaller; Lagunkanalen dannes paa samme Maade som en Lagune.

Det er ikke nødvendigt at tage sin Tilflugt til Sænkninger for at forklare noget af de særkjendelige Træk, som Voldrev eller Atoller frembyde, og alle disse Særegenheder forefindes uden Forskjel paa Strækninger, som ere i langsom Hævning eller Sænkning eller som ere i Hvile.

Til Slutning gjorde han opmærksom paa, at alle de Grunde, han her havde paaberaabt sig for at forklare Koralrevenes Bygning, ligge lige forHaanden, at de ere godt kjendte, og at de uafbrudt ere i Virksomhed.

Som man ser, er der altsaa fremkommet meget væsentlige Indvendinger imod Darwins Thcori om Koraldannelserne, og det gaar saaledes her, som saa tit ved naturvidenskabelige Undersøgelser: hvad der synes rigtigt i Dag, omstyrtes i Morgen. Det er derfor heller ikke forstandigt, naar man med saa megen Iver, som det ofte sker, paastaar om den eller den Theori. at den er absolut rigtig; thi det kan meget let hænde, at nye Undersøgelser kuldkaste det Hele. For vort eget Lands Vedkommende har man i saa Henseende kun nødig at se hen til et eneste, nemlig Forchhammers Forklaringer over Danmarks Geologi. Denne evnerige Mand vilde ikke gaa ind paa, at vort Lands Overfladeforhold skulde være en Følge af Jøkler; nu ere derimod alle enige i, at der paa den skandinaviske Halvø i „Istiden" har været umaadelige Ismasser, som have sirakt sig ned over vort Land. „ 7

---

**) Mittheilungen der k. k. geograph. Gesellschaft in Wien. Nr. 5. 1881.

*) Petermanns Mittheilungen. 27de Bd. 1881. S. 241.