Fra den asiatiske Krigsskueplads (efter Rich Kiepert). EtKaart over Krigskuepladsen i Lilleasien findes uden Tvivl i dette Øjeblik, saa at sige, overalt, hvor nærværende Tidskrift bliver læst. En kortfattet Skildring af disse i Almindelighed kun lidt kjendte Egne turde derfor maaske være et velkomment Supplement til Kaartet, og derfor meddele vi Læserne følgende:

Sønden for den høje Bjærgkjæde Kavkasus ligger eu stor Landstrækning, der til Dels er et Lavland, Kurdalen; den gjennemstrømines af Floden Kur, som løber ud i det kaspiske Hav. Den russiske Grænse danner her en Linje, som gaar ud og ind, dels imod det asiatiske Tyrki og dels imod Persien. De forskjellige Dele af Landet have særegne Navne; saaledes ligger Abkasien med Sukum-Kale ved det sorte Hav paa det sydlige Affald af Kavkasus, østen derfor kommer Mingrelien, længere mod Øst Georgien, Grusien o. s. fr. Sydøst for Sortehavet ligger det høje Bjærgland Armenien, der hører dels under Rusland og dels under Tyrkiet.

Med Undtagelse af nogle mindre Højsletter har Armenien et alpeagtigt Præg. Her ligge Kilderne til Kur med dens Biflod Aras, der falder i det kaspiske Hav, og til Tsjaruk, der falder i Sortehavet ved Batum, og ligeledes Kilderne til de to Hovedarme af Evfrat, der løber ud i den persiske Havbugt.

Ligesom Naturen i disse Egne er rig paa Afvexlinger, saaledes findes her blandt Indbyggerne Repræsentanter for mange Folkeslag: Armeniere, Kurder, Tatarer og Georgiere. Imedens Vin og herlige Skove af sydevropæiske Træsorter voxe ved Sortehavets Bred, møder man et Stykke inde i Landet imellem Bjærgené Alpelandskaber med Fosser, Træhytter og malerske Borgruiner, og højere oppe nøgne, stenede Højsletter og Bjærgtoppe, hvor Sneen kun smelter nogle faa Maaneder af Aaret, og hvor Mennesket bor sammen med Kvæget i usle Huler eller Kældere. I Arasdalen træffer man glødende Støvsletter, hvor alene kunstig Vanding hindrer Sæden fra at hentørre, og i Tsjarukdalen er der febersmittede Egne, medens man i Lasistan, sønden for Batum, og i Adsjara finder yppige Skove af Frugttræer. Saadanne Modsætninger frembyde Naturforholdene i de Egne, som nu for tredje Gang i vort Hundrédaar ere Skuepladsen for en Krig imellem Russerne og Tyrkerne, og Landets geografiske Forhold foreskrive derfor de opererende russiske Hære visse Veje, som de maa følge, selv om KrigshistorienharExempler paa, at endog de højeste Bjærge ikke afgive 'en afgjort Hindring for enhver Krigsførelse.

Den hidtil lidet besøgte og kjendte Del af Kyststrækningen
langs Sortehavet fra den russiske Grænse til Trape

zunt og videre frem maa regnes som uskikket til Krigsførelse. Selv bortset fra den større Tsjarukflod, der bryder igjennem de fra Noidøst til Sydvest løbende pontiske Bjærge, løbe mange rivende Elve fra det vanskelig tilgængelige Bjærgland ud i Sortehavet, til hvilket Klipperne næsten overalt falde stejlt af. Til Lands er Forbindelsen, saa at sige, afbrudt imellem Batum og Trapezunt; ind i Landet føre vel Bjærgstier, men de ere ufarbare. Det yppigste grønt dækker her Bjærg og Dal; vældige Skove af Poppel, Bøg, Buxbom, Nødde-, Figen- og Kastanietræer, Æble-, Pære- og Kirsebærtræer osv. forskjønne Landskabet, der i Omegnen af den lille By Rize, øst for Trapezunt, hvor Citroner og Abildsiner trives, og hvor der laves det fineste Linned til Konstantinopels Haremer, af Armenierne regnes som „et jordisk Paradis". Men hvor godt Landet end er, ere saadanne Frembringelser dog en Undtagelse. Indliyggerne nære sig især af Kvægavl og af Skovenes Frembringelser saa som Trækul, Vox, Honning, sjældne Træsorter osv. Bjærgené, der ere over 10,000 Fod høje, ere højt oppe dækkede med Naaletræer. I Kløfterne ligger Sneen endnu i Slutningen af Juli 6000 Fod oppe, og over Alpeegnene, hvor Sommeren kun tæller fire temmelig snefri Maaneder, jager Nordenvinden fra Sortehavet Skyer og Taage ind, saa at man Aaret rundt kun tæller 30 740 klare Dage.

