Folketællingen i Danmark den Iste Februar 1880,

I Følge de kongelige Resolutioner af 9de Juni 1835 og Bde Maj 1874 skal der med 10 A års Mellemrum afholdes en almindelig Folketælling i Kongeriget Danmark. I Overensstemmelse hermed blev der den Iste Februar sidstleden foretaget Folketælling overalt saa vel i det egentlige Danmark som ogsaa paa Færøerne. De af Kommunerne udfyldte Tællingslister indkom i det statistiske Bureau i Slutningen af Februar og i Begyndelsen af Marts og bleve derefter uopholdelig tagne under Behandling af Bureauet. Herved er det blevet muligt allerede omtrent et Fjerdingaar efter Folketællingen at offentliggjøre en Oversigt over dens vigtigste Hovedresultater, hvilket ogsaa er sket i et af Bureauet udgivet lille Skrift. Disse Hovedresultater ville selvfølgelig blive underkastede en yderligere Behandling og mulig enkelte mindre Berigtigelser samtidig med den fuldstændige Bearbejdelse af de i Optællingslisterne indeholdte Enkeltheder; men de ville sikkerlig i alt væsentligt vise sig uomstødelige. Jeg tillader mig herved efter Anmodning af Tidskriftets Redaktør at meddele nedenstaaende Oplysninger, som skjønnes at være af Interesse i geografisk Henseende, og som for største Delen ere et Udtog af bemeldte Skrift.

Ved Tællingen den Iste Februar 1880 fandtes der i hele det egentlige Danmark (o: Riget uden Færøerne og Bilandene) en Befolkning af 1,969,500 Mennesker, nemlig 969,500 af Mandkjønnet og l Million af Kvindekjønnet. For 10 Aar siden, altsaa den Iste Februar 1870, fandtes der paa det samme Landomraade 1,784,700 Mennesker (880,800 af Maudkjøn og 903,900 af Kvindekjøn). I Tiaaret 1870 til 1880 har Tilvæxten saaledes været 10,35 pCt., hvad der svarer til en aarlig Tilvæxt af 0,99 pCt. Fra 1860 — 1870 var den aarlige Tilvæxt l,ospCt. og fra 1840^—1860 var den fremdeles lidt større, nemlig l,u pCt. — Befolknings-Tilvæxten i Danmark har følgelig i den sidste Menneskealder været temmelig konstant, omtrent l pCt. om Aaret, hvilket giver en Fordobling af Befolkningen i omtr. 70 Aar. Til Sammenligning skal her tilføjes nedenstaaende Oversigt over den aarlige Tilvæxt af Befolkningen i forskjellige Stater, nemlig i

Da Forholdene i de forenede Stater ere aldeles abnorme med Hensyn til Befolkningens Tilvæxt, hører Danmark altsaa übetinget til de Lande, i hvilke Folkemængden for Tiden tiltager stærkere end det ellers gjennemsnitlig er Tilfældet,

Fra ældre Tider findes der i Kongeriget 69 Byer med saakaldte „Kjøbstadrettigheder", nemlig Hovedstaden Kjøbenhavn, 42 Byer paa Øerne og 26 Byer i Nørrejylland. Det er disse Byers Befolkning, som altid tidligere i de fra det statistiske Bureau udkomne Værker er bleven kaldt Kjøbstadbefolkningen i Modsætning til den øvrige Befolkning, Landbefolkningen. Foruden disse Kjøbstæder findes der imidlertid her i Landet 6 saakaldte Handelspladser, som ikke alene have faaet en særegen kommunal Forfatning, der i meget er ordnet i Overensstemmelse med Kjøbstædernes kommunale Styrelsesforhold; men som

ogsaa i de fleste andre Henseender ligne Kjøbstæderne saa meget mere end Landet, at der næppe kan være Tvivl om, at de statistisk bør behandles sammen med de i Størrelse tilsvarende virkelige Kjøbstæder. Af disse Handelspladser maa dog Frederiksberg med en Befolkning af 26,500 Mennesker nærmest betragtes som en Forstad til Kjøbenhavn, med hvilken den ogsaa til Dels er sammenbygget, og dette gjælder ogsaa om de 2 Byer, Snndbyvester og Sundbyøster paa Amager, der nu aldeles have tabt deres tidligere Landsbykarakter, samt endelig om deri Del af Utterslev Mark i Brønshøj Kommune, der for 5_—6 Aar siden i gejstlig Henseende blev udskilt til St. Stefans Sogn, hvilket Sogn forøvrigt omfattes af en Del af Kjøbenhavns Nørrebro. Befolkningen paa disse Steder talte den Iste Februar 1880 henholdsvis 9.900 og 2000 Mennesker.

