Internationale Polarstationer,

Hidtil have Nordpolsexpeditionerne væsentlig haft til Formaal at udvide vore geografiske Kundskaber med Hensyn til Polaregnene; de have søgt at trænge saa langt frem imod Polen, som mulig og tillige ved Stedbestemmelser og Opmaalinger at kaartlægge de Landstrækninger, som de opdagede. Samtidig hermed er tilvisse vort Kjendskab til de fysiske Forhold i disse Egne i mange Henseender blevet meget udvidet, og dertil har den Omstændighed ikke mindst bidraget, at de fleste Expeditioner paa Grund af den korte Tid af Aaret, Polarhavene kunne besejles, ere blevne tvungne til at overvintre paa høje nordlige Breddegrader, hvor der da med paaskjønnelsesværdig Iver er blevet udført kortere eller længere Rækker af regelrette meteorologiske, magnetiske og hydrografiske lagttagelser paa Stedet.

Flere forskjellige Grunde have dog sædvanlig medvirket til at berøve disse lagttagelser en Del af deres videnskabelige Betydning. De ere saaledes som oftest kun blevne udførte i Vintermaanederne, medens Isen holdt Skibene bundne; de have næsten altid været fuldsiændig

isolerede, saa at de kun kunde give Oplysning om, hvad der foregik paa et meget lidet Omraade af Polarlandene, men ikke hjælpe til at udfinde Forbindelsen mellem de der iagttagne Forhold og det, der samtidig foregik paa andre Sider af Polen, og de have altsaa i Følge deres Natur kun kunnet give et stedligt og ensidigt Billede af Forholdene; endelig ere de sædvanligvis blevne udførte af Skibenes faste Personale, ikke af videnskabelige Fagmænd, en Omstændighed, der voxer i Betydning ved de rivende Fremskridt, som enkelte Dele af de fysiske Videnskaber i den senere Tid have gjort, saa at de ere blevne til Specialfag, der kræve et omfattende Studium af de Videnskabsmænd, som ville give sig af med dem.

De saaledes fremhævede Mangler ville vedblivende følge Polarexpeditionerne, saa længe disse bibeholde den blandede Karakter af geografiske Opdagelsesrejser og videnskabelige Forskningsrejser. Som altid, naar man spreder Opmærksomheden i for mange Retninger, vil Resultatet lide derunder; det levende Ønske om at trænge længere frem mod Nord og gjøre nye Opdagelser vil hindre eller i hvert Fald i høj Grad indskrænke den Tid, der kan anvendes til regelrette lagttagelser, imedens paa den auderi Side Tanken om, at man maa bringe nogle positive Resultater med hjem om ikke i geografisk, saa dog i videnskabelig Henseende maaske undertiden kan virke hæmmende paa den Dristighed og Kraft, hvormed der trænges frem ad.

Bedre vil det derfor være fremtidig at skjelne, om end ikke strængt, saa dog i Hovedsagen mellem to for-, skjellige Slags Expeditioner, dels saadanne, hvor Fremtrængen og Opdagelse er Hovedformaalet, og videnskabelige Undersøgelser, der kræve længere Tids regelrette lagttagelser, derimod ere en afgjort Bisag, dels saadanne, hvor de sidstnævnte Undersøgelser spille Hovedrollen, og den geografiske Opdagelse mere bliver en Tilfældighed.

Denne Tanke har efterliaandeu arbejdet sig frem og udtaltes bestemt af en 1875 nedsat Kommission, bestaaende af Tysklands bekjendteste Videnskabsmænd, der skulde fremsætte Forslag til en ny tysk Polarexpedition, men det er dog den østrigske Marineløjtnant Weyprecht, en af Opdagerne af Frantz Josephs Land, hvem Æren tilkommer for at have ført Tanken helt ud i sine Konsekvenser og at have fremsat Forslag om ved international Samvirken, for et Tidsrum af mindst et Aar, at oprette en Kreds af faste Stationer omkring N ordpolen. Kun paa denne Maade mente han, at den videnskabelige Undersøgelse af Polaregnene til Fulde vilde komme til sin Ret. Hovedvægten skal ikke lægges paa at bringe disse Stationer særlig højt op imod Polen, men derimod paa, at de danne en uafbrudt Kreds omkring denne og udføre lagttageiserne nøjagtig paa samme Tid og paa samme Maade, saa at der kan tilvejebringes et alsidigt og fuldstændig samtidigt og sammenligneligt Materiale for Studiet af Polarlandenes fysiske Forhold.

Ved en Konference i Oktober 1879 i Hamburg, hvor der var mødt Delegerede fra næsten alle de Stater, der paa den ene eller den anden Maade ere interesserede i Polaregnenes videnskabelige Undersøgelse, bleve Hovedprinciperne i Weyprechts Plan enstemmig godkjendte, og det blev vedtaget at arbejde hen imod Oprettelsen af faste Polarstationer paa følgende Punkter: Up&rnivik i Vestgrønland (Danmark), Østgrønland (Tyskland), Vestspikbergen (Sverige), Finmarken (Norge), Novaja Semlja (Østrig og Holland), Lenaßodens Munding og de nysibiriske Øer (Rusland) og Point Barrow, øst for Beringsstrædet (Amerika).

