Højdemaalinger paa Island af Bjørn Gunnlaugsson,

Islands Højdeforhold ere yderst lidt undersøgte og, naar man undtager de trigonometrisk maalte Punkter paa Bjørn Gunnlaugssons Kaart, er der kun offentliggjort nogle barometriske Maalinger af Johnstrup, Kjerulf og Z&ildU *). Det er saaledes af Interesse at faa saa mange Oplysninger om disse Forhold som mulig. Ved at blade i nogle af Gunnlaugsson efterladte Manuskripter har jeg bl. a. fundet nogle Oplysninger om hans Opmaaling af Island og derimellem de hermed følgende, ikke før offentliggjorte trigonometriske Højdemaalinger.

Ved denne Lejlighed vil det mulig være paa sin Plads at give et Par biografiske Oplysninger om den af Islands Geografi saa fortjente Mand. Bjørn Gunnlaugsson fødtes den 28de September 1788 paa Gaarden Tannastaöir

---

*) Johnstrup: Indberetning om en Undersøgelsesrejse paa Island i 1876, og: Om de 1875 forefaldne vulkanske Udbrud paa Island i „Geografisk Tidsskrift". I. S. 50. — Th. Kjerulf: Bidrag til Islands geognostiske Fremstilling i Nyt Magasin for Naturv. VII. — Th. Zcilau: Fox i Aaret 1860 over Færøerne, Island og Grønland. Kjøbenhavn 1861,

han, indtil han søgte sin Afsked 1862. I de sidste Aar
blev han meget svag, tunghørig og kortsynet og døde efter
et übetydeligt Ildebefindende den 17de Marts 1876.

Bjørn Gunnlaugsson har efterladt sig flere Skrifter om Matematik, Astronomi og Filosofi, han var ogsaa en ret heldig Digter, hvorom hans filosofisk-astronomiske Digt „Njola" og nogle lyriske Digte bære Vidne; men hans Livs største og smukkeste Værk var hans Kaart over Island.

Hans Opmaalingsarbejder begyndte i 1831 paa Foranstaltning af „det islandske literære Selskab" og han anvendte alle sine Sommerferier dertil, indtil Kaartet 1843 var færdigt fra hansHaand. Aaret 1831 gik hovedsagelig med til Forberedelser og Opmaaling af de nærmeste Egne i GulJbringusyssel, 1832 blev Kjosar- og Arnessyssel opmaalte, 1833 Borgarfjaröar- og Myrasysseler, 1834 Rangårvallasyssel, 1835 Vesterskaptafellssyssel; Sommeren 1836 blev Gunnlaugsson hjemme, da Vejrliget var meget ugunstigt, og han udførte derfor sine Beregninger og tegnede Kaart. 1837 bleve Jøklerne oven for Borgarfjord, Myrasyssel, Dalasyssel og Snæfellsnessyssel opmaalte; 1838 rejste han norden om Vatnajøkul og over Odåoahraun og opmaalte det nordlige Mulasyssel; 1839 rejste han den samme Vej norden for Jøklerne og opmaalte det sydlige Mulasysla og Østerskaptafellssysla; 1840 bleve Skagafjaröarsysla og Eyjafjaröarsysla undersøgte, 1841 Pingeyjarsysla, 1842 Hiinavatnssysla og Strandarsysla og endelig 1843 Baröarstrandasysla og Isafjaroarsysla.

Enhver, der har rejst paa Island, véd hvilken Ihærdighed der er nødvendig for at fuldføre et saadant Arbejde og hvilken Udholdenhed der skal til for at trodse alle de Farer og Besværligheder, som møde en paa Undersøgelsesrejser i uvejsomme Ørkener og Fjældegne, tit langt fra alle menneskelige Boliger. Det er forbundet med mange Skuffelser at gjøre Opmaalinger i dette Land, hvor man mangen Gang hele Uger igjennem er fordømt til Uvirksomhed ved taaget Luft, Regnvejr og Snestorme, og det er næsten ufatteligt, hvorledes Gunnlaugsson med de yderst smaa Pengemidler, der stode til hans Baadighed, har kunnet fuldføre et saa kæmpestort Arbejde.

I sit private Liv var han yderst beskeden og fordringsfri, og han ofrede sig helt og holdent for Videnskaben uden at lade sig forstyrre af sine knappe Kaar og det daglige Livs smaa Sorger.

De efterfølgende Højdemaalinger af Bjørn Gunnlaugsson
er alle fra Landets vestlige Del. Til Oriente

ring har jeg efter Kaartet omtrentlig bestemt de maalte Højders Beliggenhed, da de maaske ellers kunde forvexles med andre af samme eller lignende Navn i andre Egne af Island. Længdebestemmelserne ere efter Kjøbenhavns Meridian, da denne bruges paa Kaartet og en Omsætning til Ferros eller Greenwichs Meridian altsaa kun vilde fremkalde Tidspilde og Ulejlighed for den, som vil bruge dem.

---

*) Kjerulf 2900'.

**) Kjerulf 347.