Endnu et Ord om Vartov Kilde,

Der er vel næppe nogen Tvivl om, at Holbergs Komedie „Kilderejsen" mere end de fleste af hans andre Stykker har en stærk lokal Farve. Den har maaske mere interesseret sit første Publikum ved sin Tilknytning til en stærkt udpræget kjøbenhavnsk Folkeskik, der livagtig førtes Tilskuerne for Øje, end ved siri meget let slyngede og rent konventionelt anlagte Intrige. Det forstaas af sig selv, at det Forhold, der danner Komediens Underbygning, maa antages fremstillet med en saadan Korrekthed, at Tilskuerne ikke et Øjeblik have kunnet være i Tvivl om, hvortil Forfatteren ved enhver nok saa lille Antydning har sigtet; enhver Tilskuer fra Parterre til Galleri maa i det Øjeblik, da „Kilden" nævnes, strax have været inde i Situationen og have været paa det rene med, hvad det var for en Kilde, hvis bølgende Folkeliv føres frem for hans Blikke i Mellemspillet. Kun da kunde man til Fulde have Nydelsen af at se ind ad

forbavset Uvished om. hvilken der sigtedes til, og derved
svække Stykkets Virkning. Forfatteren kan ikke have
givet Tilskuerne Gaader at gjætte.

Naar der nu i Hovedstadens umiddelbare Nærhed med Bestemthed kan paavises .en Kilde, som efter samtidige, uforkastelige Vidnesbyrd i Slutningen af det 17de Aarhundrede paa St. Hans Aften besøgtes af Kjøbenhavnerne for sin helbredende Kraft, men hvor Livet i Holbergs Tid — 1705, 1712 — og endelig samtidig med Komediens Fremkomst optræder under Former, der næsten med fotografisk Nøjagtighed ligne de i Komedien givne Antydninger, kommer man med logisk Nødvendighed til den Slutning, at kun denne kan være „Kilden" i Komedien. En saadan havde man, som jeg anden Steds udførlig har paavist*), i Vartov Kilde paa Strandvejen, hvilken Kilde det med Komedien samtidige Vittighedsblad „Den forkeerte Mercurius" netop ogsaa uden Navns Angivelse kalder „Kilden". Det var altsaa den, man i daglig Tale kaldte ,.^Kiklen'-. Men er dette givet, kan Premierløjtnant Both ikke have Ret i sin i nærværende Tidskrift**) fremsatte Formodning om, at den stærkt besøgte Sundhedskilde, Vangede Kilde, skulde være „Kilderejsen"s Maal. Man véd heller ikke noget som helst om, at den skulde have været et Forlystelsessted for Hovedstadens Beboere, man kjender ikke en Smule til Præget af det Liv, som rørte sig der, man véd kun, at den har været en Kilde for syge, ikke for sunde. „Kilderejsen" selv protesterer desuden mod denne Formodning. Da Vangede Kilde først opdagedes 1710, kan den kjøbenhavnske Borger Jeronimus i Komedien, der første Gang opførtes 1724, da umulig om Rejserne til den sige, at de „i gamle Dage" foretoges af Devotion.

Hvad der for Resten anføres til Støtte for Vangede Kilde, er meget lidt. Et meget lystigt Tog af Bønder, der red Sommer i By i Gjentofte Sogn, kunde gjærne have aflagt et Besøg ved den fristende Kilde lige paa Sognegrænsen. En meget daarlig allieret faar Vangede Kilde i Kuskens Fortælling om de eiskendes Flugt. „Jeg fik at høre, at de havde taget Vejen langs ved Stranden for at komme over til Skaane. Omsider traf jeg dem udi den store Kroe —", siger han. Both mener nu, at denne Kro godt kan være „Store Kro" i Lyngby. Den Rejserute, der fra Vangede fører ad Vejen langs ved Stranden over Lyngby til Skaane, forstaar jeg ikke, selv om man forudsætter, at den Tids Veje have slaaet meget store Bugter. For at der skal være Mening i Flugten til Skaane, maa naturligvis den store Kro have været en Kro ensteds ved Strandvejen. Nå ar man tager Vartov Kilde som Udgangspunkt, falder Vejen langs Stranden som den naturligste Ting af Verden, og hvorfor da ikke vælge den naturligste Vej, naar denne føjer sig sammen med det om Kilden faktisk bekjendte?

