Etnografiske Ændringer i Lilleasien. I Sommeren 1878

blev det, som man ved, ved en Overenskomst imellem England og Tyrkiet bestemt, at England skulde have Tilsyn med Styrelsen af Lilleasien, og enhver, der kjender nøjere til, hvor usselt Sultanens Regering bærer sig ad i dette Land, maa være tilfreds med, at der er aabnet Udsigt til, at en evropæisk Stormagt faar Haand i Hanke med disse Forhold. Den engelske Oberst Wilson, der har det Hverv at undersøge Lilleasien og at foreslaa Reformer i Styrelsen deraf, har for kort siden givet en Rapport, hvoraf et og andet fortjener at, fremdrages*).

I den sidste Menneskealder foregaar der langs Vestkysten af Lilleasien højst mærkværdige Ændringer i de etnografiske Forhold, i det Grækerne trænge sig frem og skyde Muselmændene tilbage. Byen Ajvali, der ligger nord for Smyrna og inden for Øen Mytilini eller Lesbos, blev helt delagt 1821; men den er nu en blomstrende og fuldstændig græsk By, der tæller 35^—40,000 Indb. Ajasma, syd derfor, var fordum fuldstændig muselmansk; men den har nu kun 12^—14 muselmanske Huse, Resten er græsk; en Mængde andre Steder og Landsbyer, der før vare muselmanske, ere nu enten helt eller for største Delen græske. Mange af do mere velstaaende Grækere i disse Egne sende ogsaa deres Børn til Konstantinopel eller til Athen, for at de kunne blive opdragne, og de vende tilbage, opfyldte af Kjærlighed til Friheden og af Had til det tyrkiske Regimente. Naar dette fortsættes i et halvt hundrede Aar, er det let at indse, hvilke politiske Følger det vil have.

Ajvali viser i meget, hvilken Foretagelsesaand der hersker hos Grækerne. Med Undtagelse af de tyrkiske Embedsmænd og en Garnison paa 80 Mand findes der ikke en eneste Muselmand i hele Byen. Grækerne have indrettet et græsk Politi til at holde Orden, og ligeledes græske Skoler. Man,

---

*) L''exploration. >"r. 243. ISbl.

+) Statist. Oplysninger om Staden Kjøbenharu. 2det Hefte. 1881. Udgivet af Kjobenhavns Magistrat.

***) Geogr. Tidskr. ste Bd. ISBI. S. 156.

**) Geogr. Tidskr. 4de Bd. 1880. S 88.

*) Geosrr. Tidskr. 3die Bd. 1879. S 12.

taler næsten kun dette Sprog, og Byens Anliggender styres paa græsk; Eetssproget er ogsaa græsk, skjønt Protokollerne føres paa tyrkisk. I Kampen for Tilværelsen er Fordelen afgjort paa Grækernes Side. Størstedelen af Muselmændene ere fattige, og en Bej, der forhen tog fra Grækerne, hvad han vilde og uden at betale det tilbage, er nu nødt til at laane hos Grækerne og at betale 20—30 pCt. i Rente. — Hovedgrunden til disse Forhold er naturligvis, at Tyrkerne ere saa forfaldne til Lediggang. Gerhard Rol/& fortæller træffende herom*), at det ikke regnes for fint i Tripolis, naar man gaar hurtig, thi det ser da ud, som om man vilde bestille noget. En fornem Mand i Tyrkiet maa ikke have Arbejde eller Forretninger; det gjælder stadig, at Arbejde er en Skam. En Sætning som den, der efter det gamle Testamente indeholder en af de værste Straffe: „I dit Ansigts Sved skal du æde dit Brød", har ogsaa i vore Dage den største Berettigelse i Østerland; at arbejde og at blive straffet ere fremdeles synonyme Begreber hos de østerlandske Folk. Som man ser, viser det sig ret af disse Ord, hvilken Afgrund der er imellem Østerlændernes og vor Verdensopfattelse; thi Evropæeren taler og taler med Eette om „Arbejdets Lykke".

Den engelske Kommissær er ellers meget glad over, at Grækerne gjøre saa store Fremskridt; men paa den anden Side lægger han ikke Dølgsmaal paa deres slette Egenskaber. At hans Opfattelse af Tyrkernes Tilbagegang er rigtig, fik ogsaa Schliemann stadfæstet paa sin sidste Rejse**). Efter denne Forfatter skal der i Smyrna for 40 Aar siden have været 80,000 Tyrker og 10,000 Grækere, hvorimod der nu kun er 23,000 Tyrker, men derimod 76,000 Grækere, og han føjer til, at de fleste Grækere staa sig godt, medens Tyrkerne meget tit ikke kunne betale deres Laan hos Grækerne, ja! ikke engang Eenterne af disse Laan; Grundejendommene vandre derfor stadig over fra tyrkiske paa græske Hænder.

