Elefanten i de Afrikarejsendes Tjeneste,

Den Kundskab, som man, takket være vor Tidsalders rejsende, har faaet til det indre Afrika, har fra forskjellige Sider fremkaldt en Stræben efter at aabne det i det hele frugtbare Land for Omverdenen, og om det end vel vil vare adskillige A århundreder, inden Afrika bliver „civiliseret", staar dog Afrikas ..Civilisation- — «t forresten yderst vagt Begreb — paa Dagsordenen.

Hvor forskjellige end Forholdene ere i det jo endnu over store Strækninger kun lidet kjendte indre Afrika, synes man dog at blive mere og mere enig om. at det vel er værd at gjore positive Skridt for at paavirke den afrikanske Befolkning gjennem Indførelsen af Kristendommen -og lovlig Handel. Vi skulle ikke her drøfte, hvilket af disse to Midler, der turde vise sig som det mest civili

satoriske; eu Avtoritet som Dr. .XtK-litigaU deler med liere den Mening, ..at det indre Afrika bedst eiviliseres gjeivnem Handel" : men ethvert større civilisatorisk Foretagende i Afrika, hvad enten det gaar ud paa egen Fordel eller ikke, kan kun nyde god Fremgang, naar der gjores noget klækkeligt i'or Indviklingen af Sam færd sei Kog Transportmidlerne, og Landet er for Ojeblikket. saa at sige, aldeles blottet for disse to Hovedvilkaar til at hl ive knyttet sammen med den p'vrigc Verden. Vi ville det følgende dvæle ved Transportmidlerne i de Egne. der ligge en Ijalv Snes (4 rå der paa begi>e Sider af

Fl.-vf.tm'

De fleste af Læserne ville vide. at Mennesket hidtil har været Hovedtransportmidlet i det indre Afrika, hvilket er et betegnende Vidnesbyrd for det Standpunkt, Handelen og Omsætningen indtager. En Drager bærer i Almindelighed 60^—-70 Pund. Vi have tidligere i dette Tidskrift søgt at skildre nogle af de Vanskeligheder, som den rejsende i Afrika har at overvinde først med at samle en tilstrækkelig Mængde Dragere og derpaa med under Hejsen at holde sammen paa den ustyrlige Flok. Bailor blev paa sin store Expedition til Landene ved Nilsøerne næsten bragt til Fortvivlelse over ikke at kunne «kaffe det, tilstrækkelige Antal Dragere til Veje. Han skulde ved en enkelt Lejlighed saaledes bruge to tusende af disse Folk og maatte. da han ikke kunde opdrive saa mange, efterlade en stor Del af sin Bagage. Endelig fik han samlet fire hundrede Dragere, og deres Opførsel beskriver han saaledes: ..De styrtede sig som forsultne Ulve over Dragterne for at faa fat i de letteste og bare dem uden at tage noget som helst Hensyn til Indholdet. Saadanne Folk ere kun skikkede til at slæbe Elefanttænder; de ødelægge al anden Bagage". En Missionsexpedition, der førte et lille Dampskib med til Nyassasøen, brugte otte hundrede Dragere, og den store Briisselerexpedition, der efter flere Gjenvordigheder ifjor brød o]) fra Sansibarkysten med omtrent fem hundrede Dragere, kom i den største Forlegenhed og blev opholdt i omtrent fire Maaneder, da 325 Mand deserterede med en si or Del af Baa'affcn. efter at man var kommen henimot tre Ugers Rejse ind i Landet. Sansibarkysten er, son man véd, bleven valgt til Udgangspunkt for en større L)el af de betydeligere Expeditioner til de store Søers Lande, hvor der synes at være de gunstigste Vilkaar til stede for Oprettelsen af Handelsforbindelser og Missions stationer. Et, som det i Førstningen syntes, heldigt For søg paa at indføre den sydafrikanske Bøffelkarre paa ei Strækning af Landet mellem Sansibarkysten og Tanganjika soen blev derfor hilset med almindelig Glæde. Det ska imidlertid efter de seneste Efterretninger have vist. siü'.

at den for Heste og Hornkvæg saa farlige Tetsefiue des
værre har bragt dette Forsøg til at strande.

l Aaret 1861 vilde Engelskmanden PrthtricJ,'. kjendi af sine Kejser i de øvre Nillande, bruge indiske Elefanter her; men han saa sig nødsaget til at tiltræde Pejsen, inden der kunde blive sendt Elefanter til Ægypten. Under det abessiniske Felttog i A arene 1867^—68 blev der brugt 44 indiske Elefanter. Den lille engelske Styrke førte ipvrigt følgende store Antal Dyr, af hvilke Broderparten var Lastdyr, med sig: 2538 Heste, 16,022 Muldyr. 1651 Ponier, 5733 Kameler. 1759 Æsler og 7071 Oxer. Elefanterne, der hver krævede to Mand til Pasning og Ledelse, gjorde fortrinlig Nytte i det vanskelige Terræn, hvor man belæssede dem med Dragter af indtil IFOO Punds Vægt. skjønt de ofte lede Mangel og overhovedet bleve underkastede Forhold, der vare dem helt uvante. Af de 44 Elefanter kom de 39 velbeholdne tilbage til Indien, og der herskede kun én Mening om den gode Tjeneste, som de udholdende og sjældent lærvillig? Dyr. der ere lige saa flinke Bjærgstigere som Svømmere, havde ydet Expeditionen.

