Pampas-Heste i Frankrig. Det franske Rytteri kan ikke faa alle sine Remonter fra Landet selv, men maa til høje Priser skaffe sig Hestene fra Ungarn, England, Tysklaud og flere andre Lande. Naar under en Krig Tilførselen fra Fastlandet, standser, falder det af den Grund vanskeligt at faa Heste nok, og derfor har man nu søgt at hente Heste fra Platastaterne; det synes virkelig ogsaa, at Pampaernes Vildheste kunne faa Betydning for det franske Rytteri.

Da Spanierne i sin Tid droge op ad Parana for at komme nærmere og lettere lil Peru end ved at omsejle Kap Hoorn, førte de Heste med sig. Fra saadanne spanske Dyr nedstamme Pampas-Hestene, og de tiltog saa stærkt, at der allerede efter der første hundrede Aar levede flere Heste paa Pampas-Sletterne, end Indbyggerne kunde bruge; nu har man udregnet, at der paa de vide Sletter lever fire Millioner Vildheste, hvoraf man slaar en hel Del ned ligesaa meget, for at blive at med dem som for deres Fedts og Huders Skyld. Pampas-Hesten er en værdig Efterkommer af den spanske Race. Platastaternes Udsending i Paris Balcarce siger om den, at dersom Livet paa Pampas-Sletterne ikke har gjort den oprindelige Type fuldkomnere, saa har det heller ikke forringet den. Pampas-Hesten har efter hans Mening vedligeholdt den oprindelige Races gode fysiske Egenskaber og har kun paa Grund af Forholdene ændret sine Vaner.*) Den er haardfør og kraftig, og den kan i ét Træk udholde et Ridt paa indtil 15 Mile. Kaar den er 18 Maaneder gammel, fanges den med Lassoen, brændes med Ejerens Mærke og optages derefter paa Øvrighedens Lister. Enhver Landejendom har Overflod paa saadanne indfangede Heste, og ved Krydsning imellem dem og engelsk Blod har inan desuden frembragt Dyr med ypperlige Egenskaber.

l forrige Aar har man ført flere Ladninger af Pampas til Frankrig, og Overfarten har i Reglen været heldig. Baade Præsidenten og den franske Krigsminister have udtalt deres Tilfredshed med Hostene, som bave overrasket alle ved deres smukke Udseende. De ere vistnok ustyrlige, men de have dog vist sig lærvillige og lige saa lette at føre som ikke tilredne evropæiske Heste; men man maa omgaas dem blidt og varsomt, thi ellers faar deres Uafhængighedsfølelse let Overvægten. For Resten har man gjort den vigtige Erfaring, at disse Dyr ere langt nøjsommere og tiltrænge langt knappere Foder, end det franske Rytteris Heste ellers taar, ligesom de særdeles godt taale det Iranske Vejrlag, der omtrent svarer til deres Hjemstavns. Efter det foregaaende synes det altsaa, som om Platastaterne nu have en ny og meget vigtig Udførselsvare, og det kunde jo ogsaa være, at Hestepriserne derfor inden ikke lang Tid ville bringes til at dale en Del i flere evropæiske Lande. A. Feddersen.

*) Bulletin de la sociiitt: d'acclimatation. IS