Et Par Ord om Island,

Island synes i den senere Tid at tiltrække sig megen Opmærksomhed, især i England. Ifølge Times er der saaledes for kort Tid siden i det indflydelsesrige Selskab „Society of Arts", under Præsidium af den fra sine Polarfarter bekjendte Dr. John Rae, afholdt et Møde, i hvilket C. W. Lock, Forfatteren til „the Home of the Eddas", holdt et Foredrag over Island og dets Hjælpekilder, som blev oplyst ved en Samling af omhyggelig udførte Illustrationer og Prøver af islandske Frembringelser. Forf. begyndte med at bekæmpe de hei'skende, fejlagtige Forestillinger om „den lille Ø i de arktiske Regioner, indhyllet i Mørke i den største Del af Aaret og dækket med Is undtagen paa de Steder, hvor Vulkaner som Hekla give nogen Varme, saa at der kan frembringes islandsk Mos og Rensdyr". Øen er for det første ikke lille, da den er meget større end baade Ireland og Sejion, dernæst ligger den syd og ikke nord for Polarkredsen og endelig komme hverken Rensdyr eller den i Handelen gængse „islandske Mos" fra Island. Efter at have dvælet ved Islands Historie og Sprog fortsætter Lock med at minde om, at Handelen paa Island, som i tidligere Tider udelukkende var i Hænderne paa Engelskmænd, nu var opgivet af disse til Fordel for Danskere, Tyskere og Franskmænd. Indtil ind i det 13de A århundrede blev der i Følge islandske Beretninger ført en levende Handel mellem Island og England, denne Handel begunstigedes paa alle Maader af den engelske Regering, den var meget fordelagtig og Islænderne vilde være glade ved atter at se de engelske Handelsfartøjer ved deres ensomme Ø. Spørgsmaalet er, hvad kan der gjøres ud af denne Plads. Af islandske Produkter vilde han først nævne de muntre Ponier, der ere meget søgte i de engelske Jærnværker, dernæst de islandske Faar, hvis Kjød var fortrinligt, medens Ulden kunde forbedres. Fremdeles var der Skind, især Ræveskind, Ederdun m. v. og endelig maatte nævnes Torskefiskeriet, den vigtigste Næringsvej langs Kysterne. Island udførte omtrent 10,000 Tønder af den fine Levertran (?); men de Fiskerester, som blive tilovers fra denne Fabrikation og som nu henligge unyttede paa Strandbredden og forpeste Luften, kunde med stor Lethed omdannes til et højst værdifuldt Gødningsæmne. Forf. omtalte dernæst den højst ufornuftige Maade, hvorpaa Laxefiskeriet drives og hvorved denne Indtægtskilde næsten er bleven ødelagt; han mener, at Islænderne vilde staa sig langt bedre ved ligesom det sker i Norge at udleje deres Vandløb til engelske Sportsmen og Fiskere, i Steden for til Fiskehandlere, der ødelægge Ynglen. Forf. sluttede med at omtale Svovlproduktionen og fremviste til sidst under Forsamlingens livlige Deltagelse et Par islandske Strømper, hvis Lige ikke kan faas i London, men som sikkert dér vilde have taget en høj Pris i en Vinter som den sidste.

I en anden Artikel i samme Blad fremhæver Geologen Itodtvell Nytten og Ønskeligheden af, at Island sættes i telegrafisk Forbindelse med Evropa og Amerika. Rodwell gjæstede Island forrige Sommer og traf i Reykjavik sammen med den amerikanske Professor Fiske] begge interessere sig levende for den meteorologiske Telegrafforbindelse, og Rodwell udkaster i den nævnte Artikel et tiltalende Prospekt af den kommercielle Udvikling for Øen selv, som Islands telegrafiske Forbindelse med Omverdenen formentlig vilde give Stødet til. Rodwell foreslaar. at Telegrafen skulde bringes i Stand som et Fællesforetagende for England, Amerika, Frankrig, Holland og Belgien samt de skandinaviske Kongeriger, d. v. s. af de Lande, som ere stærkest interesserede i Skibsfarten over det atlantiske Hav. — Nærværende Tidskrifts Læsere ville uden Tvivl være bekjendte med, at denne Tanke for kort siden og inden hin Udtalelse er bleven videnskabelig udviklet i et af Direktøren for vort meteorologiske Institut, Kaptajn Hoffmeyer udgivet Skrift, i hvilket det paa en slaaende Maade er godtgjort, at man ved Hjælp af en telegrafisk Forbindelse med de projekterede eller allerede virksomme meteorologiske Stationer paa Færøerne, Island, Grønlaud samt Azorerne vil kunne give hele Vejrtjenesten for det vestlige Evropa en hidtil uopnaaet Sikkerhed til største Nytte og Vejledning for den atlantiske Skibsfart. — Det vil ogsaa være bekjendt, at man her hjemme i over 20 Aar har arbejdet paa at bringe „den nordatlantiske Telegraf" til Udførelse. Dette er hidtil ikke lykkedes, men paa det af HofFmeyer foreslaae.de meteorologiske Grundlag synes den længe og omhyggelig forberedte Plan at vinde Fremgang og Tilhængere, og den Tid er da forhaabentlig ikke fjærn, da Oprettelsen af et nyt, betydningsfuldt Led i Forbindelsen mellem Evropa og Amerika vil blive fuldført ad den gamle, halvt forglemte, men endnu stedse naturligste Vej. Som et dansk Foretagende vil den nordatlantiske Telegraf, i det den fuldfører sin Opgave for Samkvemmet mellem to Verdensdele, ogsaa opfylde den at styrke de

Baand, der knytte Danmark til dets fjærne, nordlige Bilande,
efter tusende Aars Forløb at lade dem gjenoptage
den historiske Tradition, og stærkere end nogen Sinde før
at fremtræde som skjærmende Vogtere af de Interesser,
der tumle sig trna det stærkest befærdede Hav i Verden.