Geografisk Tidsskrift, Bind 3 (1879)Savorgnan de Brazzas Opdagelser ved den øvre Ogovéfiod,af O. Irminger, Kaptajn i Flaaden. Omtrent en Grad
sønden for Ækvator sender Floden I Avgust Maaned 1875 forlod de Brazza Frankrig1, ledsaget af Marinelæge Ballay og Hr. Marche, af hvilke den sidstnævnte havde deltaget i en tidligere Opdagelsesexpedition et Stykke op ad Floden. J St. Louis i Senegambien stødte en Kvartermester Hamon og 1.5 indfødte til Expeditionen, som i Oktober Maaned naaede den franske Koloni Gabun, der ligger nogle faa Mile norden for Ækvator. Expeditionen blev her forstærket med 4 indfødte, der skulde forrette Tjeneste som Tolke, og efter Side 41
man endelig i
Slutningen af forrige Aar fik at vide, at Dog nu begyndte først Expeditionens Hovedvanskeligheder. Paa alle optænkelige Maader søgte de indfødte at holde de rejsende tilbage for at drage saa stor Fordel som mulig af de medbragte Varer; men ved List lykkedes det Dr. Ballay i Juli Maaned med en mindre Afdeling Dragere og Rorkarle at naa andre ti Mile videre, end det var lykkedes Hr. Marche. I Marts Maaned 1878 kunde først de Brazza forene sig med Dr. Ballay, og det viste sig nu snart under Expeditionens videre LTndersøgelser af Egnen, at Ogové ikke var den Vandvej til det indre, som man havde haabet. Expeditionen fulgte Floden, indtil den ikke blev dybere, end at man kunde vade over den, og man havde saaledes løst et geografisk Spørgsmaal af stor Interesse. Ogovés Kilder ligge omtrent under 14° ø. L. f. Greenwich og 2° s. Br. (maaske lidt sydligere) paa det østlige Affald af Sierra Complida, fra hvis vestlige Affald der flyder nogle mindre Floder til Atlanterhavet. Flodens Løb er henimod 90 danske Mile langt med en let Krumning imod Nord. Da de Brazza med Rette fandt det langt vigtigere at gjøre et Forsøg paa at trænge dybere ind i Landet end at lede efter den nøjagtige Beliggenhed af Ogovés Kilder, søgte han at opdrive et større Antal Dragere for at kunne fortsætte Rejsen. Da der i de Egne, hvor han opholdt sig, og som han vilde gjæste, ikke drives regelret Handel, fandt han det saa vanskeligt at skaffe Dragere, at han, skjønt meget mod sin Vilje, saa sig nødsaget til at kjøbe Slaver, som han selvfølgelig lovede Friheden, naar de vilde opføre sig ordentlig; det vilde have været upraktisk strax at give dem deres Frihed. Rejsen fortsattes i østnordøstlig Retning gjennem Egne, hvor Befolkningen, blottet for Levnetsmidler, levede af Rov. Vanskelighederne ved at føde Dragerne bleve næsten uoverkommelige, men de Brazza skriver, at det værste af alt dog var, at den sidste Beholdning af Fodtøj, der var pakket i en Kiste af Jærnblik, viste sig übrugelig, da denne blev aabnet, saa at de rejsende i syv samfulde Maaneder maatte gaa barbenede i uvejsomme Egne, hvor Jordbunden tit var bedækket med tornefuldt Krat. Fra det tidligere opgivne Punkt i Nærheden af Ogovés Kilder trængte de Brazza frem igjennem Egne, der ligesom Egnene ved Flodens øvre Løb aldrig tidligere vare blevne betraadte af hvide Mænd, og denne Del af Rejsen skulde blive af ikke mindre Interesse end Expeditionens første Afsnit. Under Vejs kom man nemlig til flere store Floder med et østligt Løb, og de Brazza, der var helt uvidende om Stanleys navnkundige Kongofart, som havde godtgjort, at Lualaba-Kongofloden slog en meget stor Bugt mod Nord, kunde derfor slet ikke forstaa de indfødtes Fortællinger om, at man ved at sejle ned ad disse Floder efter flere Dages Rejse naaede en vældig