Nogle Ord om „Geografisk Tidskrift",

Det var jo rimeligt nok, at der fra mange Sider vistes en vis Tilbageholdenhed, den Gang vort Tidskrift begyndte at udkomme; man var nemlig ikke sikker paa, om et saadant Tidskrift paa en værdig Maade kunde udfylde sin Plads, og om der kunde være Kræfter nok til at skaffe det et værdifuldt og passende Indhold. Efterhaanden som Tiden er fremskreden, har man imidlertid faaet Øjet op for, at Tidskriftet indeholder mange smukke og værdifulde Opsatser, og Tilbageholdenheden er hørt op. Saa godt som alle vore Blade omtale jævnlig vort Tidskrift med Anerkjendelse, de bære over med de Svagheder og Mangler, som klæbe derved, og de fremhæve meget deri som rosværdigt. Det er naturligvis en stor Tilfredsstillelse for dem, der have med Selskabets Styrelse at gjøre, at Tidskriftet modtages saaledes, og vi kunne ikke andet end være taknemmelige derfor. I Nr. 341 af Ugeskriftet „Nær og fjern" har der imidlertid staaet en Anmeldelse, der, skjønt den i mange Henseender er yderst velvillig, dog indeholder en Del Paastande og Anker i mod Tidskriftet, som visselig ikke ere holdbare, og som vilde gjøre dette Skade, dersom de stode uimodsagte. Da man nu vel kan gaa ud fra, at den omtalte Anmeldelse til en vis Grad er et Udtryk for Stemningen i enkelte Kredse, har jeg holdt et Samraad med Selskabets Bestyrelse, og jeg tillader mig som Følge heraf paa dennes Vegne — i det jeg takker den ærede Anmelder for de velvillige Ord, han har fremført om vor og særlig om min Virksomhed — at meddele et Par korrigerende Oplysninger:

l. Det er saaledes mindre rigtigt, naar den ærede Anmelder kalder vort „Kontingent" for Tidskriftet for højt, fordi Kontingentet i den historiske Forening kun er 4 Kr. om Aaret. A^rore Abonnenter faa nemlig ikke alene omtrent ligesaa megen Text som den historiske Forenings Medlemmer, men de faa desuden, hvad der er naturligt for et geografisk Tidskrift, en hel Del Kaart og andre Illustrationer. I vore to første Aargange findes saaledes ikke færre end 26 Tavler, der i alt have kostet Selskabet over 2,000 Kr. Anmelderen mener nu vel, at „saa godt som alle de hidtil leverede Kaart kunde have været udførte efter en mindre Maalestok"; men det er ikke saa. Bladet fra Generalstaben maa være i den givne Maalestok, thi det er trykt med den originale Plade, som Krigsministeriet velvillig har laant os, og det er netop et af den Slags Blade — Maalestokken l : 20,000 — der med Rette bl. a. i Udlandet vække en saa stor Beundring; med Bladet over Horns Rev er Forholdet et lignende. Dernæst have adskillige af Forfatterne ønsket at faa deres Kaart saa store, og endelig bliver, hvad der er det afgjørende, en Udførelse i Avtografi (tilligemed en udstrakt Brug af Typer) vanskeliggjort, naar Maalestokken er lille; saaledes som de avtografiske Kaart ere udførte, ere de meget billigere, end om de vare udførte i Litografi, selv i mindre Maalestok. At Kvartformatet, som Anm. klager over, har store Fordele, er øjensynligt nok; man kan til Sammenligning tage f. Ex. Londonner- eller Pariserselskabets Bind for sig, og man vil strax blive overtydet om det rette i, at vi af Hensyn til Kaartene have valgt det samme Format som Peterrnann og som det nederlandske geografiske Selskab.

