Febergummitræet,

Imod hvilke af Jordens Egne man end vender Blikket, det være sig til videnskabelig Granskning eller med det almindeligere' Formaal at skaffe sig en. samlet Oversigt over Omverdenen, vil man snart nødes til at indrømme, at Plantevæxten er en af de væsentligste Faktorer til at bestemme de enkelte Egnes Udseende og Særkj endelighed. Dette er dog. ikke alene en Følge af det umiddelbare Indtryk, som man modtager af Planteverdenen, men hidrører tillige fra, at dennes Tilstedeværelse, dens særegne Optræden eller — hvad jo ogsaa forekommer — Savnet af den øver stor Indflydelse paa de paagjældende Jordstrøgs Vejrforhold, i Reglen staar i nøje Vexelvirkning med Jordbundens Beskaffenhed og til en vis Grad betinger Landets An vendelighed for Menneskeheden. Plantevæxten er altsaa eiuatgetvigtigb geografisk Moment, og af denne Grund kan man vist have Ret til her at henlede Opmærksomheden paa et Træ, som i den forholdsvis korte Aarrække, der er hengaaet, siden dets flersidige Nytte er bleven mere kjendt og dets Dyrkning udbredt ud over dets Fædrelands Grænser, allerede har givet store .Landstrækninger et helt andet Udseende og samtidig en Værdiforøgelse-, som vanskelig kunde tænkes tilvejebragt saa hurtig eller saa grundig ved- noget andet ligesaa overkommeligt Middel.

Eucalyptus globulus gaar i sin Hjemstavn,- Avstralien, almindelig under Navnet „det blaa Gummitræ" til Adskillelse fra de ikke faa andre Arter af samme Slægt, der for Resten ikke maa forvexles med Gummifigentræet (Ficus elastica) fra samme Verdensdel, af hvilket der udvindes Viskelæder, og som i smaa Exemplarer er en yndet Prydplante i vore Væxthuse og Stuer, men som hører til en hel anden Plantefamilie end Eucalyptus. Feberguwimitræet, eller ogsaa alene Febertrceet, er det Navn, hvorunder deter blevet udbredt som Kulturplante over det store Omraade, det nu indtager, og det skyldes naturligvis den bestemte velgjørende Egenskab, hvorpaa Navnet tyder. En god videnskabelig Beskrivelse af Eucalyptus globulus har Labulardiére allerede givet 179 ai Beretningen om den Rejse, der paa den franske Regerings Foranstaltning foretoges for at finde La Pérouse; men

først langt senere har man begyndt at gjøre den nuværende udstrakte praktiske Brug af dette Træ. Som Mænd, der have Fortjeneste af at have bragt Kundskab om Febergummitræet ud i en videre Kreds og at have fremkaldt dets Dyrkning i stor Stil, kan man især nævne Engelskmanden Sir AV. Macarthur, Franskmanden Prosper Hamel og den virksomme Direktør for den botaniske Have i Melbourne, Slesvigeren Baron Ferd. von Müller.

Eucalyptusslægten hører til Myrternes Familie, der omslutter omtr. 80 Slægter med tilsammen henad 2000 Arter, som til Trods for deres Overensstemmelse i visse, for den botaniske Systematik væsentlige Forhold have et meget afvigende Udseende, bl. a. i Henseende til Størrelsen; vi have saaledes paa den. ene Side Myrtus nummularia paa Ildlandet og Falklandsøerne, der kun bliver faa Tommer høj, og kunne som Modsætning dertil fremdrage Eucalyptus globulus, der hører til Planteverdenens Kæmper. Det er dog ikke just sin Artsrigdom, Myrtefamilien skylder den Anseelse, den nyder, men især den store Mængde nyttige Frembringelser, som den stiller til Menneskenes Raadighed. Og skjønt ingen af dens Arter har sit Hjem hos os, ja end ikke ved Dyrkning vil kunne bringes til i det fri at udholde vore Yintre, ere dog ikke faa af dem enten igj ennem deres Produkter eller ved Exemplarer fra Stuer og Yæxthuse godt kjendte ogsaa her til Lands. Som saadanne kunne vi nævne: den almindelige Myrte (Myrtus communis) fra Sydevropa, med hvis Grene og Blomster mangen Kvinde har været prydet paa sin største Højtidsdag, og som afgiver et ypperligt Yed til mange Brugsgjenstande. Fremdeles Granatæbletræet (Punica Granatum), der er en ikke lidet brugt Prydplante fra Middelhavslandene, og hvis Frugter ere spiselige, ligesom ogsaa dets Bark og Blomster bruges som Lægemiddel; Krydernelliketræet (Caryophyllus aromaticus) fra Molukkerne, der giver de i Handelen velkjendte Nelliker, som ere Træets tørrede Blomsterknopper, og som i Udseende minde om smaa rundhovede Søm; Pimentmyrten (Pimenta aromatica) fra Mellemamerika, hvis umodne Bær bruges tørrede under Navn af „ Allehaande" ; Guavabærtræet (Eugenia floribunda), hvoraf de smaa, kirsebærlignende Frugter bruges til Guava-Bum; Amomis acris fra Yestindien, af hvis Blade og Bær der laves Bayrum o. s. v. Desuden udvindes der medicinske Ænmer, Parfumeolier, Harpixer til teknisk Brug, velsmagende Drikke, Gavntømmer m. m. af mange andre af Myrtefamiliens Arter, hvis Navne og Produkter imidlertid ere mindre kjendte uden for Fagmændenes Kreds; det allerede nævnte turde dog være tilstrækkeligt til at godgjøre, at Febergummitræet er af ædel Byrd.

