En international Førstemeridian. Imedens man saa vel til videnskabelig som til daglig Brug overalt bruger det samme Breddegradssystem, udregnes Længden paa forskjellige Maader. Gaa vi tilbage i Tiden, da er Ferros Meridian den ældste, der er bleven brugt af Videnskabsmænd. Ludvig den trettende havde endog til Hensigt at gjøre den til en Slags officiel Meridian; men det varede dog ikke længe, før Franskmændene ombyttede Ferro med Paris, imedens man i England optog Greenwich's Meridian. Da dette Exempel var givet, blev det snart efterlignet i andre Lande, og i adskillige af disse har man udregnet Længden efter vedkommende Lands Hovedstad.

I vor Tid, hvor man arbejder paa at gjennemføre et internationalt Mønt-, Maal- og Vægtsystem, have de fleste Lande hvert fulgt sin Vej over for Spørgsmaalet om Meridianen, i Steden for at komme overens omen fælles Hovedmeridian. Hvor vigtig en saadan Overenskomst vilde være, er let at indse. Det er godtgjort, at en Del af de sørgelige Sammenstød til Søs, som saa tit finde Sted, vilde kunne være undgaaede, dersom Søkaartene havde haft samme Meridian, og det samme gjælder om Strandinger. Paa Geografiens. Omraade vilde det heller ikke være af ringe Nytte at kunne regne med én og samme Meridian; thi om det end ikke er vanskeligt at reducere Længderne fra den ene Meridian til den anden, kræver en saadan Udregning altid en Del Tid. Ogsaa ved Konstruktion af Kaartprojektioner vilde det være særdeles nyttigt, om man havde en fælles Meridian, og dertil en, som er naturligere end nogen af dem, der nu bruges.

Ved den geografiske Kongres i 'Antwerpen 1871 blev dette Spørgsmaal bragt paa Bane. De Meninger, som ved denne Lejlighed bleve udtalte, førte imidlertid ikke til noget endeligt Resultat; man nøjedes med at fremhæve Fordelen af_ at bruge Greenwich's Meridian paa alle Søkaart. Heller ikke den geografiske Kongres i Paris 1875 bidrog til at fremme denne Sag; Spørgsmaalet blev ikke sat under Diskussion, og det blev kun nævnt i forbigaaende. ,

I dette Aar har nu Formanden for det geografiske Selskab i Genéve, Boutillier de Beaumont, ved et extråordinært Møde i det italienske geografiske Selskab i Rom atter bragt Spørgsmaalet frem og samtidig foreslaaet en ny Meridian. Denne gaar igjennem Beringsstrædet og berører paa hin Side af Jordkloden slet ikke nogen evropæisk Magts Lande, imedens den paa vor Halvkugle deler hele Evropa og Afrika i to Dele. Den gaar omtrent over K.jøbenbavn, Leipzig, Venezia og Rom, træder ind i Afrika ved Tripolis og ud ved Kongeflodens Munding. Man vilde saaledes efterhaanden kunne oprette Observatorier paa selve Meridianen eller drage Nytte af dem, som allerede findes i de nævnte Byer, saa vel som af de astronomiske Arbejder, som i saa mange Aar ere blevne udførte dér.

Beaumont foreslaar tillige at regne Længden efter Tid, i Steden for som nu efter Grader. Jordens Omkreds skulde efter hans Forslag deles i 24 Timer, hver paa 15 Grader, og hver Time skulde atter deles i Minutter og Sekunder. Folk vilde derved kunne danne sig en simplere og naturligere Forestilling om Steders Længde; man vilde f. Ex. sige, at Paris ligger omtrent 40 Minutter vest for Kjøbenhavn o. s. fr.