Fremdeles faa vore Medlemmer en hel Kække Møder med Foredrag og Fremvisninger, og disse Møder koste ligeledes Selskabet mange Penge; i den historiske Forening gives intet saadant. Endelig lønne vi vore Forfattere med et efter vore Forhold ret anstændigt Honorar, nemlig 60 Kr. pr. Ark, medens den historiske Forening kun giver 32 Kr. pr. Ark: i Forhold til det Bogstavtal, der staar paa et Ark, give vi omtrent 16 Kr. pr. Ark mere end den historiske Forening. At der kunde have været sparet en Del paa Tidskriftet, er sikkert nok; men naar man begynder et saadant Foretagende som vort Selskab, er det meget undskyldeligt, at der i Førstningen gjøres en Del Fejlgreb. Tidskriftets Papir er nu billigere, end det var fra først af, og ved Tavlerne spares ogsaa adskilligt. Naar Anm. tror, at Kvartformatet er kostbarere end „det beskednere Oktavformat", tager han virkelig Fejl. Jeg har i den Anledning spurgt mig for hos Bogtrykkeren og faaet at vide, at ved Kvartformatet kommer mindre Papir til at staa blankt end ved Oktavformatet; Kvartformatet giver altsaa Plads til mere Text og er saaledes, set fra Abonnenternes Standpunkt, det billigste. At det aarlige Kontingent ikke kan regnes at være for højt, fremgaar af et andet Selskab, der virker paa lignende Maade som vort. „Den tekniske Forenings" Kontingent svarer nemlig omtrent til vort Kontingent, i det dens Medlemmer for 10 Kr. om Aaret faa Møder og desuden et Tidskrift, der i Følge Planen indeholder færre Ark end vort. I Forbigaaende sagt, den tekniske Forening har netop fulgt vort Exempel, og dens Tidskrift er i Kvart og ikke i „det beskednere Oktavformat".

Der har ikke alene i vor Bestyrelse, men ogsaa i

vort „Raad", som tæller 39 Medlemmer, hvoriblandt en Hække meget intelligente Mænd, gjentagne Gange været ført vidtløftige Forhandlinger om den Forhøjelse af Kontingentet, som Anmelderen ogsaa dadler. Det synes dog ret rimeligt, at der, naar saa mange Mænd have fundet den nævnte Forhøjelse nødvendig, maa være gode Grunde derfor, imedens den ærede Anni. selvfølgelig ikke kan være inde i alle de Momenter, som bør tages under Overvejelse. For at undgaa en saadan Forhøjelse har man bl. a. foreslaaet at nedsætte Forfatterhonoraret til det samme som i den historiske Forening, og Selskabet vilde ved det mindre Honorar i to Aar have sparet 900 -Kr. Denne Mening har dog ikke trængt igjennem, heldigvis maa man sige, og jeg er ogsaa sikker paa, at Redaktøren af „Nær og fjern", der jo lever af sin Pen, ingenlunde sympathiserer med, at Forfatterne skulle sættes paa Sultekur, men ligesom jeg ønsker, at vi kunde give adskilligt mere end selv 60 Kr. pr. Ark. Der har jo ogsaa, i det mindste imellem de yngre Medlemmer af den historiske Forening, vist sig at være Stemning for, at Kontingentet i denne Forening bør forhøjes fra 4 til 6 Kr. om A året, for ai Forfatterne kunne faa et mere tidsvarende Honorar. 2. Naar Anni. siger, at der i vort Tidskrift findes „mange velskrevne og værdifulde Afhandlinger", ere vi ham Tak skyldige for denne Udtalelse. Men underligt er det dog, at han kun nævner tre saadanne. der, som det synes, ere valgte paa Slump, og alle findes i den første Aargangs første Hefter. Det er dog mærkeligt, om der ikke i den følgende halvanden Aargang skulde være en eneste Afhandling, værdig til Omtale. Vilde han nævne nogle, kunde det have været rimeligt at gjøre opmærksom paa, at vort Tidskrift allerede i de to første Aargange har været saa lykkeligt at faa Bidrag, der skrive sig fra en Del af vore officielle Institutioner eller lign., saaledes Landopmaalingen, Søopmaalingen, Kommissionen for de geologiske Undersøgelser i Grønland, det meteorologiske Institut o. s. v. Det synes nemlig heraf, at vort Selskab og vort Tidskrift har Udsigt til at blive, hvad det bør være, nemlig det Sted, hvor alt det vigtigste, som i geografisk Henseende udføres heri Landet, samler sig. Naar Anm. nævner enkelte Forfattere, burde lian vist ogsaa, om ikke af anden Grund saa dog af Høflighed, have omtalt de to fremmede, navnkundige Mænd Mol ill og NoTdc.nsltiold, der have beæret vort Tidskrift med Bidrag.