Det Hjem, som Naturen har anvist Eucalyptus globulus, er Yan Diemens Land og den sydøstlige Del af det avstralske Fastland, og hvor vi ellers træffe det paa Jordkloden, maa vi regne det for at være indført. Plantens Udseende er ret eget, og særlig er det paafaldende, hvor meget det forandrer sig efter de forskjellige Alders- og Udviklingstrin. Allerede de første to Blade, som man ser efter Spiringen, de saakaldte Kimblade, afvige fra de fleste andre Planters; de ere nemlig omvendt hjærteformede og stærkt kløvede. Stængelbladeue for de første Aar sidde parvis over for hinanden og mangle Stilke; de ere fremdeles bredt-lancetformede og ligesom de unge Grene, hvorpaa de sidde, af blaalig Farve. De Stængelblade, der udvikles, naar Planten har naaet 5 til 6 Aars Alder, ere atter meget forskjellige her fra; thi de sidde spredte hver for sig, de ere stilkede og have Form som en Segl eller en lille Krumsabel, samt — hvad der er af særdeles Betydning for Præget af de Skove, af hvilke Eucalyptustræerne udgjøre Hovedmassen — de ere stillede paa Kant. I -Eucalyptusskovene, ligesom i det hele i de avstralske Skove, er der derfor slet ikke den Dunkelhed som i vore Skove. Stammen, der i sin første Ungdom er firkantet og vinget bliver som ældre trind, rank og som oftest grenløs i stor Højde. Som allerede antydet foran, have vi her at gjøre med en af Jordens hurtigst og mest højtvoxende Træarter, og man har maalt Exemplarer af 350 Fods Højde og 100 Fods Stammeomfang nede ved Jorden. I denne Henseende synes Febergummitræet dog at overgaas bl. a. af cia anden Art af samme Slægt, Eucalyptus colossa nemlig, hvoraf Pembertori "Walcott i en Dal i Vest - Avstralien har maalt Exemplarer af 400 Fods Højde, ligesom man ogsaa af den kaliforniske Kæmpefyr (AVellingtonia gigantea) har truffet et Exemplar, der var 450 Fod højt og 116 Fod i Omfang. For at gjøre disse Størrelser anskuelige kan man mindes, at Rundetaarn har en Højde af 115 Fod, og at Egen og Bøgen hos os sjælden blive over 100 Fod og Skovfyrren 100^—120 Fod høje, imedens kun Rødgrannen kan naa indtil 180 Fod.

Febergummitræets Bark er graalig med stadig afskallende ydre Lag, og der opstaar herved store lyse Partier paa Stammen, meget lignende de, som vi jævnlig se hos Platanerne. Blomsterne ere kun lidet fremtrædende. De sidde enkeltvis eller faa sammen, ere næsten stilkløse, med et hult, træhaardt Bæger, der i Knoptilstanden lukker over det indre ligesom et Buddikelaag (deraf Slægtsnavnet Eucalyptus: tv, d. v. s. vel, za).V7ica), d. v. s. dækker eller tilhyller), hvorved det hele danner en rund Knop (deraf Artsnavnet: globulus, d. v. s. lille Kugle). Frugten er en Kapsel og indeholder en stor Mængde Frøkorn af 'saa ringe Størrelse og Yægt, at man kan regne, at der

findes over 160,000 spiredygtige Korn i hvert Pund Frø-;
— dette Forhold har naturligvis i væsentlig Grad lettet
Febergummitræets Indførelse til andre Lande.

