Det være mig her tilladt at sammenholde den af K apt. Hoff-iuvycr iVemsatte Føhntheori med, hvad jeg i en A årrække har set af de grønlandske Sydøststorme, og det glæder mig at kunno udtale, at den nævnte Theori synes mig at give en tilfredsstillende Forklaring af, hvad der tidligere maattc synes forvirret og uensartet ved de omtalte Storme. Theorien forer til at inddele disse Storme i tre forskjellige Slags, nemlig: dc)l grflnlcuiddcc fØJltl, der hlæser tværs over Indlandet, med Vindretninger imellem Ø. t. N. og Ø. S. Ø. — Darisxfra'del* SydØstxtormc, , der hlæse jævnsides med Kysten fra Kap Farvel til Kap Desolatton (Nunarsuit), Hovedretningen S. Ø.; — on xa-miidifj Opfnvdcit, baade af Føhneii og af Davisstrædets Sydøst, altsaa med Vindretninger fra Ø. t, N. til S. Ø.

Jeg skal søge at give en nærmere Skildring af hver af disse tre Stormes Natur, saaledes som den viser sig her, og jeg støtter denne Skildring dels paa det, som jeg i Hukommelsen kan samle af, hvad jeg har set her, og dels paa, hvad jeg afvigte Vinter har iagttaget ved at anvende den opstillede Inddeling paa de forekommende Sydøststorme.

1. Den grønlandske Føhn

viser sig ved Ivigtut med omtrent skyfri Himmel; den er tør, Temperaturen, der ledsager den, er meget høj, og Vindens Styrke er mangen Gang orkanagtig. Som et Exempcl paa den Voldsomhed, hvormed den optræder, kan nævnes, at den tit rejser en saadan Vandrøg fra Fjordens Overflade, at man i Timer trods den klare Himmel fra Ivigtut slet ikke kan se noget af det paa den anden Side af Fjorden i iVa Kvartmils Afstand liggende omtr. 1600 Fod høje Land. Dens Hovedretning her paa Fjorden er østlig; men, rimeligvis som Følge af Fjældenes Former, kan den ved selve Ivigtut tvinges om til N. Ø.

Forud for enhver Føhn gaar en stærk og hurtig Stigning af Termometret, hvorimod Barometret ikke giver noget paalideligt Varsel, i det Føhnen synes at kunne indtræffe ligesaa godt ved høj som ved lav Barometerstand. Dog vil det maaske almindeligst indtræffe, at Barometret falder under en Føhn, og at det atter stiger, naar Føhnen hører op.

Særegne for Føhneii og som et Forvarsel for denne ere nogle Skydannelser, der vist med Rette kunne kaldes Føh-nskycr, i det de, saa vidt jeg mindes, aldrig eller yderst sjælden fattes som Forløbere for en saadan Vind; det kan vel hænde, at Føhneii ikke naar ned i den hernævnte Fjord som Storm, selv om Skydannelserne have vist sig; men de vise sig næppe, uden at den gjør sig gjældende ved en stærk Stigning af Termometret. Paa Himlen dannes pludselig én eller flere Taagepletter med en særdeles skarp og regelret Afgrænsning efter en Oval eller en Hyperbel, i sidste Tilfælde meget lig en Halekomet, og ligesom denne uden skarp Afgrændsning i den [bagerste Ende. Disse Føhnskyer kunne fra helt smaa udvide sig til at række over det halve af Himlen. Vise de sig paa blaa Himmel, have de en hvid eller hvidgraa Farve, paa overtrukken Himmel vise de sig derimod forholdsvis sorte. Disse Skyers Retning er altid st-vestlig og kan, saa vidt jeg mindes, kun skifte fra ren Øst til Ø. t. N. og Ø. S. Ø.; staa de paa den østlige Himmel, synes den spidse Ende af dem at vende imod Øst, medens det omvendte synes at være Tilfældet, naar de staa paa den vestlige Himmel. De optræde forud for og i Begyndelsen af en Føhn, men de ere, selv naar Føhneii raser voldsomst, aldeles uden Bevægelse; de kunne kun skifte i Omfang; de forsvinde paa samme Plads, hvor de ere dannede. Have Føhnskyerne vist sig paa en overtrukken Himmel, og faar Føhnen Magt eller Varighed, vil Himlen snart blive klar.