3. Naar Anm. end videre med mindre gunstige Øjne betragter de Artikler, der skyldes vore Korrespondenter i fremmede Verdensdele, er dette vistnok ogsaa mindre vel betænkt. I den første Paragraf af vore Love staar der, at vi saa vel skulle ..fremme Kjendskaben til Jorden og dens Beboere" som „udbrede Interessen for den geografiske

Om den ærede Anm. kalder dem „Originalartikler af
tvivlsomt Værd''.

Som et Vidnesbyrd for, hvorledes vort Tidskrift dømmes fra virkelig sagkyndig Side, være det mig tilladt at nævne, hvad man siger derom i Udlandet. I Petermanns „Mittheilungen" omlaler den lærde Geograf Dr. Behm jævnlig vort Tidskrift med Ros, og for ret at godtgjøre dette, har jeg gjort en Optælling i det nævnte tyske Tidskrift. Det viser sig saaledes, at Behm i sine „Monatsberichte"' har henledet Opmærksomheden paa ikke mindre end 16 Meddelelser i de to første Aargange af vort Tidskrift, og iblandt disse er der 5, som stamme fra vore „Korrespondenter". Dr. Liltdemcinn. der nu er indtraadt i Redaktionen af Petermanns ..Mittheilungen", har i Bremer Tidskriftet brugt det Udtryk „s^agrigt" om vort Tidskrift og har flere Gange gjort Uddrag deraf. Justitsraad Rinks populære, altsaa „lettere Afhandlinger om Grønlændernes Tilstand og om Hans Henrik ere gaaede over i Markhams „Geographical Magazine" o. s. v. Efter dette kan man vist ikke uden videre fæste Lid til Anmelderens Dom i „Nær og fjern". — I Forbigaaende være det ellers bemærket, at Anmelderen i „Dagbladet" har fremhævet det som en stor Ros for os, at vi have gaa mange Korrespondenter rundt omkring i Verden; det kunde jo være, at „Dagbladet" og ikke „Nær og fjern" har Ret i dette Punkt.

4. Naar endelig Anm. i „Nær og fjern" holder paa. at vort Tidskrift burde „optage Oversættelser af den rige udenlandske Litteratur", for at Medlemmerne af Selskabet kunne blive holdte „nogenlunde å jour med de betydningsfuldeste Fænomener paa den geografiske Videnskabs Omraade", er dette ogsaa mindre vel betænkt. Den Gang vort Selskab stiftedes, var der flere, som mente, at vi blandt vort lille Folk nærmest maatte leve af Oversættelser, f. Ex. af Petermann. Resultatet har dog til Dato vist, at dette ikke er rigtigt, og forhaabentlig vil det, til Ære for Selskabet, vedblive at gaa saaledes i længere Tid. Naar Anm. vil have disse Oversættelser ind, for at Medlemmerne kunne blive holdte nogenlunde å jour o. s. v., begaar han en Fejl; thi vore Medlemmer ere holdte å jour dermed. I Aai'et 1877 var der 4 store geografiske Sager, som vakte Røre overalt, nemlig Kapt. Nares's Expedition henad Nordpolen, Gjennemskæringen af Panamåtangen, Camerons Rejse og Stanleys Komme til Vestkysten af Afrika, og de ere alle udførlig omtalte i vort Tidskrift. I Aaret 1878 var der 3 store geografiske Forhold, som vakte megen Opmærksomhed, nemlig Nordenskiolds Expedition og Stanleys Rejseværk samt Tyrkiets Deling; ogsaa disse ere udførlig omtalte hos os.