Iblandt de fortrinlige Egenskaber, der udmærke Febergummitræet, og have fremkaldt Træets store Udbredelse, bør man i første Række nævne: dets Evne, til hurtig og kraftig at modvirke Feberudviklingen i sumpede Egne, der som Følge af Jordbundens Beskaffenhed ellers hjemsøges af denne Plage. Man mener, at denne velgjørende Virkning skyldes dels Træets Uddunstninger, der bekæmpe eller nevtralisere det i Luftkredsen værende Sygclomsæmne, og dels det overordentlige store Forbrug, som Træet gjør af Jordbundens Fugtighed. Igjennem sine Rødder opsuger det en paafaldende Mængde af det overflødige Grundvand, som er Hovedaarsagen til de paagjældende Egnes Usundhed, og det omsætter dette Vand i eri Form, der gjør det uskadeligt eller vel endog heldbringende for Sundheden. Noget for Febergummitræet særegent er dette visselig ikke; thi Opsugning af Vand fra Jordbunden er jo en fælles Følge af alle Landplanters Livsvirksomhed. Af denne Grund er det her til Lands en gammel Praxis at holde side Lavninger i taalelig Stand ved at tilplante dem med Elle- og Piletræer; den velkjendte gulblomstrende, etaarige Solsikke (Helianthus annuus) har længe været særlig paaagtet for sit store Vandforbrng, og den dyrkes derfor i de sumpede Egne i Pendjab i Indien og paa flere Strækninger i det sydlige Rusland; ogsaa i Belgien ide usunde Lavninger i Scheldedalen er det Skik at omgive Boligerne med tætte Plantninger af Solsikker som et prøvet Forebyggelsesmiddel imod Sumpfeberen. Der er imidlertid en stor Forskjel paa Plantearternes Virkekraft i denne Henseende, og Eucalyptus globulus indtager heri et ualmindelig fremragende Standpunkt, hvortil Grunden vistnok bl. a. maa søges i Træets meget stærke Væxt; det er saaledes ikke ualmindeligt at træffe Aarsskud paa 8—128^—12 Fods Længde. Ved Forsøg med afskaarne Grene, der henstilledes i fyldte Vandbeholdene, har man fundet, at de i Løbet af 12 Timer have optaget Vand til mere end tre Gange deres egen Vægt, som i den Tid selv var bleven forøget med 3 pCt., imedens Resten af Vandet var dampet bort igjennem Bladene; lagttagelser af voxende Træer have givet et endnu højere Resultat. Hvor stor eller ringe Vigtighed man nu vil tillægge slige Mængdeopgivelser, og hvad enten man mener, at Febergummitræets for Sundheden gavnlige Indflydelse kun skyldes den sidste af de to Virksomhedsformer eller dem begge i Forening, foreligger der uomstødelige Vidnesbyrd om, at Eucalyptus globulus bringer den omtalte store Nytte, overalt hvor de klimatiske o. 1. Forhold i det hele byde de Vilkaar, hvoraf Træets gode Udvikling afhænger. — Af de talrige officielle Meddelelser, som efterhaanden ere bragte til almindelig Kundskab, kan efterstaaende korte Uddrag maaske give nogen Forestilling om Sagens Betydning.

