Det nyeste fra Mormonernes Land. Prof. Paul Oeker i

Los Angeles i Californien har i Fjor*) givet en Skildring
af Mormonernes Forhold, der fortjener at omtales, fordi den
indeholder en fra den nyeste Tid, paa Selvsyn grundet Dom
om det mærkelige Land og Folk. Som man ser af det
følgende, er der ikke sket nogen betydelig Ændring, siden
V. Topsøc 1871 var i Mormonernes By, og Oekers Beskrivelse
stemmer meget overens med, hvad vor Landsmand har meddelt
i sin livlige og interessante Bog om Nordamerika.
Den 24de Juli 1847 kom Brigham Young med sine, af
den lange Vandring udmattede „troende" til den store
Saltsø. Efter at have forladt de maleriske Snævringer i
Bjærgenc. viste der sig et tryllende Billede for dem. Den
store Saltsø skinnede som en Sølvflade i Morgensolens
Straaler, Wahsatschalpernes Spidser, kronede med Sne og
Skyer, afgrænsede i dejlige Bølgelinjer Synskredsen, og selve
Dalen var saa tiltalende, at de rejsende besluttede at grunde
deres nye Hjem her. Fire Dage efter deres Komme afstak
de Grunden til det nuværende Tabernakel og til Byen.
Den nuværende Salt Lake City, der tæller 3 )—40,000 Mennesker,
er altsaa omtrent tre Tiaar gammel, og man kan ikke
nægte, at den er til stor Ære for sine Grundlæggere.
Nette og brede, af klart rindende Bække gjeimemskaarne og af
kjønne Bygninger indfattede Gader, Haver og Parkanlæg i
Mængde, skyggefuldc Alléer, elegante Hoteller, et stort Teater
og fremfor alt selve Mormonernes massive Bygningskomplexer
give det hele et Præg, der mere minder orn et fastgrundet
Bybillede fra de østlige Stater end om Ørkenen,
hvori det er blevet skabt. Den største Bygning i Mormonstaden
er det grimme, ovale Tabernakel, hvis vældige Tag
ligner et Stegelaag. I det Indre deraf er der Siddepladser
for 8—10,0008—10,000 Mennesker, og Akustiken deri er saa fortrinlig,
at man tydelig kan høre en Hvisken fra den ene Ende af
Salen til den andeu. Mormontemplet, der skal ligge over
for Tabernaklet og være meget storartet, er derimod af Brist
paa Penge ikke blevet færdigt endnu. Det navnkundigste
Kvarter i Staden var til for kort siden „Brighams Blok",
der bl. a. indesluttede den nu afdøde Mormonpaves Palads.
„Løvehuset" kaldet, saa vel som „Bistaden", hans Serail.
Denne Herlighed er nu til Ende; kun faa af hans mange
Hustruer bo her, de øvrige leve i Privathuse, og Amalie,
hans Yndlingshustru, der atter har giftet sig, i sit eget
Palads. Mr. Taylor, Brigham Y'oungs Efterfølger som Præsident
og som Senior for de tolv Apostle, bor vistnok i
Løvehuset: men han holder sig mere stille end hans Forgænger,
og fremmede regne det i Reglen ikke for Umagen
værd at søge hen til dette historiske Sted.

Som man véd, er den hele Mormonstat i den nyeste Tid bleven udsat for stor Fare fra Fristaternes Side; men det vil desuagtet vist blive svært nyk at faa Bugt med „de sidste Dages hellige". Mange høje Embeder ere endnu i disses Besiddelse, den samvittighedsfulde Mormon vandrer stadig til Brighams Blok for at betale sin Tiende. Bogtrykkerpresserne ere i travl Virksomhed for at trykke Tuscnder og atter Tusender af Flyveskrifter, der spredes over al Verden og hvori man finder den store Grundlæggers Tankesprog el. lign. optegnet. Beundringsværdig er den blinde Lydighed, i Følge hvilken Hundreder af fattige Medlemmer blive pressede ind i Missionstjenesten for at drage Verden igjennem og skaffe nye Rckrutcr til de udvalartes Hær. Frafald forekommer vel af og til. de mere dannede vænne sig til Monogami eller give sig til at være Fritænkere; men der er slet ingen Udsigt til, at der skal blive Frafald i Masse eller at det ikke troende Element skal vinde Overhaand. „Hedningerne" finde sig slet ikke vel i Salt Lake City; thi de blive satte til Side i alle Maader. og Forbundsregeringen tager sig ikke af dein. De have slet ingen Indflydelse, og selv deres finere Livsvaner, som skulde skille dem fra Mormonerne, have disse sidste for en Del tilegnet sig. Utah er et Paradis for de lavere Klasser, og just disse

---

*) v. Hesse-Wartegs?. Xord-Amerika, seine Städte u. Naturwunder, >,ejn. Land u. seine Leute. Leipzig. 1880.

++) Se et Foredrag af ham. ho'dt i Ainiens ogr trykt i Union du Nord de la France. 1S80. >^Tr. l—o.

+) Économiste frangais. >"r. 4. 1881.

