Kommissionen for Ledelsen af de geolog^kc og geografiske Undersøgelser i Grønland har med sin sædvanlige Forekommenhed tilladt os at optage ncdenstaaendo Uddrag nf en Indberetning af 18de Januar 1881, der kan regnes som en Fortsættelse af den Artikel, som Kommissionens Formand, Prof. Johnstrup i sin Tid meddelte her i Tidskriftet (3dje Bd. 1879, S. 03). Vi have ikke nødig at dvæle ved, at det Udbytte, som er vundet ved de a( Kommissionen ledede Undersøgelser i Grønland, er meget stort. Vor Tid stræber at indhente den Forsømmelse, som i en lang Aarrækkc har fundet Sted med Hensyn til det udstrakte Polarland, og Bestræbelsen lykkes. Red.

Efter at de til Grønland udsendte videnskabelige Expeditioner ere vendte tilbage hertil i Novbr. Maaned 1880. meddeles Ministeriet Hovedindholdet af de modtagne foreløbige Beretninger, medens derimod de endelige Resultater først ville kunne fremlægges senere, naar Deltagerne i disse Expcditioner have afsluttet Udregningerne , der danne Grundlaget for Kaartene, faaet gjennemgaaet det hjembragte Materiale og fuldført de Skisser, der ere optagne paa Rejserne.

I. Julianéhaabs-Expeditionen under Ledelse af Premierløjtnant Holm.

Som det fremgaar af det i December 1879 til Ministeriet indgivne Andragende, var der stillet denne Expedition to Opgaver, nemlig dels at undersøge nogle Partier i Julianehaabs Distrikt med særligt Hensyn til Bebyggelsen af Nordboerne og at forsætte de 1876

foretagne geograßske Opmadlinger, dels at foretage nogle
indledende Skridt til en eventuel Undersøgelse af Grønlands
Østkyst.

Hvad de førstnævnte Undersøgelser angaar, da har Løjtnant Holm, assisteret af Kand. Petersen og Arkitekt Oroth (den ene af Løjtnant Jensens Ledsagere paa Isvandringen 1878) undersøgt ikke blot de bekjendte Ruiner ved Kakortok, Igaliko og Kagsiarsuk (i Igaliko men ogsaa flere vel bevarede Ruingrupper ved Sigsardlugtok, i Nordre Sermilik, nogle store Samlinger af Ruiner, der til Dels endog vare ukjendte for Grønlænderne, ved det inderste af Amitsuarsuk-Sø og i Kordlortok-Dalen, , o. fl. a. Der optoges Situcdionskaart og Tegninger af alle de besøgte Ruiner, og paa flere Steder foretoges større eller mindre Udgravninger, især ved Kagsiarsuk i Igaliko-Fjorden, ved Kagsiarsuk i Tunugdliarfik og s. fr. Der blev fundet Brudstykker af Fade og Skaale samt Ringe og Sænkesten til Laxegarn, alt udarbejdet af Vægsten, og enkelte Stykker forsynede med simple Ornamenter og Bogstaver, end videre fandtes der flere Kværnstene, en Ligkiste og Gravklæder. Hele denne Samling, der udgjør 113 Nr., er indleveret til det oldnordiske Museum, og de fundne Kranier til senere afdøde Professor i Anatomien F. Schmidt, der kort før sin Død havde lovet Kommissionen at ville meddele den Resultaterne af sine Undersøgelser.

Løjtnant Holm har udarbejdet, foruden et Oversigtskaart
over hele Egnen, hvori Ruinerne ligge: Situationsplaner
over større Ruinsamlinger og de bedst be

varede Ruiner med tilhørende Grundplaner, samt perspektiviske
Tegninger af enkelte Ruiner.

Med Hensyn til Expeditionens anden Opgave, at indhente Oplysning om den sydlige Del af Østkystens Beboelse og Isforhold, var Løjtnant Holm saa heldig ved Ilua, ikke langt fra Kap Farvel, hos en af stlændinger bestaaende Konebaadsbesætning at faa forskjellige Oplysninger om Forholdene ved Kyststrækningen fra Kap Farvel paa 60° n. Br. indtil 64° og til Dels indtil 66¹/*⁰ n. Br., hvoraf det væsentligste er gjengivet i geografisk Tidsskrift, 4de Bd. 1880, S. 85. Efter de modtagne Beretninger synes der nu ikke at være uoverstigelige Vanskeligheder for at kunne berejse denne Kyststrækning.

