Det corniske Sprog Som man véd, har den keltiske Stamme i sin Tid indtaget store Dele af Evropa; men efterhaanden er den bleven trængt mere imod Vest, i det andre indvandrede Stammer have overvundet den o°* frarøvet den Modersmaalet. Denne Proces gaar stadig frem ad, og den Tid vil mulig komme, da der ikke mere findes Folk, som tale et keltisk Sprog. For Tiden kan man regne, at Tallet paa de Mennesker, som tale keltisk, i alt udgjør 31/23^l/2 Mill, eller omtrent l pCt. af Evropas folkemængde, og heraf findes l Mill, i Bretagne, Resten i Storbrittanien.

Paa Halvøen Cornwall fandtes forhen en Befolkning, der udelukkende talte den Gren af det keltiske,- som kaldes cornisk. Dette Sprog uddøde i det forrige Hundredaar, men det kjendes ellers godt af nogle levnede Skrifter. Om dets gradvise Forsvinden og Uddøen og om de faa Spor, som endnu er tilbage i Folkesproget, findes der ret interessante Oplysninger i en Artikel af H. Jenner*} og i en lille Opsats af Lach Sjyrma**). Jenner minder om, at den store keltiske lærde Edw. Lhuyd 1707 opgav, at der taltes cornisk i 23 Sogne, dog saaledes, at mange af Indbyggerne i disse Egne kun kunde tale engelsk, hvilket Sprog ogsaa enhver cornisktalende forstod, og fremdeles, at Sproget henimod Midten af det samme Hundredaar var i saa stærk Tilbagegang, at kun gamle Folk kunde forstaa det. I Slutningen af det 18de Hundredaar uddøde Sproget fuldstændig, og baade Pryce***) og Whitaker****) sige, at kun to eller tre Mennesker kunde tale cornisk. Det sidste, der er skrevet paa dette Sprog, er et Brev med tilhørende engelsk Oversættelse, skrevet 1776 af en Fisker ved Navn William Bodenor fra Mousehole. Dette Brev lyder i dansk Oversættelse saaledes:

Jeg- er 65 Aar gammel og er en fattig Fisker; jeg lærte cornisk, da jeg var Dreng. Naar jeg var til Sos med min :Kader og fem andre Mænd i iaaden. hørte jeg i Ugevis næppe et engelsk Ord. Jeg har aldrig set en cornisk «og-: men jeg lærte cornisk, naar jeg var til Søs sammen med ?amle Folk, I vor By er der kun 4 eller 5, som kunne tale cornisk: gamle Folk paa omtrent 80 Aar. Yngre Folk have aldeles glemt cornisk.

Skjøndt cornisk saaledes i mange Aar har været et dødt Sprog, er det dog ikke sporløst forsvundet, i det flere corniske Ord endnu kunne forekomme i daglig Tale, ligesom ogsaa Udtryksmaaden i nogle Tilfælde minder om cornisk. Saaledes bruger man i Cornwall at omskrive Præsens af Verberne ved Hjælp af Ordet do, og man siger saa „they do say" i Steden for „they say". Ligeledes er det en

---

*) Transactions of the Philological society (1873—74).

**) Revue celtique.

***) Archæologia Cornu-liritlannica (179u).

****) Supplement to Powlheles History of Cornwall (1799).

Levning fra det corniske, naar man sædvanlig undgaar at
bruge Verbet „at havet' og derfor sætter „it belongs
tö me". Yf.

Danske Opmaalingsarbejder 1877. Efter Opfordring
er der godhedsfuldt meddelt Tidskriftet følgende officielle
Oplysninger:

Generalstabens topografiske Afdeling har fortsat Trianguleririgsarbejderne i det nordvestlige Jylland og tilendebragt den grafiske Planering af Terrænet imellem Randers og Viborg. Detailopmaalinger ere foretagne i Egnen imellem Grenaa, Frijsenborg og Viborg med en Styrke af 8 Officerer og 37 Underofficerer. Af Stabens Atlas over Danmark ere Bladene Borris, Sønder Omme, Hoven, Vorgod, Bregning, Skarild og Skjerne i Maalestokken l: 40,000 udgivne i Handelen. Desuden er der udkommet Fotolitografier af 6 fynske og 12 jyske Maaleborde, samt af de ved en Revision i Marken rettede 4 sydligste Blade af Kaartet over Kjøbenhavns Omegn i Maalestokken l: 20,000. I Løbet af 1878 venter man at faa alle de manglende fotolitografiske Kaart i 1:20,000 af hele den sydlige Del af Jylland indtil Linjen Grenaa-Holstebro færdige.

Søopmaalingen 1877 har lykkelig fuldført Opmaalingen af Horns Rev; dette er sket, med de samme 4 Fartøjer som 1876. Fra Orlogsskonrierten „Fylla" er der foretaget en Del Dybdemaalinger og Temperaturobservationer mellem Island og Grønland samt en Del Dybdemaalinger mellem Island og Færøerne; fremdeles er der udført flere Oplodninger i Faxebugten, Seidisfjord og Berufjord, samt taget Pladsbestemmelser, Misvisningsobservationer og Landtoninger paa forskjellige Steder, l Grønland har Premierløjtnant Jensen trianguleret Strækningen fra Frederikshaabs Isblink til Tindingen, lidt norden for Arsukfjorden, og astronomisk bestemt en Del Punkter langs Kysten og i enkelte Fjorde imellem den nævnte Isblink og Grædefjorden norden for P'iskernæsset, og i den sydligste Del af Grønland, samt taget en Croquis af Grædefjorden; endelig er der foretaget nogle Højdebestemmelser paa forskjellige Steder i Grønland.

Ex-neditioner til Grønland. For den Sum, som Staten bevilger i dette Øjemed, er det nu bestemt, at der i dette Aar skal ske to Expeditioner. Til Nordgrønland afgaar Assistent K. J. V. Steenstrup, der har tilbragt 5 Sommere paa Grønland. Til Sydgrønland afgaar Premierløjtnant i Flaaden J. A. D. Jensen, der var med Steenstrup 1877, og han ledsages af Kand. polyt. A. Kornerup, der var med Steenstrup 1876, og af Arkitekt Groth. Til at have Overledelsen af Grønlands Undersøgelse er der nedsat en Komité, bestaaende af Prof. Johnstrup, Justitsraacl Rink og Kommandør Ravn, Direktør i Marineministeriet.