Istransporten over Lille og Store Bælt,

Noget ejendommeligt for vort Land er den Førsel, som i enkelte Vintre finder Sted over Bælterne, og som vi kalde Istransporten. Der er visselig mange andre Steder i Verden, hvor Forbindelsen mellem to Sider af en Havarm eller af en Flod kan blive afbrudt ved Is; men særegent er vistnok dette, at man har ordnet hele denne Sag saaledes, at der er bygget egne Fartøjer dertil, at der allerede om Efteraaret sørges for Proviantering o. s. v. — Ledelsen og Tilsynet med Istransporten har altid været overdraget Postvæsenet, og efter at Dampen og Telegrafien have traadt hjælpende til, er det afskrækkende ved en saadan Transport til Dels faldet bort, og nu betragter man det ikke længere som livsfarligt ved Vintertide at gjæste Sprogø.

Naar Kulden lægger Havet til omkring ved stersøens Udløb, og naar Isen under vedvarende Frost efterhaanden breder sig mere og mere, ophører for en Tid den livlige Samfærsel, der ellers i Aarenes Løb har udviklet sig mellem mange tyske Havne og Kjøbenhavn, Malmø o. s. fr. Standser saaledes al Forbindelse paa disse Veje, maa man ty til den gamle Bute gjennem Halvøen over

en Aabning tilbød sig, og da man ikke forud kunde vide Landgangsstedet, hændte det almindelig, at den rejsende selv kom vandrende til Byen for at melde Postens Landgang. Stundom kunde Stillingen være temmelig farlig: thi Baadene vare ikke indrettede paa en saadan Transport, og en Isflage kunde derfor let sende Baaden med dens Indhold til Bunds. Undertiden kunde en Baad ogsaa manøvrere saa længe imellem Isflagerne, at Mørket faldt paa; man blev da meget ængstelig og søgte ved alle Midler at hindre Baaden i at drive ud i det nære Kattegat. —Nu til Dags stiller Sagen sig dog meget gunstigere. Efter at Jærnvejsncttet har strakt sig over Fyen og Jylland, ere Banerne nidbyrdes blevne forbundne ved en Dampfærge, der gaar mellem Strib og Fredericia, og som hidtil. paa en enkelt Afbrydelse nær, har kunnet vedligeholde Forbindelsen. Dersom imidlertid en meget stærk og vedvarende Kulde maatte indtræde, vilde man med Nødvendighed vende tilbage til den tidligere Transportrnaade; men nu har man jo den elektriske Telegraf, og man har for kort Tid siden bekostet Isbaade for et saadant Tilfældes Skyld. Naar Talen er om Isvinter, føres visselig Tanken nærmest hen paa Store Bælt; men da ogsaa Lille Bælt under en Isvinter har en livlig Færsel. er det ikke uden Vigtighed at kjende Forholdene dér, saa meget mere som de samme Hindringer møde os ved flere Sunde og .Øer ide danske Farvande, hvor stærke Strømninger hindre Kulden i at danne en fast Bro.

Ved Store Bælt frembyder Overfarten dog de største Hindringer. Den fra gammel Tid kjendte Vej over dette Bælt ligger, som man véd. mellem Nyborg og Korsør, hvilke Byer ere fjærnede fire Mile fra hinanden. Fra Knudshoved paa Fyen til Halskovsrev paa Sjælland er der imidlertid kun to Mile, og midt imellem disse Punkter ligger Øen Sprogø. Igjennem Bæltet gaar der en strid Strøm, og skjønt Bæltet sjælden fryser saaledes til, at man kan gaa derover, er det i strænge Vintre pakket med Drivis. der sædvanligvis fylder Farvandet paa den ene Side af Øen, Østerrenden, naar Farvandet er frit i Vesterrenden paa den anden Side af Øen. eller omvendt.

Indfinder Drivisen sig i større Masser, ophører Dampskibsfarten, og Isbaadenes Virksomhed begynder. Af disse Baade ligger der tolv paa hver Side af Bæltet og to paa Sprogø. De ere aabne og stærkt byggede, og hver af dem er bemandet med fire Mand foruden Skipperen; de ere ikke større, end at Mandskabet i fornødent Fald kan trække dem en Del af Vejen over Isen. hvad der indtræffer, naar man under Vejs møder en større Isflage. I dette Tilfælde trækkes Baaden op paa Isen og holdes ved medbragte Afstivere paa ret Kjøl, og Mandskab saa vel som Passagerer hjælpes da i broderlig Forening til at trække det tunge Læs. Under saadanne Omstændigheder kan Stillingen uagtet sin* Alvor blive hel morsom, som naar man f. Ex. ser en Dame sidde i Baaden. der trækkes af Folk af mange Nationaliteter og iførte de underligste Dragter. Overfarten er naturligvis ikke helt uden Fare. Baadene ere saaledes mangen Grang udsatte for at komme ud af Kursen, naar de ere blevne indeklemte imellem Isflager, der drive i anden Retning end Baadens. I Isvinteren 1870_—71 hændte det saaledes i det mindste tre Grange, at man nærede Frygt for flere Baades Skjæbne. En af Gfangene afgik om Morgenen fire Isbaade fra Korsør, men efter nogle Timers Forløb tog Isen dem med sig i nordlig Retning, saa at de rejsende først efter 56 Timers Forløb landede paa Æbelø ved Bogense, aldeles forkomne af Sult og Kulde.

