|
Geografisk Tidsskrift, Bind 2 (1878) 1Jødernes geografiske Udbredelse og Talrighed,et Foredrag af Kand. Emil Elberling. Side 77
Jeg har en Gang læst, at man vilde have gjort den lagttagelse med Hensyn til Jødefolkets Talrighed, at det under sine saare omskiftende Skæbner flere Gange havde naaet det samme Tal, som det havde i sine højeste Velmagts-Dage, d. v. s. under Kongerne David og Salomon; men hver Gang, det havde overskredet denne Grænse, blev det ramt af saadanne Nederlag eller andre Hjemsøgelser, at Mængden igjen bragtes ned derunder. Jeg husker nu ikke, hvor jeg har læst det, men det er ogsaa ligegyldigt; thi en saadan Sætning er selvfølgelig ikke aldeles nøjagtig og giver sig heller ikke ud derfor. Den er kun et billedligt Udtryk for den uomtvistelige Kjendsgjerning. at dette Folk, der har undergaaet flere og større Ulykker end noget andet — det har i saa Henseende ret været Historiens „udvalgte Folk"— dog altid har vidst at rejse sig igjen af sin Usselhed og Forsmædelse og paa ny at vinde Styrke og Magt ved en mærkelig Forening af stor legemlig Sejghed, aandelig Dygtighed og kraftig Vilje, Egenskaber, der præge Jøderne endnu den Dag idag. Da Jakob og hans Sønner droge til Ægypten (omtr. 1750 f. Kr. F.), var der (1. Moseb. Kap. 46) 70 af Jakobs Hus foruden Sønnekonerne: dette var altsaa kun Stammehøvdingernes Tal, medens Folkene og Trællene ikke toges med i Beregning. Ved Udgangen af Ægypten (1320 f. Kr. F.) opgives Israeliternes Tal tre Gange til 600,000 „voxne Mænd", først i et rundt Tal,*) derefter ved tvende Tællinger, den ene holdt ved Sinai Bjærg i det andet Aar efter Udvandringen, den anden paa Moabs Slette efter den lange Omvandring i Ørkenen. Begge Gange opgives Tallene meget nøjagtig, og skjønt Hovedsummerne ere næsten ens, er der dog ikke faa og ikke *) 600,000 Mænd til Fods uden Børnene, 11. Moseb. K. 12. V. 37. Side 78
smaa Afvigelser for de enkelte Stammer, hvilket viser, at der har ligget historiske Minder til Grund for Opgivelserne. *) Hvis disse ere paalidelige, og vi have intet Middel til at kontrollere dem, vilde Jødefolket deu Gang have udgjort omtrent 2121/1 -' Million Mennesker. Derefter følge de lange og haarde Kampe imod de kananitiske Folkeslag i og omkring Palæstina, i hvilke Jøderne helt eller til Dels laa under og kun ved enkelte Krigshøvdingers (de saakaldte „Dommeres") Tapperhed udfriedes fra det fremmede Aag. Først Kongerne vandt fuldstændig Sejr, Saul over Amalekiterne (mod Syd), David over Filisterne (mod Sydvest) og Edomiterne (mod Sydøst) samt over Ammoniter og Moabiter (imod Øst), imedens Fønikierne paa Vestkysten forbleve uafhængige, men traudte i Venskabs Forhold til Jøderne. Kongerne fuldendte tillige Landets Indtagelse : David tog saaledes Jerusalem, og Salomon gjorde alle „de fremmede i Landet", d. v. s. Kananiterne, underdanige og brugte dem til Træhuggere og Lastdragere ved Templets Bygning; de vare 153,600 i Tallet, d. v. s. voxne Mænd, altsaa 6—700,000 i alt. Paa samme Tid, som Jødernes Herredømme saaledes fæstnedes, foregik en Sammensmæltuing med de i Forvejen stammebeslægtede Folkeslag, og den Afsluttethed, man gjærne vil tilskrive Jøderne, var ikke mere til Stede den Gang end paa senere Tidspunkter. Ligesom de strax efter Indvandringen i Palæstina jævnlig viste Tilbøjelighed til at optage de oprindelige Indbyggeres Afgudsdyrkelse •l.f. lu Q.J,,,.,:fi „ .r.^,-1 ,-T
„,-,-.-. **N 1--1--, -l , . l--i:-._ TT_ og inugaa oamgme mea aern, ~ j laaer acre« siacuge .Liang til Hedenskabet efter Rigets Tvedeling sig bedst forklare ved de indblandede Folke-Elementers Indflydelse. Det siges ogsaa udtrykkelig, at David iblandt sine Krigshøvdinger havde en Aminonit og en Moabit, samt en Hethit (d. v. s. Kananit), nemlig Uria, ***) og flere ikke-jødiske Hustruer; hans egen Oldemoder, Ruth, var en moabitisk Kvinde. Om Salomon fortælles endog, at han havde et helt Harem af fremmede Kvinder, og Templets Bygmester Hiram var Søn af en fønikisk Kobbersmed i Tyrus og en jødisk Enke. f) Under Davids
Regering fandt en ny Tælling Sted, *) 800,000 i Israel og 500,000 i Juda., i Føl f.'e 11. Samuels Bog-, Kap. 24, V 9; efter I. Krønike Bog, Kap. 21, V. 5. 1,100,000 og 470,000. **) Leviterne vare, i Følge I Krønike Bog Kap. 23, 38,000 Mænd over 30 Aars Alderen. ***) I. Krønike Bog Kap. 7og 12. +) I. Krønike Bog Kap. 27. ++) Koboani samlede 180,000 udvalgte Krigere (11. Krønike Kap. 11), Åsa havde en Hær af 300,000 Mand af Juda og 280,000 af Benjamins Stamme (Kap. 14), Josafat endog af 780.000 og 380,000 Mand af de to Stammer (Kap. 17), Amazia mønstrede 300,000 udvalgte Krigere (Kap. 25), og Ussia havde en lignende Styrke (Kap. 20) — alle disse vare Konger i Juda Rige. I Krigen kort efter Adskillelsen havde Abia en Hær paa 400,000 Mand og Jeroboam (i Israels Rige) dobbelt saa mange (Kap. 13). *) IV. 1. Kap. <>03.55o „vnabenføre over 21 A års Alderen"; IV. Bog 20. Kap. 001730 foruden Levitcrne, 23,000 af Mandkjøn. Simeons Stamme talte første Gang 59,300, men anden Gang kun 22.000: den blev ogsaa haardest hjemsøgt af Ulykkerne i Ørkenen, ligesom den var en af de mest gjenstridige af Israels Stammer imod Moses. **) Dommernes Bog Kap. 3, V. 5 —(3. ***)•!. Krønike Bog Kap. 11, V. 33 og 40. +++) H- Kong. Bog Kap. 15. V. 29., Kap. 17 V. 6. og Kap. 18. V 11. I. Krønike Kap. 5. V. 26. +) I. Kongernes Bog Kap. 7, V. ]4. Side 79