Fra Bjærgpasserne falder Jordsmonnet temmeligt brat af mod Tsjarukflodens dybe, varme Dal, der ikke frembyder nogen brugelig Operationslinje, saaledes som man ved et løst Blik paa Kaartet kunde fristes til at tro. Selve Tsjarukdalen har kun usle Veje, Landet ved Flodmundingen er sumpet og usundt, hvorfor Batum kun tæller omtrent 200 Træhytter, som tillige kun er beboede en Del af Aaret. I den tørre Aarstid er Floden omtrent 40 Skridt bred og 7—87^—8 Fod dyb, men i Maj og Juni voxer den til den tidobbelse Størrelse. Floden er vel farbar for lange, smalle Baade syv Mile inde i Landet, til Byen Artvin; men Sejladsen vanskeliggjøres, selv paa dette Stykke Vej, overmaade meget paa Grund af Flodens stærke Fald. Ved Artvin bryder Tsjaruk igjennem den pontiske Bjærgkjæde, og fra denne By fører en møjsommelig Vej gjennem Bjærglandet vesten for Floden for atter at støde til Floddalen ikke langt fra Alpesøen Tortum, der i lige Linje ligger. 12 Mile sønden for Batum. Tortumsøen findes midt imellem Batum og Erserum, der ligger omtrent 6,000 Fod over Havet, og Resten af Vejen fører igjennem et Alpeland, hvis Natur baade Sommer og Vinter gjør det lidet rimeligt, at Russerne ville trænge frem ad disse Egne.

Ligesom den nysomtalte nordlige Tredjedel af den rus

siske Grænse, saaledes afgiver ogsaa den sydlige Tredjedel, nemlig Strækningen fra Ararat nord paa hen til Ruinerne af den gamle armeniske Hovedstad Ani, næsten sex Mile syd for Alexandrapol, kun en mindre god Operationslinie for et Hovedangreb. Hvor denne Del af Grænsen løber i østlig og vestlig Retning, skiller en høj Bjærgkjæde, der imidlertid er bleven overskreden af Russerne, de to Lande. Syd herfor løber den østlige Arm af Evfrat, Murad kaldet, i eri Dal, og igjennem denne fører den store Handelsvej fra Tebris over Koi, begge i Persien, og Bajesid i det asiatiske Tyrki og videre gjennem Arasdalen til Erserum. Russerne have besat Bajesid, som ligger lige syd for Ararat og tæt ved den persiske Grænse, og de have herved sat sig i Besiddelse af en Angrebslinje, Jer dug kun maa tillægges en sekondær Betydning, da ikke en Gang en tohjulet Karre kan komme igjennem Passerne. Imidlertid frembyder denne Vej den Fordel, at Sneen ikke bliver liggende om Sommeren. Den øvre Arasdal, der paa Kaartet ser ud som en naturlig Vej, er ikke farbar.

Det er kun den midterste Tredjedel af Grænselandene, mellem Ani og Kurdalen, der er tilgængelig for en stor Hær, som vil trænge igjennem. Selve Kurdalen afgiver ikke no Forbindelseslinje fra de russiske Provinser til Ardahans øjslette, og et Forsøg, som Russerne skulle have gjort paa at passere Grænsebjærgene fra-deres Fæstning Asjaltsjike, skal være mislykket paa Grund af dyb Sne, en Hindring, der under særlig gunstige Vejrforhold først bliver bortryddet i den sidste Halvdel af Junimaaned. Selv om Sommeren er Overgangen højst vanskelig, inden man naar den 5000 Fod over Havfladen liggende Ardahan Højslette, der er frugtbar cg velbefolket, men paa sine Steder meget sumpet og gjennemskaaren af talrige Smaafloder. Et Hovedangreb mod Erserum ad denne Vej er imidlertid vanskeligt; thi den lige Vej fra Ardahan over Olti til Erserum fører ind i Tsjarukflodens Egne efter meget møjsommelige Bjærgovergange. En anden Vej fra Ardahan gaar mod Syd og støder østen for Kars til den letteste Forbindelseslinje mellem tyrkisk og russik Armenien, nemlig Vejen fra Alexandrapol over Kars til Erserum.