Petennann har altid været en varm Forsvarer af. at der burde gjøres Forsøg paa at indføre den indiske Riefan t paa den afrikanske Skueplads, og, mærkelig nok. gjaldt det sidste Bidrag, der fra hans Haand tilflpd lians_l „Mittheilungen", og som findes i Hefte XL 1878 af det nævnte Maanedskrift. Afrikas Undersøgelse ved Hjælp uf Elefanter. Bidraget er kun kort; det laa paa hans da han døde og danner Indledningen til Oversættelsen af et Brev, som Sir Samuel Baker i Avgust Maaned ifjor havde modtaget fra en Ven i Kartum o<> som i sin Tid blev offentliggjort i Times, l dette Brev fandtes nemlig en lille, interessant Notits om fem asiatiske og én ung afrikansk Elefant, som Gordon Pasju. der er ægyptisk Guvernør med udstrakt. Myndighed ovei de øvre Nillande, havde faaet sendt af Sted til Landet omkring de store Nilsøer. Den store afdødes sidste Betragtninger, der tilmed angik en Sa,g. som længe levendt havde interesseret ham. fortjene at komme frem i ethveH geografisk Tidskrift, og vi skulle til dem knytte de sidste Meddelelser, der ere komne os i Hænde om et Æmne, hvis Vigtighed maa være indlysende for enhver, der ha) fulgt vor Tids Opdagelsesrejser i det indre Afrika,

..Da „det tyske Selskab til Undersøgelsen af Afrikas ækvatoriale Egne" blev oprettet for omtrent sex Aai siden," skrev Petermftnn. „gjorde jeg opmærksom pas Brugen af Elefanter, der spiller en saa stor Rolle Asien og som lykkedes saa fortrinlig i det abessiniskf Felttog. Mit Forslag fandt den Gang kun ringe Til slutning, og de fremherskende Synsmaader fik et afylut

tende Udtryk i et Foredrag, som Dr. Jjnxtuut*) holdt i Februar 1875 i Berlin, et Foredrag, hvori lian betonede Omkostningerne, Elefantens „yderst delikate" Natur. Fodervanskelighederne. Naturforholdene og Stammernes Jagt paa Elefanter som Grunde til ikke at bruge dette Dyr paa ()pdagelsesrejser.

Hugo r. Koppaifcls, der støtter sig til en sexaarig Krfaring i det vestlige Sydafrika, skriver i indeværende Aars (1878) Januar Manned, at han i ét og alt bifalder mit Forslag om Brugen af Elefanter paa Kejser i Afrika, og at han af forsk jell ige Grunde foretrækker Elefanter for Dragere. Han regner, at ti gode, oplærte indiske Klefnnter i Anskaffelses- og Transportomkostninger kun ville koste omtrent tredive tuscndc Dollars eller det samme som tre hundrede Dragere. Til Fordel for mit Forslag laler imidlertid i endnu højere Grad den Omstændighed, at det første Forsøg med Brugen af Elefanter er faldet heldig ud". — Derefter følger en Oversættelse af det nævnte Brev fra Kartum, til hvis Indhold vi strax skulle komme tilbage.

Som man vil se. har Petcruiamt paa et tidligere Stadium udtalt som sin Mening, at der burde gjøres Forsøg med at indføre oplærte Elefanter i Afrika, og han korn helt naturlig til denne Slutning ved at se hen til den endeløse Kjæde af Bryderier, som Dragerspørgsmaalet har voldt næsten alle Afrikarejsende uden Undtagelse, lirugen af Elefanter — disse Dyr angribes ikke afTctsefliien vilde nemlig gjøre det muligt hurtig at tilbagelægge Rejsen gjenuem de usunde Kyststrækninger, ligesom deres Evne til at svømme og til at bane sig Vej gjennem Underskov — de saakaldte „Elefantveje" ere undertiden blevne fulgte af de rejsende — vilde være af stor Vigtighed; endelig turde ogsaa Synet af .Elefanter med Ryttere paa Ryggen indgyde de indfødte en høj Grad af Ære frygt. Gjælder det at kæmpe med de indfødte, vander tiilh(^jr til at pansre Elefanterne med tynde Staalplader eller Huder, der ere uigjennemtrængelige for Spyd og Pile. Saaledes pansrede Elefanter med bemandede Skvttekurve r>an Kvp-o-en ville, være uindtap'elifre. bevætre

V o o "'"

lige Fæstninger i mange Egne af det indre Afrika.