Israeliter har man villet gjenfinde i den særegne kristne Seiet Nestorianerne, *) der netop bor „i Mediens Bjærge •' — som det hedder i Septuaginta. den alexandrinske Bibeloversættelse — og selv udlede deres Oprindelse for de 10 Stammer.**) Fire Menneskeaklerc senere (.598 — 588) ramme samme Skæbne Jucla Rige. der blev et Bytte for Kaldæer-Herskeren Nabukmlurusur, og hvis Folk bortførtes til Babylon eller Landene der omkring. Man plejer sædvanlig at forestille sig disse Bortførelser, som om hele Folket derved blev flyttet til det fremmede' Land. og glemmer rent. at det var en sædvanlig Fremgangsmaade i Oldtiden i hele Østerland, at Sejrherrerne, for at svække det overvundne Folks Kraft og gjøve det villigere til at bøje sig under Aaget, børtførte dets Fyrster og andre højere Klasser til en fjærn Egn og saaledes skilte det ved dets naturlige Førere. Dermed stemmer det helt vel, hvad der i de bibelske Bøger fortælles om Nabukudurusurs Bortførelser. Ved den første siges udtrykkelig,***) at Kong Jojakin, hans Slægt og Hof, de mægtige i Landet, Krigerne fra Jerusalem (7,000 i Tallet) og de krigskyndige Haandværkere, (1,000) førtes til Babylon; og de Tal, der opgives af Profeten Jeremja (Kap. 52) for de senere bortførte, ere langt ringere. Det var fornemmelig Hovedstaden, Ulykken gik ud over. Selvfølgelig blev Landet paa samme Tid grusomt hærget, og mangfoldige bortførtes som Trælle af Kongerne og deres Høvdinger ; men hvis Landet virkelig var blevet folketomt o o , vilde det sikkert — i det mindste til Dels — være blevet oversvømmet af Nabofolkene. At de i Israels Rige fra Babylon og andre østlige Egne indflyttede Nybyggere tidlig antog den jødiske Tro, først ved Siden af deres egen Gudelære, senere i en forvansket Form (som Samaritanere), kan ogsaa kun forklares derved, at der blev en talrig jødisk Befolkning tilbage i Landet. Denne Opfattelse styrkes end mere derved, at den nye Sekt kun dannedes i det nærmest om Samaria (Israels Hovedstad) liggende Landskab, medens det nordligere, d. v. s. fjærnere liggende Galilæa synes at være forblevet usmittet af denne Vranglære og kun ved sit Landsmaal mindede om den fremmede Paavirkning. Naar man vil tro paa Folkets fuldstændige Bortførelse, bliver det ogsaa uforstaaeligt, at kun en saa ringe Del — 50-000 Mennesker strax under Serubabels Ledelse, senere et Par Tusende under Esra — vilde vende tilbage, *) og at dette Tal dog i saa kort Tid kunde voxe op til et nyt og mægtigt Folk. Nej, Forholdet maa have været dette, at de rundt om i Landet spredte Levninger af Folket, efter at have mistet ethvert aandeligt Midtpunkt — Kongehuset, Hovedstaden, Nationalhelligdommen — sank i Dvale i de 50—GO Aar, ..Exilet1' varede (indtil 538), og først vaagnede til nyt Liv, da en Del af dets aandelige Førere vendte tilbage, og Gudstjenesten gjenoprettedes. Men lige saa lidt som hele Folket var ført bort, lige saa lidt vendte alle de bortførte senere hjem; mange fandt sig vel i det fremmede Land, og i den efterfølgende Tid udbredte Jøderne sig fra Babylon til flere Sider; en stor Del smeltede vel ogsaa efteiiiaanden sammen med de omgivende Folk og tabte sig imellem dem. En anden Udbredelse fandt Sted fra selve Jødeland og i endnu videre Kredse. Ved Israels Riges Undergang havde mange Jøder taget deres Tilflugt til Ægypten, og andre til „Havets Øer", d. v. s. til Grækenland og Lilleasiens Kyster; man har Grund til at tro, at de allerede tidligere med Fønikierne vare komne til de sidstnævnte Egne i Følge. Senere knyttedes nye Forbindelser imellem Juda Rige og Ægypten, jødiske Krigere traadte i Psammetiks Hær (lige som senere i Xerxes's paa Toget til Grækenland og i Alexander den stores paa Toget Øster paa), og efter Jerusalems Ødelæggelse ved Kaldæerne flygtede en stor Mængde til Ægypten, hvor de boede især i den nordvestlige Del nær ved Pelusium, men ogsaa i Memfis, ja selv i ,Øvre-Ægypten. **) Efter et Opstands - forsøg imod Perserkongen i Midten af det 4de Hundredaar flyttedes en Del Jøder til Landskabet Hyrkanien, øst for det kaspiske Hav, og andre førtes til Straf til gypten. Under Ptolemæerne forstærkedes yderligere denne jødiske Koloni. Allerede den første Ptolemæos førte efter et Overfald paa Jerusalem, Aar 320, en Mængde bort med sig, og senere indvandrede mange flere, saa at det nordøstlige Ægypten blev et helt jødisk Landskab og dets Indbyggere ligesom en Grænsevagt imod de syriske Konger, ret mærkeligt i den selv samme Egn. hvor Israeliterne boede før Moses Tid. De bredte sig herfra baade imod Vest til Cyrene (det nuværende Barka) og imod Syd *) Grant, The Nestorians or the lost tribes 1841. Smlgn. Prof. Scharlings Meddelelser i Videnskab. Selsk. Oversigt for 1853. Eioald, Geschichte des Volkes Israel. 111 (1847), S. 318-19. **) Andre have — aldeles vildt — søgt de tabte Israeliter i Tatarerne, Japaneserne eller Indianerne. Mormonernes Lære er bygget paa deri sidste Forestilling. ***) 11. Kongernes Bog Kap. 24. — Ligeledes beretter en Kileindskrift om Tiglath Pilesar, at han bortførte ..de mest ansete" af Folket, og en anden om Salmaneser, at han førte 27,290 Israeliter bort: medens Senakherib meddeler, at han fra sit Hærgningstog imod Juda Rige (700 f. Kr.) bortslæbte 200,150. Vakl. Schmidt, Assyriens og Ægyptens gamle Historie 11. S. 1252, 1257 og 1268. *) Esra Bog Kap. 2 og 8. **) Ewald, Geschichte des Volkes Israel. 111. 379. IV. (1864) 5—8 Side 80
til Arabien og Ætliiopien. I selve Ægypten fik de, omtr. 160 f. Kr. F., et nyt Tempel i Heliopolis (On) rned en fra Jerusalem flygtet Ypperstepræst, og det overlevede endog det jerusalemske Tempels Undergang, indtil det lukkedes paa Kejser Vespasians Bud (73 efter Kr. F.). I den nye Stad Alexandria udgjorde Jøderne to Femtedele af Indbyggerne,*) og her udvikledes de „hellenistiske der paa den ene Side tilegnede sig græsk Sprog og Filosofi, men paa den anden Side gjorde Grækerne bekjendte med østerlandske Forestillinger og Videnskaber og saaledes bleve Mellemled imellem Evropas og Asiens Kulturliv, ligesom de spanske Jøder vare i Middelalderen. End videre bosattes mange Jøder i de nye Byer, som grundlagdes af Alexander den stores andre Efterfølgere, dels i Forasien af Seleukiderne — vistnok mest babylonske Jøder — dels i Makedonien (Filippi og Thessalonika), endelig paa de græske Øer og i Korintb. **) De saaledes dannede jødiske Menigheder bleve i en senere Tid naturlige Udgangspunkter for Evangeliets Udbredelse. Under Makkabæerne udfoldede Jøderne en ny Kraftanstrængelse: : ikke alene frigjorde de sig for de voldsomme Forsøg, den syriske Konge gjorde paa at paatvinge dem græsk Gudsdyrkelse og Sprog, men de bleve ogsaa i Stand til at ødelægge det forhadte Tempel paa Garizim og nøde baade Samaritanerne og Edomiterne (eller som de nu kaldes, Idumæerne) til at antage Jødedommen. Den Forbindelse, de omtr. 160 f. Kr. F. knyttede med Rom, korn derimod Folket dyrt "•+. «tnn. • tb! Porrmfvnis fri ord e j , _ -^ „^ Ot; Aar 63 ved snild Brug af dets indre Tvistigheder Landet afhængigt og bortførte samtidig mange Jøder til Rom, hvor de bosattes paa en Ø i Tiberen, og hvorfra de senere udbredte sig til andre italienske Byer.