Medens nord paa Asjaltsjike ligger over 3000 Fod højt, hører Omegnen af det 5000 Fod højtliggende Alexandrapol til det armeniske Højland. Her hindre ikke høje Bjærge Transporten af Felt- og Belejringsartilleri, og fire Dages Marsj bringer 'Russerne fra Grænsen til Kars. Vejrlaget maa ogsaa tages med i Beregningen; thi, medens i Aaret 1828 Krigen ved Prut begyndte den 28de April, hindrede Snemasser Operationen i det armeniske Højland ir.dtil den 14de Juni. Om Vejrforholdene iaar skulle have stillet sig gunstigere, hører man intet; men Russernes tidlige Opbrud turde ogsaa have sin Grund i, at Kars ikke nu, som i Aaret 1828, er en saa slet Fæstning, at den blev stormet niende Dagen efter Krigens Udbrud. Russerne staa nu paa en frugtbar og velbefolket Højslette, hvor der findes forholdsvis gode Veje. Foraaret begynder her i April, men Vejret kan være meget forskjelligt; i Aaret 1829 faldt der saaledes Sne i Slutningen af Maj, og Felttoget den Gang kunde først begynde den 2den Juli. Den 19de Maj var Bjærgkjæden Soghanly-Dag, over hvilken Vejen fører til Erserum, endnu tiisnet og først i Midten af Juli kunde man haabe, at Bjærgvejen til Erserum var fuldstændig fri for Sneen. Om Sommeren, fra Juli til midt i September, er Heden, især ved Middagstid, meget trykkende i Dalstrøgene; Efteraaret er stormende og Vinteren kold og snefuld. Den russiske Hær maatte 1828. efter at have indtaget Kars. Ardahan og den daværende tyrkiske Fæstning Asjaltsjike samt efter at have trængt Tyrkerne tilbage over Soghanly-Dag, gaa i Vinterkvarter i Førstningen af November. Landsbyerne der ere usle; Boligerne ere halvt nedgravede i Jorden, og paa Tagene, som ere af Jord, voxer der om Sommeren Sæd eller Græs, saa det undertiden kan være vanskeligt nok at faa Øje paa Landsbyen. Egnen er skovløs, og tørret Kogødning bruges til Brændsel.

Vesten for Kars deler Vejen til Erserum over den nævnte Bjsergkjæde sig ved BegMahmed i to Grene. Begge disse Veje ligge nærved hinanden og føre jævnsides med hinanden ned i Højsletten Pasin. Den sydlige af disse Veje, der beskrives som en Hulvej, hvor Sneen i Reglen bliver liggende til Avgust Maaned, er den korteste. Tyrkerne havde 1829 beredt sig paa at forsvare denne Vej; men Russerne gik med deres Hovedstyrke ad den vanskeligere, nordlige Vej, sloge den tyrkiske Hær, indtoge Ilassan ved Storm og tvang Erserum til at overgive sig. Overgangen over Soghanly-Dag var det vanskeligste den Gang og bliver det vel ogsaa nu; thi vesten for denne Bjærgkja'de- frembyder Naturen ikke væsentlige Forhindringer. Pasinsletten er velvandet, frugtbar og kornrig. I Juli Maaned er Heden her overmaade trykkende, og Plantevæxten lider meget heraf. Den pludselige Overgang i Varmen fra Bjærgene til Sletten, der ligger 3500 Fod lavere, siges at have virket meget svækkende paa Tropperne i A året 1829. Hassan-Kale, som ligger omtrent fire Mile vesten for Erserum, er med sit forfaldne Citadel ikke i Stand til at yde nogen Modstand; men Erserum selv skal efter alle rejsendes Beskrivelse være bleven en Fæstning af ikke ringe Vigtighed.

---

*) Frugten af Kaffetræet er egentlig' en Stenfrugt, der indeholder to Fro, som med deres flade Side ere vendte imod hinanden, og som ere omgivne af et kirsebærlignende Kjod. Træet blomstrer to Gange om Aaret, og Blomsterne ligne Jasmintræets. Red.