En tysk Skolegeografis Fremstilling af Danmark. Man taler saa tit om Tyskernes overordentlige Grundighed; men det er ikke vanskeligt at paavise, at den mangen Gang er ringe nok. Alex. v. Humboldt klager over*), at hans Landsmænd ved deres litterære Arbejder „lade Stilladset blive staacnde og derved borttage Synet fra selve Bygningen", netop det modsatte af „hvad Franskmændene gjøre", og han fremhæver det humoristiske Udtryk af Goethe: „Tyskerne have den Evne at gjøre Videnskaberne utilgængelige". Paa Grund af denne Fremstillingsmaade er det, som man véd. saa tungt at gjennempløje de fleste tyske videnskabelige Skrifter; men — de faa netop derved mangen Gang et vist Præg af Grundiglied.

Som et Vidnesbyrd baade for en tilsyneladende Lærdom og fur en virkelig Mangel paa Grundighed kan man fremføre, hvad der staar om Danmark i K. v. Seydlitz'a Skolegeografi, dut 1878 ur udkommen i 17de „væsentlig forbedrede og forøgede Bearbejdelse**)", l denne, over hele Tyskland stærkt udbredte Bog. der tæller ;>G3 Sider., ofres kun 2 Sider paa Danmark, og dette er ikke andet end, hvad man kan vente fra et tysk Standpunkt. Hvad man fremdeles maa vente i en tysk Skolegeografi er en hel Del værdiløse, løsrevne Detailler, der ikke kunne huskes af Skoledrenge, og dette viser sig ogsaa i den omtalte Bog. Hvad man derimod maa studse over at træffe i den, er den Mængde faktiske Fejl, der findes paa disse to Sider, og i denne Anledning meddele vi eii Liste over dem.

Ved Kjøbenhaon siges saaledes, at Thorvaldsens Alexandertog pryder Indgangshallen til Kristiansborg (Forværelset til Riddersalen burde det være, forudsat at tyske Skoledrenge absolut skulle kjende en saadan Detail); det oldnordiske Museum henlægges til en Fløj af Kristiansborg, og Staden siges at være „stærkt befæstet" (!). For Resten fortælles der, at Byen er inddelt i „Altstadt" og „Neustadt" eller „Friedriehsstadt", ikke at glemme de latterlige Oplysninger, at Kristusstøtten i Frue Kirke er af hvidt Marmor og 9 Fod høj, og at Apostlene staa ved de 12 Søjler, der bære Kirkens Skib. Om Rosenborg har Forf. derimod ikke noget, og han nævner ikke engang Byen Roskilde med dens Kirke og Kongegrave.

Møens Klint siges at være 200 Fod høj (200 Alm), og Falster kaldes Danmarks Frugthave (Fyen). Om Øen Bornholm siges kun, at den har „utilgængelige Granitkyster" (Hasle, Allinge, Svaneke; og N exe have dog Havne, ikke at tale om Rønne, der har en af de bedste Nødhavne i hele Østersøen); den danske Hær opgives til 49,000 Mand (des værre ikke nær saa mange). — Om Færøerne siges, at de frembringe Heste ug Edderdun (en Forvexling med Island; paa Færøerne fandtes 1870 kun 800 Heste, og Udførselen af Fjer udgjorde 187 j kun 150 Centner***¹, og fremdeles, at der paa disse Øer er Sælhundefangst (Hvalfangst menes der, nemlig af Grindehvalen; Sælhundene ere saa godt som udryddede paa Færøerne j). — Ved Island siges, at der er 29 virksomme Vulkaner (dette Tal kan ikke opgives med Sikkerhed); den vigtigste Vulkan i Nord kalder Forf. Krabla (Lejrhiiukr skal det være; allerede for en Menneskealder siden li ar en Tysker udtalt dette tydelig nok ft) Fremdeles siges Vejrlaget at være bleven raaere og strærigere, siden man har ødelagt Skovene paa Island (Bortryddelsen af de islandske Skove har selvfølgelig ikke kunnet virke noget i saa Henseende; dertil vare Skovene for smaa i Forhold til Øens Udstrækning). End videre fortælles, at Nordkysterne ere stærkest beboede (Nordlandet havde 20,500, Sydlandet 25,200 Indbyggere i Aaret 1872; selve Nordkysterne ere næsten übeboede, og Indbyggerne bo i de store Fioddale); endelior opgives Reykjavik som Thorvaldsens Fødested(l). — Om Grønland fortælles, at de nylig fundne Lejer af Grafit, Sølv, Kobber. Bly og Tinmalm erc b levn e af Vigtighed (vi her i Danmark vide dog ikke noget om, at man bryder alle disse Mineralier; for Sølvets Vedkommende er det endog tvivlsomt,

---

*) Kosmo». I Bd

**) ürüszcre Aussähe

***) J. 1^J. Trap: Statistisk tupugraiisk Beskrivelse af Kongeriget Danmark: 2iloii Udsave.

+) H. E. Hust: Nord. Tidsskrift for Fiskeri: 2den Aarer. (S. 354).