***) Snart efter blev Idumæeren Antipater Statholder og efter ham Sønnen Herodes endog Konge ved Romernes Hjælp, og nu naaede Jødefolket sin sidste Glans- og Velmagts-Tid og vistnok tillige sin største Talrighed. Vel har man ingen Oplysning om Resultatet af den Tælling, der fandt Sted paa Kristi Fødsels Tid; men to Meuueskealdere senere havde Galilæa i Følge Josefos over 200 Byer, som med deres Omegn talte 15,000 Indbyggere hver, tilsammen altsaa 3 Mill. Mennesker. Lad dette nu end være overdrevent, maa det paa den anden Side huskes, at Galilæa ikke var det rigeste Landskab. Hvor talrigt Folket var, ses af de umaadelige Blodbad, der ledsagede dets Opstand imod Nero (68—70). Tacitus opgiver Tallet paa dem, der vare indesluttede i Jerusalem, til 600,000; men det forklares som Byens faste Indbyggertal, og efter Mængden af Ofringer har man udregnet, at der i Aaret 66 samledes imellem 2lh °g' 3 Mill. Jøder i Jerusalem til Paa skefesten *), nähmest efter Aftale mellem den romersksindede Agrippa og den romerske Legat i Syrien, Cestius Gallus, der vilde godtgjørc for Xero, hvor talrigt Jødefolket var. Under Belejringen jordedes næsten 120,000, og i alt skal der før og under Indtagelsen være omkommet 1,100,000, hvorhos 97,000 solgtes i Trældom, foruden de mange, der vare gjorte til Bytte tidligere i samme Krig. Ogsaa vare mangfoldige flygtede bort fra Byen, forinden den indtoges; i det øvrige Land bleve 230,000 dræbte. En Snes Aar tidligere havde .1 øderne i Babylonien maattet lide store Forfølgelser, og i Seleukia vare 50,000 blevne dræbte. Et lignende Blodbad fandt Sted i Alexandria Aar 65 efter Budskabet om Opstanden i Jødeland, og nogle mindre rundt om i Syrien. Endnu værre gik det dog 50 Aar senere (115) i Cyrene, hvor Jøderne først havde Overmagten og dræbte 200,000 Hedninger, men næste Aar maatte bøde derfor med tre Gange saa mange Liv. En samtidig Opstand paa Cypern kostede 240,000 Jøder Livet, og et nyt Blodblad overgik dem i Alexandria. Man ser af disse store Tal, hvor mandsstærke de vare uden for Palæstina. Vistnok medførte Vespasians Undertrykkelser, at mange Jøder — især nyvundne Proselyter — faldt fra Jødedommen, og at mangfoldige flygtede fra Jødelandet, saa at Templets og Jerusalems Ødelæggelse blev Indledning til en virkelig Adspredelse; men dog var der endnu saa mange Jøder tilbage i deres Fædreland, at der i den sidste Opstand (135) imod Hadrian faldt 580,000 for Romernes Sværd. Hærgningen udstraktes denne Gang ogsaa til Galilæa, og Udslettelsen gjennemførtes grundig. Senere Forfølgelser under de romerske Kejsere drev mange Jøder til Persien, og under dettes Herredømme, ligesom senere under Kalifatet, havde de babylonske Jøder egne Overhoveder, „Landflygtighedens" (eller ..Fængslets-) *) Paa Filons Tid i det første Hundredaar efter Kr. F. boede l Mill. Jøder i Ægypten. Under Ptolemæos Kuergetes var en Jøde, Josef, Førsteminister og hans Søn efter ham. I Midten af 2det Hundredaar før Kr. F. vare tvende Jøder Feltherrer over den ægyptiske Hær. Ewald, Gesch. d. Volkes Israel IV. 467. **) Strabon, der er lidt ældre endFilon, fortæller, at man vanskelig kunde finde et Sted, hvor der ikke boede Jøder. I Cyrene udgjorde de en Femtedel af Indbyggerne. Smlgn. Ewald, Gesch. d. Volkes Israel IV. 306—10. ***) Efter andre Opgivelser skulle Jøder langt tidligere, i Midten af andet Hundredaar være komne til Rom, hvorfra de udvistes i Aaret 139. Se Vald. Schmidt, Assyriens ogÆgyptens gamle Historie. 11. S. 1291. Under de første Kejsere boede flere Tusende Jøder i Kom: Tiberius lod 4,000 føre til Sardinien. *) Graetz, Monatsschrift für Geschichte und Wissenschaft des Judenthums. 1371, S. 202 —7. Side 81
„Fyrster" lige indtil 1050- Det egentlige Forbillede for de mange senere Jødeuddrivelser gav dog Biskop Cyrillus i Alexandria, som 415 tik 100,000 Jøder udjagne af Byen. Derimod grundlagdes tidlig — allerede i det Iste Hundredaar efter Kr. F. — Menigheder i Frankricr, »Spanien, især i det sydlige Landskab Bætica (omtrent det samme som Andalusia), og paa Øerne i det vestlige Middelhavsbækken, ja selv i den romerske Provins Germania, d. v. s. i Landet vest for Rhinen. Forholdet imellem Jøder og Kristne var i det hele godt, og mange blandede Ægteskaber stiftedes, indtil Kirkeforsamlingcrne fra det 6te Hundredaar begyndte at tage alskens Forholdsregler imod Jøderne og bl. a. vedtog Forbud imod selskabeligt Samkvem og Samgifte med de Kristne. Under Paavirkning af Præsteskabet øvede især Vestgotherne i Spanien et haardt Tryk paa Jøderne, og Kong Sisebuth (611 — 19) nødte saaledes 100,000 til at lade sig døbe: Jøderne vare da saa talrige, at hebraisk var et af Landssprogene. For at udfri sig fra dette Aag understøttede Jøderne senere Araberne i at gjøre sig til Herrer paa den iberiske Halvø, ligesom de 50 Aar tidligere i Babylon havde hjulpet dem til at omstøde det persiske Rige, fordi dettes sidste Konge havde øvet Mishandlinger imod dem, og endnu tidligere af samme Grund hjulpet Perserne imod de byzantinske Kejsere. Efter Arabernes Sejr vandrede 50,000 jødiske Familier fra Babylon sønden om Middelhavet til Spanien, og i Midten af 11 te Hundredaar fulgte nye Skarer der fra ad samme Vej, fordi en Forfølgelse havde fundet Sted, og deres tidligere Selvstyrelse var bleven dem fratagen. Saaledes forstærkedes yderligere det i Forvejen store Tal paa Jøder i Spanien. De nød under Araberne store Friheder, havde tit høje Embeder hos Kalifei'ne og tog ikke alene Del i alle industrielle Arbejder, men lagde ogsaa megen Vind paa videnskabelige Sysler: det var fornemmelig dem, der oversatte gammelgræske Skrifter paa arabisk, og i Lægekunsten blev de Læremestre for hele Evropa. *) Den Mildhed, Muselmændene viste imod dem, efteiiignedes senere af de kristne Konger i Spanien, og derfor blev dette Land det ene Midtpunkt for Jøderne, medens Polen, hvor Kong Kasimir den Store (1333—70), paavirket af en jødisk Elskerinde ved Navn Esther, tog dem i Beskyttelse, blev deres andet Hjem. I de mellemliggende Lande var Jøderne derimod kun slet