Fra Lagos ved Guineakysten,

Da det er en Menneskealder siden, at vi Danskere have ophørt at staa i nærmere Forbindelse med Guineakysten, i det vi jo 1848 solgte vore Kolonier paa denne Kyst til Engelskmændene, vil det mulig interessere Dem og Deres Læsere at høre lidt herfra. Under Navnet Guinea forstaar man i Evropa den Kyststrækning, der paa Afrikas Vestkyst naar fra 10° 18' n. Br. (Kap Verga) indtil 4° 28' n. Br. (Mundingen af Kongefloden), og denne Strækning har i alt en Længde af 450 Mile, d. v. s. er ligesaa lang som fra Nordkap til Neapel. Her paa Kysten kjende vi imidlertid ikke nogen saadan Fællesbetegnelse, i det Landet er delt imellem en Mængde Smaafyrster eller tilhører evropæiske Magter. Selv Navnet Guinea er ogsaa ukjendt her og skriver sig fra de portugisiske Opdagere, i det de, rimeligvis ved en Misforstaaelse efter den forhen store og inde ved Nigeren liggende Handelsstad Djinnie (Jinnie) gav hele Kysten dette Navn. Paa lignende Maade ere de Navne opkomne, som man har givet de forskjellige Dele af Kysten, i det man har opkaldt dem efter en eller anden vigtig Vare, saaledes Peberkysten, Elfenbenskysten, Guldkysten og Slavekysten.

for Efterstræbelse. Han bliver nu i Lagos en kort Tid, men finder saa til sin Forbavselse, at lian maa arbejde meget mere ond før, og at ban kim bar det balvt saa godt som bos sin Herre: endelig kommer ban til den Slutning, at det dog er bedre at lobe bjeni igjen og at blive tagen til Naade imod at faa en ordentlig Dragt Prygl. Han drager da tilbage, men glemmer tillige ikke at medtage saa meget som muligt, og uden Hensyn til, om ban f'aar det paa en ærlig Maade eller ikke. Han linder heller ikke, at der er noget galt i dette sidste; thi bos de sorte er Moralen slap, og det gjældcr som Kegel, at enhver Forbrydelse er tilladt, naar man kun slipper godt fra den. Byen Lagos er for Kosten en af de interessanteste paa Vestkysten af Afrika; thi man vil ikke mange Steder træffe en saa broget Blanding af alle Slags Folkefærd som her. Iblandt de 70^—80 hvide, som bo i Lagos, er der Engelskmænd, Franskmænd, Tyskere, Portugisere, Italienere, Spaniere og én Dansker, nemlig min Ringhed. En stor Mængde evropæiske Sprog summe altsaa én om .Ørerne, og desuden adskillige Negersprog, naar man paa en Torvedag gaar ben ad ..Marinaen", vor Bys Hovedgade, paa hvilken de hvide bo. Klædedragten er ogsaa vidt forskjellig. Den fornemste Klasse Mennesker dannes af Evropæerne, der visselig altid klæde sig net og propert, men højst tarveligt, saa at en fin Hat og Frakke kun bruges ved højtidelige Lejligheder. Dette vækker imidlertid Forargelse bos den anden Klasse, de velhavende sorte, der ikke nogen Sinde møde paa Gaden uden at være klædte paa Moden; Ladyen lader sig gjærne kjøre i en Slags Kuliestol, og hun er da klædt i en prangende Silkekjole; Gentlemanen møder altid med høj Cylinderhat, sort Frakke, hvide, stive Flipper, glacerede Handsker og lakerede Sko. De kan vel tænke Dem, at det er latterligt at se de grimme Negerinder og Negre saaledes udstafFerede, og man kan tillige mangen Grang ikke undlade at udbryde: ..Hvor det dog er modbydeligt at se disse Mennesker udmajede som Abekatte." Det gjør ogsaa et eget Indtryk, naar man, hvad der ikke sjælden hænder, ser en saaclan lapset Neger i al sin Stads pludselig kaste sig næsegrus paa Jorden; han møder nemlig en Mand, der med nøgne Ben og nøgen Overkrop og kun med en Slags Tunika om sig gravitetisk vandrer hen ad Gaden, i det han er ledsaget af et syngende og skrigende Følge. Det er en af de fremmede Konger eller Fyrster fra det indre, som er kommen hertil, og alle vide. at han uden for Lagos bar Magten over Liv og Død. og at han med et Ord kan stoppe, om ikke den hele, saa dog en stor Del af Handelen her.