++) Sartorius v. AValtershausen : l'hysisch gnographische Skizze von Island (1847).

om de faa Lod af dette Metal, som ere fundne i gamle Hustomter i Julianehaabs Distrikt, oprindelig skrive sig fra dette Land eller om de mulig ere indførte af de gamle Nordboer*).

At Bogen giver et aldeles falsk og fordrejet Billede af Sønderjyllands historiske Forhold, og at den nok taler om Pragerireden, men ikke om dens Paragraf fem, kan ikke undre nogen af os; thi dette hører jo med til Tendensen i Tyskland. Vi springe for Resten over, hvad Bogen forbigaar og hvad den burde have medtaget, ligesom ogsaa, hvad der i det hele kan være at indvende imod Fremstillingen, set fra Skolens Standpunkt. At den ellers ogsaa paa mange andre Steder vrimler af Fejl. ville vi kun nævne. — Grundig er Seydlitz's vidt udbredte Skolegeograh ikke, og god er den heller ikke. Ed. E.

Ny Vandring paa Indlandsisen. Det er en Selvfølge, at alle, der følge med Undersøgelserne i Grønland, have været spændte paa at faa at vide, om det mulig i Aar skulde stille sig saa heldigt, at der kunde blive foretaget en længere Tur i det indre af Landet Den mindre Meddelelse om Nordennkioldts Vandring paa Indlandsisen, som stod i Extraheftet at' nærv. Tidskrift (S. 20), var nærmest skreven for at sætte Læserne lidt ind i de Vanskeligheder, som ere forbundne med en saadan Tur, og den var tillige affattet med det Haab, at det i Aar maatte lykkes vore Landsmænd at trænge ind paa Isen. Det er derfor højst glædeligt, at det denne Gang virkelig er lykkedes at foretage en længere Vandring paa denne Is.

Af en Beretning, dateret Fiskenæsset den 9de August og indsendt til den grønlandske Komité, ses det, at Løjtnant /. A. D. Jensen tilligemed hans Ledsagere, Kand. polyt. A. Kornerup og Arkitekt Groth have foretaget en længere Vandring paa Indlandsisen og derved ere naaede meget videre frem end Nordenskiöld 1870, der kom 71/?7¹/? Mil ind paa den. Expeditionen havde det Hverv dels at undersøge og opmaale Strækningen mellem Godthaab og Frederikshaab og dels at foretage en Rekognoscering af den ydre Rand af Indlandsisen. Trods de ugunstige Vejrforhold have Expeditionens Medlemmer over al Forventning løst den sidstnævnte Del af deres Opgave godt, og de have skaffet Lys over Spørgsmaal, der ere blevne uafgjorte ved de tidligere Forsøg. Expeditionen gik først fra Frederikshaab til en saakaldet Nunatak (en Bjærgtop, der rager frem af Isen), der rimeligvis er den samme, sem naaedes af Kjøbmand Dalager, da han 1751 vandrede to Mil ind paa Isen Fra denne Bjærgtop saa Dalager langt mod Øst nogle andre Bjærgtoppe, som han, skjønt fejlagtig, mente at være Fjæ!dc ved den østlige Kyst af Grønland. Efter at have undersøgt Bjærgtoppen, hvorpaa Dalager havde været, gik Expeditionen atter tilbage til Isranden, og den søgte nu at komme til de nævnte Fjælde. Som man vil se, er dette lykkedes Expeditionen, og det har vist sig-, at Fjældene ligge omtrent 10 Mil fra Isens Yderkant. For at naa dette Maal har Expeditionen gjenneingaaet meget store Møjsommelighedcr, i det ikke alene Vejen var meget brydsom, men ogsaa Vejret højst ugunstigt. Paa de første Par Mil var der nogle Grønlændere, som fulgte med, men kun én af dem vedblev at holde ud til Enden. Bagagen førtes paa tre smaa Slæder, som de rejsende selv maatte trække. Den 14de Juli begyndte Isvandringen, og efter to Dages Forløb tiltog den løse Sne paa Overfladen saa meget, at mau idelig sank ned i skjulte Revner, hvorfor Deltagerne maatto sikre sig ved Tove, der forbandt den ene med den andon. Isens Overflade var bølgeformel og ujevn, og man traf idelig paa Kløfter med dybe Afgrunde, Elve o. s. v. Paa Grund heraf maatte mau gjøre store Omveje, og dertil kom desuden Taage samt d. 23de Juli en Snestorm. Efter ti Dage naaedes de omtalte Fjælde, men her kom en ny Taalmodighedsprøve. Hensigten var at gaa op paa de nævnte Fjælde for at se videre ind over Landet; men en stærk Storm med Snefald hindrede dette. I sex Dage opholdt de rejsende sig ved Foden af Fjældene uden at kunne komme derop, Provianten begyndte at tage af, Vandet strømmede ind i det tynde Tælt, og Sneblindhed begyndte trods Snebrillerne at antage et betænkeligt Præg. Paa den sjette Dag blev det bestemt, at man den paafølgende Dag skulde drage tilbage uden at komme op paa Fjældene; men heldigvis klarede det op næste Morgen, og man steg derfor op paa Fjældene. Højden af disse sidste er omtr. 5,000 Fod, og Landet inden for dem viste sig i adskillige Miles Afstand og saa langt man kunde øjne at være en stigende Isslette uden noget som helst isfrit Laud. Da Expeditionen havde naaet sit Maal, drog den tilbage til Lejrpladsen ved Isranden, og den kom dertil den ste Avgust efter 23 Dages Ophold paa Indlandsisen. — Den 23de Septbr. naaede endelig Expeditionen i god Behold her til Kjøbenhavn.