Engelskmændene prøvede første GangFebergummitræet paa Kap for vel en Snes Aar siden og opnaaede ved de deraf gj orte Plantninger iLøbet af tre Aar helt atfjærne de uheldige klimatiske Forhold i Koloniens usunde Del. — Til Algerien indførtes det noget senere efter en stor Maalestok. Et af Vandløb gjennemskaaret Distrikt, fem Mile fra Byen Algier, var i særligt Vanry for sin pestsvangre Luft: i Vaaren 1867 plantede man her omtrent 13,000 Exemplarer af Eucalyptus globulus, og i samme Aars Juli Maaned, Febertidens Begyndelse, havde de allerede naaet 9 Fods Højde, og de friede snart Egnen aldeles fra de ellers dér regelret herskende epidemiske Sygdomstilfælde. I Nabolaget af Konstantine var en større Landstrækning ligesaa ilde hjemsøgt; den var dækket med Morads baade Sommer og Vinter; men ved 14,000 Exemplarer af disse Træer, der sattes i en indbyrdes Afstand af 30 Fod, blev Jordbunden i Løbet af fem Aar bragt i passende Tørhedstilstand, og Indbyggerne nyde efter dette et ypperligt Helbred. Ved Mockta-Jærnminerne, et Stykke ind i Landet fra Bona, plantedes 1868 Febertræet med samme gode Virkning. I det sydøstlige Frankrig, i Departementet Var, ligger en Jærnbanestation under Omgivelser, der oprindelig vare saa usunde, at Tjenestepersonalet maatte afløses hvert Aar. Plantning af 30 —40 Feberguniraitræcr af= hjalp Ondet helt. — Ved Rom ere bl. a. de nærmeste Omgivelser af Camaldulenserklostret meget sumpede, og den saakaldte „Malaria" huserede derfor stærkt hver Sommer. 1870 anlagdes en Eucalyptus Plantage, der trivedes godt, og allerede 1873 hengik hele Aaret uden et eneste Feberanfald blandt Klostrets Beboere. — Paa Cuba er al Slags Sumpfeber næsten ophørt overalt hvor man har plantet disse Træer.

Slige Meddelelser foreligge nu i stor Mængde; men
de her nævnte turde vel regnes for tilstrækkelig oplysende.

og det var Hensigten at sende den til Udstillingen i Paris; men der kunde desværre paa det Tidspunkt ikke opdrives noget Skib, som vilde indlade dette noget uhandelige Stykke Fragtgods, og Planken kom derfor ikke til at opfylde denne Del af sin Bestemmelse. For Besten maa hertil bemærkes, at Ferd. von Müller i sin i Juni 1871 i Melbourne udgivne „Forest culture in its relation to industrial pursuits" udtaler, at meget gamle Eucalyptustræer jævnlig ere daarlige i Stammens midterste Dele, imedens han paa den anden Side oplyser, at Træer, der skulle bruges til Jærnbanesveller o. L, ikke bør fældes, før de have naaet 20 til 25 Aars Alderen. Den vel kjendte tyske rejsende og Romanforfatter Fr. Gerstäcker, der 1849—52 gjennemstrejfede Avstralien, og var den første Evropæer, som besejlede Murrayfloden i en af en Gummitræstamme af ham selv forfærdiget Kano, udtrykker sig temmelig uvillig om Eucalyptus. Han paastaar, at kun enkelte af Eucalyptusarternes Ved spalter godt for Øxen, at det hos dem alle er altfor haardt og saa tungt, at det gaar til Bunds i Vandet ligesom Bly; han klager ogsaa over, at de fleste større Træer, som han undersøgte for deriblandt at udvælge ét til sit Fartøj, vare angrebne af Raaddenskab i Midten, især alle de, som stode paa fugtig Bund. Han nævner imidlertid i denne Sammenhæng ikke udtrykkelig Eucalyptus globulus, og da der af denne Slægt gives mange andre Arter i den af ham gjennemrejste Egn, hvor Arten globulus tilmed ikke har sit Hovedsæde, er der i hvert Fald Mulighed for, at hans Misnøje ikke omfatter vort Feber-Gummitræ, hvilket der fra saa mange Sider ogsaa for Gavntømmerets Vedkommende ydes megen Ros.

Blandt de Æmner, som lade sig uddrage af Febergummitræet, bør nævnes Potaske. I Egne, hvor Samkvemsmidlerne ere for lidt udviklede til, at den egentlige Vedhandel kan trives, er dette, som man véd, et' Produkt, det nok kan lønne sig at tilvirke; det skaffes til Vej e ved Forbrænding af Træet og Behandling af Asken, og hertil kunne i alt Fald de mindre værdifulde Dele af Planten, saa som Kviste og Løv, bruges. Den danske Bøg er meget righoldig paa dette Æmne; men i Amerika, som frembringer og især tidligere har frembragt store Mængder af denne Handelsvare, bruger man hertil især de i saa Henseende noget ringere Ælme- og Ahorntræer, i Sammenligning med hvilke Eucalyptus globulus af lige Mængde Raaæmne giver over dobbelt saa megen Potaske, nemlig 21 pCt. imod 10 pCt, — flygtige stærkt lugtende Olier, kunne udvindes især af de unge Grenspidser og af Bladene, af hvis Stofmasse de efter Ferd. v. Müllers Sigende udgjøre omtr. 2 pCt., og de have allerede faaet en udstrakt Brug i Parfumehandelen,

