Pigeon-Sproget. I mange Egne har et fremmed Sprog trængt sig ind i Forretningsverdenen og bruges almindelig af alle Folk, der sysle med Handelssager dér. Dette gjælder saaledes om russisk, der er Forretningssproget i hele Nordasien, om arabisk, der nødvendigvis maa kjendes af enhver, som rejser i Nord- og Mellemafrika, skjønt Indbyggerne i disse Egne indbyrdes tale helt andre Sprog, samt om portugisisk, der er Hovedsproget i en stor Del af Sydafrika. At Latin fordum har spillet en lignende Rolle, er jo kjendt nok; thi alle Mennesker i Evropa, der havde faaet eti nogenlunde god Uddannelse, maatte kunne tale dette Sprog, og selv mangen Dame var den Gang saa meget inde i Latinen, at vore Studenter maatte misunde hende. — Det saakaldte kapsk-hollandske er en Blanding af hollandsk og hottentoltisk og bruges almindelig i Kaplandet; Negersproget paa Haiti er en ret mærkelig og morsom Forvanskning af fransk; „Prævelikvantsproget", som i sin Tid brugtes af vore Natmændsfolk, var et Slags dansk med enkelte iblandede Udtryk af rotvælsk og det egentlige Sigenersprog, og rotvælsk, d. v. s. det tyske Kjæltringesprog, er en lignende Fordrejelse af tysk med iblandede hebraiske (jødetyske) og andce irejomede Ord. Det fortjener derfor ogsaa Opmærksomhed, at man i Kina nu er i Færd med at danne et For

retningssprog, som muligvis i Tidens Løb vil faa en vis
Betydning.

Ved Gesandtskaberne i Pekin og i Konsulaterne dersteds tale — efter en Artikel af Justin Améro i „Revue de France" — de Udlændinger, der ere akkrediterede ved det himmelske Riges Regering, kinesisk. Evropæiske og andre Magters Repræsentanter maa for deres Ernbedsiorretningers Skyld tale kinesisk, saa godt de kunne. I de aabne Havne tales derimod et Sprog, som endnu er i sin Barndom, som hverken er kinesisk eller engelsk og endnu mindre portugisisk, men en Blanding af kinesisk og flere evropæiske Sprog, en Blanding, hvori det engelske har Overvægten. Dette Sprog har først begyndt at danne sig i Kanton i de Tider, da Engelskmændene og Kineserne begyndte at komme sammen. Intet af de to Folk gjorde sig den Ulejlighed at lære hinandens Sprog, og de nøjedes begge med de faa Ord af Sprogene, som vare nødvendige for at sælge og kjøbe. Heraf følger, at alle Ordene i Blandingssproget ere laantc fra Handelssproget. Man kalder dette Sprog „pigeon english" eller „pidgin english", og dette Navn er opstaaet af den Udtale, hvori det engelske Ord „business" (udt. bis-i-nes) efter mangfoldige Fordrejelser er havnet. De første engelske Kjøbmænd brugte stadig. ds£te Udtøjk, og

Kineserne lærte det; men det var for vanskeligt for dem at udtale. En Tid lang sagde de „bidsjinitsj", saa trak de business sammen til „busine", og heraf opstod Ordet „p^idgin", som nogle Engelskmænd skrive „pigeon" og andre „pidgeori", men som i alle Tilfælde skal udtales „pidsjiin". Under Formen „pigeon" eller „pidgin" har Ordet business beholdt sin oprindelige Betydning, og naar der tales om en hvilken som helst Forretning, bruge Kineserne stadig Ordet „pidgin".