II. Expeditionerne til Nord-Grønland.

1. Det var overdraget Premierløjtnant Hammer, naar lians Funktion hos Løjtnant Jensen var tilende, under et Vinterophold 1879 —80 ved Jakobshavn og Klavshavn at foretage en Række undersøgelser ved de derværende Isf jorde. Da den Maade, hvorpaa Atlanterhavets svømmende Isbjærge opstaa, hidtil kun har været ufuldstændig oplyst, maatte det være en Hovedopgave at faa gjort Undersøgelser i den antydede Retning. Jakobshavns Isstrøm er ikke blot mærkelig ved sin Størrelse, men ogsaa ved da hidtil kun paa dette Sted anstillede lagttagelser over den Hurtighed, hvormed de Isfjælde, der afgive Isbræer, kunne bevæge sig, og da man hidtil dog kun havde lagttagelser over denne Isstrøms Bevægelse om Sommeren, var det i høj Grad ønskeligt ogsaa at lære disse Forhold at kjende i Vintermaanederne. Af de fra Hammer modtagne Indberetninger fremgaar det, at han har foretaget Maalinger af Isens Bevægelse, endog ved en Temperatur af 20° under Frysepunktet, og den største af ham maalte Hastighed udgjorde omtr. 50 Fod i Døgnet. Han har tillige i Løbet af Vinteren undersøgt Temperaturforholdene i Isen, i Jordbunden og i Jsfjorden, saa vel som dennes Saltholdighed i forskjellige Dybder; end videre Fordampningen af Sne og Is under forskjellige Forhold, og den sidstes Afsmeltning under Vand. Disse Forsøg, hvorved der tilsigtes at udvide Kjendskabet til de ndringer, som Indlandsisens Overflade og Isfjældene undergaa under forskjellige ydre Forhold, have ikke tidligere været anstillede i Grønland, og de have særlig Interesse derved, at lignende Forsøg samtidig anstilledes af Assistent Steenstrup ved den nordligere liggende Koloni Umanak.

Lieutenant Hammer har end videre opmaalt Kystpartiet i Omegnen af Jakobshavn, nemlig fra Rode Bay til Kristianshaab, og forfattet et Specialkaart over Jakobshavns Isfjord og Indsejlingen til Egedesminde, som 1879 var paabegyndt af Løjtnant Jensen. Efter Bestemmelsen har Hammer tillige i Sommeren 1880 været behjælpelig ved den her senere omtalte Undersøgelse af Disko-Øen og nærmeste Omgivelser, og han forlod i den Anledning Jakobshavn den 16de Maj forrige A ar.

2. I „Geogr. Tidskr." 3dje Bd. 1879, S. 95 er det anført, at Assistent Bteenstril|l fra Foraaret 1878 til Efteraaret 1879 skulde fortsætte de af ham i Aarene 1871 og 1872 paabegyndte geologiske og geografiske Undersøgelser i Nord-Grønland, især over Kuldannelsen i Vajgattet, ved Umanak-Fjorden og paa den meget lidet undersøgte Svartenhuks Halvø, de eneste Steder, hvor denne Formation hidtil er iagttaget i Vest Grønland, over Jærnets Forekomst i Basalten samt foretage forskjeilige Isundersøgelser. Efter hans til os fremsatte nske, som vi med Glæde gik ind paa, blev hans Ophold i Nord-Grønland forlænget et Aar, saa at han i alt kom til at sysle med de ovennævnte Undersøgelser i 21/a2^l/a Aar og ankom hertil i Novbr. f. A. Da nu disse hans Undersøgelser ere afsluttede, gives her en kort Oversigt over dem efter de Kommissionen tilstillede foreløbige Beretninger om Undersøgelserne.

I Sommeren 187S undersøgtes og kaartlagdes Svartenhuk-Halvøens Østside og delvis „Übekjendte Eiland" og Umariak-Fjordens Sydside. Dernæst besøgtes den store Karajaks Isfjord, hvor der foretoges Maalinger af Bræens Bevægelse. End videre berejstes Nugsuak Indre, og ligesom 1871 lykkedes det ogsaa denne Gang, men i andre Lag af de kulførende Dannelser at finde Saltvandsforsteninger, der have Betydning for Bestemmelsen af disse Lags Alder og Dannelsesmaade. Der anstilledes Maalinger og Undersøgelser ved nogle mindre Bræer paa Halvøen for at komme til Kundskab om deres Bevægelse, Mægtighed og Betingelserne for deres Dannelse. I Begyndelsen af Oktober maatte Rejserne ophøre, og Vinteren tilbragtes ved Umanak, dels med Udregninger, dels med at anstille Forsøg over Isens jysislce Forhold (Fordampning, Opløselighed i Havvandet, dens Bøjelighed, Varmeledningsevne, Indhold af Luft m. m.).