Foruden at spille en vigtig Rolle ved Forebyggelsen af Sumpfeberens Udvikling giver Eucalyptus globulus os ogsaa ligefrem et Lægemiddel imod flere Sygdomme. Dette indeholdes i Barken og i Bladene og tilberedes til medicinsk Brug i forskjellige Former saa som Tinktur, Sirup, Afkog, Piller, m. v. Under en temmelig udstrakt Brug har det vist sig at være virksomt helbredende særlig ved Malariasygdomme og Koldfebre, ligesom det ogsaa omtales som gavnligt imod Bronchiallidelser og rheumatiske Onder og skal have en gavnlig Indflydelse paa Fordøjelsen. Den nyere lægevidenskabelige.Literatur indeholder mange Meddelelser fra fremragende sydevropæiske Læger, hvori Eucalyptus-Præparater stærkt .anbefales; men den Mening, at man hér havde truffet et Æmne af nøjagtig samme Egenskaber som det, der findes i den navnkundige Kinabark*), er bleven tilbagevist ved Kemikeren Broughton's omhyggelige Analyser. Efter den tyske Læge Herrn. Oeffingers lagttagelser er det imidlertid kun de stilkede, smallere Blade, som bør bruges i Medicinen , og man har heri maaske Forklaringen til, at enkelte mene at have sporet ringere Virkning, .end man ventede af dette Middel, da de muligvis have faaet det uddraget af de stilkløse og bredere Blade fra yngre Planter. Lægen Gimpert i Cannes har nylig indført en ny Fremgangsmaade ved Saarbehandling, i det han i Steden for Charpi eller lignende Sager til Forbinding bruger Eucalyptusblade, der ej alene skulle have vist sig helbredende for Saarene, men ogsaa holde dem fri for enhver Udvikling af übehagelig Lugt. Brugte i Cigaretter tillægges der Febertræets Blade en gavnlig Virkning paa astmatiske Tilstande og andre Former for Svaghed i Aandedrætsredskaberne. Saa vel under den store Udstilling i Paris 1867 som ved Udstillingen i Kensington i London 1874 forefandtes saadanne Cigarer i forskjellige Former.

Fluer, Myg, Moskitoer o. 1. skulle i alle Egne, hvor Febergummitræet er blevet indført, vise paafaldende Utilbøjelighed til at komme i Nærheden deraf. At dette ikke gjælder samtlige Arter af disse Insekter, fremgaar dog deraf, at Eucalyptusskovene i Træets oprindelige Hjemstavn ingenlunde forjage alle slige Dyr. Imidlertid foreligger der fra det franske Senegambien, hvor Eeber

---

*) Kinatræet (Cinchona Condaminea), der ligesom Kaffetræet hører til Krapfamilien, har hjemme i Peru og Columbia og voxer i 5— 7000'Fods Højde over Havfladen. Kinabark som Lægemiddel bragtes 1640 første Gang til Evropa af Grevinde .Cinchon, der førte det med fra Lima. Nu dyrkes Træet ogsaa uden for sin Hjemstavn, saaledes paa Djava.

gummitræet alt en Tidlang har været under Dyrkning og trives ypperlig, en Beretning fra Prosper Hamel, som siden 3865 har iagttaget, at de graadige Græshoppesværme, hvis Millioner Dyr ellers opæde alt grønt, ja end ikke lade Spor tilbage af Naalene paa selv de mest harpixholdige Naaletræer, dog gaa rent af Vejen for Eucalyptus globulus.

