August Petermann +,

j/veralt i Verden, hvor der er Kjærlighed til Geogra
fien, vil man med Sorg have modtaget Underretning om

Dr. Petermanns bratte Død. Ingen Geograf i vore Dage har et saa stort Navn som han, og ingen har udrettet, saa meget for Geografien som han. Det er derfor ogsaa passende, at „Geogr. Tidskr." meddeler nogle Oplysninger om ham og hans Virken. Grundlaget for det efterfølgende er dels forskjellige Biografier, som ere udkomne efter hans Død, og dels et Brev, som godhedsfuldt er os tilsendt fra en af hans Landsmænd, der stod ham nær og kjendte ham nøje.

August Petermann fødtes den 18de April 18:?2
i Bleicherode i Harzen, hvor hans Fader var Aktuar o<y
' o
levede under tarvelige Vilkaar. Allerede som Dreng, da
Petermann i sit 14de Aar sendtes til Gymnasiet i den
nærliggende By Nordhausen for at uddannes til Theolog,
viste han sit store Talent for Kaarttegning. 1839 havde
Prof. Heinrich Berghaus grundet en geografisk Kunstskole
i Potsdam , og derhen sendtes den 17 aarige Petermann,
i det han blev optaget som Søn af Berghaus, der
betalte alt for ham. Skolen blev ikke talrig besøgt, og
i fem Aar talte den kun tre Elever, hvoraf den ene var
Petermann og den anden den dygtige Kartograf Henry
Lange; senere hen fik Skolen flere Elever, og deriblandt
den dygtige Geograf, Dr, Hermann Berghaus, der er en
Brodersøn af Heinrich Berghaus. Den geografiske Kunstskole
var i mange Henseender mønsterværdig, og Eleverne
fik dér Undervisning i Opmaaling, Kartografi, Kobberstik
og Litografi; videnskabelige Opgaver gik Haand i
Haand med Teknikken, og da nu Heinrich Berghaus
netop den Gang var sysselsat med Udgivelsen af sit
„Physikalischer Atlas", var her en ypperlig Lejlighed for
Eleverne til at trænge dybt ind i Geografiens forskjellige
Grene, saa vel det videnskabelige som det tekniske. Omgangen
i Berghaus's Hus var meget behagelig, og mange
udmærkede fremmede kom jævnlig dér, saaledes bl. a.
Alexander v. Humboldt. Det er en Selvfølge, at Petermann
allerede tidlig havde overordentlig Lyst til at foretage
Rejser i fremmede Verdensdele; men den Gang var
det vanskeligere at blive Deltager i en Expedition end i
vore Dage, og han naaede aldrig at komme uden for Europa.

Petermanns Virksomhed ved Berghaus's ..Physikalischer Atlas" gav Anledning til, at han kom over til England. Den skotske Geograf Alexander Keith Johnston fattede nemlig den Tanke at udgive et fysisk Atlas paa

for hele sin Tids geografiske Viden. At Petermanns overordentlige Dygtighed i alle de Sager, som vedrøre Kaarttegning, har øvet en væsentlig Indflydelse paa Tidskriftet og dets Udbredelse, har man kun nødig at nævne; thi mangfoldige af de Kaart, som findes deri, høre til det skjønneste af hvad Kartografien har frembragt. For Resten maa man ikke glemme at sige, at Petermanns Tidskrift efter sit hele Anlæg ikke kan sammenlignes med et sædvanligt Tidskrift, der er indrettet til at „læses" ; det er for største Delen en Material samling, i hvilken de allerfleste Afhandlinger for at forstaas kræve en udviklet Kundskab til de enkelte Æmner. Rigdommen paa lagttagelser, som ere nedlagde deri, er imidlertid overordentlig, og derfor vil dette Tidskrift i lange Tider vedligeholde sin Værdi. — Som et Supplement til „Mittheilungen" kan man opstille Stielers Atlas, der under Petermanns Ledelse har modtaget saa store Forbedringer, at det ikke er overgaaet af noget andet udkommet Atlas. Som et Vidnesbyrd for, hvor skattet det er, kan man nævne, at der af Udgaven for 1871 —75 er blevet afsat ikke færre end 11,000 Exemplarer, og det uagtet hvert Exemplar i Boghandelen koster imellem 50 og GO Kroner, — altsaa i alt 600,000 Kroner for et eneste Oplag af et Kaartværk.

Det følger af sig selv, at Petermann paa mangfoldige Maader har faaet Anerkjendelse for sin omfattende og storartede Virksomhed. Den største Pris satte han selv paa, at det geografiske Selskab i London tildelte ham sin store Guldmedaille, en Ære, der ellers kun bliver rejsende og Opdagere til Del.

Petermann havde mange forskjellige Egenskaber, der gjorde ham det muligt, at skaffe sig en saa fremragende Plads, som han indtog. „Han havde," siger Behm, „et tærkt Legeme, der let taalte alle Strabadser, Ophidselser og Anstrængelser, en Viljekraft, der ikke lod sig hæmme af Skranker, en beundringsværdig Udholdenhed og en sjælden Bevægelighed, en til Vane bleven Jærnflid, en stor Færdighed i at bruge Mennesker og Ting, særlig ogsaa Dagspressen og den offentlige Mening til sine Formaals Fremme, Skarpsindighed til altid at finde paa nye Midler og Veje, naar de gamle ikke førte til Maalet, en aldrig hvilende Ærgjerrighed."

Des værre — han havde ogsaa sine Skyggesider. Dersom han havde været mindre hensynsløs i sin Optræden og i sine Meninger, vilde han have vundet større Sympathi og Understøttelse hos sine Standsfæller og Medarbejdere. Og hertil kom en Mangel ved hans personlige Forhold. Han var to Gange gift, første Gang med en engelsk Dame, fra hvem han dog skiltes efter 19 Aars Ægteskab, og anden Gang med en Laridsmandinde. Han følte sig tit meget ulykkelig i sit private Liv, og han talte adskillige Gange om, at han rimeligvis vilde ende sin Tilværelse paa lignende Maade som hans Fader, Broder og to Fættere, der havde taget sig selv af Dage. Den 25de September fandt man ham dræbt i hans Værelse, og at det var en længe overlagt Gjerning, kunde man se deraf, at han endnu som Lig i Haanden holdt et Brev, dateret den 6te September, hvori han havde nedskrevet sine sidste Bestemmelser o. s. v. — Han blev saaledes kun 56 Aar gammel.

Det følger af sig selv, at ligesom Petermanns Virksomhed allerede har baaret, saaledes vil den ogsaa fremdeles bære rige Frugter paa mangfoldige Steder og for lange Tider. Det glæder os at kunne tilføje, at hans Tidskrift vil blive fortsat under Ledelse af to af hans dygtigste Medarbejdere, nemlig den lærde Geograf Dr. E. Behm og den udmærkede Kartograf Hassenstein.