Vandringer uf W. Reiss og A. Stübel i Sydamerika.

Tallet paa de Videnskabsmænd, som i vore Dage drage omkring for at udvide Kundskaben til Jorden, er saa stort, at det er et helt Arbejde at holde Ecgnskab med, selv kun de vigtigste af dem. Hver Dag, kan man gjarue sige, dukker der nye rejsende frem, som ikke før have været paa Omtale, og naar man følger med de Tidskriftcr, der udgives f. Ex. af de geografiske Selskaber i Marseille, i Lyon og i Nordfrankrig, indser man ret, hv< r tal'ig Skaren af de rejsende er; i hvert af disse Tidskrifters Hefter findes nemlig flere Ark, fyldte med Nyheder om rejsende, som cre dragne derhen eller derhen. Man har vist Ret til at sige, at saadanne Oplysninger kun have et ringe Værd for den almindelige Læser; thi de give enten for lidt eller for meget, de kræve eu hel Del Arbejde og efter en Tids Forløb have de ikke den ringeste Interesse. Man udsætter sig ogsaa let for, at de virkelig fremragende rejsende komme til at drukne i Flokken. Don, der har gjort Geografien til Studium, følger naturligvis med udenlandske Tidskrifter, for saa vidt de give Nyheder om de rejsendes Færd, og for vort geografiske Tidskrifts Vedkommende synes det derfor mindre rigtigt at opfylde eu stor Del af Pladsen med saadanne Nyheder. Som man vil have set, har nærværende Tidskrift derimod jævnlig Meddelelser om de vigtigste nye Opdagelser, og dette synes os langt vigtigere end de ovennævnte Døgnnyheder.

Imellem de Mænd, som i de senere Aar have foretaget store Rejser, maanr-n fremhæve de to, hvis Navne staa over nærværende Meddelelse. De cre imidlertid vistnok kun kjendte af de færreste blandt Tidskriftets Læsere, og det vil derfor mulig have nogen Interesse at faa at vide, hvor de have været. Begge de nævnte rejsende cre Tyskere, og de ere tillige Geologer af Fag, hvorfor de ogsaa særlig have gja'stet vulkanske Egne. I Aaret 1868 rejste de sammen til Magdalenefloden i Sydamerika, de sejlede paa et Dampskib op ad denne Flod og droge derfra til Bogota, Hovedstaden i Columbia. De undersøgte nu forskjelligc Dele af Cordillerernc her omkring og særlig de vigtigste Vulkaner samt andre for Geologerne vigtige Punkter. Efter omtrent et Aars Forløb droge de ind i Staten E.cuador, og de opholdt sig her ikke mindre end 5 Aar, stadig sysselsatte med Undersøgelser af forskjellig Art. I Efteraaret 1874 besluttede de endelig at drnge ned til Kysten, og de foretoge bl. a. her en Mængde Udgravninger i den store Gravplads ved Ancon, der gjemmer Ligene af mange Undersaatter i Incaernes Rige. Senere droge de ned ad Amazonfloden og langs Brasiliens Kyst til Rio Janeiro. Da Reis's Sundhed var nedbrudt, vendte han i Februar 1876 tilbage til Evropa, hvorimod Stiibel drog ned til det sydlige Brasilien og derfra igjennem Argentina til Chile, Polivia og Peru; 1877 kom Stiibel tilbage over Panama og St. Francisco.

Uc to nævnte rejsende have Indtil ikke offentliggjort meget om deres Rejser; men det kommer vel. Det inaa dog fremhæves , at de paa spansk have udgivet flere .Skrifter om deres Højdemaalin<ier i Cordillererne. og der indeholdes deri adskillige hundrede Hpjdeopgivelser. I det sidste Aar have de udgivet flere Hefter af et Pragtværk „Das Todtcnfeld von Ancon in Peni"; hele Værket skal omfatte 110 Tavler i r arvetryk og med ledsagende Text, tilsammen til en Fris af 300 Keichsmark. Af de udkomne Hefter ser man allerede, hvor betydningsfuldt hele Værket vil blive. Ancon vil nemlig ligesom Pompeji for den romer.-kc i lan^e Tider blive os det vigtigste Findested for den saa mærkelige peruanske Kultur. Den overordentlig skjønne Udstyrelse gjør ogsaa Værket i typografisk og kunstnerisk Henseende til Hæder for den tyske Kegering, med hvis Understøttelse det udkommer.

*) Avtografcrct Cirkula-rc med Titelen „Octuber-Kalte :_SSo in Si. l>ter:l'urs-"