Vi komme nu til Gordon Pufijci-x Elefanter. For nogle Aar siden havde Kediven faaet fem indiske Elefanter til Gave, og da de ikke vare til nogen som helst Xytte i Kairo, forslog Gordon Pnsjn, at man skulde sende dem og en ung afrikansk Elefant, der ogsaa var i Kairo, til Landene ved de store Xilsøer. Dyrene naaede lykkelig og vel Stationen Dufii. der ligger ved Nilen under 31/--'3¹/'-' (•rraders n. Br.. hvor de nu brudes som Lastdyr. Hejsen var bande meget lang og paa sine Steder meget mojsommelig; oftere svømmede Dyrene over Floder og Smnnsøer med deres Vogtere paa Hyggen; de tanlte godt Strabadser og Savn samt adlød deres oplærte Negervogt ere lige saa villig som deres oprindelige indiske Vogtere, der gjorde et Stykke af Hejsen med. Som Hovedresultaterne af denne Kejse fremhæves: 1) den indiske Elefant kan leve i Afrika; 2) det er ikke nødvendigt at fodre den paa den dyre og omhyggelige Mande, som man i Indien regner for uundgaaelig nødvendig, og 3) indiske Vogtere kunne undværes. .Ifjor Efteraar stillede Gordon Pas ja, sine Elefanter til .Raadighed for en engelsk Missionsexpedition, der ad Xilvejen rejste tilKong Mtesa's Hovedstad i Uganda.

Det tidligere omtalte Brev til Baker, hvori den nævnte Elefantrejse omtales, indeholder ellers følge ndo Passus, som det vel er værd at tage med: ..Den Afrikarejsendes Hovedvanskelighed er at skaffe sig dygtige Dragere; men hvem vil vel have dem nødig, naar man kunde fan femten til tyve Elefanter til sin Raadighed? Maaske er jeg lidt for indtaget for Sagen ; men efter alt. hvad der foreligger, mener jeg virkelig, at Afrika ved Hjælp af indiske Elefanter kunde have været undersøgt for hundrede Aar siden. I ethvert Tilfælde har man J vet til at mene, at Elefanter for Fremtiden ville blive brugte under Expeditioner som den Stanley ske, hvor Pengespørgsniaalet træder i Baggrunden."

Ser man hen til den Xytte, Elefanten maa gjø'i'e og har gjort anden Steds, kommer man uvilkaarlig til at spørge: Hvorfor tæmme de indfødte ikke den afrikanske Elefant? — Svaret, herpaa forekommer mig at maatte blive, at Udviklingen i Mellemafrika i det hele har endnu ikke naaet et sandant Standpunkt, at man i nogen alvorlig Grad har trængt til Elefanten som Transportmiddel. Havde der virkelig været en saadan Trang til Stede, vilde de indfødte i en eller anden Xegerstamme eller rettere Xefferstat vel ofsaa nok have haft Sindrifhed en?

-^n'-"'•-

Taalmodighed — en Egenskab, som det for Hesten skorter Xegeren paa — til at tæmme Elefanten. Det at tæmme en Elefant er ellers en noget vidtløftig Proces, hvorved forud tæmmede Elefanter spille en saa vigtig Holle, at man kommer til at tænke paa Burtons Ord. at ..Elefantens Instinkt tit rækker lige saa langt som Negcrnes og flere Afrikabesøgendes Fornuft."

Uden at ville give en Beskrivelse af den afrikanske Elefant skulle vi nævne, at den er et prægtigt Dyr, 8 til 12 Fod boj. samt større og kraftigere end den asiatiske Elefant, fra hvilken den væsentlig adskiller sig ved paataklende

---

*) IJastian Llt-v af ..der tysk-afrikanshc Sflskalr' al'sf-ndt til Veslkvsten af Afrika i Kulien nord for Kong'oHodens Munding.