Det blev paa Konferencen end videre fastslaaet, hvilke lagttagelser der vare obligatoriske for alle disse Stationer, og der udarbejdedes meget detaillerede Instruktioner for at sikre disse lagttagelsers nøjagtige Samtidighed (Synkronisme) og deres ensformige Udførelse med de nyeste og bedste Instrumenter. Til denne Klasse høre især de meteorologiske og magnetiske lagttagelser, der skulle udføres regelret hver Time gjennem hele Døgnet. Den Iste og 15de i hver Maaned (paa de saakaldte Terminsdage) skulle de magnetiske Variationsinstrumenter end videre aflæses hvert ste Minut hele Døgnet igjennem, og i visse bestemte Timer endog hvert halve Minut.

Andre lagttagelser bleve kun nævnte som fakultative, d. v. s., de bleve erklærede for at være meget ønskelige; men det blev overladt de enkelte Stationer at udføre dem i det Omfang, som de stedlige Omstændigheder, de personelle Kræfter og hele Udrustningen maatte tillade. Her under henhøre lagttagelser af Nordlyset, af Jordbundsvarmeiij af de fysiske Forhold i Havet, af Sekundpendulets Længde til Bestemmelse af Jordklodens Form, end videre Maalinger af den astronomiske og terrestriske Refraktion, spektroskopiske Undersøgelser o. s. v.

Det blev vedtaget at søge Stationerne oprettede inden den Iste September 1881 og dernæst at fortsætte lagttagelserne til den 31te A.vgust 1882, altsaa gjennem et fuldt Aar.

En meget vigtig Beslutning, der blev fattet paa Konferencen, var at udvide Planen til ogsaa at omfatte Oprettelsen af samtidige faste Stationer rundt omkring Sydpolen. Som dertil særlig egnede Punkter udpegedes: Syd-Georgien, Kerguelen, Auckland samt om mulig Ballens-Øerne, og Besættelsen af dem paaregnedes udført af Frankrig, Tyskland og de engelske Kolonier paa den sydlige Halvkugle.

Sluttelig blev hele Foretagendets internationale Karakter endnu yderligere fremhævet ved en Bestemmelse om, at de alt existerende meteorologiske og magnetiske Observatorier over hele Jorden skulde anmodes om i det paagjældende Aar, at udvide deres Virksomhed og efter bestemte Kegler samvirke med Polarstationerne.

Der kan derfor ingen Tvivl være om, at hvis Konferencens Ideer komme til Udførelse i det fornødne Omfang, vil Aaret 1881 —82 yde et Bidrag til vor Kundskab om Jordklodens fysiske Forhold, som i Fuldstændighed langt vil overgaa alle tidligere Undersøgelser paa dette Omraade, og som med Sikkerhed kan paaregnes i forskjellige Retninger at ville give et epokegjørende Udbytte.

For Danmarks Vedkommende er det blevet bestemt, at oprette en Polarstation i Upernivik (72° 48' n. Br.), vor nordligste Koloni paa Vestkysten af Grønland. Forholdene paa dette Punkt ere fuldstændig arktiske; i 79 Døgn viser Solen sig ikke over Synskredsen, og de fire strængeste Vintermaaneder, December_—Marts, have sædvanlig en Middeltemperatur af -r- 20° C., imedens Termometret paa vindstille Dage kan gaa ned til, ja endog under -f- 40°, Kviksølvets Frysepunkt. Sommervarmen bøder ikke paa denne strænge Kulde; thi Kolonien ligger paa en lille Ø, langt fra Fastlandet og omgivet af Baffinsbugtens kolde Vand; den varmeste Maaned, Juli, har derfor kun en Middeltemperatur af -[- 4V« °, omtrent svarende til Midten af April hos os, og den højeste iagttagne Sommervarme er 15°, skjønt Solen hele Dagen er over Synskredsen; selv Midsommer fryser det gjennemsnitlig hver anden Nat fiere Grader. Vinden er fremherskende østlig om Vinteren, men vestlig og nordlig om Sommeren; Vindstille er meget hyppig, især om Vinteren, Storme ere derimod kun sjældne og komme næsten altid fra Sydvest og Syd.

Expeditionen er paaregnet at skulle bestaa af en Chef (Fysiker), en Medhjælper (Astronom) og 4 Observatorer, hvoriblandt en Læge. Den maa afgaa fra Kjøbenhavn i Slutningen af Maj 1881 og kan ikke ventes at være tilbage før i November 1882. Udgiften er anslaaet til omtr. 40,000 Kroner; men Expeditionen vil da ogsaa kunne udstyres saa fuldstændig med de nyeste og bedste Instrumenter, at der vil være grundet Haab om, at de Resultater, den bringer med tilbage, ville gjøre Danmark Ære.