***) Journal des Debats.

**) Tableaux do la population des coi-Jiiies fraru;aises pour 1'aunec Ib77.

*) Le töur du moudu. Mai. Is80.

afgive de bedste Mormoner. Deres Samvittighed bliver saa tilstudset af Præsterne, at de fæste sig til disses Læresætninger, som om de vare Katolikker i Skriftestolen. De nærværende Ledere af Kirken ere rigtig praktiske Forretningsfolk, og da der ikke fattes paa frivillige Gaver fra Menighedens Side. have de Midler nok til at udstyre Kirken paa den mest glimrende Maade. Uagtet alle de senere Aars uheldige Tildragelser staar Mormonismen saa fast som nogen Sinde.

Paa Landet hersker der sande patriarkalske Familie-Tilstande. Tre til fire Koner og en talrig Børneflok ere en større Velsignelse for Mormonbondcn paa Landet end for Mormonborgeren i Byen. skjønt ogsaa denne sidstes Halvdele eller, rettere sagt. Tredje- eller Fjerdedele, sjtelden have Lejlighed til at lægge Hænderne i Skjødet. Jo flere Hoveder der hører til en Familie og jo større Krav der stilles til Forsørgeren, des mere maa Mødrene, arbejde for at underholde Husstanden. Paa denne Maade kan selv den fattige Borger i Staden faa et vist velnæret Udseende og med et Smil rose sin behagelige Tilværelse. ..Vorder frugtbare og formerer eder" lød jo det guddommelige Bud. og Joseph Smith og Brigham Young holdt den ordrette Opfyldelse af dette Bud for nødvendig, naar man vilde opnaa Hellighed.

For Mormon-Kvinderne er denne Lov vistnok mindre tiltrækkende end for Mormon-Mændene, og man kan se det paa deres Ansigter. Meningen heraf er dog ikke. at Kvinderne alle skulle føle sig ulykkelige; et vist apathisk Træk, Stemplet paa resigneret Ligegyldighed, der gjennemgaaende lindes hos dem, er dog mere veltalende end alle Eliza Youngs og andre lignende fnysende Heltinders Hævnhistorier. „Det skelende Uhyre, Skinsygen", sagde en lividhaaret Mormon, der havde 4 Koner og 21 Børn, „er noget, vore Kvinder ikke kjende til; dertil ere do altfor fornuftige". Dog gjælder dette vist ikke som almengyldig Eegel.

I Almindelighed lever man et stilfærdigt Liv overalt i Staten Utah, og selv i Salt Lake City. Naar man ser bort fra det travle Liv i Minedistrikterne og fra Turisternes indiskrete, rastløse Spejden. gjør det hele Indtrykket af en Verden for sig. der ligesom ved en kinesisk Mur er skilt fra alt andet. Disse dobbelte Huse med to forskjellige Indgange og de mangen Gang skjulte Bagdøre, disse særlige Ind- og Udgange for Mormon-Husfaderen ere tilvisse ikke hyggelige; men det er meget tiltalende at høre Mormonerne fortælle om deres Stilling. Imedens deres hedenske Medborgere klage over de daarlige Tider, synes de mormonske slet ikke at fattes noget. Dette velsignede Lands Hjælpekilder blive udnyttede af dem paa det kraftigste. Fortsættelsen af den sydlige Jærnvej i Utah vil aabne et mere velsignet, halvt tropisk Eden for Indvandringen og for Kulturen. Minerne synes uudtømmelige, og de gave 1879 et Udbytte af Sølv for 5 Mill. Dollars, af Bly for lYs Mill. Dollars o. s. ir. I det hele imponerer Statistiken for Utah med sine Tal. En Folkemængde paa 140,000 Mennesker har et Jæmvejsnæt paa over lOOgeogr. Mile, en Indtægt af 10 Mill. Dollars for Agerbrugsvarer og 2 Mill. Dollars for Kvæghandel, — i det hele et Udbytte af Landets Frembringelser for 21 Mill. Dollars. Alt dette er tilvisse til Ære for Fliden og Arbejdskraften hos dette vidunderlige Folk ligesom ogsaa for den afdøde V fAi" or

r pro".

Naar man kjeiider dette, er det saa meget mærkeligere, hvorledes det gaar med Brigham Youngs Minde. Alle de frugtbare Marker, som man ser rundtom, de yndige Landsteder, de duftende Haver og de stolte Bygninger ville vedblive at være til i lang Tid. medens Mindet orn den Mand. der har skabt det Altsamme n, let vil tabe sig i Taage. Denne Tanke maa paakomme enhver, der gaar ind i den nyanlagte. men øde Youngske Privatkirkegaard, paa hvis højeste Punkt Levningerne af den hellige Mand have fundet deres sidste Hvilested. Allerede nu synes man at have glemt ham: ikke en Blomst voxer ved den vældige lirauitplade. hvor under han hviler og som efter hans eget Ønske er uden Navn og Indskrift; der er ingen, som sørger for Vedligeholdelsen af Gravstedet. Der nede ser man en blomstrende By, omgiven af en übeskrivelig Foraarspragt. og her oppe ligger det forfaldne Mindesmærke ovor en Mand. der har været ligesom en Columbus for denne dejlige Egn.

---

**) Hr 213. lide Febr. 1681.

*) Sahara und Sudun. I. J>i;rliii. l^i'J