Saamaskine hos Kineserne. Det er almindelig kjcndt, at Kinesernes Kultur er meget gammel, og at dette stræbsomme Folk har gjort mange Opfindelser før Kvropæerne. Tusende Aar før vor Tidsregning omtales saaledes en magnetisk Vogn, d. v. s. et Kompas, imedens dette Redskab første Gang nævnes i Kvropa 1190 e. Kr. F. i et politisk satirisk Digt „la Bible" afGuyot af Provins. Bogtrykkerkunsten, Krudtet, Porcelænet og den kunstige i iskeavl have ligeledes længe været kjendte i Kina. Mindre kjendt turde det være, at Kineserne ogsaa ere selvstændige Opfindere al'Saamaskinen, og det fortjener derfor at bemærkes.

I sin Rejse til Peking 1821 fortæller Timkowski, hvorledes han saa Kinesere dyrke Jorden en Snes Mile fra Peking. Den pløjedes først med en almindelig Hakkeplov, som blev trukken af to store Oxer; men derefter brugte man en Plov, der var saa let, at den kunde løftes med én Haand. Den havde tre Jærn af en Alens Længde og ien indbyrdes Afstand af 9 Tommer; disse Jærn vare paa den øvre Del rørformede, saa at de kunde fyldes med Riskorn, som laa ien Frøkasse oven over dem. Under Bevægelsen dannedes der en Rille, og Saafrøet faldt ned i den; Jorden spredtes nu af gaffelformede Jærn, der sad lidt bag Rillejærnene, og endelig var der allerbageist et rundt bjælkestykke, der brugtes som Tromle til at trykke Jorden fast. Ve i denne Behandling i Forening med omhyggelig Gøden og Vanden var en Høst paa 50 Fold meget almindelig.

Efter godhedsfuld Meddelelse af Prof. B. 8. Jørgensen ved Landbohøjskolen blev en Saamaskine allerede 1632 forevist den østrigske Kejser paa Slottet Laxenburg ved Wien; men det var dog først i Slutningen af forrige Hundredaar, at en saadan fik praktisk Anvendelse, og dette skete i England. Til os kom enkelte engelske Saamaskiner allerede tidlig i dette Hundredaar, men først 1840 fik disse Maskiner nogen Udbredelse, og sæ:lig efter 1848, da Mandskabets Indkaldelse til Krigstjeneste tog Saamanden bort fra mangen Gaard. N. A. Wolff.

*) Bulletin de la sociiitt: d'acclimatation. IS