stillede. I Frankrig opholdt de sig i stor Mængde, især i det sydlige (Marseille kaldtes af Gregor af Tours i det 7de Hundredaar ..Jødernes By-), og lier nød de i Regien god Medfart, medens de undertryktes i det nordlige Frankrig-. KOUQ' ("hilderik TI. i A.ustrasien (670—74) gjorde samme Forsøg soni Sisebuth i Spanien paa at døbe dem ved Tvang, og da Korstogene begyndte i Slutningen af det Ilte Hundredaar. fandt store Forfølgelser Sted: 100,000 dræbtes, og ..utallige" lode sig døbe. *) Disse Forfølgelser gjentoges ved senere Korstog, og 1182 bød Filip August Jødernes Udvisning og samtidige Udplyndring. De kaldtes vel allerede tilbage 16 Aar senere, men hermed indlededes et nyt System. (Jdsugelses-Systemet, hvorefter der paalagdes dem umaa,delige Afgifter for den Beskyttelse, der lovedes, men som de ikke fik at nyde. medens de samtidig udelukkedes fra enhver hæderlig Næringsvej og nødtes til at leve alene af Aager. Ja man kan næsten sige, at de cleu Gang brugtes af Fyrsterne som et Slags indirekte Beskatnings idet de først fik Lov at udsuge Folket og siden paa flere Maader plyndredes af Kongerne og de andre høje Herrer, stundum ogsaa af Folkemassen under alskens blodige Optrin. 1306 blev -Jøderne paa ny uddrevne af Frankrig, dog kun indtil 1315. da de kjøbte sig Ret til at blive, og endelig for tredje Gang 1394. hvorefter de gik til Tyskland og Polen. Deres Tal opgives ikke; men det paastaas, at de ved deres første Forvisning opfandt A7exelbrevene og derved blevo i Stand til at trække deres Rigdomme bag efter sig ud af Landet og saaledes til Dels unddrage sig den paabudte Plyndring. I England, hvor Jøderne havde fæstet Bo i det 7de og Bde Hundredaar, led de ilde Medfart af de normanniske Konger - en af disse, Vilhelm den Røde (1087—1100). tvang endog de døbte Jøder til at vende tilbage til Jødedommen, for at han ikke skulde lide noget Tab i sine Indtægter ved deres Overgang til den kristne Kirke**) — og 1290 bleve de forviste fra Landet, 15— 16,000 i Tallet, Til Skotland og Ireland synes de ikke at være komne i Middelalderen, og først 1655 under Oronnvells Styrelse fik de paa ny Adgang til de britiske Øer. I Tyslilancl havde Forfølgelsen en mindre raffineret og mere brutal Karakter, nemlig som jævnlige Overfald og Nedsablinger., dels udstrakte over store Landomraader, saaledes under Korstogene og den derved fremkaldte Ophidselse i Sindene eller under forfærde]irre nationale UTlykker, *) Bedarride, Les Juifs en France. en Italie et en Espagne. 1859. *) Kongerne holdt jødiske Livlæger, og de navnkundige Lægeskoler i Montpellier og Salerno have deres Oprindelse fra Jøder. 3lan gik saa vidt i sin Tro paa deres Dygtighed, at man troede det fornødent at være af jødisk Byrd for at kunne blive en stor Læge. **) Ligeledes brugte man i lang Tid i Frankrig og Italien at inddrage de nyomvendtes Formue, for at de ikke skulde fristes til at lade sig døbe for at undgaa Mishandling og Plyndring. Side 82
for hvilke man
gav Jøderne Skylden (Mongolernes Indfald Tilgen af de oven for omtalte Mishandlinger og Udvibimiger var clog1 saa liaarclt et Slag for Jøderne som det, der ramte dem i Spanien, hvor de saa længe iiavde haft saa godt et Hjem. Allerede imod Slutningen af det 14de Hundredaar (1391) udbrød en Forfølgelse imod dem i Syd-Spanien, hvorved 50,000 bleve dræbte, og 100,000 lode sig døbe, medens saare mange foretrak at udvandre til Nordafrika. Hundred Aar senere. 1492, samme Aar som Amerika opdagedes, ***) vilde Ferdinand den katolske fejre Granadas Indtagelse og den dermed fuldbyrdede Udslettelse af den sidste Rest af Maurernes Herredømme ved atrense Landet for „det jødiske Skarn" og paabød derfor deres Udvisning med ikkun faa Maaneders Frist, med mindre de vilde lade sig døbe. Ikke færre end 600.000 droge bort. men forfulgtes paa Rejsen af Skibbrud, Hunger og Pest og bortreves foren stor Del; mange andre søgte at redde deres Formue og Hjem ved at modtage Daaben, og det samme gjorde til Dels de, der fra Spanien havde tyet til Portugal, og som tre Aar senere, trods givne Løfter, joges bort eller bragtes i Trældom, medens Børnene optoges endog i de fornemste Adelsslægter — alt til Troens Forherligelse. Her er ikke Stedet til at skildre, hvorledes de ..nykristne" i Spanien og Portugal senere forfulgtes af Inkvisitionen, der vilde overtyde sig om Oprigtigheden af deres Omvendelse og for fii Sikkerheds Skyld bramdte alle gj en stridige eller mistænkelige: mange hyklede, gjenncin liere Slægtled og under allehaande Masker (selv som Præster og Munke, ja efter Sagnet endog' som IHskopper og liikvisitorer) en Kristendom, paa hvilken de aldrig havde troet, indtil der kunde blive Lejlighed for dem til at flygte anden Steds hen — „i Handelsforretninger" t. Fx. — og der vende tilbage til deres Fædres Tro. Men det materielle Tab, som Spanien led ved TTdjagelsen af sin flittige og stræbsomme jødiske Befolkning — saa vel som ved den fire Menneskealdere senere (1609) paabudte Udvisning af Maurerne •— var alt forstort til at kunne dækkes ved de Rigdomme, som Sølvilaaderne fra Amerika førte ind i Landet, og under Inkvisitionens Jagt paa formentlige Jøder og Muselmænd gik al aandelig Frihed tabt for det spanske Folk. Nu ere selvfølgelig Efterkommerne af begge disse forfulgte og tvangsdøbte Folkeslag sammensmeltede med Spanierne, rne?! der skal dog — i Følge Goldschmidts Forsikring*) — være spanske Jødekristne, som have vedligeholdt Minder om deres Oprindelse og Kjendskab til det hebraiske Sprog. Af Udvandrerne drogen stor Mængde til Nordafrika og Tyrkiet; andre til Italien, hvor Jøderne i det hele led mindre ondt, ja hvor selv Paverne tog dem i Forsvar;**) andre som „ nykristne" til Syd-Frankrig, hvor de bleve taalte og hemmelig holdt fast ved Jødedommen, indtil de 1725 fik Lov til aabent at vedkjende sig den; og endeligen Del til Holland, hvor de strax gik tilbage til deres gamle Tro og nød fuld Frihed, medens de længe vedligeholdt deres hidtidige Fædrelands Sprog og indtil vore Dage have baaret Navnet ..portugisiske" .føder som Modsætning til de „polske" eller ..tyske" Jøder, der ud *) Paa Prags Jødekirkegaard hur man Ligstene irå !)42 '•g 9.-?0. Det paastaas endog, at der skal være en Ligsten fra Aaret GOlj, og at Kirkegaarden skal være endnu et Par hundred Aar ældre. *) I Ainnaerkninger til hans ..Livs Erindringer n<r R<-sultate c: Iste Del. **) Det var ug.saa i ll^m, den Tildragelse fandt Sted IÖS7, som Shakspeare har behandlet i .Jvjøbmanden i Venedig", men vel at mærke saaledes, at det varen kristen Kjøbmand, der spillede Shylocks Rolle imod en Jøde, og at Paven selv iSixtusY) maatte skride ind som straffende Dommer. Greg. Lcti. Vita di Sisto V. 1721. 11l S. 14(1— **) Hftnfali'u, Ethnographie von Ungarn. 1677. S. ;JG7. ***) Den egentlige Udvandringsdag var üden Aug. 14(.i^, Dagen før C'nlumbus's Afrejse, og efter jødisk Tidsregning Aarsdagen for Templets Brand i Aaret 70. Det første Tempel? ødelæggelse afKaldæerne faldt, mærkeligt nok. i samme Maaned. Side 83