Flod. Han fik saaledes heller ikke at vide om, at han havde opdaget flere af de store Bifloder, som Kongofloden optager i sin højre Bred; men da han ved sin Tilbagekomst blev kjendt med Stanleys Rejse, stod det ham strax klart, at han havde rejst i Egne, der sende store Bifloder til Kongo. Ved at sammenholde de to Kaart i nærv. Tidskr.: „Kaavtskisse over Stanleys og Camerons Rejser i det indre Afrika", Iste Bind 1877, pag. 95 og „Kaartskisse over Kongeflodens Løb", 2det Bind 1878 pag. 17, vil man strax kunne se, i hvor høj Grad det maatte være paafaldende for de Brazza at træffe paa Floder med Løb i østlig Retning, naar han var uvidende om Stanleys Opdagelser, ligesom det øjeblikkelig vil springe i Øjnene, at disse Floder maa høre til Kongos Flodsystem, saa snart man ser Hovedfloden aflagt i Kaartet. Den første af disse Bifloder, som Expeditionen kom til, hed Alima, og den var dér, hvor de Brazza stødte paa den, omtrent 60 danske Mile i lige Linje fra Kongofloden, under 141/'-'0 Ø- L. og l Y»0 s. Br., omtrent 320 Fod bred og 16 Fod dyb med stærk Strøm. De indfødte fortalte, at Alima flød ud i en stor Flod, ad hvilken der blev tilført Landet Krudt og Bøsser. Skjønt Expeditionens Hjælpekilder vare stærkt paa Heldingen og Deltagerne svækkede af Rejsen, der nu havde varet i over to Aar, kjøbte de Brazza nogle Kanoer, med hvilke han sejlede ned ad Floden. Snart skulde han imidlertid her paa Alimafloden opleve nogle af de samme Æventyr, som Stanley oplevede paa Kongofloden, og som denne rejsende har skildret saa levende. Flodbredderne beboedes af menneskeædende Stammer, og allerede den første Dag, da de Brazza sejlede ned ad Floden, blev han, hver Gang han vilde gjøre Holdt ved en af Bredderne, modtagen af Bøsseskud og angrebet af et stort Antal Kanoer. Den første Nat forskansede han sig i en Lejr, og den følgende Dag maatte han levere et formeligt Slag, hvor dog Bagladevaabnene gik af med Sejren. De Brazzas Expedition havde langtfra de Hjælpekilder, som Stanley raadede over, og da det begyndte at skorte paa Ammunitionen, opgav vor rejsende Flodfarten, efter i to Dage at have sejlet omtrent 13 danske Mile ned ad Alimafloden. Rejsen fortsattes over Land i nordlig Retning, og de Brazza opdagede under Vejs tre andre store Floder, der flød i østlig Retning med kun nogle Miles indbyrdes Afstand. Om én af disse Floder fortalte de indfødte, at den, efter at have optaget flere Bifloder, blev saa bred, at Side 42
det tog en halv Dags Tid at sætte over den. Slavejagt dreves i disse Egne efter en storartet Maalestok; Slaverne bleve efter de indfødtes Udsagn under maanedlange Rejser paa den store Flod førte langt bort; de vendte aldrig tilbage, og om Natten søgte Slavejægerne Tilflugt paa Øer i Floden. Alle disse Beretninger gjøre det indlysende, at de indfødte maa have forvexlet en af Kongos Bifloder med Hovedfloden selv. Den Ilte Avgust, 3 Aar efter at de Brazza havde forladt Evropa, vendte han om, efter at han ad forsk j ellige Omveje havde trængt omtrent 50 Mile frem fra det tidligere angivne Punkt ved Ogovés Kilder. Da han atter havde naaet denne Flod, gik Rejsen med Strømmen rask ned ad den. Under Vejs angreb en Flodhest Dr. Ballay's Kano, der kæntrede; men heldigvis var de Brazza i Nærheden og bragte sin Rejsefælle Hjælp. Den 20de November 1878 naaede Expeditionen Gabun, medbringende de her nævnte vigtige Resultater fra Egne, der have vist sig at frembyde overordentlig store Vanskeligheder for den rejsende. |