Bybefolkningen bliver derefter 564,300 Mennesker,
som ere fordelte i 74 Byer saaledes *):

Af fornævnte Oversigt fremgaar det, at Hovedstaden nu rummer ikke mindre end 48,5 pCt. af hele Landets Bybefolkning eller henimod Halvdelen. Da Landbefolkninfjen i det egentlige Danmark den Iste Februar 1880 talte 1.405,200 Mennesker, er dernæst Forholdet mellem Land- og By-Befolkning omtrent som 2 til 5, i det der i Byerne lever 28,6 pCt. og paa Landet 71,4 pCt. af den samlede Befolkning. Foretager man en Sammenligning med tidligere Folketællinger, viser det sig, at Bybefolkningen

---

*) I ovenstaaende Oversigt er Folketallet overalt afrundet: men Tilvæxten er beregnet efter de nøjagtige Tal.

i de sidste 40 Aar forholdsvis er tiltagen og Landbefolkningen aftagen med 7,7 pCt. Folkemængden i Byerne er altsaa her som i de fleste andre Lande i langt stærkere Stigning end paa Landet, ligesom Nutidens Udvikling samtidig fører med sig, at de større Byer i Almindelighed voxe kraftigere end de mindre. Fra 1870 til 1880 tiltog i Danmark i Overensstemmelse hermed Kjøbenhavns Folkemængde med 33,6 pCt., de 5 store Provinsbyers med3l,opCt., de 39 Mellembyers med 15,i pCt. og de 30 smaa Byers med 9,7 pCt.; foruden Kjøbenhavn ere 9 Byer i Tiaaret stegne i Befolkning med over 30 pCt., nemlig Aarhus med 65, Sandvig med 45, Allinge med 38, Varde med 37, Frederikshavn med 36, Hjørring med 33, Kolding og Hingkjøbing med 32 og Nakskov med 31 pCt. De 4 store Byer Odense, Aalborg, Randers og Horsens have haft en Tilvæxt af omkring 20 pCt. Helsingør har været omtrent stillestaaende, ligeledes Faaborg og Køge. I Assens er Befolkningen formindsket med omtrent 8 pCt. og i Stege med 11/al¹/a pCt. Fremdeles ere Byerne Bogense, Ærøskjøbing, Nibe og Frederiksværk gaaede übetydelig tilbage. Omtrent en Tredjedel af Byerne ere tiltagne med et Procenttal, der ligger mellem 10 og 20 pCt. Paa Landet har Tilvæxten gjennemsnitlig kun været lidt over 6 pCt.

Med Hensyn til Folketallet i de forskjeilige Lands- \
dele indeholder nedenstaaende Tabel de vigtigste Oplysninger
:

Af de til ovennævnte Landsdele hørende Øer kan bemærkes følgende: Til Sjælland, der har et Fladeindhold af 125,i D M. med 418,500 Msk. foruden den foran nævnte Hovedstadsbefolkning paa 273,700 Msk., hører Amager (l,i Q M.) med 15,800 Msk., naar Sundbyerne medregnes, og med 5,900 Msk., naar disse undtages, Møen med Nyord (3,9 Q M.) med 13,800 Msk. og Samsø (2 Q M.) med 6,600 Msk. samt desuden Saltholm, Ovrø, Sejr ø, Agersø, Omø og Bogø, tilsammen 1.2 Q M. med 3,600 Msk. Falster og Laaland med omliggende Øer have henholdsvis et Fladeindhold af BJ/28^J/2 og 22 Q M. og et Indbyggerantal af 30,200 og 66,800 Msk.; herunder er indbefattet de 3 laalandske Øer, Fejø, Femø og Askø, tilsammen 0,6 Q M. med 2,400 Msk. Under Fyen, der alene har et Fladeindhold af 53,3 Q M,

med 206,500 Msk., er medregnet Thorseng (1,3 Q med 4,500 Msk., Langeland (5,0 Q M.) med 19,900 Msk. og Ærø (l,e Q M.) med 11,900 Msk. samt fremdeles Baagø, Tur ø, Drej ø, Strynø, Bjørnø, Ly ø og Avernakø, tilsammen 0,7 QM. med 3,700 Msk. Endelig skal af de til Jylland hørende Øer fremhæves Mors i Limfjorden (6,c Q M.) med 18,900 Msk., Læsø (1,9

Q M.) og Anholt (0,4 Q M.), begge i Kattegat, med henholdsvis 2,700 og 170 Msk., samt Fanø i Vesterhavet (1,0 Q M.) med 3,200 Msk. Af omtrent samme Størrelse som Anholt ere de 3 Øer Gj øl, Øland og Fur i Limfjorden. Endelave ved Horsens Fjord er noget over halv saa stor. Desuden kan mærkes Hjarnø, Mr Øog Thunø samt Hirsholmene i Kattegat, Egholm, Jegindø og Vej ø i Limfjorden og endelig Mandø i Vesterhavet. Disse 12 Øer tilsammen udgjøre 2,2 Q M. med 5,400 Msk.