gjøre den langt overvejende Flerhed. Fra Holland kom de siden til England. Hamburg og Danmark; medens andre „Portugisere- i Midten af det 17de Hundredaar drog til Brasilien, Cayenne og Jamaica, ja allerede 1628 til Barbadoes. Endnu tidligere vare Jøder komne til Nordamerika, nemlig 1602 til Xy York; dog var det kun meget faa, og ved Aarhundredets Udgang udgjorde de endnu kun en Snes Familier. Det varede vist nok omtrent til Midten af forrige Hundredaar. før de udbredte sig til andre Dele af Unionen, og de vare endda kun lidet talrige.*) Til Canada kom Jøder, først efter at Landet var kommet i engelsk Eje 1756. Til Avstralien ere de først indvandrede i den sidste Menneskealder, og ligeledes til Kaplaudet. Inden jeg gaar over til at omtale Jødernes Udbredelse til asiatiske og afrikanske Lande, maa jeg et jeblik dvæle ved den store Afgang, de i Slutningen af forrige og Begyndelsen af dette Hundredaar led derved, at saare mange — fornemmelig i Tyskland —• og især af de mere velhavende og dannede, for at opnaa den længe eftertragtede sociale Sammensmeltning og borgerlige Ligestilling med de kristne, udskilte sig fra deres Trosfæller og lod sig døbe, vistnok for en stor Del under Paavirkning af den da raadende Rationalisme og i den Mening, at Daabeu kun var eri Formsag. I alle vest- og mellemevropæiske Lande har man Exempler herpaa, og disse aldeles frivillig vundne „nykristne" ere efterhaanden sammensmeltede med de omboende Folk. Fra deres Rækker ere — i første eller andet Slægtled — udgaaede mange endog meget ivrige kristne, ansete gejstlige og Missionærer (t. Ex. den tyske Biskop Xeander, Dr. Kaikar, Professor Gaspari, de engelske Jøde-Missionærer Herschel og Joseph Wolf), samt mange andre, der paa Videnskabens og Kunstens Omraader have vundet et anset Navn og derved vist Verden, hvilken Rigdom af aandelig Dygtighed der er til Stede i det hidtil ringeagtede og forfulgte Folk. Enhver kan lettelig overtyde sig derom, naar han husker, at Tallet paa Jøder i vort Fædreland aldrig har været højere end imellem 4 og 5.000; tag hvilken som helst By af denne Størrelse og udfind, hvilke Navne derfra ere udgaaede i de sidste Menneskealders, og se saa, om nogen af dem kan opvise alene halvt saa mange som de, der i samnie Tidsrum skrive sig fra den jødiske Kreds, og hvoriblandt flere med evropæisk Ry. Jeg vil kun nævne: N. Wallich og Ludvig Jacobson, A.Hannover og Sei. Trier. Henrik Hertz og Goldschmidt, Ernst Meyer og Fru Heiberg, David og "Wessely; men Rækken kunde let forøges med Mænd af lavere Rang. Til hvilke
Tider Jøderne have spredt sig over *) I Kaifonp'fu ved Hoangbo Fladen, Kinas gamle Hovedstad, findes endnu en lille jødisk Menighed Sprogets Blanding med persiske Orel viser, hvorfra de ere komne, og de forstaa ikke længer hebraisk. *) 1733 varder en Menighed i Savannah, 1757 i Charleston og 1782 i Philadelphia. Allg. Zeitg. des Judenthurns 1377. S. 679, efter en Artikel i et nordamerikansk Tidskrift. *) -Tost, Geschichte der Israeliten 11. S. 237 —SS. Allg. Zeitsr. des Jndenthums 1669 S. 1030, 1570 S. 695. Side 84
paa Muhammeds Lære. inen de smeltede for en stor Del sammen med de oprindelige Indbyggere. Til Abessinien *) kom Jøderne ogsaa- meget tidlig — efter egne Bagn med Menelek. en Søn af Kong Salomon og Dronningen af Saba — og udbredte sig stærkt. Da Kristendommen 315 begyndte at prædikes, var efter Sigende Halvdelen af Landets Indbyggere ,J,oder. og deres Talrighed har efterladt sig Minder i de mange jpdisko Skikke, der findes i den abessinske saakaldte Kristendom. De af dem. som ikke vilde omvende sig, bleve fordrevne til et eget Landskab. Kvarra, hvor der endnu bor '200.000 saakaldte ..Fel!adia"er; de kjende intet til Talmud og have kun det gamle Testamentes historiske Bøger. De ere sorte af Hudfarve, hvilket ogsaa er Tilfældet med .Jøderne i Kon(/0, paa Sydafrikas Vestside ; hvorfra disse skrive sig. og i hvilken Tid de ere komne til Landet, véd man ikke. I TimlwJdu, midt i Sudan, have -Jøder 1862 grundlagt en selvstændig Ny bygd under .Ledelse af Kabbi Mardoi'haj fra de sydlige Marokko.;:::':) Tilbage staar endnu at gjøre en Beregning over Jødenies Talrighed nu for Tiden; men her møde to Vanskeligheder. Dels lader den sig ikke gjøre med fuld Nøjagtighed, fordi man ikke har Oplysninger — eller i hvert Fald kun meget usikre — om deres Tal i Verdensdelene uden for Evropa, men maa nøjes med temmelig løse Overslag. Dels er man nødt til at sammenfatte to Slags «løder under dette Fællesnavn, nemlig baade .Jøderne i de Stater, hvor de under retslig Ligestilling og gode ydre Vilkaar ere mere eller mindre sammensmeltede med de omboende Folkeslag og nærmest kun regne sig selv for at være en religiøs Sekt, medens alle, som have forladt Sekten, maa henføres til den fremmede Nationalitet, — og Jøderne i de Lande, hvor de endnu som Følge af det ydre Tryk og den Ringeagt, de ere underkastede, føle sig som en egen Stamme, som hørende til „den jødiske Nation", saaledes som man sagde herhjemme for 2—3 Menneskealdere siden. Det første gjælder om Jøderne i Vest- og Mellemevropa — Verdensdelen tænkt gjennemskaaret med Linjer fra Nord til Syd — hvor der kun findes et forholdsvis mindre Tal. I Storbritannien, hvor ingen Tælling efter Trosbekjendelse finder Sted, opgaves Tallet 1871 til 45,400, deraf 6400 i Skotland; senere er det blevet ansat til 51,250, hvoraf omtr. 40,000 skulle bo i London; i Ireland var der 187 i ifølge Tælling knap 300- I Holland taltes 1869 6H,000, hvoraf 29,000 i Amsterdam (1780 var Tallet 22,000, 1815 45,000): for Belgiens Vedkommende er man ligesom for Storbritanniens henvist til Overslag (den sidste Tælling efter Trosbekjendelse foretoges 1846 og viste 1336); de bevæge sig imellem 1500 og 3000. I Franlrig viste Tællingen 1872 omtrent 50.000, hvoraf næsten Halvdelen i Paris og Omegn. 