Mærkeligt nok er det, at man i Lagos, hvor saa mange og saa forskjellige Trosbekendelser ere samlede, slet ikke mærker noget til Eeligionshad. Katolikker, Protestanter. Muhamedanere og Hedninger leve, i al Fald tilsyneladende, i den bedste Forstaaelse med hverandre, og i det hele hører man ikke videre Tale om Religionen; dette kommer vistnok af, at de kristelige Missionærer, hvoriblandt findes et Par kvindelige (de eneste hvide Damer her paa Pladsen), ikke have nogen synderlig Indflydelse. Lagos er en Handelsplads og kun Handelsplads ; hvem der kommer her, sætter Livet som Indsats og har som Følge deraf kun den Tanke at tjene saa meget som muligt paa denne Indsats. Det er nu visselig farligt at leve her; men jeg tror rigtignok, at man hjemme har altfor overdrevne Forestillinger om Faren i Lagos saa vel som ved Vestkysten af Afrika i det hele. Udtrykket „Evropæernes Kirkegaard" for Kysten her er sikkerlig overdrevent. Man kan selv gjøre overordentlig meget for at bevare sin Sundhed, og der kræves altid den største Varsomhed for at komme vel fra Feberen; selve Feberen undgaar imidlertid ingen, han være, som han være vil. Den store Hovedsag og langt bedre end Kinin og andre Lægemidler er den at passe paa sin Søvn, saa at man hver Nat sover 6—76^—7 Timer. Man kunde maaske tro, at dette maa være meget let at overholde; men det er dog ikke saa. Det egentlige Omgangsliv begynder nemlig først efter Solnedgang, d.v. s. efter at den glødende Hede om Dagen er forbi. Under disse Omstændigheder kan man ogsaa indse, at Fristelsen til at gjøre Nat til Dag undertiden kan være stor nok; men ve den, der gjør dette, han vil i Regelen snart komme til at mærke Følgerne, især hvis han udsætter sig for Natteduggen, den værste Gift, som findes her. Men selv om man er nok saa varsom, og selv om man passer nok saa meget paa med Hensyn til Nattesøvn, Mad og Drikke, vil dog vistnok aldrig nogen Evropæer ret føle sig hjemme paa Vestkysten af Afrika. Naturen sætter selv sine Grænser derfor, og 3—43^—4 Aar er den Tid, der regnes som den længste for et Ophold hernede. Efter denne Tids Forløb maa selv den stærkeste Mand hjem til Evropa for at hente friske Kræfter; de fleste blive da ogsaa hjemme for at nyde Frugterne af, hvad de have fortjent, og næsten enhver, der kan blive hjemme, kommer ikke atter hertil.

Som Forholdene i de senere Tider have udviklet sig, har Livet her, hvor interessant og lærerigt det end er, dog sine store Skyggesider, og en af de værste er den saakaldte dannede, sortes uendelige Overmod og Indbildskhed. Hvem er nu Skylden heri? Ingen andre end Missionærerne, der i den Grad have kjælet for og ødelagt de sorte, at der næsten ikke er noget Udkomme med dem. Og selve den engelske Regering har ved sine Kolonialloye bragt det saa vidt, at enhver bortløben Slave,

der ønsker at skade en hvid eller at hævne sig paa ham, kan anklage den hvide for enhver som helst Forbrydelse og kan faa ham dømt derfor. Det gjælder i saa Fald nemlig kun at finde Frænder eller Venner, der ere villige til at aflægge Ed paa, liv; d den sorte ønsker, og det kan meget let ske. I denne Tid have vi haft et saadant. ret interessant Tilfælde. En velhavende Portugiser blev en Morgen fun den myrdet i sit Hus og lemlæstet paa den skrækkeligste Maadc, imedens alt, hvad der fandtes af Penge og Værdisager, var ført bort. Et berygtet Subjekt, der er Spiller og liere Gange har været straffet, blev kort Tid efter i et anonymt Brev til Øvrigheden angivet som Morderen, og man fandt ogsaa, da man eftersøgte hans Bolig, de fleste af de røvede Sager, hvoraf nogle plettede med Blod. Efter at være bleven ført i Fængsel tilstod han Forbrydelsen, men denne Tilstaaelse har i Følge den engelske Lov ingen bindende Retsgyldighed. Der nedsattes en Jury, men Forbryderen forkastede den, og det gik ligesaa med en ny Jury. Endelig nedsattes en tredje Jury, i hvilken han havde et Par Venner, og hvad var Følgen? Han blev frikjendt, fordi engelsk Lov kræver Enstemmighed, før et Menneske kan dømmes for Drab. Med andre Ord — for de hvide er her en lovløs Tilstand, og de enkelte gamle Kjøbmænd, der have været her, før Lagos i Aaret 186 l blev engelsk Koloni, ønske stadig den gamle Tid tilbage, da man altid kunde faa Eet, selv om det engang imellem kostede et eller to Fade Kom til Negerkongen. En Lov kan undertiden være altfor teoretisk rigtig til at passe i Praxis.

En stor Glæde har man her, og det er Naturens Skjønhed. Naar man i don tørre A årstid, der falder imellem November og Juni, kommer sejlende herind til Lagos, kan man ikke andet end Letages af det prægtige Syn. Floden med sit livlige Køre, hvor Kanoer i hundredevis krydse imellem hverandre, Bredderne med deres tætte Væv af Buske, som prange i alle mulige Farver, og som med deres utallige Luftrødder danne et nigjcnnemtrængeligt Vildnis, samt hungere inde, paa den fastere Jord, Lunde af Palmer i en Mængde forskjellige Arter, — alt dette afgiver et Syn, der er vidunderligt, især for den, som aldrig før har set en tropisk Egn. Til Trods for den uendelige Forskjel vil, det er jeg sikker paa, enhver Dansker, som første Gang kommer herned, altid mindes om Synet, vi have fra Strandvejen og ud mod Øresundet. Faktorierne, der ligge langs Floden, blive da til vore Villaer, Kanoerne med deres brogede Sejl til vore Fiskerbaadc, og Palmelundene til vore Bøgeskove. Kommer man nærmere til Bredden, forsvinder vistnok Illusionen, og Modsætningen vil derved træde saa meget stærkere frem; men hver Gang jeg kommer fra en Rejse oppe i Landet, faar jeg altid det samme Indtryk, og flere danske Skibskaptajner, med hvem jeg har talt derom, have sagt mig det samme.

Hermed vil jeg slutte for denne Gang; i mit n<æste Brev skal jeg meddele Dem de lagttagelser, jeg har haft Lejlighed til at gjøre paa mine gjcntagne Smaarejser i det indre, og hvor jeg har stiftet Bekjendtskab med en hel Del Negre, der endnu ikke ere blevne paavirkcde af p]vrop<^reerne.