Befolkningens Tilvæxt i Landsdelene fra 1870 til 1880
samt dens nuværende Tæthed ses af følgende Oversigt:

Tilvæxten har altsaa været mindst paa Fyen, derefter kommer Sjælland og Laaland-Falster med en Tilvæxt, der omtrent er l '/a Grange Fyens, og endelig komme Jylland og Bornholm, hvor Tilvæxten har været omtrent 2/2 Gange Fyens. Befolkningens Tæthed er størst paa Fyen og mindst i Jylland, hvor den næppe er halv saa stor som paa Fyen. I Almindelighed har Tilvæxten paa Landet været stærkest dér, hvor Befolkningen er mest spredt.

Paa Sjælland er der 6 Overøvrighedsfaredse, nemlig foruden Staden Kjøbenhavn med 235,300 Indbyggere 5 Amter; paa Fyen er der 2 Amter og i Jylland 9 Amter; Bornholm og Laaland-Falster udgjøre hver sit Amt. Amternes Befolkningsforhold ses af følgende Oversigt:

At Befolkningens Stigning er større i Kjøbenhavns Amt end i nogen anden Overøvrighedskreds uden for Kjøbenhavn, staar i Forbindelse med Hovedstadens betydelige Udvidelse og den Omstændighed, at Frederiksberg og Sundbyerne m. m. ligge paa Amtets og ikke paa Stadens Grund. Bornholms Amt og 7 af de jyske Amter have haft en Tilvæxt i deres Folkemængde af fra lidt over 15 til henved 9 pCt. Denne forholdsvis betydelige Forøgelse skyldes i Aarhus Amt særlig den overordenlige Udvikling af Aarhus Kjøbstad og i de andre Amter foruden en stærk Fremgang i Kjøbstæderne, til Dels Opdyrkninger af hidtil udyrket Jord. Jyllands Kjøbstæder ere i det hele gaaede stærkere fremad end Øernes (uden Kjøbenhavn); de første ere nemlig tiltagne i Befolkning med 26,2 pCt., de sidste kun med 12,5 pCt., altsaa ikke med Halvdelen. Yel er ogsaa Landbefolkningen i Jylland stegen stærkere end paa Øerne men i langt mindre Grad. Landbefolkningen i Jylland er tiltaget med 7*/ a pCt, paa Øerne med henimod 5 pCt.

Tætheden af Befolkningen er i hele Landet gjennemsnitlig 2,830 paa Q Milen. Paa Øerne lever der gjennemsnitlig paa Q Milen 3,660 Mennesker, og i de enkelte Amter nedadgaaende fra 5,520 i Kjøbenhavns Amt til 3,160 Msk, i Holbæk Amt. I Jylland lever der gjennemsnitlig paa Q Milen 1890 Mennesker, flest i Aarhus Amt og færrest i Ringkjøbing Amt, nemlig henholdsvis 3,130 og 1,060 Msk. paa G M. Befolknings-Tætheden er altsaa i Kjøbenhavns Amt mere end 5 Orange saa stor som i Ringkjøbing Amt. Tages i Jylland de 3 sydøstlige Amter Vejle, Aarhus og Randers Amt som en Helhed for sig, faas i denne Del af Landet en gjennemsni.tlig Befolknings af 2,690 Mennesker, medens Gjennemsnittet for de øvrige 6 Amter i Jylland kun bliver 1,580 Msk. paa Q Milen. De nævnte 3 Amter danne altsaa i denne Henseende et Slags Mellemled mellem Øerne og det vestlige og nordlige' Jylland.

Af hele Landets Befolkning falder paa

For FærØernß gav Tællingen den Iste Februar 1880 det Resultat, at Øernes Befolkning udgjør 11,200 Mennesker, nemlig 5,500 af Mandkjønnet og 5,700 af Kvindekjønnet. Af denne Befolkning boede henimod 1000 Mennesker i Byen Thorshavn, Resten paa Landet. Siden den sidste Folketælling, som fandt Sted der den Iste Oktober 1870, har den aarlige Tilvæxt været 1,25 pCt., altsaa noget større end i det egentlige Danmark. Forholdsvis er Befolkningen i Thorshavn kun voxet halvt saa stærkt som paa Landet. Af Landbefolkningen levede paa Norderøerne 1,400, paa Østerø 2,700, paa Strømø uden for Thorshavn 2,200, i Vaagø Præstegjæld 1,100, i Myggenæs-Sandø Præstegjæld 1,700 og paa Suderø 1,100 Mennesker. Færøernes Fladeindhold er 24,8 ["] Mil, og Befolkningens Tæthed er altsaa 460 Mennesker paa Q Milen.