Man kunde nu vistnok spørge, saaledes som det er sket, dog ikke af Anm. i „Nær og fjern", hvorfor vi ikke have meddelt noget om, hvorledes det er gaaet Nordenskiöld paa hans Expedition, i det vi jo med Lethed kunde have gjort Uddrag f. Ex. af svenske Tidender. Sagen er imidlertid den, at „Dagbladet" har faaet tilsendt og ladet trykke og tiltalende Skildringer af den danske Deltager, min Elev Premierløjtnant A. Hovgaard, og derfor har jeg, der paa samme Tid som det nævnte Blad har faaet Breve fra Hovgaard, ikke villet lade trykke noget derom; thi saa vilde man have sagt: „Det er ikke andet, end hvad der har staaet i „Dagbladet". Der skal imidlertid nok komme Meddelelser om Togtet baade i vort Tidskrift og vore Møder. — Man. kunde ogsaa sige, at vort Tidskrift burde, for at nævne et Exempel, give en Fremstilling af Rejserne i Ny Guinea (D'Albertis o. s. v.); men dertil synes der ikke at være nogen særlig Grund, og selv det, jeg i en Note har meddelt om Rejser i Avstrallandet, vilde ikke være fremkommet, dersom ikke en af mine franske Venner havde tilsendt mig en „lettere" Artikel, der for Resten er interessant nok. At et geografisk Tidskrift hos os skulde gaa ind paa at give f. Ex. detaillerede Oplysninger om en hel Mængde af de videnskabelige Rejser, der udføres i vore Dage, kan ikke med Rette kræves. De faa Mennesker hos os, der have gjort Geografien til Studium, kunne ikke lade sig nøje med at læse vort danske Tidskrift; dem maa mari henvise til Petermanns „Mittheilungen" som Hovedkilde, og det danske Tidskrift kan kun være ligesom et Slags Appendix til dette, vor Tids periodiske Hovedværk i geografisk Retning.

Ved denne Lejlighed være det ellers bemærket, at der er adskillige, som have ment, at en og anden af Artiklerne i Tidskriftet ikke kan regnes med ind under Geografien, og man har som saadanue nævnt Kommandør J. Tuxens Uddrag af Diskussionen om Nødhavnen og Kaud. Taubers om en forsvindende Pattedyrverden i Kjøbenhavn. Uden her at indlade mig paa, hvad man forstaar ved Geografi, vil jeg kun nævne, at i Petermanns „Mittheilungen" findes en Artikel med Kaart over Havnene ved Adriaterhavet, og en anden Artikel om Poppegøjernes geografiske Udbredelse, altsaa just Paralleler til de nævnte Artikler hos os, som tillige omhandle vigtige danske Spørgsmaal. De to nævnte Sager i vort Tidskrift ere ogsaa fremhævede af Dr. Behm i hans „Monatsberichte", og ere altsaa derved paa en Maade løste i Kuld og Kjøu som hørende til Geografien.

Inden jeg slutter, være det mig tilladt at bede dem, der have noget imod vort Tidskrift, at gjøre en Sammenligning imellem vort og de fleste andre geografiske Selskabers Tidskrifter og saa at se, hvad man faar ud deraf,

Vort Tidskrift kan naturligvis ikke paa nogen Maade sammenlignes med f. Ex. Petermanns ..Mittheilungen" eller Londonner- og Pariserselskabets Tidskrifter, der have Masser af Subskribenter og faa Bidrag fra de største videnskabelige Kapaciteter omkring paa Jorden; men det kan vistnok dristig maale sig med de fleste andre geografiske Tidskrifter i Verden, og forhaabentlig vil det engang i Tiden, naar det kan opvise en Række Bind, ved mangfoldige Lejligheder blive brugt som Kildeskrift; allerede nu er det ikke sjælden citeret som Kilde. Det gjælder kun om. at man her, ligesom i mange andre Forhold, kunde og vilde slutte sig sammen og rette sig efter Ordsproget: „Enighed gjør stærk" ; men -- det er des værre saa vanskeligt her til Lands.