store <>ren. _L/n)i(jx(oit<: Nia en Gang eu indfod! i stærkt Ivegnvejr kry he ind under en dræbt Elefants ene Ore og blive fuldstændig dækket uf denne lille improviserede Hytte. i Afrika bar næsten altid saa vel Hunnen som Hannen Stødtænder, der ikke sjældent veje henimod 300 Pund Parret. >Sp(./,v siger, at Elefanterne i Kgneue syd for A'ietoria N'Yansa udmærke sig fremfor alle andre, og at nogle af dem have Stødtænder, der veje over .150 Pund Parret: i Asien mangle alle Hunner og liere Hanner Stodttenderne. En fuldvoxen Elefant er. nojiigfig maalt, to Gange saa høj som Omkredsen af Forbenets Spoi-. En Elefantavtoritet. b'uttdci'xuit. der i en Aaivrække for den engelske l\egering har langet og tæmmet Elefanter L Ma,j sur og som staar i Spidsen i'or en lille Hær af indfødte .langere, mener, at en fuldvoxen afrikansk Hanelefant med smukke Stødtænder i Indien vil do være 2000 IM. St. værd. da de indfødte Fyrster kappes om at eje de bedste og skjønneste Elefanter. Kiter Sandersons Udsagn ere gamle Hanelefantcr ikke vanskeligere at tannme end Hunnerne, og de ere mere lærvillige end yngre Pyr. Unge Elefanter. ..en Tredjedel ndvoxne, især Hundyr", ere efter hans Erfaring vanskelige at tæmme. Sandersons første Jemadar, en Art Formand, gav Kjønnet Skylden. ..Er det ikke ligesom mod Mennesket," sagde han. ..hvor volde dog ikke Kvinderne megen Ulejlighed i Sammenligning med Mændene, der altid cre medgjørlige?" —.Jeinadarcn havde flere unge Koner.

1 tidligere Tider har Elefanten levet over hele Afrika: men den er nu udryddet saa vel i Nordafrika som paa Kap og i andre Egne eftcrstræbes det herlige Pyr saa stærkt, jor Stødtændernes Skyld, at man ogsaa dér maa n;ere Frygt for dets Udryddelse, (rordon Pctyu skriver saaledes: „-Jeg har set de sørgelige Levninger af Tusender af Elefanter: det gjør et vemodigt Indtryk at se cu Slabel Stødtænder og at tænke sig, at saa mange stolte Pyr ere blevne dræbte for en elendig Bunke Elfenbens Skyld.'" Elefanterne træffes undertiden i større Flokke. Dr,n/tun< saa saaledes en (Jang ved Tsadsøen 150 og .B u-til t i samme Egn 98 Stykker; i Unyoro iagttog />)>e/.v; 100 Stykker, og lji.rht(jnton(.' saa en Gang i den saakaldtc „ Kkfant-Sump" ikke mindre end H(H) Pyr, dog r-ikkerl ikke 80111 en enkelt. Hjord.

Medens der for øjeblikket ikke tindes en eneste tæmmet afrikansk Elefant, i det, mindste ingen, der g.jor Nytte i Afrika — om der sknlde opholde sig en eller anden tæmmet afrikansk Elefant i en zoologisk Hiivo eller ved et Beriderselskab, vide vi ikke. og Gordon .Pasjas afrikanske Elefant er et ungt Pyr — bleve tæmmede afrikanske Elefanter i Oldtiden brugte i Lamlene, nord for Sahara. At dette er saa. kan man finde mange Vidnesbyrd hos de gamle Forfattere; til Overilod bemærkes. at man bar gamle Mønter, hvorpaa man ser en tæmmet Elefant, og at det virkelig er den afrikanske og ikke den asiatiske Art, kan man se af de. store Orcn, som Elefanten har paa Monten. Den her afbildede Mønt skriver sig fra Septimius Severus (y 211 eft. Kr.).

Skjøut det saaledes er en rum Tid siden, at man
tæmmede Elefanter i Afrika, synes det, som om man

atter snart vil komme til af tage fat derpaa. Forskjellige sagkyndige Mænd have i den seneste Tid f ores la aet at tæmme afrikansk-e. Elefanter, og man har villet faa Sultanen af Sansibar til at give sig af hermed: men denne Monark synes . ikke ret at ville gaa ind herpaa. Han spekulerer nemlig i at faa en .lærnvej til det indre og mener, at tæmmede Elefanter ville kunne opsætte Aulæget af en saadan. Imidlertid turde Sultanen skifte Mening; vi have set Forslag om at udsætte Præmier for den første tæmmede afrikanske Elefant, og overhovedet bliver der jo Pag for Pag udgivet større og større Summer paa forberedende Skridt til Afrikas Civilisation. Penge maa der til for at tæmme Elefanter. Om Uetydningeu af disse som Transportmiddel i Afrika hersker der kun én Mening, og vi skulle slutte disse .Bemærkninger med at liaabc. at Jitif.'cr maa faa Let i at, regne Gordon. Pasjas indiske Elefanter som Medlemmer af ..et nyt Missionsselskab" , der nok vil opdrage dets vilde afrikanske Brødre, naar det kommer i nærmere Berøring med dem.