I Foraaret 1879 fortsattes paa Slæderejser de geografiske Oprnaalinger og en Undersøgelse af Torsukdtaks Isstrøm- I Sommermaanederne berejstes og kaartlagdes Vestsiden af Svartenhuks Halve, og der anstilledes nogle Undersøgelser over Indlandsisens Højdeforhold. Efteraaret og Vinteren tilbragtes med lignende Arbejder som Aaret i Forvejen. Steenstrup har tillige foretaget betydelige etnografiske Indsamlinger, og omtrent 950 Nr. fra gamle, grønlandske Husruiner og Grave ere afgivne til det etnografiske Museum. I en saadan Grav

var han saa heldig at finde 9 Stkr. Basalt med Kugler af rent Jærn, Dette Fund har stor Interesse, fordi det er første Gang, at det med Sikkerhed er paavist, hvorfra Eskimoerne have skaffet sig det Jærn, som de indlagde i deres Benknive, før de vare komne i Forbindelse med Evropæerne, og det afgiver tillige et vigtigt Bidrag til Spørgsmaalet om Forekomsten af rent Jærn.

I Foraaret 1880 fortsattes Undersøgelserne i Umanak-Fjor den indtil Midten af Maj, hvorefter Steenstrup i Forbindelse med Hammer paa ny undersøgte Kuldannelsen ved Vajgattet og berejste og kaartlagde Vestsiden af Disko. Her fandt han, at Basalten paa Nordøstsiden af Disko saa vel som langs Kysterne af Mellemfjorden paa sammes Vestside indeholder rent Jærn af Størrelse mellem en Ært og en Valdnød. Den Paastand, som ikke faa Naturforskere have fremsat, at Jærn ikke kan være en integrerende Bestanddel i Basalten, maa derved regnes som definitivt modbevist, og det telluriske Jærns Existens fastslaaet.

Kommissionen kan ikke undlade at udhæve den overordentlige Ihærdighed, som baade Steenstrup og Hammer have lagt for Dagen paa deres anstrængende Rejser, hvorpaa de kun have været assisterede af Grønlændere, undtagen i Sommeren 1880, da de arbejdede i Forening. Deres Beretninger afgive tillige Vidnesbyrd om den store Interesse, hvormed de have omfattet de ikke lette Opgaver, der vare stillede til dem.

Da der nu snart er forløbet de 5 Aar, der ere at betragte som en Slags Prøveaar for Undersøgelserne i den Del af Grønland, hvori de danske Kolonier ligge, kunde det rette Øjeblik være kommet til at skue tilbage paa, hvad der er udrettet i disse Aar, og det, maa tilmed regnes som en Pligt over for Bevillingsmyndighederne paa Grund af den Redebonhed, hvormed de ere komne disse Undersøgelser imøde.

Naar man paa et Kaart over Grønland afsætter de Partier, der nu ere berejste og kaartlagte i de forløbne Aar eller ville blive det i den allernærmeste Fremtid, vil man deraf se, at de tilsammen udgjøre omtrent Halvdelen af hele Kystlandet mellem 60° og 73° n. Br. Alle de derved tilvejebragte Originalkaart afgives til Søarkivet efterhaanden, som de blive færdige. Det er en Selvfølge, at det i en saa kort A årrække ikke har været muligt at faa saa store Arealer i et saare lidet tilgængeligt Land opmaalte fuldstændig, hvilket ogsaa er udhævet i de afgivne Beretninger; men man maa huske, at det Maal, der stiles efter ved geografiske Undersøgelser i et Land som Grønland, ikke bør være det samme som i tæt bebyggede og civiliserede Lande. More detaillerede Maalinger ville der kun være paa deres Plads, for saa vidt særlige videnskabelige, arkæologiske eller navtiske Hensyn kræve dem, og det vil kun væce Tilfældet for ganske faa Steders Vedkommende.

Det samme gjælder ogsaa om Landets geologiske Undersøgelse i Almindelighed. Nogle af Expeditionerne have saaledes været udsendte alene for at foretage Rekognosceringer i de Dele af Landet, hvortil man saa godt som slet intet Kjendskab havde tidligere, hvilket især var Tilfældet ved de under Jensens Ledelse foretagne Rejser i Aaret 1878 ind paa Indlandsisen og i 1879 i en Del af Holstensborgs og Egedesmindes Distrikter. Ved dem begge tilsigtedes der nemlig i Hovedsagen kun at faa et Overblik over disse ikke tidligere undersøgte Dele af Landet for derefter at kunne danne sig en Mening om, hvor vidt der vilde være nogen Grund til senere at foretage Detailundersøgelser i et eller flere Partier deraf.