Angaaende Vartov Kildes Beliggenhed har jeg tiltraadt Werlanffs Mening, at den er den samme som den af J. C. Lanf/e i hans Bog „Tjæren om de naturlige Vande, .Kbhvn, 1756" beskrevne St. Hans Kilde ved Kildendal. Both erklærer afgjørende, at den rette Vartov Kilde ligger i Lille Tuborgs Gaard. Jeg kjender ikke hans Bevis herfor, men tør ikke afgjørende nægte Muligheden af, at det er saa. Der synes dog unægtelig at være overvejende Sandsynlighed for, at den Kilde, hvis Ry knyttede sig til St. Hans Aften, har haaret St. Hans's Navn, og at Vartov Kilde og St. Hans Kilde ere identiske; thi man har dog vel ikke St. Hans Aften søgt Lægedom ved en Vartov Kilde paa Tuborgs Grund og ladet St. Hans Kilde skraas over for ligge übesøgt. I en Politirapport af 1705, der taler om St. Hans Kildefærd uden for Østerport, synes der netop at sigtes til Kildens Navn.

At kun Vartov Kilde kan være den i Holbergs „Kilderejse" omtalte, har det været mig Hovedsagen at godtgjøre, og det, mener jeg, kan ikke afbevises. Derved er jeg bleven ledet til at tvivle om den høje Ælde, som Kildeindskriftens anonyme Forfatter — og intet andet Vidnesbyrd — tillægger Kirsten Pils Kilde, og jeg har henledet*) Opmærksomheden paa det Sammentræf, at der, faa Aar før Kildeindskriften nævner Kirsten Pil, i Kjøbenhavn levede en ældre Kone af dette Navn. Both har vel i sin Artikel en Del Gisninger om Indskriftens efter hans Mening officielle Oprindelse og dertil knyttede historiske Troværdighed samt om Kildens Historie fra 1583; men han maa dog indrømme, at man virkelig ikke véd en Smule hverken om dens Tilværelse eller dens Betydning før 1725, og at Navnet „Kirsten Pils Kilde" ikke kjendes før 1750. Min Paastand, at den ikke har noget med Holhergs Stykke at gjøre, har jo nu fundet sin Stadfæstelse ved den af Prof. Erslev i dette Tidsskrift fremdragne Oplysning om, at Brinkmann fandt den omtrent 1725 „ødelagt og næsten übrugbar". Efter at han havde ladet den istandsætte, bar den hans Navn i omtrent en Menneskealder. Naar J. C. Lange i sin oven omtalte Bog fra 1756 siger, at denne Kilde er den eneste, han kjender, hvis Fødselsaar er vitterligt, „hvilket findes beskrevet paa Kildebygningen i efterfølgende Vers", og saa anfører Indskriften, finder Both i denne Udtalelse et a.l»

---

*) Danske Samlinger. 2den Række. Gte Bd. S, 259—278,

**) Geogr, Tidsskr, ste Bd. 188!, S, 7—8,

*) Geogr. Tidsskr, 4de Bd. 1880. S. 83,

deles afgjørende Vidnesbyrd imod min Gisning om Kirsten Pil; men denne Udtalelse afgjør, synes mig. ikke noget. Langes Formaal med sin Bog er ene og alene igjennem en grundig kemisk Analyse af Vandenes Sammensætning at udgranske deres Egenskaber og at anvise deres Brugbarhed i industrielle, økonomiske og hygiejniske Øjemed. Som født og opdraget i Tyskland havde han vist ingen Indsigt i Kildernes Historie. Hans Bog holder sig ogsaa videnskabelig strængt til sit Formaal og har ingen Bidrag til deres Historie, men giver i .Reglen en topografisk Beskrivelse af Lokaliteten. Hans Beskrivelse af St. Hans Kilde svarer saaledes ganske til Forholdene nu til Dags. Som det tydelig nok frcmgaar af lians oven anførte Udtalelse har lian læst Kildeindskriften og af dens Ord uddraget det Besidtat, at man kjendte Kildens Opdagelsesaar. Der foreligger vedblivende ikke den svageste Antydning af endsige Vidnesbyrd om Kirsten Pils Kildes Tilværelse før 1725, om dens nuværende Navn eller om den har været kjendt som Sundhedskilde før 1750, og da forekomme mig hvilke som helst Gisninger om, hvorfor den i Tidsrummet 1583_—1750 til sine Tider muligvis kan have været brugt som Sundhedskilde og til sine Tider ikke, vel meget at svæve i Luften.