Efter at det kongelige danske geografiske Selskab har afsluttet sine Møder for Vinteren 1878^—79, synes der at være særlig Anledning til at give en kort Oversigt over, hvad der er foregaaet paa Møderne i det første Treaar. Da Selskabet dannedes, næredes der fra adskillige Sider Frygt for, at vi i vort lille Land og under vore smaa Forhold ikke vilde kunne raade over tilstrækkelige Kræfter til hver Vinter at tilvejebringe Stof nok til G—G^— 8 geografiske Møder, og endnu langt mindre Stof nok til at fylde et geografisk Tidsskrift paa en saadan Maade, at vort Selskab kunde indtage en passende Plads ved Siden af udenlandske Selskaber af samme Slags. Man maa imidlertid ikke glemme, at Geografien er saa omfattende , at mangfoldige Mennesker, selv i de mest forskjellige Livsstillinger, kunne yde Bidrag til dens Fremme. Ikke alene enhver Videnskabsmand er i Stand til at bringe den saa vel som Historien videre; men enhver rejsende vil, uafhængig af, om han er Videnskabsmand eller ikke, naar han kun har den Evne at kunne se, kunne hjælpe Geografien fremad. Det har derfor ikke været saa vanskeligt , som det ved første Øjekast kunde synes mange, at tilvejebringe saa vel Foredrag til Møderne som Bidrag til Tidskriftet. Det er nu vist nok, at der ikke her fra Landet udgaar store og kostbare Expeditioner i Lighed med dem, der udrustes af England, Rusland, ja selv af Sverige og Norge ; men Danmark har dog netop i de senere Aar ladet foretage ikke uvigtige Undersøgelser i de nordlige Egne, der høre under den danske Krone, og dette har været et Held og en væsentlig Støtte for vort Selskab, som derved er blevet i Stand til at bringe fortrinlige Oplysninger for Dagen. Dernæst have vi gjentagne Gange kunnet give Meddelelser, der vedrøre det danske Hovedlands Geografi, og som indeholde noget nyt og i videnskabelig Henseende værdifuldt. End videre Lave vi fra Danskere, der i længere Tid have boet eller bo langt fra os, faaet Meddelelser om den af dem valgte nye Hjemstavn, Meddelelser, der ikke alene have Interesse, fordi de give et Vidnesbyrd for, at mangen Landsmand ikke glemmer Fædrelandet, selv om han er langt borte derfra, men som ogsaa i og for sig ere rige paa Indhold. Fremdeles have adskillige Videnskabsmænd givet os Resultatet af deres Studier over et eller andet Æmne, der vedrører Geografien, og endelig have vi to Gange haft den Glæde, at ansete Videnskabsmænd fra Sverige og Norge have holdt værdifulde Foredrag for vor Kreds.

For nærmere at godtgjøre det ovenstaaende, tilladetjeg mig at meddele en Liste over de 3G Foredrag, der have været holdte i de 18 Møder i det forløbne Treaar. For Oversigtens Skyld har jeg opstillet dem i geografisk Orden:

Danmark og dets fjærnere Landsdele.

Kaptajn J. C. Oldenburg i Flaaden: Opmaalingen af Horns Rev 1876^—77. — Kommandør J. Tuxen: Indledelsen af Diskussionen om en Nødhavn ved dansk Kyst. — Kaptajn N. Hoffmcyer, Bestyrer af det meteorologiske Institut i Kjøbenhavn: Om Regnen i November og Kulden i December 1878- — Kand. P. Tauber: En forsvindende Pattedyrverden i Kjøbenhavn. — Kand. Rich. Poulsen: Den sjællandske Hede. — Prof. Erslev: Om Højdeforhold i Jylland, og særlig om den jyske Højderyg er til.

Kapt. Hoffnwjer: Havets Strømninger ved Island, særlig efter „Fyllas" Maalinger 1877- — Premierløjtnant F. Bardenfleth i Flaaden: Dybvandsundersøgelser i Havet ved Island efter „Fyllas" Maalinger 1878. —

Prof. Jolinstrivp: Om de vulkanske Udbrud paa Island 1875- — Justitsraad, Dr. Rink: Nogle Bemærkninger om de nuværende Grønlænderes Tilstand. — Kapt. Hoffmeyer: : Den grønlandske Føhn. — Premierløjtnant J. A. D. Jensen i Flaaclen: Vandring paa den grønlandske Indlandsis 1878- — Prof. Jolnistrnp: De nyere danske, videnskabelige Undersøgelser i Grønlaud.

Det øvrige Evropa.

