Gieseckes mineralogiske Rejse i Grønland

Side 98

Den Interesse, hvormed man i den senere Tid omfatter Undersøgelser i vore nordlige Bilande, har, som man véd, givet sig til Kjende i flere Henseender, bl. a. ved Dannelsen af en „grønlandsk Komité". En af Frugterne af denne Komités Arbejder er Trykningen af den Bog, som vi her ville henlede Opmærksomheden paa. Naar man undtager dem, der sysle med Mineralogi her i Landet, er det vist kun faa, som vide, at der har existeret en Mand ved Navn Giesecke, og at denne Mand i en lang Aarrække har foretaget vidtløftige videnskabelige Rejser i Grønland. Prof. Johnstrup fortjener derfor Tak, fordi han har besørget Udgivelsen af Gieseckes Dagbog, ligesom ogsaa fordi han med overordentlig Flid og fra de mest forskjellige Steder har samlet Bidrag til den til Dagbogen knyttede biografiske Skildring af den omtalte rejsende.

Karl Ludivig Giesecke, hvis egentlige Navn var Metzler, er født 1761 (1775?) i Augsburg og studerede først Jura; efter at have tilendebragt sine Studier drog han til Wien, hvor han blev Teaterdigter og Skuespiller. Han har skrevet forskjellige Stykker, og herimellem et.

*) At Giesecke virkelig er Forfatter til Texten til „Tryllefløjten" , fremgaar ogsaa af Otto Jahns lærde og omfattende Biografi: „W. A. Mozart" (Bd. IV., S. 603), og at man i sin Tid har sat en vis Pris paa Texten, kan man se deraf, at Goethe har arbejdet paa at levere en Fortsættelse deraf (anf. Bog IV., S. WJ). Allerede ved den første Opførelse af Operaen, d. 30te Septbr. 1791 nævner imidlertid Teaterplakaten Schikaneder som Forfatter til Texten: Giesecke spillede Rollen som „første Slave". Hos Jahn siges end videre, at Giesecke forlod "Wien. fordi han frygtede Übehageligheder med Hensyn til sin Stilling som Frimurer; det er jo kjendt nok, at ..Tryllefløjten" for en stor Del gaar ud paa at skildre Frimureriet, og allerede i Ouverturen hører man højtidelige Basuntoner, som have Hensyn hertil. — Giesecke har ellers skrevet Texten til en anden komiskromantisk Opera. „Oberon, König der Elfen", som 1790 med Musik af P. Wranitzky første Gang opførtes i Frankfurt am Main i Anledning af Leopold deu andens Kroning til tysk Kejser. Operaen modtoges med saa stort Bifald, at den i Løbet af 6 Uger opførtes ikke mindre end 80 Gauge i Frankfurt, og den kom frem paa alle Tysklands Theatre (se: F. J. Fetis Biographie universelle des musiciens. 2den Udgave. VII Bd. S. 495).

Side 99

Giesecke Teatret. og han gav sig nu til at være Mineralog, , hvilket Fag han allerede tidligere havde lagt sig efter. Da der paa den Tid var en høj Pris paa de smukke Mineralier, især Zeoliter, som forekomme paa Færøerne, rejste Giesecke til Kjøbenhavn, i det han derfra vilde gaa imod Nord for at samle Mineralier, rimeligvis til Salg. I Sommeren 1805 var han ogsaa paa Færøerne, og Aaret efter drog han med en Anbefalingsskrivelse fra den kgl. grønlandske Handelsdirektion til Grønland for at undersøge dette Land, der hidtil var aldeles ukjendt i mineralogisk Henseende. I Følge Planen skulde han tilbringe 2*/2 Aar med at uiidersuge Vestkysten af Grønland; men Krigen med Engelskmændene og andre Omstændigheder gjorde, at han blev deroppe i8 Somre og 7 Vintre og først forlod Landet 1813. Af en Skrivelse fra Handelsdirektionen ser man for Resten, at Griesecke har faaet al mulig Understøttelse, og at alle Omkostninger afholdtes af Direktionen; hans Undersøgelser ere derfor foretagne paa den danske Styrelses Regning. Giesecke arbejdede med megen Ihærdighed, og han paaviste ikke alene nye Findesteder for en Mængde Mineralier, som man kjendte fra andre Steder, men han fandt Offsaa flere Mineralier, der vare nye for Videnskaben; han lærte os i mange Retninger at kjende Grønlands Bjærgbygning, der tidligere var aldeles ukjendt, han foretog zoologiske og botaniske Indsamlinger, han førte en meteorologisk Journal og gjorde endelig Udkast til flere Kaart over Dele af Grønland.