Som man véd, har der tit været fortalt om, at der i det indre af Grønland skulde findes store, isfri Terræner med grønne Dale og Rensdyr; men ingen har kunnet sige noget sikkert derom. Det er derfor af den største Interesse, at den af Løjtnant Jensen ledede Expedition har paavist, at noget saadant ikke finder Sted langt ind i Landet, i det mindste paa Frederikshaabs Bredde. Naar man sammenlægger Vejen, som Expeditionen tilbagelagde ind ad, med den Strækning, som den oversaa fra det inderste Punkt, bliver det vel i alt 15_—10 Mil eller */•' ftf Grønlands Bredde inden for Frederikshaab, og her viste sig kun Indlandsis med nogle Nunatakker og intet andet. Theorien om, at der skulde være grønne Dale o. s. v. i det indre af Grønland er derfor stærkt rystet, og dette Udslagmaa regnes foratvære meget værdifuldt. Det Mod og den Udholdenhed, som alle Expcditionens Medlemmer have vist under den 23 Dage lange og farefulde Vandring paa Indlandsisen fortjener den største Ros, og det kan nu haabcs, at man, støttet paa de vundne Erfaringer, inden ikke mange Aar vil kunne komme tværs over hele Grønland og med Sikkerhed faa oplyst, hvorledes Forholdene ere derinde. Gjentagne Gange er det her i Tidskriftet bleven hævdet, at Danmark i geografisk Henseende har den Pligt at undersøge de udstrakte Bilande mod Nord, der høre under den danske Krone, og enhver maa indrømme, at det er en Skam, naar vi overlade til Udlændinge at undersøge vort eget Hus. Det er nu vistnok højst urimeligt at tro, at man ved Undersøgelser af Grønland kan vente at taa et praktisk Udbytte eller at vinde „Guld og grønne Skove"; Formaalet for saadanne Undersøgelser maa først og fremmest være et rent videnskabeligt, men allerede dette er jo i vore Dage noget meget stort. Jensen og hans Ledsagere have ligesom Nordenskiöld vist, at man endog med ringe Midler kan trænge langt ind i Grønland, og den Tid nærmer sig rimeligvis nu, da man vil sætte større Kraft paa Undersøgelser i det ukjendte indre at det udstrakte Land.

Korhaabentlig vil der engang i Vinter baade i Selskabet og i Tidskriftet blive givet nøjere Oplysninger om den af Jensen ledede Expedition. Foreløbig ere Medlemmerne sysselsatte med at udregne Stedbestemmelser, undersøge de fundne Mineralier o. s. v. — Ogsaa fra Assistent K. J. V. fjteatstriij), der er gaaet til Nordgrønland, hvor han vil blive Vinteren over, er der kommet gode Efterretninger; han er sysselsat med at foretage Undersøgelser i forskjellige Dele af Nordgrønland. Ed. E.

---

*) Hink: Grönland. 11. Himl (S l'J!»i, o>r Ji.uiUh iirrrnl:ii>il (S. s:i).

l