Det danske geografiske Selskab

Medlemstallet er nu (den 19de Maj) stegen til 919
1 hvoraf 141 Damer. De Hvsrarige Medlemmer

ere i alt 39, og deraf have følgende tegnet sig for

80 Kr.: Hs. Højhed Prins Johan af Slesvig
Holsten-Sønrlerborg-Glueksborg

50 Kr.: Kammerjunker Grevenkop-CastensJfiold ti; Frederikslund, Etatsraad Holmblad, Proprietær J. Fugl, Grosserer S. T 7.T⁷. Isberg. Provst Vahl i Østersnede og Assistent-ved -ved den mineralogiske Museum i Kristiania Hans H fieusch.

Det tidligere omtalte Udvalg (se S. 25) med Hensyn til en Undersøgelse af Levninger fra Nordboernes Tid i Sydgrønlwnd har afgivet en Betænkning. I Følge denne Betænkning maa det store, ogsaa i geografisk Henseende betydningsfulde Spørgsmaal om Østerbygdens Beliggenhed vel regnes for at være afgjort ved de geniale Tydninger af Eggers, Rafn og Finn Magnusson saa vel som ved Graahs Rejse til Østkyten af Grønland, og det tør næppe menes, at fremtidige Undersøgelser i nogen væsentlig Grad ville ændre den, af de nævnte Videnskabsmænd fremsatte Tydning af de enkelte Beboelsespladsers Beliggenhed. Men paa den anden Side kan det ikke nægtes, at ligefremme Beviser for denne deres Tydning næsten fuldstændig fattes, og at de hidtil gjorte Undersøgelser ere saa tarvelige og udførte med saa ringe Hjælpemidler, at det næsten maa regnes for afgjort, at en fornyet Undersøgelse, der ledes med tilbørlig Omhu og Sagkundskab, maa bringe nye og værdifulde Resultater frem, der ville enten understøtte eller dog modificere de tidligere Tydninger. I al Fald ville de tjene til, at man lærer nøjere at kjende de Rester, der endnu ere tilbage fra hin fjærne Tid, og det er vel utvivlsomt, at en nøjere Undersøgelse af dem og deres Omgivelser vil give væsentlige Bidrag til Forstaaelsen af Sagaerne, ikke alene med Hensyn til de enkelte Bygders Beliggenhed, men ogsaa med Hensyn til hin Tids hele Liv og Færden.

En grundig Undersøgelse af de mange og vidt spredte Ruiner paa Grønlands Kyst maa absolut kræve flere Aar. De Retninger, hvori en saadan Undersøgelse bør gaa, ere for det første en ren geografisk Bestemmelse af de Steder, hvor der endnu findes Ruiner, og dernæst en topografisk Optagelse af de enkelte Samlinger af Ruiner og deres nærmeste Omgivelser, tilligemed en Opmaaling af de enkelte Ruiner, og endelig en Udgravning af Kirkegaardene, dels for at søge Runestene og dels for mulig i Gravene at finde Vaaben, Smykker, Klæder o£ lignende. I selve Husruinerne tør det, med Undtagelse af Runestene, ikke ventes, at man finder saadanne Sager thi dem ville Eskimoerne have taget for længe siden Derimod vil man mulig i de gamle Nordboeres Køkken møddinger, hvis saadanne kunne træffes under Grønsværet faa fat paa Sager, der i hvert Fald kunne give Oplysninger om de nævnte Folks Levemaade.

Undersøgelsen deler sig altsaa naturlig i to Dele, den geografisk-topografiske Afdeling i Forbindelse med Tegning og Fotografering af de enkelte Ruiner og de dem omgivende Landskaber, og den mere arkæologiske Afdeling, der nærmest har Kirkegaardenes og Ruinernes Udgravning til Maal. Hvad der i Virkeligheden skiller disse to Rækker af Undersøgelser mere fra hinanden, end den med Forholdene i Grønland ukjendte skulde tro, er det. at man ikke der oppe tør gjøre Regning paa at faa Arbejdskraft til at udføre Udgravningerne. Hvor fortrinlige Grønlænderne end ville være til at hjælpe med ved de geografisk-topografiske Undersøgelser, i det disse interessere dem i høj Grad, tør man ikke vente at faa nogen væsentlig Hjælp af Grønlænderne ved Udgravninger, der kræve vedholdende og strængt Arbejde, ikke fordi Kræfter mangle dem, men fordi de næppe have Interesse for saadant Arbejde, og hvad der ikke interesserer en Grønlænder, faar man ham vanskelig til at udføre. En planmæssig Udgravning vil altsaa kræve, at der medføres Arbejdskraft fra Evropa; men dette vil blive dyrt og bør ikke ske, før man har udpeget bestemte Punkter, der ved foreløbige Undersøgelser have vist Rimeligheden af, at de ville give et Udbytte, der nogenlunde staar i Forhold til Omkostningerne.

