Fra Tibet. I Følge en Artikel i „Frank/urter Zeitung-¹, der skriver sig fra en østrigsk Rejsende, er dette Land et Paradis for Præsterne af den budaistiske eller, som den her, i Mongoliet og hos Kalmukerne kaldes, den lamaiske Religion. To af hver tre Mandspersoner ere Præster, og denne Kastes Indflydelse er uindskrænket.

Skjønt Landet staar under Kina og skjønt to Mandariner i Lassa repræsentere Kejseren, kan den stakkels Tibetaner, der træller under Præsteaaget, ikke skaffe sig Ret ved at henvende sig til en højere Avtoritet. Kinas Repræsentanter have ikke den mindste Magt, og den kinesiske Embedsmand, der sendes som Guvernør til Tibet, anser sig for forvist. Den lainaiskc Religion er mere formalistisk end nogen som helst anden, og det vigtigste af alt er at fremføre Bønner ved Hjælp af en Maskine. Det er tilstrækkeligt at dreje den Pergamentsstrimmel, hvorpaa Bønnerne ere opskrevne, til højre eller til venstre for at skaffe den højeste Velsignelse eller den skrækkeligste Forbandelse. Naar en rig Tibetaner finder det for trættende selv at udføre dette Stykke Arbejde, opfører han ved en Bæk smaa Møller, der fra Morgen til Aften oprulle de B; nner. som ere skrevne paa Pergamentet. Tibet er ogsaa et Hjem for Svineri, og Kvinderne kjende ikke den priselige Skik at vadske Ansigtet. Ved Familielivet er der, som man véd. en Særegenhed, i det en Kvinde ]aa én Gang har flere Mænd (Polyandri). Grunden dertil er ikke, som man skulde tro, den, at der er Mangel paa Kvinder; thi ogsaa i Tibet er der flere Kvinder end Ma>nd, men alene Sparsommelighedshensyn. Kvinden er altid den kommanderende i Huset, og de mange Mænd staa alle under Tøflen. Naar en Mand gifter sig, have alle hans ugifte mandlige Slægtninge samme Ret som han til Konen, og dette Forhold giver sjælden Grund til Klage. Hvor det drejer sig om at udfinde den sande Fader til et Barn, der er født i et

saadant Ægteskab, er det Ligheden, som betegner Barnefaderen,
og naar Barnet ikke ligner nogen af Moderens
Mænd, udpeger Bedstemoderen Faderen.