Det er, som allerede nævnt, ikke altid, at Føhnens Vindstød naa ned imellem Fjældene, og ofte kunne de blæse voldsqmt i en enkelt Bugt af Fjordene, imedens der over Realen af denne hersker Stille eller en let Brise. Føhnen kan ogsaa blæse uden Vindstød, og fremtræder da som en stadig Kuling eller Storm.

Der kan i Ivigtut indtræffe Tidsrum paa en hel Uge eller længer, hvori Himlen viser sig klar, og Temperaturen er forholdsvis høj, medens Vinden holder sig østlig og er meget let. Saadanne Fremtoninger indtræffe maaske jævnligst eller ere mest paafaldende i Midten af Vinteren, og de ledsages da gjærne af en Temperatur paa 4- _—6°. Saadanne Vejrtidsrum kalde vi her „Klar Sydøst", og de maa vistnok ogsaa tilskrives Føhnen.

2. Davisstrædets Sydøst.

I Lighed med Sydvestvinden hjemme i Danmark
blæser Sydøstvinden her ligefrem fra Atlanterhavet og
langs Kysten fra Kap Farvel, og den medfører Regn og

Blæst. Det er Kystens egentlige Regnvind, og det er den, som giver de stærke Nedslag. Nedslag ledsage vistnok ogsaa gjærne sydlig og sydvestlig Vind, men ere aldrig saa voldsomme ; med vestlige og nordlige Vinde forekomme Nedslag yderst sparsomt, og om Sommeren ledsages disse Vinde i Almindelighed af Taage. Vindretninger imellem N. og Ø. t. N. indtræffe yderst sjælden ved I vigtut, om de i det hele forekomme, naar man tager tilbørligt Hensyn til den stedlige Indflydelse af Fjorddalens Retninger.

Sydøstlig Vind vil i Reglen forud melde sig ved Ringe omkring Sol og Maane eller ved Bisole, ved Dannelsen af hvide Skystriber paa Himlen med Retning S. Ø. til N. V. (ligesom der forud for en Føhn kan vise sig hvide Skystriber med Retning Ø. til V.), eller ved, at Himlen hurtig bliver overtrukken med Undtagelse af Synskredsen inde over Indlandsisen, der holder sig klar. Paa de høje Fjældtoppe, som Kungnak, Arsuk Øen og den vestre Ende af Sænnerut, danner og aflejrer der sig en hvidgraa Sky af Form som en Hat, der bliver sat paa Toppen af Fjældet, Barometret falder, og Termometret stiger. Midt om Vinteren vil Termometret som Regel omtrent naa Frysepunktet; om det skal staa et Par Grader under eller et Par Grader over dette afhænger af, hvor voldsomt og vedholdende Vinden er. Skyerne ville i Almindelighed have en stærk Gang for S. Ø„ før Vinden naar ind imellem Fjældene, og det hænder tit, at Skyerne gaa for en Storm af S. Ø. uden at den naar ned mellem Fjældene her inde, ligesom der ofte kan blæse en Storm af S. Ø. ude ved Yderøerne, uden at vi kunne mærke den herinde undtagen netop paa Temperaturen og Barometerstanden.

Sydøsten er almindeligvis stormfuld, og den kan medføre voldsomme Storme, der paa Grund af de høje Fjælde ledsages af orkanagtige Vindstød, som føre en stærk Vandrøg med sig hen over Fjordens Overflade. Den ledsages i Reglen med Nedslag, og dette kan undertiden naa op til en Regnmængde af 70^—100 Millimetre i Døgnet eller Dele af et Døgn. Dette kan maaske forklares af, at Vinden, efter at have gaaet over Julianehaabs Bugten, før eller i det den naar Ivigtut, tvinges op over til Dels isdækkede Fjælde paa flere tusende Fods Højde.