Ved Wilsons Ytringer om Grækernes Egenskaber kommer man for Besten til at tænke paa vor Arkæolog P. O. Brøndsted, der, trods sin Kjærlighed til Oldtiden, i sin Rejsebeskrivelse og i sine Rejse-Dagbøger jævnlig med de stærkeste Ord udtaler sig imod Nutidens Grækere. Et Sted siger han meget morsomt***): „Grækerne af Athen udmærke s'g vistnok fremfor deres Brødre andensteds ved en særdeles Fiffighed — og der hører meget til at udmærke sig i denne Henseende blandt Grækerne — især tror jeg at have bemærket, at Menigmand i Athen besidder et vist Talent i denne Grad, som jeg næppe har fundet det andetsteds, og jeg vilde kalde den smukke Egenskab jeg mener: en veltalende Løgnagtighed eller maaske omvendt: en løgnagtig Svada, en elskværdig Egenskab hos disse Godtfolk, der sædvanlig koster den fremmede en god Lærepenge, indtil han bemærker, at Publikum i Athen lyver ikke alene af Interesse, men endog, som det synes, for ikke at komme ud af Vane eller tabe den smukke Færdighed."

I den siden Brøndsteds Eejse hengaaede lange Aarrække er der ikke sket nogen Forbedring med Nutidens Grækere, hvad man kan se hos den store Kjender af østerlandske Forhold, Vambery, der efter at være sluppen bort fra Oprøret i Ungarn i lang Tid opholdt sig i Konstantinopel. I sine Kulturskildringer fra Østerland siger han saaledes om Grækerenf): „Hans Ansigtstræk, hans Maade at tale paa, ja! hele hans Væsen har et Anstrøg af en vis Letfærdighed eller Finhed, hvad man nu vil kalde det. Denne Letfærdighed bærer han til Skue i al sin Handel og Vandel, som om Alvor og Paalidelighed, Retskaffenhed og Ærlighed slet ikke sømmede sig for den kristne Mand." Og dernæst skildrer Vambery forskjellige typiske Grækere, i det han fremhæver, hvor falske og løgnagtige de ere. „Over for Effendien i Konstantinopel har Grækeren sat sig paa Kanten af en Stol helt henne ved Døren. Med foldede Hænder, nedslagne Øjne og Hovedet ængsteligt bøjet taler han sagte og sindig i lutter sukkersøde Lykønskninger; man hører ikke andet end Ytringer af den dybeste Underdanighed og Taknemlighed imod Tyrkerne." Helt anderledes lyder det derimod fra den samme Græker, naar der i Peras eller Smyrnas Kaffehuse eller i nyankomne Evropæeres Nærhed er Tale om det tyrkiske Barbari. „Hvert af hans Ord er da et Skjældsord. hver Stavelse en Haan; han ruller med Øjnene og knytter Haanden, og traadte ikke netop Opvarteren imellem for at kræve Betaling for Absinten, —• at betale er Grækeren mere forhadt end den hele Tyrkeyngel — maa Gud vide, hvad Enden var bleven paa denne Ophidselse." I Østerland har man det Mundheld, at der i Handelssager „skal 2 Franker til for at hamle op med l Jøde, men 3 Jøder for at hamle op med l Græker", og det er i Overensstemmelse hermed, at Ordet „grec" (Græker) paa fransk ogsaa betyder „en snedig Person", „en falsk Spiller", „en Aagerkarl". I Østasien blev der forsikret Dr. O. Kuntze*). kan man i Handelssnuhed regne „4 Jøder lig l Kineser, men 4 Kinesere lig l Indier fra Koromandélkysten". Der er altsaa høj over høj.

---

**) Bulletin de la societe de geographic. Paris, uctoore. IBDD,

+) Sittenbilder aus dem Morgenlande. Berlin. 1876. I den danske udgave £. 286.

*) Um die Erde. Reiseberichte eines Naturforschers. Leipzig. 1881. S. 166.

***) Rejse i (jrækenland i Aarene 1810—18137 Udgivet af N. V. Dorph. Kjøbenhavn. 1844. Forste Del. S. 331.

**) Rejse in der Troas in Mai 1881. Leipzig. 1881.

*) Kufra. vonnach der Oase Kufra. Leipzig. 1881. S. 65.