Statistiske Meddelelser. 111. Efter den i December 1876 foretagne franske Follvetælling, hvis Hovedresultater for et Par Maaneder siden offenliggjordes, har Frankrig — Algerien og Kolonierne fraregnede —' et Indbyggertal af næsten 37 Millioner (den officielle Opgivelse er 36,905,788), hvilket er 800,000 flere end ved den foregaaende Tælling 1872. Men da denne paa Grund af Krigsulykkerne 1870—71 og det derefter følgende Oprør i Paris, samt andre sammenstødende Omstændigheder giver et i flere Henseender forvirret Billede af Forholdene, bør man hellere gaa tilbage til Folketællingen 1866 for at faa et virkeligt Sammenligningsled, og man vil da iagttage, at Tilvæxten i de 10 Aar — naar de afstaaede Landskaber Elsass og det nordøstlige Lothringen holdes uden for Regningen — kun er 430,000 Mennesker eller knap 1,19 pCt., medens vort eget Fædreland næsten har samme Tilvæxt hvert Aar (l,i pCt.). Gaar man ind paa nøjere Undersøgelser, vil man finde, at der kun er Stigning i Folkemængden i 39 Departementer, men Aftagen i 45; Grænselandskaberne maa nemlig holdes ude af Betragtning.

Tilvæxten og Afgangen er i de allerfleste Departementer
kua l—2 pCt. (i flere endog rent forsvindende); kun iG Departementer
er der en Stigning af 4—64—6 pCt. og i 4 andre
af 8—12, imedens der ligeledes i 6 er en Aftagen med 4—
4'/i og i5 med 5—G5—G pCt.
End videre vil den Mærkelighed vise sig, at der saa
vel i Tilvæxten som i Afgangen er en vis Regelrethed,
d. v. s. at den er nogenlunde ens i de enkelte geografiske
Grupper eller Bælter, i hvilke Departementerne
naturlig kunne samles, samt at disse Grupper igjen paa det
nærmeste falde sammen med Frankrigs gamle historiske
Landskaber. Man vil saaledes i Midt-Frankrig, d. v. s.
det gamle Orieannais og de sønden derfor liggende Egne,
lige ned til Corréze i Limousin og Cantal i Auvergne, finde
enten Tilbagegang eller kun ringe Fremgang: Allier skyder
sig dog ind imellem som en mærkelig Undtagelse med en
Tilvæxt af 8" pCt. Strækningen Nord for denne Gruppe,
lige fra Cotes du Nord til Somme, d. v. s. det gamle Normandie
med det tilgrænsende Maine og Anjou, samt en Del
af Bretagne, viser afgjort Tilbagegang (i 5 Departementer
endog med 4—6 pCt.); ikkun Nedre Seine afviger fra Regel.en,
vel nærmest ved de to store Stæder, Rouens og La
Havres Indflydelse. I det vestlige Frankrig, d. v s. hele
det øvrige Bretagne og Poitou (Vendée), er der en svag
Fremgang, imedens det sydvestlige, afskaaret ved en Linje
fra Arriége ved Pyrenæerne gjennem Øvre-Garonne (hvori
Toulouse ligg-er) og op til Nedre Charente, altsaa det gamle
Gaseogne og de nærmeste Landskaber, viser en Aftagen af
1—4 pCt. Der er dog her ligesom ved de to første Grupper
en enkelt Undtagelse, nemlig Gironde med Bordeaux
(Tilvæxt 5 pCt.). Landet vest for Lion-Bugten, den sydligere
Del af Languedoc, har en Stigning af 3-—4 pCt., men
hele det sydøstlige Frankrig fra Gård op til Jura, altsaa
Provence, Dauphiné, Savoien og det nordlige Languedoc,
er aftaget i Folkemængde, de nordligere Egne med 1—2, de
sydligere med 4 pCt. Kun Rhonemundingerne maa fraregnes,
hvilket maa tilskrives Staden Marseille; men Stigningen er
dog kun l'/2 pCt. Tilbage staar det nordøstlige Frankrig
(Bourgogne, Franche Comté, Lothringen o. fl.); men med
Undtagelse af Departementet Marne i Champagne (med Reims)
finder man ingen Fremgang, før man kommer op til den
nordligste Spidse, Nord og Pas de Calais, der have en Tilvæxt
af henholdsvis 9 og 6 pCt. Endelig viser der sig
Stigning i den vestlige Del af Isle de France, Seine og
Seine-Oise med 12 og 5 p Ct., men derimod Tilbagegang i
den østlige, og ligeledes Stigning i det, gamle Lyonnais med
de to store Fabrikbyer Lyon og St. Etienne (i den førstes
Departement, Rhone, dog kun 4, men i den sidstes, Loire,
endog 10 pCt.l.

Allerede af denne Fremstilling bliver det klart, hvor stærk en Indflydelse de store Stæder øve paa deres Departementers Folkemængde, og hvor mægtig deres Tiltrækningskraft er. Dette fremgaar endnu tydeligere, naar man ser, at i Tidsrummet 1866—72 havde de 42 største Byer i Frankrig (med 30,000 Indb. og derover) en samlet Tilvæxt af 136,000 Mennesker, skjønt Landet som Helhed viste en Tilbagegang i Folkemængden med 370,000: en halv Million Mennesker var altsaa flyttet ind i Stæderne fra Landet eller Smaabyerne. I de sidste 4 Aar (1872—76) falder mere end tre Ottendedele af hele Tilvæxten (nemlig 313,000) paa de 43 store Byer, og i Tidsrummet 1861—66 kom næsten Halvdelen paa deres Part. 1866 havde Frankrig 45 saadanne Byer med i alt næsten 5 Mill. Indb., og skjønt det ved Fredslutningen 1871 tabte tre af dem (Metz, Mühlhausen og Strassburg) med næsten 200,000 Indb. tilsammen, var Formindskelsen i den samlede Folkemængde for slige Byer ved Tællingen 1872 dog kun 60,000, og 1876 var Tallet steget til 5,273,000. Med andre Ord, Forholdet imellem deres og hele Landets Folkemængde var 1866 kun 13,i pCt., men steg 1872 til 13,« og 1876 til 14,3. Af de ovennævnte 5!/4 Mill, boede oven i Kjøbet S/s, altsaa næsten to Tredjedele og omtrent en Tiendedel af Frankrigs Folk, i Paris og de otte Stæder, der have over 100,000 Indb. Tager man de 28 største Byer (med over 45,000 Indb.), vil man finde, at de 1866 havde en Folkemængde af 4,215,000 og 1876 af 4,667,000; de voxede altsaa i ti Aar med henved 11 pCt., medens Frankrig som Helhed kun havde en Tilvæxt med- en Tiendedel deraf.