Dette er dog ikke alt. Ordet „pidgin" , det kommercielle Udtryk, er udvidet til at omfatte alle Slags Sysler i det daglige Liv, selv om de aldeles intet have med Handelen at gjøre. Naar man f. Ex. banker paa Husets Dør for at gj ør e et Besøg, siger Tjeneren maaskc om sin Herre, „he have makee chow-chow pidgin", hvilket man med lidt god Vilje skal forstaa som, „han er i Færd med at spise til Middag"; er det Helligdag, kan det være, at Tjeneren svarer, „he i.ave go church pidgin", hvilket vil sige, at han er gaaet i Kirke. — Ordet „piecee" (eller piecey) bruges paa mange Maader. Det kan udledes af Udtrykket „piece", som betegner et Stykke Vare eller en Balle f. Ex.'af Silke- eller Bomuldstøj. Da nu Varerne vare af meget ulige Godhed, gjorde Kjøbmanden sig Umage for at overtyde den tvivlende Kjøber om, at Varen var af bedste Slags; deraf kommer det, at Udtrykket „numpah wau piecee silk", der betyder en rigtig udmærket Balle Silketøj, nu ogsaa bruges paa følgende Maade: „numpah wau piecee man" (en rig og agtet Kjøbmand), ja endog som „numpah wau piecee woman" (en overordentlig smuk Dame). Man ser let, at Kineseren her ikke simpelthen siger „en Mand" eller „en Dame", men et Stykke Mand" og „et Stykke Dame", en Ordsammensætning, hvortil der for Resten findes noget tilsvarende i dansk. I dette Pigeon-Sprog faar Ordet „pay" (eng:, betak-) sædvanlig ogsaa Betydningen „vise", rimeligvis fordi man maa vise Pengene frem, naar man skal betale. Altsna „makee pay two piecee boot", der ordret oversat vilde betyde „betal to Støvler", betyder i Virkeligheden: „vis mig et Par Støvler". Mange Ord i Pigeon-Sproget ere af ukjendt Oprindelse. Om saadanne Ord tro Engelskmændene, at de ere kinesiske, imedens Kineserne omvendt regne dem for engelske. Et suadant Ord er „chow-chow", som vi stundum her se paa Krukker med kinesisk Syltetøj, og som kun betyder „Mad" eller „Næring". „Maskee" (eller maskey), som tit bruges i Betydningen „ikke desmindre", „desuagtet", er et malajisk Ord. „^Chop-chop" betyder „hurtigt".

Pigeon-Sproget begynder allerede at gjøre Fordringer. Det stræber hen efter at regnes for et Sprog med bestemte grammatikalske Former,, ja endog for et Sprog med Literatur. Man kan forudse, at der vil komme en Dag, hvor Missionærerne, hvis de ville høres og forstaas, blive nødte til at oversætte Bibelen i Pigeon-Sproget. Man kan allerede danne sig en Idé orn det nye Sprogs Yndigheder af de foregaaende Prøver. For at give en yderligere Forestilling derom, hidsætte vi en Oversættelse af det første Vers i den nordamerikanske Digter Longfellows navnkundige Digt „Excelsior".

Excel.-inr ' 'lice blades of iiijrhf were l'allini fast, As tliroiiüli an alpine, village' pa.-^'d A youth, wliu bore, mid >iiuw and in' A lianiier \\ith tin: device: Excelftior !

Topside sallow '
'l'liat nigtlicc time lieiMini rliop-i-lidp
dne younir man walUrcno i'aii stup
M;ifkn/ snoiv maskfn ice
Ile carry flaif wid i-liup so nirr:
Topside Callow!

Denne Prøve kan vistnok være tilstrækkelig. „Topside" betyder „hujt", i Modsætning til „bottomside'', der betyder „lavt". „Gallow" er egentlig uoversætteligt, da Engelskmændene selv ikke rigtig vide, hvad Kineserne forstaa derved: rimeligvis er det et Forstærkningsord, saa at „topside gallow" er en Pleonasme og betyder „m^eget højt". „C^hop" betyder i dette Tilfælde „Indskrift". ' „Wid" 'i Sted en for „with" er kun en lille Fordrejelse af det engelske.

Naar en Engelskmand eller Nordamerikaner kommer til Kina, morer han sig i Førstningen over dette halvengelske pluddervælsk: men Morskaben bliver snart til Sorg, naar lian mærker, at han er nødt til at lære dette nye Sprog, dersom han ikke vil udsætte sig for stadig at misforstaas af de indfødte, ikke at tale om den Krænkelse, hans Stolthed lider ved, at disse sidste tro, at han ikke forstaar sit eget Modersmaal. Det nye Sprog synes at ville faa en lang Levetid. Ikke alene Tjenestefolkene, baade de mandlige og de kvindelige, ere nødte til at lære det, hvis de ville have Tjeneste; men, mærkelig nok, synes endog Kineserne mere eller mindre at bruge det som Meddelelsesmiddel indbyrdes. Dette kuriøse Forhold skriver sig fra, at Kineserne fra de forskjellige Provinser tale meget afvigende Landskabsmaal; det eneste Meddelelsesmiddel, de have indbyrdes, er Skrift. Men nemmere bliver det for to Kinesere fra forskjellige Provinser, der mødes, at tale sammen i Pigeon-Sproget, som de begge forstaa. I- Hoffmeyer.