Übehageligheden ved Overfarten ligger særlig i, at de rejsende undertiden maa tilbringe en hel Vinterdag i stræng Kulde i aaben Baad, og skiftevis maa vandre paa Isflager eller sidde i Baaden. Snart maa de, hvad der er det værste af alt, kæmpe sig igjennem løs Is, Sjapis, og snart maa de søge at orngaa en Isflage ved at krydse uden om den, eller søge at naa aaabent Vand paa den anden Side af Isflagen, i det de trække Baaden hen over den. Undertiden indtræffer ogsaa det Tilfælde, som meddeles i et Telegram fra Korsør af Ilte Febr. 1871 :

„Baadene fra Knudshoved avancere langsomt, da der
maa banes Vej med Køller, og Baadene imellem gaa i
Blød".

I taaget Vejr eller naar der indtræffer stærk Søgang, hænder det ikke saa sjældent, at Baadene maa vende tilbage til Land igjen; men som oftest naa de dog efter adskillige Timers Forløb Sprogø, der ligger ligesom en Kro ved Landevejen, og her finder den rejsende baade Husly og Føde. Denne Ø, der om Sommeren ved Forbisejlingen viser sig som en gold Banke med et Fyrtaarn, er under disse Omstændigheder en velsignet Plet, hvor den rejsende lander med Tak. Staten sørger i god Tid om Efteraaret for dens Proviantering, saa at man dér finder et godt Bord, og selv om der, hvad tit er hændet, samler sig over 100 rejsende paa Øen, bliver man dog beroliget ved at se det opstaldeda Fedekvæg og den livlige Andegaard, ikke at glemme de mange Harer paa Øen. Mod en bestemt og billig Betaling nyder man efter de udstaaede Møjsommeligheder desuden Behageligheden af en god Seng. Men mange Gange nødes den rejsende til at blive flere Dage paa Sprogø, og den derværende Telegraf er da det eneste Bindeled med Omverdenen. Øen er 48 Tdr. Land stor og har 6 Bygninger. Tidligere har den tilhørt det Raskenbergske Grods, men'lBl4 kjøbte Postvæsenet den for 10,000 Rdlr.

Fra Begyndelsen af Aaret 1794 haves nøjagtige Oplysninger om, hvor længe der hvert Aar har været Istransport paa Store Bælt. Fra dette Aar og indtil Udgangen af 1832 har Istransporten i Tværmaal varet 33 Dage om Aaret. De strængeste Vintre i dette Tidsrum vare:

Marts,
I 14 Vintre af dette Tidsrum fandt der ingen Istransport
Sted, nemlig Vintrene

Fra Begyndelsen af Aaret 1833 til Udgangen af
1876 har Istransporten haft følgende Yarighed:

Yed at kaste et Blik paa disse Tal, ser man en stærk Nedgang i Isvintrens Yarighed. Tages saaledes Tiaaret 1861^—1870, viser Gjennemsnitstiden for hvert Aar sig at være 12,n Dag. I Tiaaret 1850^—1859 var der derimod Istransport 17.₀ Dage, og i Tiaaret 1840^—1849 20,: Dage i Tværmaal hvert Aar. Denne Aftagen i Isvintrenes Yarighed tør vel ikke forudsættes at ville blive større og større med Aarene; men dens Aftagen maa dog nærmest tilskrives de store og kraftige Dampskibe, som det i mange Aar har været Postvæsenets Opgave at sætte i Gang mellem Korsør og Nyborg. Særlig maa nævnes det 1867 anskaffede Dampskib „Fy_en", hvis Evne til at arbejde sig igjennem Isen i høj Grad overgaar alle tidligere i denne Fart brugte Skibes. Det nævnte Skib har under en Isvinter særlig til Opgave at hjælpe Baadene, og naar et gunstigt Øjeblik maatte indtræde, da at tage Baadene paa Slæb eller ogsaa at optage Passagerer og Gods fra Baadene i rum Sø. Skibet ligger derfor paa en saadan Tid ude i Farvandet med Dampen til Rede for strax at kunne afgaa. Ogsaa paa andre Maader har Staten søgt at mildne den rejsendes Ulemper ved Overfarten. Paa Halskov er der saaledes 1876 opført en stor Bygning, og paa Fyens Side findes flere Bygninger fra tidligere Tid.

Som man véd, var der i fordums Dage slet ikke sørget for noget paa Sprogø, og der fandtes hverken Brød eller drikkeligt Yand paa Øen. Og at Øen endnu langt ind i dette Aarhundrede var slet provianteret, vidner Historien om Frederik den sjette, der en Gang med Følge nødtvungen besøgte Øen og til sidst kun fik gule Ærter at spise. Naar man end videre i officielle Beretninger læser om, at der medgik 60 Aar med Underhandlinger, inden der i Slutningen af det forrige Aarhundrede blev rejst et Hus paa Kysten til r^Ly for Mennesker og Dyr", maa man glæde sig over de Forbedringer, som dette Aarhundrede har bragt; men først naar Jærnbanerne engang udmunde i Halskov og paa Slipshavn vil der være gjort, hvad man med Billighed

kan man ikke tænke sig et saadant Foretagende realiseret.

Istransporten er et saa mærkeligt Led i Samfærdselsmidlernes Række, at den, skjønt i sin Helhed tilstrækkelig kjendt af danske Læsere, vel kan fortjene Omtale i nærværende Tidskrift, der jo ogsaa læses af Udlændinge. I hvert Fald ville de givne Meddelelser om Istransportens Varighed i de forskjellige Aar, der ikke før have været samlede og tilgængelige for Almenheden, men kun findes spredte i forskjellige Beretninger fra GreneralpostdireldØTen til Finansministeren, have nogen Interesse som et samlet Bidrag til Islægets Historie ved de danske Kyster.