Fra Finland,

Det er en Selvfølge, at jeg med Glæde vil sende Oplysninger om finske Forhold til det af Dem redigerede Tidskrift. Skjønt jeg bor langt borte fra Danmark, er jeg, som De véd, ved mine Studier knyttet saa stærkt til dette Land, at mine Tanker altid med Kjærlighed dvæle derved. Denne Gang vil jeg efter Deres Ønske kun meddele Dem nogle enkelte Oplysninger, der vedrøre den sidste Folketælling i vort Land. Direktøren for det statistiske Bureau i Helsingfors, K. E. Ignatius, udgav 1876 i Anledning af Udstillingen i samme By et Skrift „Statistiska anteckningar angående storfurstendömet Finland", og efter dette Skrift saa vel som efter „Finlands statskalender for året 1877, utgifven af kejserliga Alexander-Universitetet i Helsingfors", hvori der fremsættes Resultaterne af Folketællingen i Slutningen af Aaret 1875, meddeles her nogle Talstørrelser.

Hele Storfyrstendømmet (Ladoga fraregnet) har en Størrelse af 6723 geogr. Q Mile; det er altsaa omtrent 1000 Q Mile større end Norge og 1000 Q Mile mindre end Sverige. Folkemængden var ved den omtalte Tid 1,912,000. et Tal, der omtrent svarer til Danmarks eller til Norges. For de enkelte Luns Vedkommende ere Tallene følgende:

For eder, der bo i det i mange Egne godt befolkede Danmark, ser det vistnok paafuldende ud, at et Land i Evropa kan have en saa tynd Befolkning fom Finland. I den nordlige Del af Landet, ITleåborgs Län, der omtrent er halvt saa stort som Kongeriget Preussen med 28 Mill. Mennesker, findes ikke en Gang 200,000 Mennesker eller omtrent ligesaa mange som paa eders Ø Fyen, der kun er 54 Q Mile stor.. Heraf følger ogsaa, at mangfoldige Strækninger i Uleåborgs Län ere aldeles übeboede, og at man dér kan rejse mange Dage igjennem uden at træffe et eneste Menneske, kun Skove, Søer og Elve. Paa den anden Side ere flere af Kystegnene ret godt befolkede; Nylands Län eller Egnen omkring Helsingfors har et Fladeindhold, der er en Del større end Sjællands, og her findes i alt henved 200,000 Mennesker eller 850 paa hver Q Mil, d. v. s. tilnærmelsesvis samme Folketæthed som i Dele af Vestjylland.

Ligesom der i de andre nordiske Lande, paa helt enkelte Undtagelser nær, ikke findes større Byer, saaledes gaar det ogsaa i Finland, kun med den Ulighed, at vi her ikke have nogen eneste stor By. Efter Statskalenderen for 1877 var Folkemængden i de otte største Byer ved Slutningen af Aaret 1875:

For Tiden regnes vor Hovedstad, Helsingfors, at II.IVP
henved 40.000 Indbyggere.
Et statistisk Spørgsmaal, der for vort Lands Vedkommende
har stor Interesse, er selvfølgelig Nationaliteten,
i det, som man véd, Finlands Befolkning for største
Delen hører til tor meget ulige Folkestammer. Man regner,

at de svensktalende udgjøre 270,000 eller 14 pCt., imedens de finsktaleucle udgjøre 1,650,000 eller 85 pCt. Til de svensktalende hører den største Del af de dannede Klasser, og de bebo desuden Kyststrækningerne i Nylands og Vasa J.an, Alandsøerne og en Del af Abo Skærgaard. Det Kaart. som findes i Petermanns Mittheilungen (1877. Hefte i) er derfor mindre rigtigt for Finlands Vedkommende ; thi derpaa opgives der at være svensk Befolkning i Abotrakteu, imedens den i Virkeligheden er finsk. At der i nyere Tider her i Landet er en stærk fin.sk Bevægelse, vil være Dem tilstrækkelig kjendt, og Deres Skolegeografier har jeg derfor udgivet ikke alene paa svensk, men ogsaa paa finsk, — Af andre Folkefærd er der i Finland 6,000 Russer (foruden Militæret), mest Kjøbmænd i Stæderne og desuden udgjørende Befolkningen i noget af Viborg Lan, 1,200 Tyskere i Viborg og Helsingfors, 400 Jøder, 1000 Sigenere og endelig 600 Lapper i de nordligste Dele af Landet. — Med Hensyn til Trosbekendelsen er jo Hovedmassen Lutheranere, men desuden findes 37,000 Græsk-Katoliker, 800 Romersk - Katoliker, 85 Muhamedanere samt 400 Jøder.

Det ovennævnte Skrift af Ignatius er ledsaget af to Kaart, hvoraf det ene er økonomisk og det andet viser Folketætheden. Af andre Kaart, der have Interesse maa jeg nævne et meget smukt Finlands-Kaart af I. J. Inberg. Det er i Maalestokken 1:1,000,000 og i 4 Blade. Det er en Reduktion af det store, i 30 Blade udgivne Kaart, der var saa heldigt at vinde første Medaille paa den geografiske Udstilling i Pari*, Inbergs Kaart er tilstrækkeligt til almindeligt Brug og kan ypperlig anbefales Udlændinger; det indeholder tillige de nyeste Opgivelser; Texten er finsk, men de svenske Navne ere dog optagne derpaa.

At Finlænderne nære stor Kjærlighed til deres Land, vil De vide af Samtaler med mig og andre af mine Landsmænd ; deri nationale Ulighed, der er i vort Land, har ikke nogen stærk Spaltning til Følge, og at dette er saa, viste sig bl. a. deraf, at alle i Landet, det være svensktalende eller finsktalende, for en Tid siden bleve grebne af dyb Sorg, da vi tabte den store Digter Runeberg, der i et saa skjønt svensk har skildret vort Land og vort Folk. Naar man her i Finland hører Runebergs Digte citere, kan man heller ikke andet end gribes ogsaa af Sprogets Vellyd. Det svensk, vi tale her, har jo, som De saa tit har sagt, paa Grund af sin Betoning en ejendommelig skjøn Klang; det er ligesom det har faaet en særegen „timbre", en Følge af, at det er blevet paa virket af det ikke mindre skjønne finske Sprog.