At Febergummitræet allerede har faaet en virkelig storartet Udbredelse som Kulturtræ i alle Verdensdele, vil næppe overraske nogen, der kjender dets mange oven* for nævnte ypperlige Egenskaber og flersidige Anvendeliglied. Hertil kommer endnu, at det, selvfølgelig med en vis Begrænsning, kan trives vel under temmelig ulige Varmeforhold. Indførelsen til de uden for dens naturlige Hjem værende Lande er utvivlsomt i Førstningen foregaaet i det Øjemed at tilvejebringe en Forbedring af Sundhedsforholdene i Egne, som særlig trængte dertil; men Plantningerne ere efterhaanden ogsaa udbredte til andre Steder, som fortrinsvis havde Trang til et hurtigvoxende Skovtræ, der baade kunde ventes at ville give et ligefremt materielt Udbytte og at kunne bryde Vinden, yde Skygge o. s. v. I Novemberheftet for 1877 af „Nature" meddeler Arthur Nicols saaledes, at da han for nogle Aar siden i Uruguay undersøgte en dengang otte Aars gammel Plantning af Febergummitræer, fandt han Exemplarerne gjennemsnitlig 40 Fod høje samt mange af dem af 3 Fods Omfang i Brysthøjde, og deres Blade vare

yppige, som han næppe havde truffet dem i Avstralien hos den samme Planteart. Det var et rent Stykke Pampaslette, hvor disse Træer havde kæmpet sig frem til Trods for de „sorte Myrer", der ellers ere saa delæggende for alt Løvværk, og uden at lade sig kue af de frygtelige Storme, der feje hen over disse aabne Landstrøg. Ligesom i Uruguay udbredes det stærkt i den nærliggende argentinske Republik og paa Cuba, og det er baade udplantet i de nordamerikanske Savanner og i flere andre dertil egnede Landstrøg af Amerika.

I Afrika dyrkes Eucalyptus globulus nu i stor Siil i Kaplandet, der synes at være det første Sted i den gamle Verden, hvortil Træet indførtes i bestemt praktisk Øjemed, i Natal med tilgrænsende Lande paa den sydøstlige Side af Afrika, paa Madagaskar og de nærliggende Øer, i Ægypten, i Algerien, for hvis Kolonisation Febergummitræet spiller en særdeles vigtig Rolle, og i Senegambien. I Asien nævnes Palæstina og Indien, dog kun for højtliggende Landstrækningers Vedkommende, i det de tropiske Lavlande i Indien som Følge af deres stærke Varme have haft Uheld med de dér foretagne Forsøg paa Eucalyptusdyrkning. Evropa har forholdsvis længe haft enkelte fritvoxende Exemplarer af det omhandlede Træ, og særlig kan man paa de for deres milde Vejrlag og exotiske Planteverden navnkundige borromeiske Øer i Lago maggiore træffe adskillige i smuk Udvikling og vel sagtens af omtrent tredive Aars Alder. Store Plantninger ere i det sidste Aarti blevne foretagne i Portugal; i Spanien er Træet siden 1864 blevet kraftig udbredt ved Bestyreren af Forsøgshaven i Barcelona; i Italien uddeler Regeringen uden Betaling aarlig mange Exemplarer, bl. a. til Agro romano; end videre dyrkes det i Sydfrankrig, i Østrigs sydlige Landskaber og i Grækenland.

Mange andre Steder rundt paa Jordkloden er der truffet Foranstaltning til Febergummitræets videre Dyrkning, og det har vistnok allerede faaet fast Fod i flere vigtige Landstrækninger foruden de her nævnte, skjønt der ved Udarbejdelsen af den foreliggende Meddelelse ikke har været tilstrækkelig nøjagtige Efterretninger derom tilßaadighed. Endelig er det af Interesse for os at faa afgjort, om den omhandlede Plante tør ventes at Jcunne faet økonomisk Betydning som Kulturtræ i Danmark; men det maa afgjort besvares med „nej". Nord for Alperne synes man ikke at kunne fuit noget praktisk Udbytte af dets Dyrkning.. Vistnok er det ikke saa faa Exemplarer, der efterhaanden kunne paavises især i belgiske og engelske Haver, hvor de forholdsvis uskadte have gjennemgaaet flere Vintre i det fri; endog herhjemme har det lykkedes ved passende Fremgangsmaader at sikre enkelte Planter imod fuldstændig Bortfrysen; men de her voxende Exemplarer ville næsten aldeles mangle de Egenskaber, der give det normalt udviklede Træ dets rette Værd. Derimod vil Eucalyptus globulus herefter stadig hævde en Plads i flere af vore større Væxthuse som en ret heldig voxende Prydplante, og saaledes ogsaa her til Lauds lette Adgangen til Kjendskab af dette virksomme Middel til at forandre vidtstrakte Egnes Vejrlags-Forhold og derved muliggjøre deres Bebyggelse.