Pastor Isenge: Rejseminder fra Mull, Staffa og Jona. — Prof. Krxlev: Forevisning og Forklaring af nogle franske Kaart. --- Prof. Pi o: Nationalitetslbrholdene paa Balkanhalvøen. — Apotheker H. P. Madsen: Bosporus og Konstantinopel.

Asien

A^riceadmiral Si evn Bille: Fra Nikobarcrne. — Fr. A. de Roepstvrff, Embedsmand ved Straffekolonien paa Andamanerne: Om Andamanerne. — Ft'.A. du liocpstorjf'. Om Nikobarerne.

Afrika.

Kaptajn O. Irminyer i Flaaden: Om Transport- og
Samfærdselsmidler i det indre Afrika. •— Kaptajn T'.
HoskitW i Ingeniørerne: Et Besøg paa Øen Sokotra.

Amerika.

Prof. Odliner ved Universitetet i Lund: Kolonien Nya Sverige. — Prof. Erdcv: Om Gjennemskæringen af Panamåtangen. — Konsul Stitrup: Meddelelser om Venezuela.

Avstralien.

Konsul Untta: Meddelelser om Sandwichsøerne.

Polaregnene.

Kontreadmiral Irmi_tiger: Om Kaptajn Nares's Nordpolsexpedition. •— Prof. H. Mulm, Chef for det meteorologiske Institut i Kristiania: Dybde- og Varmcforholdene i Havet imellem Nordvestcvropa og Grønland.

Geografiske Forhoid i det hele, den geografiske Videnskabs Historie o. s. v.

Kontreadmiral Irmmycr: lagttagelser paa Oceanet. — Slotsgartner T. Rolhe: Om Febergummitræet. — Justitsraad, Inspektør SSlaiilliauer: Om Etnografien og dens Methode. — Kand. Etnil Elbertiny: Jødernes Udbredelse og Talrighed. — Overkrigskommissær C. L. Madden: Nye Undersøgelser om Lovene for den internationale Trafik. — Prof. Valdemar Schmidt: Forevisning og Forklaring af en Del Sager, der skrive sig fra Nordboernes Tid i Grønland. — Docent Brynjlilfsxon: Om den formentlige, keltiske Opdagelse af Amerika. — Arkivassistent Fr. Krarup: Om Zeniernes Rejse til Norden.

Det vil heraf ses, at der har været en ikke ringe Afvexling i Foredragene. Om Danmark og dets fjæruere Landsdele har der saaledes været holdt 13 Foredrag, hvoraf 6om det danske Hovedland, 3 om Island og 4om Grønland. Om det øvrige Evropa har der været holdt '], om Asien 3, om Afrika 2, om Amerika 3 og om Avstralien l Foredrag. Af Foredrag, der omhandle geografiske Forhold i det hele, har der været holdt 5, og om Spørgsinaal, , der vedrøre den geografiske Videnskabs Historie, 3 Foredrag.

Som man vil vide, har der i Reglen været holdt to Foredrag ved hvert Møde, og Grundene dertil ere flere. Da mange af Medlemmerne have en ikke kort Vej til det Sted, hvor Selskabet holder sine Møder, kunne de med Rette kræve et rigeligt Vederlag for den Tid, som de ofre for at komme til Stede, og ét Foredrag vil i mange Tilfælde ikke være nok. Mangt et Foredrag er heller ikke af en saadan Natur, at det, hvor værdifuldt det end i sig selv er, kan interessere alle, og der arbejdes derfor stadig paa, at to Foredrag af en helt forskjellig Natur stilles sammen paa én Aften. Endelig har der meldt sig saa mange Foredragsholdere, at det er nødvendigt at give flere Foredrag paa én Aften, forudsat at man ikke vil tilbageholde Foredrag, der have megen Interesse for Selskabet, og som vise, at der her i Landet er mange, som kunne yde vigtige Bidrag i geografisk Henseende. At der imellem Foredragene findes adskillige, der ikke kunne gjøre Krav paa at have videnskabelig Betydning, finder sit Forsvar allerede i Selskabets Love, og det er desuden saa meget mere naturligt, som vore Møder overværes af mange Damer. Men paa den anden Side have mange af Foredragene haft en saa stor videnskabelig Betydning, at man vist med Glæde vilde have modtaget dem i hvilket som helst geografisk Se]skab i Verden.

Ligesom det i de forløbne Aar paa Grund af de indvundne Erfaringer har været muligt at gjøre Møderne mere og mere hensigtssvarende, baade i den ene og den anden Retning, saaledes vil det forhaabentlig ogsaa gaa i Fremtiden. Dertil er der saa meget mere Udsigt, som vi allerede for næste Aars Vedkommende have faaet Løfte om en Mængde Foredrag.