Imedens der til Udgravningerne bør vælges en Oldgransker af Fag, som er ledsaget af flere Arbejdere fra Evropa, kræves der til den første Afdeling af Undersøgelserne en med Opmaalinger og geografiske Stedbestemmelser fortrolig Mand. Nogen Arbejdskraft har han ikke nødig at medbringe hjemme fra, og er han heldig med Valget af Personer i Grønland, vil han ved deres Lokalkundskab og skarpe Blik for Naturforholdene faa fortrinlig Hjælp af dem. Naar det saa stærkt fremhæves, at det til Gravenes og Ruinernes Undersøgelse er nødvendigt at medføre Arbejdskraft fra Evropa, er dermed ikke ment, at jo den rejsende selv og de ham ledsagende Grønlæn* dere kunne gjøre meget, ja maaske endog med de med*

bragte Redskaber faa et ikke ringe Udbytte; men det har kun været Hensigten at fremhæve, at man af Grønlænderne ikke kan vente at faa udført et Arbejde, der kræver Tid og stadig Anstrængelse.

Imedens det stiller sig tvivlsomt med Hensyn til Udbyttet af Gravningerne, er det derimod sikkert, at de geografisk-topografiske Undersøgelser ville give et Udslag, ikke alene i ren-geografisk Henseende, men ogsaa som Grundlag for fremtidige antikvariske Studier. Udvalget foreslaar derfor, at der først tages fat paa de rent topografiske Arbejder, og at disse overdrages en Mand, der er fortrolig med slige Undersøgelser. Dersom ban ikke er i Stand til at udføre de nødvendige Tegninger og Fotografier, bør han have en Medhjælper, hvad der iøvrigt ogsaa allerede for Arbejdets hurtige Fremme i Almindelighed er nødvendigt. Er denne Medhjælper tillige Botaniker, ville disse Undersøgelser kunne give et større Udbytte, i det den nøjagtige Undersøgelse af Ruinernes Omgivelser mulig kan give Oplysninger om Nordboernes Levemaade, saaledes som allerede Botanikeren Vakl har antydet.

I Overensstemmelse med de Udtalelser, som her ere nævnte, har Bestyrelsen søgt at skaffe sig en nøjere Kundskab om, hvor meget en saadan Expedition vil koste. og Udslaget deraf er, at den for det første Aar, i hvilket der skulde foretages geografisk-topografiske Stedbestemmelser, vil kræve en Udgift af imellem 3 og 4,000 Kr. Over denne Sum vil nu vistnok Selskabet kunne byde. i det der af de livsvarige Medlemmers Bidrag, i alt 2,'J80 Kr., i Følge Lovenes § 3 er henlagt Halvdelen eller 1,140 Kr. „til Expeditioner eller lignende"; men Bestyrelsen har desuagtet ment, at det vilde være bedst at udsætte Afsendelsen af en Expedition til Grønland til næste Aar. Et ungt Selskab som vort fattes nemlig Erfaring for, hvilke Udgifter der nødvendigvis maa til i det hele, og da der nu tillige heller ikke for Tiden kan opstilles Sikkerhed for, hvilket Tilskud Tidskriftet vil kræve, har Bestyrelsen ment det rettest ikke i Aar at røre ved den Sum, der er tilbage af de livsvarige Medlemmers Bidrag. Bestyrelsen har saa meget mere fastholdt dette, som den er overtydet om, at der iblandt Selskabets Medlemmer er mange, som, naår Virksomheden er bleven mere fæstnet, ville bidrage til, at det danske geografiske Selskab kan løse den smukke Opgave, som Hr. Kommerceraad 1. V. Heywan ved sit store Bidrag bar stillet os for ißje.

I det tredje MØde gav Lensgreve Holstdn-Holtilvndwy nogle statistiske Oplysninger om Selskabet; dernæst boldt Prof. Johnstrup nedenstaaende Poredrag om Island, og endelig meddelte Kapt. V. Hoskiær en Beretning om et flygtigt Besøg-paa Øen Sokotra (se S. G 6).

i det fjerde Møde holdt Prof. H. Mohn fra Kri

stiania, der var indbudt hertil af Bestyrelsen, et Foredrag
over „Dybde og Varmeforholdene i Havet imellem Nordvest-Evropa
og Grønland" (bliver trykt senere).

I det femte Møde holdt Kand. Emu Elberling et

Foredrag over ..Jødernes geografiske Udbredelse" og dernæst meddelte Justitsraad, Inspektør Steinhauer nogle „indledende Bemærkninger om Etnografien og dens Methode", i det han tillige som Oplysning dertil fremviste og forklarede en Del Sager, der høre til det etnografiske Museum (begge disse Meddelelser ville blive trykte senere.) — Hermed afsluttededrs Foredragsvirksomheden for Vinteren 1876 — 77; i alt har der været holdt 11 Foredrag og Forevisninger.