1808 var Tallet 47,000. og 1866 var det steget til 89,000. altsaa næsten fordoblet, men omtrent Halvdelen tabtes med Elsass*). Paa den pyrenæiske Halvø regner man 2— 3000 Jøder, nemlig lidt over 1500 paa Gibraltar (1808) og nogle Hundreder i Lissabon, samt enkelte spredte i Spanien, taalte, men ikke godkjendte. I /BY7m-r/> var Tallet 1870 omtrent 7000, næsten firdoblet i Løbet af 30 Aar, og hvis man til den vestlige Lamlgruppe endnu vil lægge Italien med dets 36,000 Joder (1871), vil man som Hovedsum faa henimod 220,000 paa en Folkemængde af 130 Mill, eller 1.7 pro mille; lades den pyrenæiske Halvø uden for Beregningen, bliver Forholdet 3 pro mille. I de nordiske Lande er Forholdstallet endnu ringere. Kongeriget Danmark havde ved Tællingen 1870 4290, hvoraf de tre Fjerdedele (3145) i Kjøbenhavn (i Slutningen af forrige Aarhundrede omtr. 1500 i Hovedstaden); i saa Henseende er Forholdet altsaa noget lignende som i London, Amsterdam og Paris. Tallet har næsten holdt sig uforandret siden 1834, da det var 4064; men den Grang var ikke fuld saa stor en Brøk, kun tre Femtedele, samlet i Hovedstaden. Tilvéexten har ide36 Aar kun været 51/51/- pCt. **) Gjennemgaar man Tællingerne i Enkelthederne, vil man iagttage, at Tallet i Kjøbenhavn er voxet med 680 eller 271/' pCt.*), medens det for det øvrige Land er aftaget med 454 eller en endnu større Brøk. I Landdistrikterne boede 1870 kun 157 (100 tiere end 1836), men deraf faldt omtr. tre Femtedele paa Frederiksberg; hvis disse, som naturligt er, overføres til Hovedstaden, bliver Tilvæxten her endnu større, og for Landet blive Tallene saa smaa, at de ikke ere Omtale værd (lidt over 20 og lidt over 60). I Kjøbstæderne er Tallet derimod stærkt aftaget, fra 1545 til 988, altsaa *) l Elsass med tysk Lothringen boede før Krigen 1870 —71 endog 471)00, men ved Tællingen 1871 knap 41,000. Resten var udvandret derfra som Følge af Landets Afstaaelse til Tyskland. — I Paris fandtes under den Iranske Revolution kun et Dusin jødiske Familier. (Allg. Zeitg. des Judenthums. 1870. S. 452). **) En lignende Stillestaaen har vist sig i Italien, hvor'Jøderne for en Snes Aar siden regnedes at være lige saa talrige som nu. *) Joseph Halécys Beretning til Centralkomitéen for „I'Alliance Israelite" i Selskabets Bulletin for 2det Halvaar 1868. ***) Næsten kun ide sidste 20 Aar; thi fra 1834 til 1850 var der meget ringe Tilvæxt. 1834: 2465; 1850: 2500: 1860: 2855. **) Augsb. Allg. Zeitung. 22. Decbr. 1871. „Versprengte Juden". Allg. Zeitg. des Judenthums 1574 S. 776 — 77. Side 85
med mere end en Tredjedel; paa Øerne endog fra 850 til 380 og i Nørrejylland fra 695 til 608. I flere Byer, som 183-t havde et ret anseligt Tal. var det 1870 svundet ind til en Übetydelighed, og i andre aftaget til Halvdelen eller Fjerdedelen; kun i et Par enkelte er det voxet lidt*). I alt er der nu 7 Byer, som have over 50 jødiske Indbyggere, og deraf kun 2 med 100. Ti se saaledes her hjemme den samme Kjendsgjerning. som gjentager sig i stor Stil i andre Lande, nemlig at Jøderne helst samle sig i enkelte større Byer. hvor et Menighedsliv kan føres. Paa Bornholm findes ingen Jøder, og ide fire vestjydske Amter kun 51. deraf alene to paa Landet. I Hertugdømmet Slesvig var Jødernes Tal 1860 568.. hvilket var en Snes mindre end tyve Aar tidligere, og senere er det rimeligvis aftaget end mere; desuden bor den aldeles overvejende Del i Byerne Slesvig og Frederiksstad, altsaa i den tyske Del af Landet. I NoTge boede 1865 ikkun 25, og 1875 var Tallet steget til det dobbelte. I Sverige var der 1825 845, 1855 935 og 1870 1836, deraf 965 i Stockholm. 525 i Göteborg og 84 i de to Byer, til hvilke de fra gammel Tid havde Adgang, nemlig Norrköping og Karlskrona, men kun 262 spredte over det øvrige Land og deraf endog de to Tredjedele i Malmöhus Län. Medtager man til denne Gruppe Finlands 403**), vil man faa en Hovedsum afhenimod 7000 paa en Folkemængde af næsten 10 Mill. Mennesker, altsaa kun 2s pro mille ; tages vort Fædreland alene, bliver Forholdstallet lidt over 2 pro mille. Den næste Gruppe er Tyskland og de sterrigsknngarske Lande. Det tyslte Rige talte 1871 512,000 Jøder, deraf 326,000 i Kongeriget Preussen, 114,000 i de fire sydtyske Stater og 72,000 i det øvrige Laud. I Preussen opgaves 1816 Tallet til 124,030, men var rimeligvis noget større; 1867 var det blevet fordoblet til 263,000 foruden de 50.000, som fandtes i de nyvundne Lande, og 1875 var det voxet til 340-000, eller 11/.-?l1/.-? pCt. af Folkemængden: over to Tredjedele bo i de 6 o'stlige Provinser (Øst- og Vestpreussen. Posen, Schlesien, Brandenburg og Pommern). 1846—71 har der været en jævn Stigning i hele Riget, undtagen i Posen, hvor Jøderne aftog med næsten en Fjerdedel, fra 81,000 til 62,000. d. v. s. de vandrede derfra imod Yest: størst var Tilvæxten i Brandenburg, fra 17.000 til 47,500, altsaa næsten til det tredobbelte, og deraf falde de 36,000 paa Berlin, som for en Menneskealder siden kun talte 6800. Ogsaa flere andre store Byer have faaet en Letydelig Tilvæxt i dette Tidsrum (Breslau fra 6000 til 14,000, Köln fra 1000 til 3200 og Frankfurt ved Main fra 3500 til 11,000). Lignende Omflytninger lade sig ogsaa paavise i andre Egne af Tyskland. I Kongeriget Sachsen, hvor Jødernes Tal 1849 kun var 1000, var det 1875 løbet op til 5400, hvoraf omtr. Halvdelen i Leipzig; men samtidig var det aftaget ide thuringske Lande, ja i et Par svundet ind til en ren Übetydelighed, aldeles som vi have set oven for ved vore egne Kjøbstæder*). Ligeledes er Jødernes Tal aftaget i Baiern 1846 —75 med næsten 9000, d. v. s. en Sjettedel, og i flere Provinser er Afgangen forholdsvis større, medens der samtidig er foregaaet en Sammenflytning til München, hvor der nu bor 3000 eller tre Gange