Andre Expeditioner ere derimod netop udsendte for at foretage saadannc, nemlig Stecnstrup 1876 til Julianehaab for at undersøge den derværende Sodalit-Syenit, Sandsten m. m., og 1878^—80 til Nord-Grønland for at undersøge de store Isstrømme og Kuldannelsen; end videre Hammers Vinterophold 1879 —80 ved Jakobshavn for Isfjordenes Skyld, og man kan jo ogsaa dertil føje Holms Rejse 1880 til Julianehaabs Distrikt.

Nogle af de ved disse Rejser indvundne videnskabelige Resultater ere offentliggjorte i de under Kommissionens Ledelse udgivne Iste og 2det Hefte af „Meddelelser om Grønland", og desuden er der .1878 udgivet Grieseclces mineralogiske Rejse i Grønland, og 1880 Langes Flora groenlandica (Meddelelsernes 3dje Hefte). Da Formaalet med Bevillingerne er at oplyse de grønlandske Naturforhold, maa de to sidste Arbejder anses for ligesaa væsentlige som de geologiske Undersøgelser og Optagelsen af Kaart. Det er Arbejder, som, uden Bistand fra det offentlige, næppe vilde være udkomne, uagtet man i Udlandet har følt Savnet deraf, og, i det mindste for det førstes vedkommende, klaget over, at Danmark ikke for længe siden havde opfyldt den det i denne Retning paahvilende Forpligtelse. Det bør ikke lades uomtalt, at baade Udgivelsen af „Gieseckes mineralogiske Rejse^a og „Meddelelser om Grønland^u ere blevne særdeles gunstigt bedømte i Udlandet, ligesom man ogsaa har paaskjønnet den Understøttelse, disse Undersøgelser have mødt.

Expeditionerne have ogsaa søgt at gavne, saa meget
som mulig, i andre Retninger, f. Ex. ved Indsamling
af Planter, Dyr, arkæologiske Gjenstande o. s. v., for

saa vidt det lod sig forene med Hovedformaalct for Rejsen. Især fortjener at nævnes de værdifulde Samlinger af Planter, som Docent Kornerup 1876, 1878 og 1879, og Kand. Petersen 1880 have hjembragt fra Syd-Grønland, og som ved Professor Langes Bistand ere blevne fordelte til alle de nordiske Universiteter og nogle private.

Det kunde maaske synes, at de aarlige Bevillinger ikke have været store nok i Sammenligning med, hvad der af andre Nationer ofres paa lignende Undersøgelser; men efter den Erfaring, der nu i de forløbne 5 Aar er høstet, er Kommissionen kommen til det Resultat, at den af flere Grunde hverken kunde have ønsket dem større eller mindre.

Fremgangsmaaden med at foretage Undersøgelser i den af Evropæerue beboede Del af Vestkysten, — hvortil der kræves mindre Bevillinger i flere Aar, — maa naturligvis være en hel anden, end den, der maa følges paa den af et Isbælte blokerede og derfor yderst vanskelig tilgængelige Østkyst, hvor der behøves en enkelt, men større Bevilling. Af denne Grund ere disse to Rækker af Undersøgelser holdte fuldstændig adskilte fra hinanden.

Foruden .en Offentligp'jørelse af de seneste Rejsscr Hovedresultater i et fjerde Hefte af „Meddelelser om Grønland", nemlig Steenstrups geologiske Kaart over Svartenhuks Halvø, Umanak-Fjorden, Vajgattet ogDisko; Hammers Kaart over Egnen omkring Jakobshavn, Holms Situationsplaner og Grundtegninger af Ruiner, alt med tilhørende Text, vil der ogsaa i dette Aar blive foretaget omfattende Bearbejdelser af en væsentlig Del af det hjembragte Materiale, der især ved Steensirups Samlertalent nu har et meget stort Omfang. Professor Oswald Heer i Zürich, Udgiveren af det navnkundige Værk Værk „Flora fossilis arctica", har saaledes lovet sin sagkyndige Hjælp til Bearbejdelsen og Beskrivelsen af de betydelige Samlinger af Planteforsteninger fra Vajgattets og Umanak-Fjordens kulføronde Lag. Der er ligeledes givet Tilsagn fra Kand. polyt. P. Lorenzen, som har bearbejdet de sjældne Mineraltor i Sodalit-Syeniten ved Julianehaab, om at overtage den kemiske Undersøgelse af de af Giesecke, Rink, Rudolph, Pfaff, Nordenskiold og Steenstrup hjembragte mærkværdige Stykker rent (tellurisk) Jærn.