Efter at have forladt Grønland i Avgust 1813 kom han til Leith, begjærlig efter at faa at vide, hvad der var blevet af den 1807 hjemsendte Samling fra Sydgrønland , hvorimellem der var fortrinlige Exemplarer af de nye, af ham fundne Mineralier; men han blev højlig skuffet. Da Skibet, der skulde hjembringe Samlingen, var blevet taget af engelske Krydsere, vare Mineralierne blevne satte til Avktion i Edinburgh. En skotsk Mineralog Allan, der inden Avktionen saa Samlingen, fandt denne i en højst ussel Tilstand, i det den laa henslængt paa Gulvet i et Pakhus og var daarlig indpakket og snavset; han fik imidlertid Øje paa et Stykke, der mindede ham om det den Gang saa sjældne Kryolit, og han tilligemed en Ven kjøbte derfor hele Samlingen for 40 Pd. Sterl. Kjøberne saa snart, hvilken Skat de havde skaffet sig, og der meddeltes kort efter i Videnskabernes Selskab i Edinburgh en Udsigt over det hele. Griesecke blev nu et Aar i Edinburgh og udnævntes derefter til naineralogisk Professor i Dublin; i denne Stilling vedblev han at være, indtil hau døde 1833. De Møjsommeligheder, han havde gjennemgaaet paa sine Rejser i Grønland, havde imidlertid nedbrudt hans Helbred, og han havde efter Grønlandsrejsen ikke mere den Ihærdighed, der tidligere havde udmærket ham. For Resten nød han stor Anseelse som Videnskabsmand, og ved hans Død bestemtes det, at Museet i Dublin, ved hvilket han havde virket i 20 Aar, skuide holdes lukket i 14 Dage. Ogsaa i Danmark satte man stor Pris paa ham_} og han valgtes til Siedlern af Videnskabernes Selskab og udnævntes ti Kommandør af Dannebroge. Han stod ogsaa i Forbindelse med alle heri Landet, der interesserede sig for Mineralogi, saaledes med Prins Kristian (senere Kristian den ottende), Grev Moltke Bregentved, Grrev Vargas Bedemar, Overberghauptmand Briinnich, Justitsraad Manthey o. fl., og han afgav store Rækker af Mineralier til de herværende offentlige Samlinger. Disse Mineralier ere siden, blevne forenede i Universitetets mineralogiske Museum, hvor de tilsammen udgjøre 1635 Numre. I Forening med de af Rink senere foretagne Indsamlinger danne disse Mineralier en af de vigtigste Afdelinger i vort mineralogiske Museum; rejsende, der tage til Grønland, forsømme heller ikke at studere dem.

Som Forfatter har Griesecke ikke ydet meget, og det vigtigste deraf er hans Dagl)OCj, skreven paa tysk og afgiven til den kgl. grønlandske Handelskommission. Da Johnstrup 1875 indgav et Forslag til vor Regering om, at der maatte anstilles geologiske Undersøgelser i Grønland, foreslog han ogsaa, at denne Dagbog, der kun forelaa i Manuskript, maatte blive udgiven i Trykken, og det er dette, som nu er sket. I Andragendet fremfører Johnstrup, at man tit i Udlandet har beklaget, at dette Arbejde ikke er mere tilgængeligt for Videnskaben, og at det altid vil være et „for Grønlands Geologi vigtigt Kildeskrift". Trods alle Dagbogens Ufuldkommenheder indeholder den en Mængde lagttagelser, der have Værd, selv i vore Dage og over 60 Aar efter Nedskrivningen, og den meddeler bl. a. geografiske Oplysninger om Punkter, der ikke siden. Forfatterens Tid have været gjæstede af nogen : det er derfor baade rigtigt og smukt, at den bliver udgivet. En særegen Vanskelighed har det været ved Udgivelsen at finde en saadan typografisk Form. at Læseren kan finde sig til Rette i Bogen, og denne Vanskelighed har Johnstrup løst paa en tilfredsstillende Maade. Det følger ellers af sig selv, at der i en Dagbog let maa findes mange Optegnelser, som efter saa inange Aars Forløb

Side 100

have tabt Interessen, saaledes rent personlige Sager, unødvendige Detailler o. s. v.; men dem vilde Forfatteren uden Tvivl have borttaget, dersom han havde kommet til at udføre sin Plan, nemlig selv at udgive Bogen. Det har derfor været Udgiverens Opgave at fjærne saadanne unødvendige Ting, og ogsaa i denne Henseende synes det, at Johustrup har været heldig.

Det vilde føre os for vidt paa dette Sted at gaa nøjere ind paa den omtalte Bog. Vi ville kun tilføje, at Gieseckes Skrivemaade af Stednavnene i Grønland i mange Henseender er meget uoverensstemmende, og af denne Grund har Justitsraad Rink i Bogen indført et værdifuldt Afsnit om de grønlandske Stednavnes Retskrivning og Etymologi. Fremdeles er der vedføj et 3 smukke Kaart over de Dele af Grønland, som Giesecke har gjæstet. Det hele Skrift er saaledes, at det gjør Udgiveren den største Ære, og enhver, der har Interesse for vore nordlige Bilande, maa glæde sig over, at det er kommet frem. Det er allerede en Menneskealder siden, at det danske Folk vaagnede op af sin Dvale og blev sig selv; det er derfor Skade, at der skulde hengaa saa mange Aar efter, at dette var sket, inden de styrende fik Øjet op for, at vi skylde os selv og hele Verden af al Kraft at undersøge de udstrakte Lande imod Nord, som høre under den danske Krone.

Geografisk Tidsskrift, Bind 2 (1878) 1

Gieseckes mineralogiske Rejse i Grønland