saa mange som for en Menneskealder siden og næsten ligesaa mange som i Fiirth, der fra gammel Tid har været et af Jødernes Hovedsæder i Sydtyskland. Baiern havde 1875 51,300 Jøder, fire Gange saa mange som Würtemberg og dobbelt saa mange som Båden eller Hessen. I de to første Lande har Tallet været næsten uforandret siden 1846, men Tilvæxten er udelukkende kommen de større Byer, især Stuttgart**) og Mannheim, til Gode ; i Hessen har der været en ringe Aftagen, rimeligvis ved Overflytning til Frankfurt. Sammenligner man de enkelte større Dele af Tyskland, vil man finde, at i det østlige Preussen udgjør Jøderne 1.; pCt. af Folkemængden, men i det vestlige samt i de mindre tyske Stater kun halvt saa stor en Brøk og i Sydtyskland l/4 pCt. ; derimod tæller Elsass-Lothringen næsten 3 pCt. eller omtrent som Staden Hamburg med dens 13,400 Jøder. *) Middelfart 1834 50, 1870 4. Helsingør — 74, — 7. Assens — 69, — 15. Hillerød — 34, — 9. Viborg — 32, — 9. Slagelse — 90, — 25. Aarhus — 53, — 21. Næstved — 45, — 21. Odense — 82, — 55. Fredericia — 125, — 73. Faaborg — 77, — 63. Aalborg — 113, — 107 Horsens — 03, — 74. Randers - 194, — 200. Nakskov — 45, — 56. *) I Sachsen Koburg fra 1000 til 200 ogißeuss fra 400 til 40: i Anhalt fra 2500 til 1900 og i Weimar fra 1300 til 1100; ligeledes i Braunschweig, skjønt Jøderne netop i disse Stater allerede før 1848 nød store Friheder. **) I Aaret 1875, efter en privat Meddelelse fra Lektor Modeen i Helsingfors. FaaAar tidligere vidste man slet ikke af, at der fandtes Jøder i Finland. **) Stuttgart har haft større Tilvæxt end hele Würtemberg, og Jødernes Tal er steget til det tidobbelte fra le>46 til 1875, nemlig fra 234 til 2318. Side 86
De østerrigsk-ungarske Lande frembyde mange Uligheder. Øslerrig uden Galizien og Bukovina talte 1830 lidt over 100,000 Jøder (106,500), som paa faa Tusender nær boede i Böhmen, Mähren og Schlesien: 1869 var Tallet næsten fordoblet (198,000), nemlig i Böhmen voxet med Halvdelen (til 90,000, deraf 13,000 i Prag) og i Mähren og Schlesien med en Tredjedel (tiis. 49,000), men i Xedre-Østerrig fra 1500 til 52,000. Heraf boede omtr. 40,000 i Wien, og i et af dennes Kvarterer. Leopoldstadt udgjorde Jøderne en Fjerdedel af Indbyggerne. *) Denne stærke Indvandring er foregaaet siden 1857 , thi da talte Nedre-Østerrig kun 7000, og den ene Halvdel er kommen fra Ungarn. I Tirol er Jødernes Tal stadig formindsket som Følge af Katolikernes Ufordragelighed (fra 1950 til 350, altsaa til en Sjettedel), og i de andre tyske eller tysk-slovenske Landskaber boede der 1857 enten slet ingen eller kun enkelte Jøder, og 1869 endnu kun 1600 ialt, medens Istrien talte 5000, deraf største Delen i Byen Triest. — I Ungar» er Tallet voxet meget stærkt, fra 128,000 ved Aarhundredets Begyndelse og 242,000 i Aaret 1840 til 552,000 1869; den overvejende Del bor i det egentlige Ungarn, hvor de udgjøre 5 pCt. af Folkemængden, men kun 25,000 i Transsilvanien og 11,000 i Kroatien og Militærgrænsen, henholdsvis l og 1/o pCt. I flere ungarske Grevskaber udgjøre Jøderne en Tiendedel af Indbyggerne og ligeledes i mange Byer. saa som Arad, Pressburg og Teinesvar; i Hovedstaden Budapest endog en Sjettedel (42.000 af 250,000). Endelig er der Galizien og BukoVMCl, som danne Overgangen til Øst-Evropa (Rusland-Polen og Balkan-Halvøen), ogsaa deri, at Jøderne endnu ikke have opnaaet virkelig Ligestilling med deres kristne Medborgere eller føle sig som sammensmeltede med dem; de tale ogsaa endnu deres Jargon, det med hebraiske Ord blandede saakaldte „Jødetysk" , medens de i hele det vestlige Evropa tale Folkesprogene. I de to nævnte Laudskaber boede 1830 J/4 Mill. Jøder, men 1869 625,000 (575.000 i Galizien) eller henved 12 pCt. af Befolkningen, og i Byerne var Forholdstallet endnu større (i Krakov og Lemberg en Tredjedel, i Brody endog to Tredjedele). Hovedmassen af alle Jøder — ikke alene i Evropa, men i hele Verden — findes dog i Rusland og Polen, hvor de endnu blive paa mange Maader satte til Side, om ikke ligefrem undertrykte, saaledes som under Kejser Xikolaus's Styrelse. I Rusland opgaves Tallet 1835 til lidt over en Million, 1858 til 1.400,000 og efter Folketællingen 1870 til 1,944,000,*) mener snarere større end mindre. Deraf bo 1,200,000 i de 8 vestrussiske, d. v. s. gammelpolske Gru vern em enter, og de udgjøre her J 2f/42f/4 pCt. af Befolkningen, altsaa det samme Forholdstal som i Galizien, ligesom de ogsaa især ere talrige i Byerne**): fremdeles bo 666,000 i Lille- og Sydruslaud og udgjøre her 61/*61/* pCt. (i Kijef endog 12 og i Bessarabien 10 pCt.) Uden for disse Landskaber—med Floderne Dyna og Dniepr til omtrentlige Grænser imod Øst — har kun Kurland, rimeligvis som Følge af den tidligere Forbindelse med Polen, en sto'rre jødisk Befolkning (35.000 eller 5 pCt.), medens den i Lifland kun naar op til 8 og i St. Petersburg til 6 pro mille, men hele Storrusland, hvortil Jøderne først fik Adgang 1862 og endda under mange Indskrænkninger, kun mellem J/2 og l'/o pro mille. Dog fortjener det at mærkes, at de allerede 1870 havde udstrakt sig til Rigets yderste Grænse imod Nord, samt over Sibirien, og her boede 1870 12.000 eller 3 pro mille, altsaa en større Brøk end i Danmark og i hele Yestevropa; fremdeles fandtes i russisk Mellemasien 3000 og i Kavkasien 23,000, men hvorvidt de hertil ere komne sønder fra, altsaa førend det russiske Herredømme, eller først under dette, kan ikke oplyses. I det egentlige Polen ere Jøderne endnu talrigere end i de vestrussiske Landskaber, nemlig 835-000 eller 13'/2 pCt. (i 5 af de 10 Guvernementer fra 14—17!/ i de andre 5 fra 9191 2—13),2—13), og i Byerne er Brøken langt større. Hovedstaden "Warszawa tæller 85,000 Jøder eller næsten en Tredjedel af sine Indbyggere, altsaa ligesom i Krakov og Lemberg ; i andre Byer overstiges endog dette Forhold, hvad ogsaa er Tilfældet med flere Byer i Litaven og de andre gammelpolske Landskaber, saaledes i Vilna,, hvor Jødernes Tal nærmer sig til Halvdelen af Byens Indbyggere, og i Berdyczev i Volynien, som næsten er en fuldstændig Jødeby. I Rumænien vare Jøderne for en 30 Aar siden kun lidet talrige; de ansloges til 60,000, hvoraf de ni Tiendedele boede i Moldav, men efter den Tid er foregaaet en stærk Indvandring nord fra, og allerede 1860 opgaves Tallet til 125,000. Senere er det yderligere steget, og fra rumænsk Side — selv i officielle Opgivelser — er det af Uvilje imod Indvandrerne blevet paastaaet, at der *) skjønt Tallene baade for Rusland og Polen findes i en Beretning fra den statistiske Central-Komité i St. Petersburg (uilg. 1375). ere de dog ikke blevne optagne i „Almanack de Gotha" og syne? ogsaa at være ukjendte for jødiske Kredse i Udlandet. **) Over Halvdelen af Jøderne i Rusland hor paa Landet, kun 44 pCt. i Byerne. Største Delen er Haandværkere. I Pulen bo derimod to Tredjedele i Byerne. Allg. Zeitg. d. Jud. 1376. S. -2G. *) 1863—75 gik i Wien 763 Kristne over eller tilbage til Jødedommen, hvad anden Steds kun forekommer meget sjældent, saäledes i Berlin 10—20 om Aaret Side 87