Storme fra Sydøst indtræffe hele Aaret rundt, men ere som Regel, ligesom ogsaa Føhnen, voldsommere og langt jævnligere om Vinteren end om Sommeren, i det de vestlige Vinde synes fremherskende i Maanederne Maj, Juni og Juli. Imedens Maanederne November, December og Januar efter 4 Aars lagttagelser (1867^—70) vise en Forekomst af 25 °/o S. Ø. mod l °/o V.. vise Maj, Juni og Juli kun 6 °/o S. Ø. mod 18°/oV. (i disse Tal er indtruffen Føhnvind medregnet under Navnet S. Ø.) I samme Aarrække forekommer 9% Storm fra November til Januar imod 3 °o Observationer fra Maj til Juli.

Eu Storm af S. Ø. vil næsten altid gaa over gjennem S. og S. V. til vestlig Vind. Saa snart Vinden forlader S. Ø„ begysder Termometret at falde og Barometret at stige; Nedslaget tager af og falder, dersom Vinden uaar om til S. V., kun bygevis. Saa vel fra S. som fra S. V. kan endnu indtræffe voldsomme Vindstød.

Der kan ogsaa baade om Sommeren og om Vinteren med sydøstlig (og sydlig) Luft indtræffe godt Vejr, med temmelig klar Himmel, forholdsvis høj Temperatur og kun svag Kuling.

3. Samtidig Optræden af Føhnvind og af Davisstrædets Sydøst.

Paa samme Tid, som Himlen bliver skyfuld, og Skydækket bevæger sig for en Storm af Sydøst, kan der under dette Skydække vise sig de stillestaaende Skydannelser, som jeg foran har kaldt Føhnskyer. Naar den ved Skyerne antydede Storm naar ind, kan den blæse, enten fra Ø. eller S. Ø„ skiftende imellem de to Vindretninger , snart timevis snart kun et Par Gange i Døgnet eller endnu sjældnere. Falder Vinden østlig, svinder Skydækket bort, og Himlen bliver ren; men saa snart den falder sydøstlig, kommer Skydækket igjen, almindelig ledsaget af Nedslag. Termometret viser en forholdsvis høj og meget skiftende Temperatur, og Barometret er uroligt, i det det snart stiger og snart falder, ofte med voldsomme Bevægelser.

En saadan Storm synes utvivlsomt at maatte tilskrives en samtidig Optræden af en Føhnvind tværs over Landet og af en Storm af Sydøst i Davisstrædet, og den staar ikke tilbage for nogen af dem i Henseende til Styrke og Varighed. Dens Ophør skjønnes bedst af Termometret, i det Temperaturen begynder at aftage stærkt.

Et temmelig udpræget Exempel paa denne blandede Storm fandt Sted den 24de og 25de Januar og 29de-Januar til 3dje Februar 1878; der var Føhnskyer den 24de og 28de Januar og en meget stærk Regn Natten mellem 30te og 31te Januar.

Medens Navnet Sydøststorm hidtil har været brugt i Flæng saavel for den østlige Føhn som for den rene og den blandede Sydøst, om ikke over hele Grønland, saa i det mindste ved lagttagelserne her paa Ivigtut, turde. det altsaa, saa vidt den foran fremsatte Synsmaade maatte findes rigtig, synes bedre for Fremtiden at skjelne imellem en mere østlig Følm, der vist nok højere imod Nord kan falde mere sydlig, en ren Sydøst, som

højere oppe i Strædet ligeledes vil falde sydligere end
her, og en blandet Sydøst.

I den foran givne Skildring af Stormens Natur er det tilsyneladende normale for de enkelte Storme fremhævet ; det hænder visselig ikke sjælden, at de optræde normalt, men det er naturligvis langt - fra altid Tilfældet, rimeligvis fordi Vindretningen skifter for hurtigt eller ikke er eneherskende. Jeg beklager meget ikke at kunne fremkomme med direkte lagttagelser til at støtte den her givne Opfattelse; de vilde kræve Optegnelser Time for Time og Dag for Dag, hvad Tiden ikke tillader mig. Naar der indtræffer Storme, som jeg maatte. faa at se, skal jeg imidlertid ikke undlade at søge en Kritik indvunden, og mulig maatte det ogsaa lykkes mig ved andres Hjælp at faa gjort direkte lagttagelser.