nu findes 400,000, altsaa l for hver 12—13 Mennesker, medens Jøderne selv ikke ville sætte Tallet højere end 250,000 °':). Omtrent en Tiendedel deraf bor i Bucurest; men endnu er største Delen af Jøderne samlet i Moldav, medens der er hele Distrikter af Valakiet, i hvilke der findes slet ingen eller kun et forsvindende Tal Jøder. Trods de gjentagne Forfølgelser, de have været underkastede, og de Indskrænkninger, der paalægges dem i Henseende til deres Næringsveje, begynde de dog at tilegne sig det rumænske Sprog som deres Landsmaal og at indføre det i deres Skoler*"). — For det tyrkiske li tyes Vedkommende er man henvist til Gisninger og löse Overslag: snart opgives Tallet til 75.000 for hele det evropæiske Tyrki, snart til 80.000 alene i Konstantiiiopel, hvorhos der nævnes store Menigheder i Adrianopel og Saloniki, og nogle Tusender i de bulgarske Byer langs Donau og et lignende Tal i Bosnien og Herzegovina***). I Serbien er Tallet kun ringe (1560 ved Tællingen 1866), og ligeledes i Grækenland (2500 — 3500). Endnu uheldigere er man stillet, hvis man vil udstrække sine Undersøgelser ud over Evropas Grænser. Mærkeligt nok, ere Jøderne mindst talrige i Asien. I Lilleasien findes vistnok ikke faa Jøder (i Smyrna t. Ex. en Menighed paa 15—20,000), ligeledes i Syrien og Mesopotamien; men Tallene ere meget usikre. For Jerusalem vakle de imellem 5000 og 13,000, for Bagdad imellem 5000 og 18,000, o. s. fr. y) For Persien opgives 20—40,000, deriblandt en større Menighed i Ispahan; i Bukara regner Vambery 10,000 Jøder j-f-). medens han ikke omtaler nogen i Kiva og Kokand; i Arabien findes ogsaa Jøder, baade i Jemen imod Syd og i det stenede Arabien imod Nordvest*); i Indien regnes en halv Snes Tusend, men det er vistnok for lavt, da der foruden Jøderne i Kotsjin ogsaa findes flere Menigheder i Bombay og Egnen deromkring **); om Jøderne i Kina véd taan saa lidt, og de synes at være saaledes sammensmeltede med Kineserne, at der ikke kan opgives noget Tal for deres Vedkommende. I Afrika findes dels en samlet jødisk Befolkning i Abessinien. omtrent l/o Mill, i Tallet, dels en Mængde spredte i Landene langs Middelhavets Sydkyst. I Ægypten skal der kun være faa Tusender, og paa Menigheden i Kairo nær skulle de alle være komne i den nyeste Tid fra Evropa***); i Tripolis siges der at bo 25.000 Familier (altsaa 125,000 i alt), deraf 5_6000 i Hovedstaden f); for Byen Tunis opgives (1 870) 30,000 •{"{•), og i Algerien var der ved den sidste Tælling (1875) 33,500; men for Marokko er man henvist til de løseste Overslag. Gaar man endelig til den nye Verden, finder man i de nordamerikanske Fristater — hvor der 1838 ikkun regnedes at være 15,000 Jøder — nu imellem 240,000 og 300,000ftt), der for den allerstørste Del ere indvandrede i den sidste Menneskealder. Ogsaa i de britiske Lande i Nordamerika findes jødiske Menigheder, doQ- ikke af stort Omfang: fremdeles paa nogle af 'O O ' lo de vestindiske Øer. bl. a. St. Thomas, og endelig opholde Jøder sig dels i smaa Grupper, dels i samlede Menigheder i flere sydamerikanske Stater *•}•). ligesom ogsaa i Englands avstralske Kolonier; men for alle disse Lande tilsammen kan næppe regnes niere end en Snes Tusend. Foretager man en Sammenlægning, vil man finde i Vest- og Nordevropa omtr. Vi Mill. ; i Mellemevropa (d. v. s. det tyske Rige, det vestlige Østerrig og Ungarn) l/4 Mill.; i Østevropa (Galizien medregnet) henimod 4 Mill.; i Asien maaske 1/^ og i Afrika J/a Mill.; endelig i Amerika og Avstralien henved I.'s Mill., — i alt imellem 60g7 Mill., altsaa omtrent det samme Tal, som paa Salomons Tid og inden Jerusalems sidste Ødelæggelse maa regnes at have været Palæstinas Folketal. *) Den første Paastand hævdes bl. A. af Frundescu, Lictionar topografic si statistic al Romaniei. 1872: den anden af Psanter i hans i jødisk Jargon skrevne Værk om Rumæniens Historie. 1872. (Efter velvillig Meddelelse fra Dr. Gaster i Breslau, en ung jødisk Videnskabsmand, der har hjemme i Rumænienl. Smlgn. Allg. Zeitg. des Judenthums 1674. S. 676, hvor Tallet opgives efter ny Tælling til 247,034. *) Allg. Zeitg. d. Judenthums 1673. S. 321. **) Smsteds. 1872. S. 500 og 187(3. S. 549. *'*) Smst. 1873. S. 322. t) Smst. 1875. S. 685. ffj Smst. 1875. S. 795. 1876.8.5*59. **) Allg. Zeitg. d. Jud. 1871. S. 351. +++) Efter velvillig Meddelelse fra A. S. Isaacs i Ny York; i Følge samme Kilde boede 70,000 i Byen Ny York. Smlgn. G. Gottheil, the Position of the Jews in America, i North American Review. 1878. - I Chicago fandtes 1872 15,000, og i New Orleans 1874 10.000. Allg. Zeitg. d. Jud. 1872. S. 416. 1874. S. 459 ***) Allg. Zeitg. d. Jud. 1870. S. 452; 1876. S. S3, 103 og 663. +) Allg. Zeitg. d. Jud. 1874. S. 559 (Smyrna); 1873. S. 321 — 22 (Palæstina 10,000), S. 345 („mange hundrede i Bagdad og Basra; 3000 i Hilleh. hvor Babylons Ruiner ligge, ægte Efterkommere af Jøder fra Xebukadiitzars Tid"); 1867. S. 268. 1875 S. 509 og 755, 1877. S. 211 (Jerusalem); 1875. S. 635 (Damask 5000). *+) Allg. Zeitg. Judenth. I*oB. S. 28. (Curacao 1288 Jøder; Surinam 1463). 186^ S. 1023 (Venezuela), 1869. S. 1009 (Panama), 1874. S. 371 (Ny Granada), 1873. S. 233 (Lima), 1873. S. 305 (Brasilien), 1870. S. 1004 (Buenos Ayres). ++) Reise in Mittelasien 1865. S. 296. Smlgn. Allg. Zeitg. d. Jud. 1871. S. 461 ogAugsb. Allg. Zeitg. 22. Decbr. 1871. |